|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|



 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for haloperidol og lithium |
 |

Kasuistikker samt indberetninger til FDA har givet mistanke om, at kombinationsbehandling mellem lithium og haloperidol øger antallet af neurotoksiske bivirkninger. Dette har dog ikke kunnet bekræftes i prospektive studier.
uafklaret
dokumenteret
antipsykotika, typiske acepromazin, cariprazinhydrochlorid, chlorpromazin, chlorprothixen, flupentixol, fluphenazin, haloperidol, levomepromazin, melperon, penfluridol, periciazin, perphenazin, pimozid, pipamperon, prochlorperazin, sulpirid, thioridazin, zuclopenthixol lithium lithium
Kasuistikker samt indberetninger til FDA har givet mistanke om øget forekomst at CNS-bivirkninger ved kombinationsbehandling med lithium og typiske antipsykotika. Senere studier har dog ikke kunnet bekræfte dette. Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver typiske antipsykotiskas påvirkning af lithium.
Litteraturgennemgang - Vis
Haloperidol og lithium Samtidig behandling med lithium og haloperidol medfører en lille, men næppe klinisk signifikant, stigning i lithium-plasmakoncentrationer, Schaffer CB, Batra K et al, 1984 I et haloperidol-studie fra FDA (Goldman SA, 1996), som bygger på spontane indberetninger om neurotoksiske bivirkninger (N=237), var et af hovedfundene en øget frekvens af indberetninger fra patienter i kombinationsbehandling med lithium og haloperidol (eller et andet neuroleptikum) i forhold til indberetninger fra patienter i behandling med lithium alene. Man anvendte som udgangspunkt anmeldelser af NMS (Neuroleptic Malignant Syndrome), og trods diverse problemer med faste kriterier for diagnosen NMS var der signifikante forskelle. I et andet retrospektivt studie (Goldney RD og Spence ND, 1986) af terapeutisk effekt og bivirkninger på 129 maniske patienter kunne det godtgøres, at forbruget af haloperidol ikke var signifikant ændret hos patienter i behandling med haloperidol alene (73,7 mg mean maks. 24-timers dosis) i forhold til patienter i behandling med haloperidol og lithium (83,7 mg mean maks. 24-timers dosis). Der var heller ikke forskel i antallet af indlæggelsesdage (3,5 versus 4,6 dage) eller antallet af patienter med udvikling af ekstrapyramidale bivirkninger (16 versus 14). Et retrospektivt studie af journaler fra 425 patienter fandt ikke flere eller mere alvorlige bivirkninger ved kombinationen af haloperidol og lithium i forhold til behandling med de to stoffer i monoterapi, Baastrup PC, Hollnagel P et al, 1976. I et prospektivt studie (3-armet, randomiseret og kontrolleret med effekt og bivirkninger som mål) med 21 manio-depressive patienter (Garfinkel PE, Stancer HC et al, 1980) kunne det godtgøres, at haloperidol og kombinationen haloperidol - lithium er overlegen til behandling af svær akut mani i forhold til lithium alene. Der sås ingen forskel i frekvensen af bivirkninger i de tre grupper. I en kasuistik udvikler patienten symptomer 2 år efter påbegyndt kombinationsbehandling med haloperidol og lithium, Yassa R, 1986b. I en kasuistik (Addonizio G, 1985) får patienten akutte ekstrapyramidale symptomer timer efter opstart af lithiumbehandling til andre neuroleptika, som patienten var i behandling med. Patient havde udviklet symptomerne ved kombinationsbehandlingen lithiumkarbonat 1200 mg fordelt i fire doser dagligt og haloperidol 10 mg dagligt. Den anden patient udviklede symptomerne ved opstart af lithium 900 mg dagligt til chlorpromazin mellem 500 og 600 mg dagligt. Fire patienter med mani (Cohen WJ og Cohen NH, 1974) udviklede alvorlig hjerneskader som følge af behandling med litium og høje doser haloperidol. Ifølge forfatterne kan der være tale om en summativ eller synergistisk effekt, som har ændret nervecellernes metabolisme eller cellemembran funktionen og resulterede i destruktion af nervecellerne. Chlorpromazin og lithium Det eneste studium med direkte fokus på interaktioner er udført af Rivera-Calimlim L, Kerzner B et al, 1978 i et kontrolleret, randomiseret og overkrydset design på 7 raske frivillige mænd, som fik målt plasma chlorpromazin-profil efter 100 mg chlorpromazin (engangsdosis) og igen efter 7 dages lithiumbehandling. Studiet viser signifikant nedsættelse af AUC=26,6% (P=0,08) og Cmax= 40,3% (P=0,006) for chlorpromazin ved behandling med lithium. En kasuistik beskriver ventrikelflimmer opstået efter ophør med lithium i en kombinationsbehandlíng med lithium og chlorpromazin, Stevenson RN, Blanshard C et al, 1989. I en kasuistik (Addonizio G, 1985) får patienten akutte ekstrapyramidale symptomer timer efter opstart af lithiumbehandling til andre neuroleptika, som patienten var i behandling med. Patienten udviklede symptomerne ved opstart af lithium 900 mg dagligt til chlorpromazin mellem 500 og 600 mg dagligt. Andre antipsykotika og lithium Fatal pancytopeni er beskrevet efter levomepromazin og lithium (Garzotto N, Burti L et al, 1976). Creutzfeldt-Jacob-like syndrom er beskrevet efter behandling med lithium, chlorpromazin, levomepromazin og phenobarbital,Kikyo H og Furukawa T, 1999. I et studie medførte lithium i kombination med chlorpromazin, perphenazin eller thioridazin søvngængeri hos 10 ud af 114 patienter, Charney DS, Kales A et al, 1979. En kasuistik (Bailine SH og Doft M, 1986) beskriver en 17-årig patient, som fik haloperidol 20 mg/dag i tre uger, hvorefter behandlingen blev seponeret pga. manglende effekt samt ekstrapyramidale symptomer. Alprazolam 0,5 mg/dag blev påbegyndt, hvorefter 3 mdr. senere blev lithium-behandling 300 mg t.i.d. i en uge og derefter q.i.d. i de efterfølgende 7 uger indledt. Pga. manglende respons efter 3-ugers lithium-behandling alene blev behandling med thioridazin 50 mg ved sengetid indledt sammen med lithium. Thioridazin blev øget til 200 mg over en 2-ugers periode. I slutningen af 3. uge under den kombinerede behandling fik patienten stivhed og cog-wheel rigiditet. Mekanismen bag neurotoksicitet efter behandling med lithium i kombination med antipsykotika er ikke klarlagt. En synergistisk effekt på dopaminreceptorblokaden er foreslået.
Yassa R, J Clin Psychiatry, 1986, b, 47:90-91; A case of lithium-chlorpromazine interaction A patient developed neurotoxicity after 2 years of treatment with a lithium-chlorpromazine combination. Symptoms consisted of confusion, extrapyramidal symptoms, and slow-wave EEG disturbances. The lithium ratio (red cell/plasma lithium) was consistently low. The possible mechanisms of this interaction are considered Garfinkel PE;Stancer HC;Persad E, J Affect Disord, 1980, 2:279-288; A comparison of haloperidol, lithium carbonate and their combination in the treatment of mania Previous investigations of the treatment of mania have resulted in uncertainty about the efficacy of lithium versus a neuroleptic. In addition there have been reports of toxicity with a haloperidol--lithium combination. In order to determine the comparative efficacy of lithium vs haloperidol vs a combination of haloperidol--lithium, we studied 21 severely ill manic patients who all met rigorous criteria for bipolar illness and who required in hospital treatment. Subjects were randomly assigned to 3 groups: (A) Lithium plus placebo (B) Placebo plus haloperidol and (C) Lithium plus haloperidol. The study was conducted in double blind fashion for 3 weeks with the dosages of the medications varied according to clinical response or untoward effects. Subjects on haloperidol and placebo or the haloperidol--lithium combination were significantly improved after 7 days in comparison to the lithium-treated group. Groups B and C did not differ from each other, either in degree of improvement or in side effects. Inspite of the relatively small sample size the results suggest (1) that haloperidol is superior to lithium for treating severely ill acute mania and (2) that while a haloperidol--lithium combination does not result in a significant increase in side effects, it is not superior to haloperidol alone  Garzotto N;Burti L;Tansella M, Br J Psychiatry, 1976, 129:443-5.:443-445; A fatal case of pancytopenia due to levomepromazine A fatal pancytopenia occurred in a patient with an history of depression with hypomanic rebounds, admitted for a manic episode and treated with levomepromazine, diazepam and lithium carbonate Baastrup PC;Hollnagel P;Sorensen R;Schou M, JAMA, 1976, 236:2645-2646; Adverse reactions in treatment with lithium carbonate and haloperidol Hospital records of 425 patients who had been treated simultaneously with lithium carbonate and haloperidol were examined. Adverse reactions in these patients were the same as in patients given lithium alone or haloperidol alone. None of the patients developed a syndrome resembling that described by others in patients treated with a lithium and haloperidol combination Kikyo H;Furukawa T, J Neurol Neurosurg Psychiatry, 1999, 66:802-803; Creutzfeldt-Jakob-like syndrome induced by lithium, levomepromazine, and phenobarbitone Rivera-Calimlim L;Kerzner B;Karch FE, Clin Pharmacol Ther, 1978, 23:451-455; Effect of lithium on plasma chlorpromazine levels The interaction of lithium and chlorpromazine (CPZ) was studied in healthy volunteers in a randomized crossover study. Each subject ingested two doses of CPZ (100 mg) as the liquid concentrate: (1) without concurrent lithium therapy and (2) after a 7-day treatment with lithium carbonate (900 mg/day). When CPZ was administered with lithium, peak plasma CPZ levels were 40.3% (mean) lower than those without lithium (p = 0.006), and the area under the CPZ plasma concentration time curve was 26.6% smaller (p = 0.08). The time to reach peak plasma CPZ levels was similar in both groups. All subjects slept for 4 to 6 hr after oral CPZ and had a maximum fall in both systolic (8 to 32 mg Hg) and diastolic (5 to 23 mg Hg) blood pressure at the time of peak plasma CPZ concentration. This lithium-CPZ interaction may explain the low plasma CPZ levels reported previously in psychiatric patients taking both lithium and CPZ  Goldman SA, Psychopharmacol Bull, 1996, 32:299-309; Lithium and neuroleptics in combination: the spectrum of neurotoxicity [corrected] Classifying neurotoxicity in relation to neuroleptic use has been a longstanding concern with clinical, research, and epidemiologic import. This study examines the clinical manifestations of neurotoxicity and current concepts regarding its classification. The Food and Drug Administration (FDA) Spontaneous Reporting System data base and extant literature were reviewed for lithium/neuroleptic neurotoxicity spectrum cases. Lithium-alone (LI), lithium/haloperidol (LiHal), and lithium/non-haloperidol neuroleptics (Li-NonHal) groups, each paired for recovery and sequelae, were established for 237 cases. Data on demographic factors, psychiatric diagnosis, and symptoms/signs/findings were tabulated. Neuroleptic malignant syndrome (NMS) was used as a paradigm for severe neurotoxicity; the cases were evaluated by two strict, published sets of NMS diagnostic criteria and two ´probable´ classifications (one published and one established for study) based on these criteria. Altered consciousness was prominent in all groups. Hypertonia/rigidity was most pronounced in both LiHal groups, possibly reflecting higher relative neuroleptic dosing; Li and LINonHal recovery and sequelae pairs showed lower, similar percentages. Among other physical findings, tremor was either most common or prominent. Neither set of strict criteria diagnosed NMS in more than 30 percent of cases in any group. Expansion of classifications to include ´probable´ diagnoses resulted in appreciable global group percentage increases for only one set of criteria. The high percentage of study cases not meeting even ´probable´ NMS criteria, despite marked clinical morbidity that at times resulted in permanent sequelae, provides a cautionary note regarding the limitations of formulated diagnostic criteria. Data base caveats notwithstanding, study findings support the consideration of a spectrum approach to classifying and diagnosing psychotropic-related neurotoxicity  Cohen WJ;Cohen NH, JAMA, 1974, 230:1283-1287; Lithium carbonate, haloperidol, and irreversible brain damage Four acutely agitated patients with diagnoses of mania were treated with a combined regimen of lithium carbonate and high doses of haloperidol-a form of therapy that had been used previously in Metropoliltan Hospital without reported adverse effects. In these four, severe encephalopathic syndromes developed. Symptoms consisted of lethargy, fever, tremulousness, confusion, and extrapyramidal and cerebellar dysfunction, accompanied by leukocytosis and elevated levels of serum enzymes, blood urea nitrogen, and fasting blood glucose. Two patients suffered widespread, devastating, irreversible brain damage. Two others were left with persistent dyskinesias. Causal factors have not been identIfied. Bailine SH;Doft M, Biol Psychiatry, 1986, 21:834-837; Neurotoxicity induced by combined lithium-thioridazine treatment Addonizio G, J Clin Psychopharmacol, 1985, 5:296-298; Rapid induction of extrapyramidal side effects with combined use of lithium and neuroleptics Various forms of toxicity have been described when lithium and neuroleptics are used in combination. Two cases are presented in which extrapyramidal symptoms appeared soon after lithium was added to a regimen of neuroleptics. Clinical variables and pathophysiologic mechanisms are discussed. This reaction warrants further investigation Goldney RD;Spence ND, Am J Psychiatry, 1986, 143:882-884; Safety of the combination of lithium and neuroleptic drugs A retrospective study of 60 manic patients treated with neuroleptic medications alone and 69 manic patients treated with a combination of neuroleptic drugs and lithium revealed no difference between groups in side effects and complications of treatment. Similarly, when comparisons were made between patients treated with haloperidol only and those treated with haloperidol and lithium, there were no differences in side effects and complications. The results counter sporadic clinical reports suggesting a toxic interaction between lithium and neuroleptic drugs Stevenson RN;Blanshard C;Patterson DL, Postgrad Med J, 1989, 65:936-938; Ventricular fibrillation due to lithium withdrawal--an interaction with chlorpromazine? We report a case of primary ventricular fibrillation following withdrawal of lithium in a patient concurrently taking chlorpromazine. A potentially important drug interaction is discussed

|
 |
|
|
|
|
|