|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Indholdsstof levothyroxin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for levothyroxin og omeprazol |
|
Der kan blive behov for en dosisøgning af levothyroxin ved samtidig administration.
I et randomiseret studie fandt man, at patienter der fik levothyroxin i kombination med langvarig omeprazol behandling, havde behov for dosisøgning af levothyroxin. Et retrospektivt studie fandt, at protonpumpe-hæmmere (uspecificeret) kan reducere effekten af levothyroxin i hypothyroide patienter.
mulig
veldokumenteret
protonpumpe-hæmmere esomeprazol, lansoprazol, omeprazol, pantoprazol, rabeprazol thyreoideapræparater levothyroxin
Der er i litteraturen ikke fundet ændring i absorption af levothyroxin under behandling med syrepumpehæmmere. Ved samtidig administration af levothyroxin og omeprazol kan det blive nødvendigt med en dosisøgning af levothyroxin.En stort retrospektiv studie med patienter i kronisk behandling med levothyroxin fandt, at samtidig behandling med protonpumpe-hæmmere øger serum TSH koncentrationer. Virkningsmekanismen bag interaktionen er ikke helt afklaret.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver interaktion mellem levothyroxin og de øvrige syrepumpehæmmere.
Litteraturgennemgang - Vis
Levothyroxin og pantoprazol Ved indgift af en enkelt dosis pantoprazol (40 mg) hos raske forsøgspersoner i behandling med levothyroxin 4 µg/kg observeres ingen statistisk signifikante ændringer i levothyroxins absorption, Dietrich JW, Gieselbrecht K et al, 2006. Levothyroxin og esomeprazol I et randomiseret studie undersøgte Ananthakrishnan S, Braverman LE et al, 2008 absorptionen af 600 µg levothyroxin indtaget samtidigt med 40 mg esomeprazol hos 30 raske forsøgspersoner. Der blev ikke observeret nogen statistisk signifikante ændringer i levothyroxins absorption. Levothyroxin og omeprazol I et randomiseret studie Centanni M, Gargano L et al, 2006 fandt man, at patienter med gastrointestinale lidelser i form af Helicobacter pylori, atrofisk gastritis eller begge, der fik levothyroxin i kombination med langvarig omeprazol behandling, havde behov for dosisøgning af levothyroxin på 22-34%.
Et randomiseret studie med 19 patienter i stabil behandling med levothyroxin undersøgte indvirkningen på serum TSH niveauet ved samtidig behandling med 20 mg/dag eller 40 mg/dag omeprazol i 3 måneder. Der blev ikke fundet en signifikant variation i TSH niveauet efter de 3 måneder, Abi-Abib RC og Vaisman M, 2014.
Levothyroxin og protonpumpe-hæmmere (uspecificerede) I en restrospektiv studie med 1491 patienter (Irving SA, Vadiveloo T et al, 2015), som har været i levothyroxin-behandling mindst 3 gange i løbet af deres sygehistorie, fik patienterne levothyroxin + uspecificerede protonpumpe-hæmmere. Serum TSH var efter 6 mndr. steget ift. baseline med 0,18 mU/l, som var statistisk signifikant. En del af patienterne (n=887) havde været i kronisk behandling med levothyroxin i mindst 2 år. Hos 50 af disse patienter var serum TSH øget (>5 mU/l), hos 28 var serum TSH faldet (<5 mU/l) ift. baseline. I gennemsnit var serum TSH steget med 0,12 mU/l ift. baseline, som var statistisk signifikant. Virkningsmekanismen for interaktionen levothyroxin + protonpumpe-hæmmere er ikke helt afklaret. Ændringer i pH formodes at have en effekt på levothyroxins absorption.
Dietrich JW;Gieselbrecht K;Holl RW;Boehm BO, Horm Metab Res, 2006, 38(1): 57-59-59; Absorption kinetics of levothyroxine is not altered by proton-pump inhibitor therapy Irving SA;Vadiveloo T;Leese GP, Clinical Endocrinology, 2015, 82:01; Drugs that interact with levothyroxine: An observational study from the thyroid epidemiology, audit and research study (tears) Objective The aim of this study was to determine the extent of drug interactions affecting levothyroxine, using study drugs often co-administered to patients on long-term levothyroxine therapy. Design A retrospective population analysis linking biochemistry and prescription data between 1 January 1993 and 31 December 2012 was used. Patients The study population was Tayside residents prescribed levothyroxine on at least three occasions, within a six-month period, prior to the start of a study drug. Individuals acted as their own controls pre- And postinitiation of study drug. Overall, 10 999 patients (mean age 58 years, 82% female) being treated with thyroxine were included in the study. Measurements Changes in TSH following initiation of study drug. Results Iron, calcium, proton pump inhibitors and oestrogen all increased serum TSH concentration: an increase of 0.22 mU/l (P < 0.001), 0.27 mU/l (P < 0.001), 0.12 mU/l (P < 0.01), and 0.08 mU/l (P < 0.007), respectively. For these four study drugs, there was a clinically significant increase of over 5 mU/l in serum TSH, in 7.5%, 4.4%, 5.6% and 4.3% patients, respectively. There was a decrease of 0.17 mU/l (P-value 0.01) in the TSH concentration for those patients on statins. The TSH decreased by 5 mU/l in 3.7% of patients. There was no effect with H<inf>2</inf> receptor antagonists or glucocorticoids. Conclusion This large population-based study demonstrates significant interaction between levothyroxine and iron, calcium, proton pump inhibitors, statins and oestrogens. These drugs may reduce the effectiveness of levothyroxine, and patients' TSH concentrations should be carefully monitored Abi-Abib RC;Vaisman M, Arq Bras Endocrinol Metabol , 2014, 58:731-736; Is it necessary to increase the dose of levothyroxine in patients with hypothyroidism who use omeprazole? OBJECTIVE: It is believed that gastric pH interferes in levothyroxine absorption. Omeprazole, which acts by blocking the secretion of gastric acid, might interfere in hypothyroidism control in patients using levothyroxine and this effect could be dose dependent. The present study aimed to investigate this possibility. SUBJECTS AND METHODS: Twenty-one patients with primary hypothyroidism who had been using a stabilized levothyroxine dosage for at least one year were selected and randomly assigned to take omeprazole at the dosage of 40 mg or 20 mg per day. The mean levels of thyroid-stimulating hormone (TSH) before and 3 months after omeprazole usage were compared in the entire sample and in each group. RESULTS: Ten patients concluded the entire treatment protocol in the 20 mg group and nine patients in the 40 mg group. There was no significant difference in TSH levels before and 3 months after omeprazole treatment in the entire patient sample (median levels: 2.28 vs. 2.30 mU/L, respectively: p = 0.56). Analysis of each subgroup (20 and 40 mg) showed no significant variation in TSH levels before and 3 months after omeprazole treatment (median levels: 2.24 vs. 2.42 mU/L, p = 0.62, and 2.28 vs. 2.30 mU/L, p = 0.82, respectively). No significant difference in the absolute (p = 0.93) or relative (p = 0.87) delta were observed between the two subgroups. CONCLUSION: Omeprazole in the dosage of 20 or 40 mg/day does not interfere in a clinically relevant manner in the treatment of patients with hypothyroidism that was previously under control Ananthakrishnan S;Braverman LE;Levin RM;Magnani B;Pearce EN, Thyroid, 2008, 18:493-498; The effect of famotidine, esomeprazole, and ezetimibe on levothyroxine absorption BACKGROUND: Recent literature describing the effect of gastric acid suppression on levothyroxine absorption has been inconsistent. Also, ezetimibe, a lipid-lowering compound that inhibits intestinal absorption of cholesterol, may interfere with levothyroxine absorption. The objective of this study was to measure changes in levothyroxine absorption before and after famotidine, esomeprazole or single-dose ezetimibe.' METHODS: We conducted levothyroxine absorption testing on 30 healthy volunteers, excluding those with thyroid disease. Subjects were randomized to receive one of three regimens: 1 week of either famotidine or esomeprazole, or a single dose of ezetimibe administered simultaneously with levothyroxine (n = 10 in each group). Baseline levothyroxine absorption testing was performed on all subjects using 600 mcg of Synthroid with thyroid hormone levels checked at 0, 2, 4, 6, and 8 hours after administration, and then repeated 6 weeks later, after administration of one of the three study drug regimens. The area under the curve (AUC) over 8 hours for serum thyroxine (T4), triiodothyronine (T3), and free T4 index, and the mean peak hormone levels achieved during levothyroxine absorption testing at baseline and following administration of one of the three study medications were compared using paired t-tests. RESULTS: Peak mean hormone levels and AUCs of T4, T3, and free T4 index during absorption testing before and after each of three study medications did not differ. Results for differences before and after study medication did not reach significance even when using the subtractive correction method of AUC calculation. CONCLUSIONS: No differences were noted in levothyroxine absorption after gastric acid suppression with 1 week of famotidine or esomeprazole. A simultaneously administered dose of ezetimibe did not significantly change levothyroxine absorption Centanni M;Gargano L;Canettieri G;Viceconti N;Franchi A;Delle FG;Annibale B, N Engl J Med, 2006, 354:1787-1795; Thyroxine in goiter, Helicobacter pylori infection, and chronic gastritis BACKGROUND: Malabsorption of thyroxine has been described in patients treated with drugs that modify an acidic environment. We determined whether there is an increased need for thyroxine in patients with euthyroid multinodular goiter and impaired secretion of gastric acid. METHODS: We assessed the dose of thyroxine required to obtain a low level of thyrotropin (0.05 to 0.20 mU per liter) in 248 patients with multinodular goiter. Of these 248 patients, 53 also had Helicobacter pylori-related gastritis and 60 had atrophic gastritis of the body of the stomach (31 with evidence of H. pylori infection and 29 without such evidence). The reference group comprised 135 patients with multinodular goiter and no gastric disorders. In addition, variation in the level of serum thyrotropin was prospectively studied in 11 patients treated with thyroxine before and after H. pylori infection and both before and during treatment with omeprazole in 10 patients treated with thyroxine who had gastroesophageal reflux. RESULTS: The daily requirement of thyroxine was higher (by 22 to 34 percent) in patients with H. pylori-related gastritis, atrophic gastritis, or both conditions than in the reference group. In prospective studies, the occurrence of H. pylori infection in the 11 patients treated with thyroxine led to an increase in the level of serum thyrotropin (P=0.002), an effect that was nearly reversed on eradication of H. pylori infection. In a similar way, omeprazole treatment was associated with an increase in the level of serum thyrotropin in all 10 patients treated with thyroxine, an effect that was reversed by an increase in the thyroxine dose by 37 percent. CONCLUSIONS: Patients with impaired acid secretion require an increased dose of thyroxine, suggesting that normal gastric acid secretion is necessary for effective absorption of oral thyroxine
|
|
|
|
|
|