|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Indholdsstof levothyroxin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for calcium og levothyroxin |
|
Forskudt indtag på minimum 4 timer anbefales. Dosisjustering af levothyroxin kan blive nødvendig ved samtidig indgift af fx calcium holdige antacida (jf. SPC).
Calcium kan nedsætte absorptionen af levothyroxin og dermed mindske serumkoncentration af thyroxin, hvilket kan give sig til udtryk som øget serumkoncentration af thyrotropin (TSH).
moderat
dokumenteret
antacida aluminium, calcium, calciumcarbonat, Cromoglicinsyre, magnesium, natriumacetat, natriumalginat, natriumchlorid, natriumcitrat, natriumdihydrogenphosphat, natriumedetat, natriumfluorid, natriumhydrogencarbonat, natriumhydroxid, natriumiodid, natriumlactat, natriumpicosulfat thyreoideapræparater levothyroxin
Calcium og aluminium, som blandt andet findes i antacida, kan nedsætte absorptionen af levothyroxin. Dosisforskydning anbefales og dosisjustering af levothyroxin kan blive nødvendig.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver antacidas påvirkning af thyreoideahormoner.
Litteraturgennemgang - Vis
Levothyroxin og aluminium Ved samtidig indgift af aluminiumhydroxid og levothyroxin hos 5 hypothyroide patienter (Liel Y, Sperber AD et al, 1994) rapporteres om en stigning i serumthyreotripin (TSH) koncentrationen med en faktor 3 (fra 2,62 til 7,19 mU). Mekanismen er muligvis nedsat absorption af levothyroxin. Hos en hypothyroid patient (Sperber AD og Liel Y, 1992), som var euthyroid på en fast dosis levothyroxin (langtidsbehandling), rapporteres om øget serumthyrotropin (TSH) niveau efter indgift af et aluminiumsholdigt antacida. Levothyroxin og calcium Ved samtidig indgift af 1000 µg levothyroxin og 2 gram calcium hos 7 raske forsøgspersoner (Singh N, Weisler SL et al, 2001) rappporteres om nedsat T4 absorption til 579 µg (57,9% af indgivet dosis) og nedsat serum thyroxinniveau. Et prospektivt studie omhandlende 20 hypothyroide patienter (Singh N, Singh PN et al, 2000), viste at indtag af 1200 mg calciumcarbonat daglig sammen med fortsat stabil levothyroxinbehandling øgede gennemsnitlige TSH-værdier fra 1,6 mIU/L ved start af forsøget, til 2,7 mIU/L under behandling med calciumcarbonat. Efter ophør med calciumcarbonat faldt TSH igen til 1, 4 mIU/L(P=0,008). Mekanismen formodes at være nedsat absorption af levothyroxin. Hos 3 patienter (Schneyer CR, 1998) rapporteres om stigning i serum TSH-niveauet ved samtidig indgift af levothyroxin og calcium. En patient med velkontrolleret hypothyroidisme (TSH = 2 mIU/L) påbegynder behandling med calcium (2,5 g/dag), som indtages samtidig med levothyroxin (88 µg). Herefter viser patienten tegn på hypothyroidisme med forhøjet TSH (9,8 mIU/L) og fald i serumthyroxin. Dosis af levothyroxin øges, og patientens symptomer forbedres, og TSH falder. Patienten stopper med at tage calcium, hvilket mindsker TSH for meget og levothyroxin-dosis sættes til samme dosis, som patienten fik før calcium-behandlingen startede. TSH bliver da igen normal, Mazokopakis EE, Giannakopoulos TG et al, 2008. Supplerende litteratur: Mersebach H, Rasmussen AK et al, 1999; Csako G, McGriff NJ et al, 2001; Neafsey PJ, 2004a. Agerd L, Khabbal Y et al, 2014
I en restrospektiv studie med 744 patienter (Irving SA, Vadiveloo T et al, 2015), som har været i levothyroxin-behandling mindst 3 gange i løbet af deres sygehistorie, fik patienterne levothyroxin + calcium (uspecificeret). Serum TSH var efter 6 mndr. steget ift. baseline med 0,25 mU/l, som var statistisk signifikant. En del af patienterne (n=450) havde været i kronisk behandling med levothyroxin i mindst 2 år. Hos 20 af disse patienter var serum TSH øget (>5 mU/l), hos 15 var serum TSH faldet (<5 mU/l) ift. baseline. I gennemsnit var serum TSH steget med 0,27 mU/l ift. baseline, som var statistisk signifikant. Virkningsmekanismen: thyroxin binder til calciumcarbonat ved lavt pH, som hindrer thyroxins absorption.
Schneyer CR, JAMA, 1998, 279:750; Calcium carbonate and reduction of levothyroxine efficacy Three women with thyroid cancer who received levothyroxine had reduced effectiveness of this drug when calcium formulations were taken simultaneously. Levothyroxine activity was restored when calcium formulations were discontinued or administrated separately. Irving SA;Vadiveloo T;Leese GP, Clinical Endocrinology, 2015, 82:01; Drugs that interact with levothyroxine: An observational study from the thyroid epidemiology, audit and research study (tears) Objective The aim of this study was to determine the extent of drug interactions affecting levothyroxine, using study drugs often co-administered to patients on long-term levothyroxine therapy. Design A retrospective population analysis linking biochemistry and prescription data between 1 January 1993 and 31 December 2012 was used. Patients The study population was Tayside residents prescribed levothyroxine on at least three occasions, within a six-month period, prior to the start of a study drug. Individuals acted as their own controls pre- And postinitiation of study drug. Overall, 10 999 patients (mean age 58 years, 82% female) being treated with thyroxine were included in the study. Measurements Changes in TSH following initiation of study drug. Results Iron, calcium, proton pump inhibitors and oestrogen all increased serum TSH concentration: an increase of 0.22 mU/l (P < 0.001), 0.27 mU/l (P < 0.001), 0.12 mU/l (P < 0.01), and 0.08 mU/l (P < 0.007), respectively. For these four study drugs, there was a clinically significant increase of over 5 mU/l in serum TSH, in 7.5%, 4.4%, 5.6% and 4.3% patients, respectively. There was a decrease of 0.17 mU/l (P-value 0.01) in the TSH concentration for those patients on statins. The TSH decreased by 5 mU/l in 3.7% of patients. There was no effect with H<inf>2</inf> receptor antagonists or glucocorticoids. Conclusion This large population-based study demonstrates significant interaction between levothyroxine and iron, calcium, proton pump inhibitors, statins and oestrogens. These drugs may reduce the effectiveness of levothyroxine, and patients' TSH concentrations should be carefully monitored Singh N;Singh PN;Hershman JM, JAMA, 2000, 283:2822-2825; Effect of calcium carbonate on the absorption of levothyroxine CONTEXT: The effect of calcium carbonate on the absorption of levothyroxine has not been studied systematically. Such a potential drug interaction merits investigation because concurrent treatment with both drugs is common, particularly in postmenopausal women. OBJECTIVE: To investigate the potential interference of calcium carbonate in the absorption of levothyroxine. DESIGN: Prospective cohort study conducted from November 1998 to June 1999, supplemented with an in vitro study of thyroxine (T(4)) binding to calcium carbonate. SETTING: Veterans Affairs Medical Center in West Los Angeles, Calif. PATIENTS: Twenty patients (age range, 27-78 years; n=11 men) with hypothyroidism who were taking a stable long-term regimen of levothyroxine were included in the study. All patients had serum free T(4) and thyrotropin values in the normal range before beginning the study. INTERVENTION: Subjects were instructed to take 1200 mg/d of elemental calcium as calcium carbonate, ingested with their levothyroxine, for 3 months. MAIN OUTCOME MEASURES: Levels of free T(4), total T(4), total triiodothyronine (T(3)), and thyrotropin, measured in all subjects at baseline (while taking levothyroxine alone), at 2 and 3 months (while taking calcium carbonate and levothyroxine), and 2 months after calcium carbonate discontinuation (while continuing to take levothyroxine). RESULTS: Mean free T(4) and total T(4) levels were significantly reduced during the calcium period and increased after calcium discontinuation. Mean free T(4) levels were 17 pmol/L (1.3 ng/dL) at baseline, 15 pmol/L (1.2 ng/dL) during the calcium period, and 18 pmol/L (1.4 ng/dL) after calcium discontinuation (overall P<.001); mean total T(4) levels were 118 nmol/L (9.2 microg/dL) at baseline, 111 nmol/L (8.6 microg/dL) during the calcium period, and 120 nmol/L (9.3 microg/dL) after calcium discontinuation (overall P=.03). Mean thyrotropin levels increased significantly, from 1.6 mIU/L at baseline to 2.7 mIU/L during the calcium period, and decreased to 1. 4 mIU/L after calcium discontinuation (P=.008). Twenty percent of patients had serum thyrotropin levels higher than the normal range during the calcium period; the highest observed level was 7.8 mIU/L. Mean T(3) levels did not change during the calcium period. The in vitro study of T(4) binding to calcium showed that adsorption of T(4) to calcium carbonate occurs at acidic pH levels. CONCLUSIONS: This study of 20 patients receiving long-term levothyroxine replacement therapy indicates that calcium carbonate reduces T(4) absorption and increases serum thyrotropin levels. Levothyroxine adsorbs to calcium carbonate in an acidic environment, which may reduce its bioavailability. JAMA. 2000;283:2822-2825 Sperber AD;Liel Y, Arch Intern Med, 1992, 152:183-184; Evidence for interference with the intestinal absorption of levothyroxine sodium by aluminum hydroxide A patient with hypothyroidism who was euthyroid on a fixed-dosage, long-term maintenance regimen of levothyroxine sodium developed persistently elevated serum thyrotropin levels while receiving an aluminum hydroxide-containing antacid. The thyrotropin levels returned to normal shortly after cessation of the antacid therapy. These observations indicate that aluminum hydroxide may interfere with the bioavailability of thyroxine. The thyroid function of patients who are receiving replacement or suppressive thyroxine therapy should be monitored following the commencement of concurrent treatment with medications containing aluminum hydroxide Csako G;McGriff NJ;Rotman-Pikielny P;Sarlis NJ;Pucino F, Ann Pharmacother, 2001, 35:1578-1583; Exaggerated levothyroxine malabsorption due to calcium carbonate supplementation in gastrointestinal disorders OBJECTIVE: To describe a patient with primary hypothyroidism in whom ingestion of levothyroxine with calcium carbonate led to markedly elevated serum thyrotropin concentrations. CASE SUMMARY: A 61-year-old white woman with primary hypothyroidism, systemic lupus erythematosus, celiac disease, and history of Whipple resection for pancreatic cancer was euthyroid with levothyroxine 175-188 micrograms/d. After taking a high dose of calcium carbonate (1250 mg three times daily) with levothyroxine, she developed biochemical evidence of hypothyroidism (thyrotropin up to 41.4 mU/L) while remaining clinically euthyroid. Delaying calcium carbonate administration by four hours returned her serum thyrotropin to a borderline high concentration (5.7 mU/L) within a month. Serum concentrations of unbound and total thyroxine and triiodothyronine tended to decrease, but remained borderline low to normal while the patient concomitantly received levothyroxine and calcium carbonate. DISCUSSION: Concomitant administration of levothyroxine and calcium carbonate often results in levothyroxine malabsorption. While in most patients the clinical consequences of this interaction, even with prolonged exposure, are relatively small, overt hypothyrodism may develop in patients with preexisting malabsorption disorders. However, as the current case illustrates, the clinical manifestations of the initial levothyroxine deficit may not always be apparent and, of all usual laboratory thyroid function tests, only thyrotropin measurement will reliably uncover the exaggerated levothyroxine malabsorption. CONCLUSIONS: Decreased absorption of levothyroxine when given with calcium carbonate may be particularly pronounced in patients with preexisting malabsorption disorders. Once recognized, a change in drug administration schedule usually minimizes or eliminates this interaction Mazokopakis EE;Giannakopoulos TG;Starakis IK, Can Fam Physician, 2008, 54(1): 39; Interaction between levothyroxine and calcium carbonate En patient med velkontrolleret hypothyroidisme (TSH ≤ 2 mIU/L) påbegynder behandling med calcium (2,5 g/dag), som indtages samtidig med levothyroxin (88 μg). Herefter viser patienten tegn på hypothyroidisme med forhøjet TSH (9,8 mIU/L) og fald i serumthyroxin. Dosis af levothyroxin øges, og patientens symptomer forbedres, og TSH falder. Patienten stopper med at tage calcium, hvilket mindsker TSH for meget og levothyroxin-dosis sættes til samme dosis, som patienten fik før calcium-behandlingen startede. TSH bliver da igen normalt. Mersebach H;Rasmussen AK;Kirkegaard L;Feldt-Rasmussen U, Pharmacol Toxicol, 1999, 84:107-109; Intestinal adsorption of levothyroxine by antacids and laxatives: case stories and in vitro experiments Two patients with hypothyroidism treated for upper dyspepsia and constipation with aluminum hydroxide and magnesium oxide, respectively, presented a marked increase in the serum concentration of thyroid stimulating hormone and low serum thyroxine on a fixed dosage of levothyroxine. After discontinuation of antacids/laxatives, thyroid stimulating hormone was again reduced indicating interaction between levothyroxine and antacids/laxatives. In vitro studies revealed a dose-related increased adsorption of levothyroxine by addition of a combination of aluminum hydroxide, magnesium hydroxide and magnesium carbonate, while no connection between levothyroxine and the addition of magnesium oxide, alone, was found. This finding has major clinical consequences since 1) many patients are treated with levothyroxine, 2) most patients do not tell physicians that they take antacids/laxatives, and 3) consumption of antacids/laxatives in patients with levothyroxine-treated hypothyroidism may lead to serious undersubstitution with levothyroxine Neafsey PJ, Home Healthc Nurse, 2004, a, 22:338-339; Levothyroxine and calcium interaction: timing is everything Are you aware that clients taking levothyroxine (Levoxyl, Synthroid, Unithroid) should also be taking a calcium supplement and that the calcium supplement should be spaced at least 4 hours apart from levothyroxine? Liel Y;Sperber AD;Shany S, Am J Med, 1994, 97:363-365; Nonspecific intestinal adsorption of levothyroxine by aluminum hydroxide PURPOSE: To evaluate the adverse effect of aluminum hydroxide on levothyroxine pharmacokinetics in hypothyroid patients and study the mechanism of this effect. DESIGN: An in vivo open study supplemented by in vitro experiments. SETTING: A university hospital-based outpatient service. INTERVENTION: Administration for 2 to 4 weeks of an aluminum hydroxide-containing preparation to patients balanced on replacement thyroxine therapy. MEASUREMENTS: Serum thyrotropin (TSH). RESULTS: A significant increase in serum TSH was observed during seven periods of aluminum hydroxide administration (7.19 +/- 1.3 versus 2.62 +/- 0.8 mU/L; P = 0.012). In vitro studies indicated a considerable nonspecific adsorptive capacity of aluminum hydroxide for thyroxine. CONCLUSIONS: The results indicate an adverse effect of aluminum hydroxide on levothyroxine bioavailability through a mechanism involving nonspecific adsorption, or complexing, of levothyroxine to aluminum hydroxide. We recommend close monitoring of serum TSH levels in patients receiving oral thyroid hormone replacement therapy who concurrently take aluminum hydroxide-containing medications. Adjustment of the levothyroxine dose, or cessation of the antacid, may be necessary Agerd L;Khabbal Y;Boujraf S;Ajdi F, Neurosciences (Riyadh ), 2014, 19:56-59; Pituitary mass induced by pharmacological interaction A pituitary mass secondary to peripheral hypothyroidism drug interaction is rare. Very few cases are reported in the literature. Neglecting this pathological association that is not initially obvious, might lead to very invasive surgical treatment, while the pathology could have a very good outcome using medical treatment. The goal of this paper is to illustrate the importance of pharmacovigilance in patients suspected with hypothyroidism induced by drug interaction. We report a 41-year-old women presenting a pituitary mass secondary to hypothyroidism originated from L-thyroxine malabsorption induced by interaction with calcium. The patient underwent dose reduction of L-thyroxine and calcium, and the new therapy protocol included a 3 hour interval between L-thyroxine and calcium administration. The results consisted of important regression of the clinical, biological, and imaging symptoms Singh N;Weisler SL;Hershman JM, Thyroid, 2001, 11:967-971; The acute effect of calcium carbonate on the intestinal absorption of levothyroxine To determine the acute effect of calcium, we measured levothyroxine absorption after ingestion of thyroxine (T4) with and without simultaneous ingestion of calcium (as calcium carbonate) in seven volunteers without thyroid disease. Serum total T4, total triiodothyronine (T3), free T4, and thyrotropin (TSH) levels were measured after ingestion of 1,000 microg of levothyroxine on two separate visits at 4-week intervals: (1) levothyroxine alone and (2) levothyroxine together with 2.0 g of calcium as calcium carbonate. The amount of absorbed levothyroxine was calculated as the incremental rise in serum T4 level during the first 6 hours multiplied by the volume of distribution for the hormone. When 1,000 microg of levothyroxine alone was given to subjects, the maximum average total T4 absorption was 837 microg (83.7% of the dose ingested) at 120 minutes. When levothyroxine was coadministered with 2.0 g of calcium (as calcium carbonate), the maximum average T4 absorption decreased to 579 microg (57.9% of the dose ingested) at 240 minutes. The total levothyroxine absorption over 6 hours was significantly greater with thyroxine than that with thyroxine and calcium (p = 0.02). The administration of calcium and levothyroxine in these subjects was associated with a significant reduction in the peak increment in serum total T4 (p = 0.02) and free T4 levels (p = 0.03), as well as a significant reduction in the overall increment in serum total T4 (p = 0.003), free T4 (p = 0.002), and total T3 levels (p = 0.01) over four time points (120 minutes, 240 minutes, 360 minutes, 1,440 minutes). In summary, this pharmacokinetic study in seven volunteers indicates that calcium carbonate acutely reduces T4 absorption
|
|
|
|
|
|