|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Indholdsstof levothyroxin |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for colesevelam og levothyroxin |
 |
Colesevelam skal indtages mindst fire timer før eller mindst fire timer efter levothyroxin for at minimere risikoen for nedsat absorption af denne (i følge SPC for colesevelam)
To studier med enkeldosis levothyroxin + colesevelam har vist at kombinationen resulterer i fald i thyroxins koncentrationer. Koncentrationsændringerne vurderes at være af klinisk betydning. mulig
dokumenteret
lipidsænkende, anionbyttere colesevelam, colestipol, colestyramin thyreoideapræparater levothyroxin
Studier med colestyramin og colesevelam har vist at både colestyramin og colesevelamin binder til levothyroxin i tarmen, hvilket reducerer absorptionen af levothyroxin.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret andre studier eller kasuistikker omhandlende interaktion mellem lipidsænkende anionbyttere og thyroideapræparater.
Litteraturgennemgang - Vis
Cholestyramin og levothyroxin Harmon SM og Seifert CF, 1991 og Rosenberg R, 1994 rapporterer hver især en case-beskrivelse, hvor en hypothyroid patient ved kombinationsbehandling med cholestyramin og levothyroxin fik signifikante fald i thyroideaparametre og stigninger i TSH-niveau. Desuden rapporterer de Luis DA, Duenas A et al, 2002 om en case, hvor en patient behandles med colestyramin mod en levotyroxin overdosis. Supplerende litteratur: Northcutt RC, Stiel JN et al, 1969 Mekanismen er formentlig, at anionbytteren cholestyramin binder levothyroxin i tarmen og dermed hæmmer den enterohepatiske cirkulation af dette.
Colesevelam HCl og levothyroxin Et enkeldosisforsøg med 6 raske forsøgspersoner fandt, at samtidigt indtag af 3,75 mg colesevelam HCl og 1 mg levothyroxin medførte hæmmet absorption af thyroxin. Efter indtag af levothyroxin + colesevelam HCl var AUC (0-6) for serum thyroxin på 107,5 mikrogram/minutter/dL . Til sammenligning var AUC (0-6) for serum thyroxin på 1692 mikrogram/minutter/dL efter indtag af levothyroxin alene. Mekanismen : colesevelam HCl binder til levothyroxin og hæmmer levothyroxins absorption. Weitzman SP, Ginsburg KC et al, 2009a. I et interaktionsforsøg med 110 raske forsøgspersoner fandt man, at samtidig indgift af colesevelam (3750 mg, enkelt dosis) medfører et statistik signifikant fald i AUC0-48 (på 22%) og Cmax (på 32.9 %) af levothyroxin (0.6 mg som enkelt dosis). Der fandtes ingen statistik signifikant forskel i PK parametre af levothyroxin (AUC0-48, AUC0-t og Cmax) da levothyroxin administreredes 1 eller 4 timer før colosevelam. Mulig mekanisme: colesevelam påvirker biotilgængelighed af levothyroxin, der skyldes kompleksdannelse mellem begge lægemidler i gastrointestinalkanalen Brown KS, Armstrong IC et al, 2010a. Weitzman SP;Ginsburg KC;Carlson HE, Thyroid, 2009, a, 19:77-79; Colesevelam hydrochloride and lanthanum carbonate interfere with the absorption of levothyroxine Brown KS;Armstrong IC;Wang A;Walker JR;Noveck RJ;Swearingen D;Allison M;Kissling JC;Kisicki J;Salazar DE, J Clin Pharmacol, 2010, a, 50:554-565; Effect of the bile acid sequestrant colesevelam on the pharmacokinetics of pioglitazone, repaglinide, estrogen estradiol, norethindrone, levothyroxine, and glyburide The purpose of this study was to assess effects of colesevelam on the pharmacokinetics of glyburide, levothyroxine, estrogen estradiol (EE), norethindrone (NET), pioglitazone, and repaglinide in healthy volunteers. Six drugs with a potential to interact with colesevelam were studied in open-label, randomized clinical studies. The presence of a drug interaction was concluded if the 90% confidence intervals for the geometric least squares mean ratios of AUC0-t (AUC0-48 for levothyroxine) and Cmax fell outside the no-effect limits of (80.0%, 125.0%). Concomitant administration of colesevelam had no effect on the AUC0-t or Cmax of pioglitazone but significantly decreased the AUC0-t and C max of glyburide, levothyroxine, and EE and the Cmax of repaglinide and NET. AUC0-t and Cmax of glyburide and EE, but not repaglinide or NET, were significantly decreased when the drug was given 1 hour before colesevelam. When glyburide, EE, or levothyroxine was given 4 hours before colesevelam, no drug interaction was observed. Although colesevelam has a cleaner drug interaction profile than other bile acid sequestrants, it does interfere with absorption of some drugs. A 4-hour window appears sufficient to eliminate these interactions. copyright 2010 the American College of Clinical Pharmacology Harmon SM;Seifert CF, Ann Intern Med, 1991, 115:658-659; Levothyroxine-cholestyramine interaction reemphasized Several clinically significant interactions have been reported with bile acid questrants, including digoxin, warfarin, thiazide diuretics, corticosteroids and levothyroxine. To date, only one case report of cholestyramine interference with levothyroxine with subsequent clinical hypothyrodism has been reported. We report the case of a patient who recieved concomitant cholestyramine and levothyroxine and developed elevations in the thyroid-stimulating hormone (TSH) level. On the same dose of levothyroxine after discontinuation of the cholestyramine, the patients TSH level returned to normal. de Luis DA;Duenas A;Martin J;Abad L;Cuellar L;Aller R, Horm Res, 2002, 57:61-63; Light symptoms following a high-dose intentional L-thyroxine ingestion treated with cholestyramine Adult exposure to L-thyroxine has a wide range of presentations: most adults either do not develop symptoms or only become minimally symptomatic. Appropriate treatments after exposure to L-thyroxine have yet to be established. A 26-year-old woman with a suicidal intention was witnessed to ingest approximately 50 L-thyroxine tablets, each containing 0.1 mg L-thyroxine (total dose 5 mg). Cholestyramine was administered (4 g every 8 h p.o.). Vital signs were monitored every 6 h and the hormone levels (L-thyroxine and thyroid-stimulating hormone) every 24 h. The thyroxine levels increased, and the thyroid-stimulating hormone levels decreased, with a normalization of the L-thyroxine level on postingestion day 6. Hypertension, dysrhythmias, and delusions did not appear in our patient. Only distal tremor and diaphoresis appeared on day 1 after ingestion. Cholestyramine has been used in cases of iatrogenic hyperthyroidism, in patients with Graves´ disease, and in patients with digoxin intoxications, with good responses in all cases and a low incidence of side effects. This case illustrates the potential utility of cholestyramine to treat L-thyroxine intoxications Rosenberg R, Conn Med, 1994, 58:109; Malabsorption of thyroid hormone with cholestyramine administration A 63-year old woman was seen as a new patient. In 1988 the patient had a thyroid scan that was interpreted as showing a multinodular goiter. She was taking Synthroid 0,2 mg daily. She was also taking cholestyramine for hypercholesterolemia and chronic diarrhea. On this regimen the patient`s T3 uptake was 20 (normal 25-35%), T4 total was 4,3 (normal 4,8-12,9 Ág/dl), free thyroxine index was 0,86 (normal 1,1-4,5), and the thyroid stimulating hormone (TSH) was 62,9 (normal 0,35-5,5 Áu/ml).The synthroid was gradually increased to 0,3 mg daily. The TSH remained in excess of 40 Áu/ml on three different samplings. Northcutt RC;Stiel JN;Hollifield JW;Stant EG, JAMA, 1969, 208:1857-1861; The influence of cholestyramine on thyroxine absorption Cholestyramin resin, an anionic exchange resin, currently being investigated as an agent for lowering serum cholesterol levels, has been shown to interfere with the absorption of ingested thyroid hormone. A small quantity of the resin is capable of binding thyroxine under the conditions encountered in the gastrointestinal tract. Interference with thyroid hormone absorption by cholestyramine ca be minimized by allowing a time interval of at least four hours between the ingestion of the two agents. Hypothyroid patients receiving cholestyramine should be examined periodically for evidence of hypothyroidism, and adjustments in dose and time interval betewwn the two agents should be made if malabsorption of thyroid hormone is significant.
|
|
|
|
|
|
|