|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Oxylan Depot - Aktivt indholdsstof: oxycodon |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for oxycodon og rifampicin |
 |
Dosisjustering af oxycodon kan blive nødvendigt afhængig af effekt.
Co-administration af rifampicin og oxycodon reducerer AUC med 86 % og 53 % for mhv. po. og iv. oxycodon. Mekanisme: rifampicin inducerer oxycodons omsætning via CYP3A4.
moderat
dokumenteret
opioider alfentanil, buprenorphin, codein, dextropropoxyphen, dimethylaminodiphenylbuten, fentanyl, hydromorphon, ketobemidon, levomethadon, methadon, morphin, nalbuphin, naloxon, nicomorphin, oxycodon, pentazocin, pethidin, remifentanil, sufentanil, tapentadol, tramadol tuberkulostatika, rifamyciner rifabutin, rifampicinDer er ikke datagrundlag for at tale om klasseeffekt imellem gruppen af opioider i forhold til gruppen af tuberkulostatika, rifamyciner eller omvendt. Både rifampicin og rifabutin inducerer CYP3A4, omend i forskellig grad. Flere af opioiderne metaboliseres via CYP3A4. Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver tuberkulostatika, rifamyciners påvirkning af opioider.
Litteraturgennemgang - Vis
Rifampicin og morphin Hos ti raske mænd i en prospektiv undersøgelse ophævede rifampicin morphins analgetiske effekt. Efter administration af 600 mg rifampicin pr. døgn i 16 dage sås et signifikant fald i AUC på ca. 30 % for morphin (fra 132 +/-40 til 97 +/-41 pmol*timer/ml). Der fandtes ikke nogen korrelation mellem AUC for smertetærskel-tids kurven og AUC for morphin eller mellem AUC for smertetærskel-tidskurven og AUC for morphin plus morphin-6-glucuronid . Cmax for morphin faldt med ca. 50 % (fra 34,5 +/-16,3 til 18,9 +/-7,9 pmol/ml) og den oral clearance for morphin steg med ca. 50 % (fra 3,58 +/-0,97 til 5,49 +/-2,97). Resultatet tyder på, at biotilgængeligheden er ændret pga. induktion af CYP3A4 og glycoprotein i tarmen, Fromm MF, Eckhardt K et al, 1997. Rifampicin og methadon I et studie fik 30 stofmisbrugere co-administreret methadon og rifampicin. 7 fik svære abstinenssymptomer under behandlingen. Hos 6 af disse viste koncentrationsmålinger af methadon uden rifampicin vs.koncentrationen ved samtidig behandling med rifampicin, et signifikant fald i koncentrationen af methadon og hovedmetabolitten, pyrrolidine, Kreek MJ, Garfield JW et al, 1976. I en kausistik blev der påvist nedsat serumkonc. af methadon ved co-administration af methadon og rifampicin, og patienten udviklede abstinenssymptomer, Raistrick D, Hay A et al, 1996. Rifabutin og methadon En kontrolleret undersøgelse omhandlende 24 HIV-smittede tidligere stofmisbrugere i behandling med methadon viste, at rifabutin ikke ændrer kinetikken for methadon signifikant. Undersøgelsen viste heller ingen abstinenssymptomer hos patienterne, Brown LS, Sawyer RC et al, 1996. Rifampicin og fentanyl Hos en patient i behandling med transdermal fentanyl og rifampicin rapporteres om nedsat effekt af fentanyl samt faldende serumkoncentration af fentanyl ved co-administration med rifampicin. Mekanismen er formentlig induktion af fentanyls omsætning i CYP3A4, Takane H, Nosaka A et al, 2005.
Oxycodon og rifampicin
I et crossover studie med 12 raske forsøgspersoner randomiseret til 2 kohorter fik deltagerne enten 1) rifampicin 600 mg oralt daglig eller 2) placebo i 7 dage, Nieminen TH, Hagelberg NM et al, 2009. I forsøgets første del fik alle forsøgspersonerne på 6. dagen 0,1 mg/kg oxycodon hydrochlorid intravenøst. Efter et interval på 4 uger udførtes forsøgets anden del, hvor alle forsøgspersonerne på 6. dagen fik 15 mg oxycodon hydrochlorid oralt. Rifampicin påvirkede farmakokinetikken af både oralt og intravenøst administreret oxycodon. I rifampicin gruppen faldt AUC af intravenøs oxycodon med 53 % og t½ faldt fra 3,7 til 2,4 timer. Rifampicin sænkede AUC for oral oxycodon med 86 % og sænkede den gennemsnitlige orale biotilgængelighed af oxycodon fra 69 % til 21 % og reducerede t½ fra 3,8 til 2,3 h. Mekanisme: formentlig induktion af oxycodons omsætning via CYP3A4 i lever og tarm. Tramadol og rifampicin I et randomiseret firedelt cross-over studie med 12 raske forsøgspersoner blev rifampicin (600 mg/d) eller placebo administreret i 7 dage, Saarikoski T, Saari TI et al, 2013. På dag 6 blev tramadol administreret intravenøst (50 mg) i den første del af studiet og oralt (100 mg) i den anden del. Rifampicin reducerede AUC for intravenøs tramadol med 43 % og 58 % for dens aktive metabolit, mens clearance for tramadol blev øget med ca. 70 %. AUC for oralt tramadol blev reduceret med 59 % og 54 % for dens aktive metabolit. Reduktionen af AUC skyldes rifampicins induktion af CYP3A4 og CYP2B6. Brown LS;Sawyer RC;Li R;Cobb MN;Colborn DC;Narang PK, Drug Alcohol Depend, 1996, 43:71-77; Lack of a pharmacologic interaction between rifabutin and methadone in HIV-infected former injecting drug users1 Rifampin, an agent known to decrease the half-life of methadone, and rifabutin are two rifamycins that are structurally similar and share mechanisms of action. Hence the possibility of a drug-drug interaction between rifabutin and methadone was evaluated in 24 methadone- maintained, former injecting drug users infected with the human immunodeficiency virus. The study was an open-label, drug-drug interaction and safety trial in which patients were followed for 15 days. Each patient received rifabutin 300 mg as a single dose concomitantly with their individualized methadone dosage. No significant differences in methadone peak plasma concentration, time to peak plasma concentration, area under the plasma concentration-time curve, systemic clearance or renal clearance was observed in the presence of rifabutin. Seventy-five percent of the patients reported at least one symptom of narcotic withdrawal during the study, however, these symptoms were mild. A relationship between the development of narcotic withdrawal and methadone systemic exposure could not be established. Concurrent administration of rifabutin and methadone appeared to be safe in human immunodeficiency virus-infected injecting drug users maintained on stable doses of methadone and is not expected to produce any significant changes in the pharmacokinetics of methadone in these patients Raistrick D;Hay A;Wolff K, BMJ, 1996, 313:925-926; Methadone maintenance and tuberculosis treatment Rifampicin reducerer plasmakoncentrationen af methadon og giver abstinenssymptomer. Det ser ud til at h°jere doser af rifampicin medf°rer et st°rre fald i plasmamethadon. Patienten blev reguleret og opnÕede tilfredstillende effekt at methadon ved en tredobling af vedligeholdelses dosis inden behandlingen med rifampicin. Caraco Y;Sheller J;Wood AJ, J Pharmacol Exp Ther, 1997, 281:330-336; Pharmacogenetic determinants of codeine induction by rifampin: the impact on codeine's respiratory, psychomotor and miotic effects Our objective was to examine the effect of rifampin on codeine´s pharmacodynamics and pharmacokinetics in extensive (EMs) and poor (PMs) metabolizers of debrisoquin. Fifteen healthy, nonsmoking males, 9 EMs and 6 PMs of debrisoquin, received codeine (120 mg) before and after rifampin (600 mg/d) for 3 weeks. The effects of codeine on respiration, pupil diameter and psychomotor performance were measured before codeine administration and during each study day. The pharmacokinetics of codeine were determined from the respective plasma and urine concentrations. Before the administration of rifampin, the pharmacodynamic effects of codeine were more prominent in the EMs (P < .01). Rifampin significantly enhanced codeine oral clearance by increasing its metabolic clearances through N-demethylation and glucuronidation in both phenotypes, but its O-demethylation was induced only in EMs. Relative to base-line values, codeine N-demethylation was induced to a greater extent, resulting in a marked reduction in the plasma concentrations of codeine and codeine metabolites and elevated plasma concentrations of norcodeine, norcodeine-glucuronide, and normorphine. The reduction in morphine plasma concentration was associated in the EMs with a significant attenuation of codeine´s respiratory and psychomotor effects, whereas its miotic effect was unaltered. In PMs, codeine´s respiratory and psychomotor effects were unaltered by rifampin, but its pupillary effect was reduced. Codeine O-demethylation to produce morphine can be significantly induced by rifampin, but this induction is phenotypically determined. However, because (relative to base-line values) rifampin enhanced codeine N-demethylation more than codeine O-demethylation, morphine plasma concentrations were reduced-and hence codeine´s pharmacodynamic effects were attenuated-in EMs of debrisoquin Saarikoski T;Saari TI;Hagelberg NM;Neuvonen M;Neuvonen PJ;Scheinin M;Olkkola KT;Laine K, Eur J Clin Pharmacol, 2013, 69:1293-1301; Rifampicin markedly decreases the exposure to oral and intravenous tramadol PURPOSE: Tramadol is mainly metabolized by the cytochrome P450 (CYP) 2D6, CYP2B6 and CYP3A4 enzymes. The aim of this study was to evaluate the effect of enzyme induction with rifampicin on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of oral and intravenous tramadol. METHODS: This was a randomized placebo-controlled crossover study design with 12 healthy subjects. After pretreatment for 5 days with rifampicin (600 mg once daily) or placebo, subjects were given tramadol either 50 mg intravenously or 100 mg orally. Plasma concentrations of tramadol and its active main metabolite O-desmethyltramadol (M1) were determined over 48 h. Analgesic and behavioral effects and whole blood 5-hydroxytryptamine (5-HT) and 5-hydroxyindoleacetic acid (5-HIAA) concentrations were measured. RESULTS: Rifampicin reduced the mean area under the time-concentration curve (AUC0-infinity) of intravenously administered tramadol by 43 % and that of M1 by 58 % (P < 0.001); it reduced the AUC0-infinity of oral tramadol by 59 % and that of M1 by 54 % (P < 0.001). Rifampicin increased the clearance of intravenous tramadol by 67 % (P < 0.001). Bioavailability of oral tramadol was reduced by rifampicin from 66 to 49 % (P = 0.002). The pharmacological effects of tramadol or whole blood serotonin concentrations were not influenced by pretreatment with rifampicin. CONCLUSIONS: Rifampicin markedly decreased the exposure to tramadol and M1 after both oral and intravenous administration. Therefore, rifampicin and other potent enzyme inducers may have a clinically important interaction with tramadol regardless of the route of its administration Nieminen TH;Hagelberg NM;Saari TI;Pertovaara A;Neuvonen M;Laine K;Neuvonen PJ;Olkkola KT, Anesthesiology, 2009, 110:1371-1378; Rifampin greatly reduces the plasma concentrations of intravenous and oral oxycodone Background: Oxycodone is a mu-opioid receptor agonist that is metabolized mainly in the liver by cytochrome P450 3A and 2D6 enzymes. Rifampin is a strong inducer of several drug-metabolizing enzymes. The authors studied the interaction of rifampin with oxycodone. Their hypothesis was that rifampin enhances the CYP3A-mediated metabolism of oxycodone and attenuates its pharmacologic effect. Methods: The protocol was a four-session, paired crossover. Twelve volunteers were given 600 mg oral rifampin or placebo once daily for 7 days. Oxycodone was given on day 6. In the first part of the study, 0.1 mg/kg oxycodone hydrochloride was given intravenously. In the second part of the study, 15 mg oxycodone hydrochloride was given orally. Concentrations of oxycodone and its metabolites noroxycodone, oxymorphone, and noroxymorphone were determined for 48 h. Psychomotor effects were characterized for 12 h by several visual analog scales. Analgesic effects were characterized by measuring the heat pain threshold and cold pain sensitivity. RESULTS: Rifampin decreased the area under the oxycodone concentration-time curve of intravenous and oral oxycodone by 53% and 86%, respectively (P < 0.001). Oral bioavailability of oxycodone was decreased from 69% to 21% (P < 0.001). Rifampin greatly increased the plasma metabolite-to-parent drug ratios for noroxycodone and noroxymorphone (P < 0.001). Pharmacologic effects of oral oxycodone were attenuated. CONCLUSIONS: Induction of cytochrome P450 3A by rifampin reduced the area under the oxycodone concentration-time curve of intravenous and oral oxycodone. The pharmacologic effects of oxycodone were modestly attenuated. To maintain adequate analgesia, dose adjustment of oxycodone may be necessary, when used concomitantly with rifampin Takane H;Nosaka A;Wakushima H;Hosokawa K;Ieiri I, Ann Pharmacother, 2005, 39(12): 2139-2140-2140; Rifampin reduces the analgesic effect of transdermal fentanyl Kreek MJ;Garfield JW;Gutjahr CL;Giusti LM, N Engl J Med, 1976, 294:1104-1106; Rifampin-induced methadone withdrawal Plasma koncentrationen af methadon falder signifikant ved samtidig administration af rifampicin. Ekskretionen af methadon og hovedmetabolitten pyrrolidine i urinen var st°rre under samtidig behandling med rifampicin. Den lavere koncentration af methadon skyldes ikke p-glucoprotein i tarmen, da eksretionen med fµces ikke µndredes under samtidig behandling med rifampicin.
|
|
|
|
|
|
|