|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|



 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for lithium og quetiapin |
 |

Kombinationen kan anvendes
Der er ikke beskrevet interaktioner mellem quetiapin og lithium
ingen
ringe dokumenteret
antipsykotika, atypiske amisulprid, aripiprazol, asenapin, brexpiprazol, clozapin, loxapin, lurasidon, olanzapin, paliperidon, quetiapin, risperidon, sertindol, sulpirid, ziprasidon lithium lithium
Zisprasidon og aripiprazol påvirker ikke lithiums kinetik hos raske forsøgspersoner. Et studie viser, at lithium ingen signifikant påvirkning har på den sammenlagte serumkoncentration af aripiprazol og den aktive metabolit. Der er ligeledes ikke påvist farmakokinetisk interaktion mellem lithium og lurasidon. Ved behandling med lithium og amisulprid, aripiprazol, olanzapin, ziprasidon og specielt clozapin er der publiceret kasuistikker som rapporterer om bivirkninger ved kombinationsbehandlingerne.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret prospektive undersøgelser/kasuistikker omhandlende interaktioner mellem lithium og de øvrige atypiske antipsykotika.
Litteraturgennemgang - Vis
Lithium og ziprasidon Ved samtidig indgift af 900 mg lithium og 80 mg ziprasidon daglig hos 25 raske forsøgspersoner (Apseloff G, Mullet D et al, 2000) konstateres ingen statistisk signifikante ændringer i serum koncentrationen af lithium eller den renale clearence for lithium. Hos 2 skitsofrene patienter (Miodownik C, Hausmann M et al, 2005) i behandling med lithium (1200 - 2400 mg/dag) og 80 mg ziprasidon daglig er rapporteret om CNS bivirkninger som er symptomer på lithium toxicitet. Lithium og aripiprazol Hos 12 skitzofrene patienter (Citrome L, Josiassen R et al, 2005) i behandling med lithium observeres efter addition af aripiprazol (30 mg daglig) til behandlingen følgende ændringer i aripiprazols kinetik: Cmax steg med 19%, AUC steg med 15% mens den orale clearance faldt med 15%. Der sås ingen effekt på farmakokinetikken af aripiprazols aktive metabolit ved samtidig indgift af lithium. Ændringerne i aripripazols kinetik vurderes ikke klinisk relevante. Hos en patient (Negin B og Murphy TK, 2005) i behandling med oxcarbazepin, aripiprazol og lithium er rapporteret om forekomst af priapisme. Den kliniske betydning af kasuistikken er uafklaret. I et studie, Waade RB, Christensen H et al, 2009, blev der opsamlet data via en TDM database. Databasen indeholdt 79 prøver fra patienter, der var blevet behandlet med aripiprazol (ARI) alene (kontrol), og 8 prøver fra patienter, der modtog samtidig behandling med lithium. Serumkoncentrationen af ARI + dehydroaripiprazol (DARI, aktiv metabolit) blev målt til at være højere for patienterne, der også modtog lithium-behandling, men denne forøgelse var ikke signifikant. Et studie havde til formål at undersøge sikkerhed, tolerance og effekt af tillægsbehandling med aripiprazol hos personer (med bipolar mani), som allerede var i behandling med enten lithium eller valproat. Ingen kinetiske parametre blev målt. Der vistes ingen interaktion i hver af kombinationerne aripiprazol og lithium samt aripirpazol og valproat, Vieta E, Owen R et al, 2010. 23 raske deltagere i et studie, Boulton DW, Kollia GD et al, 2012, fik lithium 900 mg/dag og aripiprazol 30 mg/dag. Man fandt, at aripiprazol ikke ændrede på lithiums steady-state farmakokinetik. Punkt estimatet for lithiums Cmax og AUC var henholdsvis 1.10 (CI 1.06-1.14) og 1.06 (CI 1.02-1.10). Bivirkningsprofilen ved sam-behandlingen lignede den der var observeret for aripiprazol alene. Aripiprazol metaboliseres hovedsagligt via CYP3A4 og CYO2D6, mens lithium ikke metaboliseres og elimineres primært igennem nyrerne. Man kender ikke til at lithium påvirker CYP3A4 og CYP2D6. Lithium og amisulprid Hos 3 patienter (Bergemann N, Kopitz J et al, 2004) i behandling med amisulprid (gennemsnitlig 330 mg) observeres efter tillæg af lithium til behandlingen en stigning i serum amisulprid koncentrationen på en faktor 2 (fra 372 til 731 ng/ml). Hos 7 patienter (Bergemann N, bu Tair F et al, 2007) i behandling med lithium (450 - 1125 mg daglig) og amisulprid (250 - 1200 mg daglig) observeres en gennemsnitlig stigning i plasma koncentrationen for amisulprid på ca. 31%. I et placebokontrolleret studie af 24 raske som fik lithium 500 mg to gange dagligt i 7 dage fandtes ingen effekt på S-lithium af amisulprid 100 mg to gange dagligt i 7 dage, Canal M, Legangneux E et al, 2003. Lithium og olanzapin I et åbent studie af 12 raske som fik 33.4 mmol lithium og 10 mg olanzapin i 8 dage fulgt af 10 mg olanzapin alene i 8 dage med en enkeltdosis lithium på 8. dagen, fandtes ingen farmakokinetisk effekt af lithium på olanzapin (Demolle: therapie 1995;50:486, intet PMID). I en analyse af plasmakoncentrationer blandt skitzofrene fandtes at samtidig behandling med lithium var forbundet med et lavere clozapin niveau, Bergemann N, Frick A et al, 2004. Et tilfælde af malignt neuroleptikasyndrom hos en 16-årig patient i behandling med lithium er beskrevet efter dosisøgning af olanzapin fra 10 til 20 mg dagligt (Berry 2003 PMID 10777416) Priapisme er beskrevet hos en patient i behandling med olanzapin og lithium (Jagadheesan K, Thakur A et al, 2004) Lithium og risperidon Hos 13 psychiatriske patienter (Demling JH, Huang ML et al, 2006) observeres efter skift fra en kombination af lithium og antipsykotika til en kombination af lithium og risperidon ingen statistisk signifikante ændringer i AUC og Cmax for lithium. Lithium og clozapin Neurologiske symptomer blev beskrevet hos 4/10 patienter i samtidig behandling med clozapin og lithium (Blake LM, Marks RC et al, 1992). I en retrospektiv gennemgang fandtes bivirkninger hos 28/44 patienter i samtidig behandling med clozapin og lithium, hvoraf 3 tilfælde blev associeret til kombinationsbehandlingen (Bender S, Linka T et al, 2004) En patient i behandling med 750 mg clozapin udviklede myokloni en uge efter initiering af lithiumbehandling. Symptomerne svandt efter seponering og monoterapien med clozapin blev reinstitueret uden myoklonier (Lemus CZ, Lieberman JA et al, 1989) Adskillege andre kasuistikker beskriver neurologiske symptomer hvor kausaliteten til denne kombinationsbehandling synes sansynliggjort (Pope HG, Cole JO et al, 1986, Lee SH og Yang YY, 1999, Garcia G, Crismon ML et al, 1994). Der er ingen farmakokinetiske interaktionsstudier. Lithium og quetiapin Steady state lithium concentrationer blandt 10 patineter blev undersøgt før, under og efter tillæg af 250 mg quetiapin dagligt. AUC og koncentrationen af lithium steg non-signifikant med henholdsvist 12% og 4,5% (Potkin SG, Thyrum PT et al, 2002). I et randomiseret placebokontrolleret studie fandtes frekvensen af ekstrapyramidale bivirkninger sammenlignelig blandt patienter som fik lithium og placebo (100)og patienter som fik både lithium og quetiapin (91) (Sachs G, Chengappa KN et al, 2004) . Lithium og lurasidon Samtidig administration af lurasidon og lithium tydede på, at lithium kun havde en klinisk ubetydelig indvirkning på lurasidons farmakokinetiske egenskaber. Samtidig påvirker lurasidon ikke koncentrationerne af lithium, SPC for Latuda, 2014.
Pope HG;Cole JO;Choras PT;Fulwiler CE, J Nerv Ment Dis, 1986, 174:493-495; Apparent neuroleptic malignant syndrome with clozapine and lithium Clozapine is an antipsychotic drug reported to be virtually free of extrapyramidal effects. On the basis of this, we hypothesized that it would be unlikely to cause the neuroleptic malignant syndrome (NMS), a rare but severe reaction observed with other antipsychotic drugs. However, when we administered clozapine (in conjunction with lithium) to a patient with a past history of NMS with fluphenazine, the syndrome reappeared after about 3 weeks of treatment. This represents, to our knowledge, the first report of apparent NMS with clozapine Vieta E;Owen R;Baudelet C;McQuade RD;Sanchez R;Marcus RN, Curr Med Res Opin, 2010, 26:1485-1496; Assessment of safety, tolerability and effectiveness of adjunctive aripiprazole to lithium/valproate in bipolar mania: a 46-week, open-label extension following a 6-week double-blind study OBJECTIVE: This study evaluated the long-term tolerability and effectiveness of aripiprazole adjunctive to lithium or valproate in partial responders with bipolar mania. METHODS: Completers of a 6-week double-blind comparison of adjunctive aripiprazole versus placebo in bipolar mania partially responsive to lithium or valproate monotherapy could enter a 46-week extension treatment with open-label adjunctive aripiprazole plus lithium (ARI + LI) or valproate (ARI + VAL). Safety, efficacy and functioning were assessed. CLINICAL TRIAL REGISTRATION: CN138-134LT: Study of Aripiprazole in Patients With Bipolar I Disorder; ID number: NCT00257972; registry: www.clinicaltrials.gov. RESULTS: In total, 283 (ARI + LI n = 108; ARI + VAL n = 175) patients entered and 146 (ARI + LI n = 55; ARI + VAL n = 91) completed the 46-week, open-label extension. Frequently reported adverse events (AEs) that occurred with ARI + LI vs. ARI + VAL were: tremor (17.0% vs. 12.1%), akathisia (6.6% vs. 8.6%), headache (6.6% vs. 4.0%), insomnia (9.4% vs. 10.3%), depression (7.5% vs. 9.2%) and weight increase (11.3% vs. 8.6%). Extrapyramidal symptom-related AEs occurred in 24 (22.6%) ARI + LI- and 38 (21.8%) ARI + VAL-treated patients, with eight discontinuations. The majority of new-onset events of akathisia and insomnia occurred early. Mean (SE) weight change from double-blind endpoint to Week 46 (LOCF) was 2.3 (0.6) kg with ARI + LI and 2.0 (0.4) kg with ARI + VAL. Significant improvements from baseline over the 52 weeks (LOCF) occurred with ARI + LI and ARI + VAL on mean (95%CI) YMRS total score (-16.5 [-18.1; -14.8] and -17.6 [-18.9; -16.3], both p < 0.001 vs. baseline) and MADRS total score (-1.7 [-3.3; -0.1], p < 0.05 vs. baseline vs. -2.7 [-4.0; -1.4], p < 0.001 vs. baseline). Over the 46-week extension, continued aripiprazole provided continued YMRS improvement with ARI + LI (-2.9) and ARI + VAL (-3.3), while mean MADRS total changes were +1.1 and +1.0, respectively, and LIFE-RIFT changes were 0.2 and -0.5, respectively. CONCLUSIONS: Long-term aripiprazole adjunctive to lithium/valproate in bipolar mania was safe and well tolerated. Improvements in manic symptoms and functioning were maintained. Aripiprazole, adjunctive to either lithium or valproate, appeared to be equally safe and effective combinations for the treatment of bipolar disorder. LIMITATIONS: As an open-label extension study with a low completion rate, a conservative interpretation of the findings is warranted. Additionally, the study population was not randomly selected but chosen at the discretion of the investigator, and patients did not maintain therapeutic levels of their mood stabiliser consistently  Bergemann N;bu Tair F;Kress KR;Parzer P;Kopitz J, J Clin Psychopharmacol, 2007, b, 27:546-549; Increase in plasma concentration of amisulpride after addition of concomitant lithium Waade RB;Christensen H;Rudberg I;Refsum H;Hermann M, Ther Drug Monit, 2009, 31:233-238; Influence of comedication on serum concentrations of aripiprazole and dehydroaripiprazole Aripiprazole, a relatively new antipsychotic drug, is metabolized by cytochrome P450 3A4 (CYP3A4) and CYP2D6 to an active metabolite, dehydroaripiprazole. As studies on pharmacokinetic drug interactions with aripiprazole are so far limited, the aim of the present study was to investigate the impact of comedication on serum concentrations of aripiprazole and dehydroaripiprazole in psychiatric patients in a clinical setting. A therapeutic drug monitoring database was screened for patients receiving aripiprazole tablets as part of their treatment. Of the 361 samples included, 78% were from patients receiving comedication. The remaining 79 samples constituted the control group. Steady-state dose-adjusted serum concentrations (concentration to dose ratios, C:D ratios) of aripiprazole, dehydroaripiprazole and the sum of aripiprazole and dehydroaripiprazole, and the metabolic ratio (dehydroaripiprazole/aripiprazole) in the different comedication groups were compared with controls. Coadministration of a CYP3A4 inducer resulted in approximately 60% lower mean C:D ratios of aripiprazole, dehydroaripiprazole, and the sum of aripiprazole and dehydroaripiprazole (P < 0.05, P < 0.01, and P < 0.01, respectively). Combination with a CYP2D6 inhibitor resulted in a 45% higher mean C:D ratio of aripiprazole (P < 0.05), with no effect on the C:D ratio of dehydroaripiprazole. When aripiprazole was coadministered with alimemazine or lithium, a 56% (P < 0.01) and 43% (P = 0.05) higher mean C:D ratio of aripiprazole, respectively, was observed. Olanzapine, risperidone injections, escitalopram, or lamotrigine also had statistically significant effects on aripiprazole disposition but to a lesser extent. In conclusion, concurrent treatment with CYP3A4 inducers, CYP2D6 inhibitors, alimemazine, or lithium resulted in changes in the systemic exposure of aripiprazole between 40% and 60%. This is of such a magnitude that dose adjustments of aripiprazole may be required  Jagadheesan K;Thakur A;Akhtar S, Aust N Z J Psychiatry, 2004, 38:381; Irreversible priapism during olanzapine and lithium therapy Boulton DW;Kollia GD;Mallikaarjun S;Kornhauser DM, Tomt indhold, 2012, a, 37:October; Lack of a pharmacokinetic drug-drug interaction between lithium and valproate when co-administered with aripiprazole What is known and Objective: The antipsychotic, aripiprazole, plus lithium or valproate demonstrates rapid and significant improvement in manic symptoms that is sustained over the long term. A previous report showed that therapeutic doses of either lithium or valproate had no clinically significant effects on the pharmacokinetics of aripiprazole. We aimed to determine the effects of co-administration of aripiprazole on the steady-state pharmacokinetics of lithium or valproate in healthy subjects. Materials and Methods: Two similarly designed, open-label, single-sequence studies were conducted. Healthy subjects received daily oral doses of either lithium (450 mg every 12 h) or valproate (500 mg every 12 h) on Days 1-7. Following Day 7 was a 2-day washout period, and on Day 10, subjects began receiving oral doses of aripiprazole (10 mg once daily) for 2 days. Aripiprazole was then titrated from 10 to 20 mg once daily to establish tolerance of aripiprazole. On Day 14, the dose was escalated and subjects received aripiprazole 30 mg once daily for 13 days. Beginning on Day 20, subjects received lithium (450 mg every 12 h) or valproate (500 mg every 12 h) concomitantly with aripiprazole 30 mg once daily through Day 26. Serial blood samples for serum lithium or valproate concentration determination were collected for up to 12 h post-lithium or valproate administration on Days 7 and 26. Results: The lithium study enrolled 32 healthy subjects (72% completed the study), and the valproate study enrolled 48 healthy subjects (58% completed the study). In both studies, the 90% confidence intervals for the ratios of population geometric means, with and without aripiprazole, were contained within 80% and 125% for both the C<sub>max</sub> and AUC<sub>I</sub>, respectively. Furthermore, the addition of aripiprazole did not change the median T<sub>max</sub> of lithium or valproate (4 h). Thus, the addition of aripiprazole did not affect the steady-state pharmacokinetics of lithium or valproate. The majority of subjects (76.9% for aripiprazole plus lithium and 68.4% for aripiprazole plus valproate) reported adverse events, but this adverse event profile is consistent with what has been observed in other studies. What is new and Conclusion: The addition of aripiprazole to either lithium or valproate had no clinically meaningful effects on the pharmacokinetics of either drug. In addition, co-administration of aripiprazole with lithium or valproate demonstrated no unexpected safety signals in healthy subjects. 2012 Blackwell Publishing Ltd  Canal M;Legangneux E;van Lier JJ;van Vliet AA;Coulouvrat C, Int J Neuropsychopharmacol, 2003, 6:103-109; Lack of effect of amisulpride on the pharmacokinetics and safety of lithium Lithium may be used as adjuvant therapy in schizophrenic patients and antipsychotics can be employed during the early phases of lithium therapy in patients with bipolar disorder. The issue of interactions between lithium and antipsychotics is therefore important. This study investigates the potential influence of repeated administration of amisulpride, an atypical antipsychotic, on the pharmacokinetics of lithium at steady state. Twenty-four healthy male volunteers (aged 1833 yr) received lithium carbonate (500 mg b.i.d.) for 14 d. All subjects were shown to have stable lithium serum concentrations after 57 d and were then randomized to receive double-blind administration of amisulpride (100 mg b.i.d.) or placebo bid from day 8 of lithium administration. Complete pharmacokinetic profiles were obtained on days 7 and 14 for lithium and trough plasma concentrations on days 10, 12 and 14 for amisulpride. Co-administration of amisulpride appeared to exert no effect on the pharmacokinetics of lithium. All treatments were well tolerated and safety assessment revealed no differences between the lithium+placebo and lithium+amisulpride groups. This finding permits the flexible use of amisulpride in patients already receiving lithium therapy  Miodownik C;Hausmann M;Frolova K;Lerner V, Clin Neuropharmacol, 2005, 28:295-297; Lithium intoxication associated with intramuscular ziprasidone in schizoaffective patients Antipsychotic agents have been used for the treatment of mood disorders in schizophrenic and schizoaffective patients. It has also been suggested that combinations of lithium and antipsychotics may be more effective than either class alone in treatment of schizoaffective patients. Lithium is known to interact with a variety of medications, including conventional and atypical antipsychotics. Although these combinations are generally well tolerated, they may sometimes lead to various adverse side effects. The authors report two schizoaffective patients with manic psychotic state and psychomotor agitation treated with lithium. Both patients developed symptoms of lithium intoxication after intramuscular ziprasidone treatment. To the best of their knowledge, this is the first description of such an adverse effect of this new atypical neuroleptic drug. They assume that lithium intoxication in the two presented cases was associated with the fast increase of ziprasidone serum level after its parenteral application, possibly affecting lithium excretion and thereby leading to lithium intoxication  Lemus CZ;Lieberman JA;Johns CA, Hillside J Clin Psychiatry, 1989, 11:127-130; Myoclonus during treatment with clozapine and lithium: the role of serotonin Bergemann N;Frick A;Parzer P;Kopitz J, Pharmacopsychiatry, 2004, 37:63-68; Olanzapine plasma concentration, average daily dose, and interaction with co-medication in schizophrenic patients BACKGROUND: Olanzapine, a thienobenzodiazepine, is one of the relatively new atypical antipsychotic drugs. The lowest threshold of effective olanzapine plasma levels in inpatient treatment is assumed to be 9 ng/ml. Very little is known about the plasma concentration in patients at various oral doses of olanzapine or about the clinically relevant interactions with co-medications. METHODS: In 71 schizophrenic patients (age 32.6 +/- 12.1, range 18-63 years; 31 women, 40 men), plasma olanzapine levels were assessed in 377 tests by high-performance liquid chromatography (HPLC) with electrochemical detection. Fifty-six of these plasma levels were assessed while patients were receiving olanzapine as monotherapy; otherwise, the plasma levels were assessed with the patients receiving various co-medications. RESULTS: The mean daily oral dose of olanzapine was 17.5 mg (SD = 7.0, range 5-40 mg), and the mean olanzapine plasma concentration was 54.2 ng/ml (SD 37.8 ng/ml, range 1.2-208 ng/ml). The plasma concentration of olanzapine increased linearly with the daily oral dose (r = 0.64, p < 0.001). A multiple variance analysis considering age and sex as covariables showed a significant difference in the dose-corrected plasma levels of olanzapine among 40 smokers and 31 non-smokers; age and sex did not affect the dose-corrected plasma levels. However, women received a significantly lower daily dose of olanzapine under routine clinical study conditions. No differences could be detected among the dose-corrected plasma concentration of those patients who were taken off olanzapine because they did not respond (n = 14) or because of side effects (n = 5) and those who were discharged while still on olanzapine. Under the co-medication with fluvoxamine, significantly higher dose-corrected olanzapine plasma concentrations were found than with olanzapine monotherapy, whereas significantly lower dose-corrected olanzapine plasma concentrations were detected under lithium and trimipramine co-medication. Under co-medication with amitriptyline, benperidol, carbamazepine, flupentixol, and lorazepam, the dose-corrected olanzapine plasma concentrations were no different than the plasma levels under olanzapine monotherapy. CONCLUSIONS: The relevance of therapeutic drug monitoring is emphasized with respect to the data presented and to the literature. Future studies should examine, in particular, the effects of a wider range of co-medications in a larger patient sample  Potkin SG;Thyrum PT;Bera R;Carreon D;Alva G;Kalali AH;Yeh C, Clin Ther, 2002, 24:1809-1823; Open-label study of the effect of combination quetiapine/lithium therapy on lithium pharmacokinetics and tolerability OBJECTIVE: The aim of this study was to assess the effect of oral quetiapine on the steady-state pharmacokinetics of lithium. METHODS: This was an open-label trial in patients with schizophrenia, schizoaffective disorder, or bipolar disorder who had demonstrated tolerability to combination lithium/ antipsychotic therapy. Patients received lithium for at least 1 week before screening and throughout the 18-day trial. Quetiapine was coadministered in fixed, stepwise, increasing doses of 25 to 250 mg TID on days 4 through 11, and maintained at 250 mg TID on days 12 through 14. Blood samples were drawn to monitor plasma concentrations of lithium and quetiapine. Psychiatric assessments included the Brief Psychiatric Rating Scale, the Clinical Global Impression severity of illness item, and the modified Scale for the Assessment of Negative Symptoms. Neurologic function was assessed using the Simpson-Angus Scale and the Abnormal Involuntary Movement Scale. Other assessments included clinical laboratory testing, electrocardiography, physical examinations, and monitoring for spontaneously reported adverse events. RESULTS: Nine men and 1 woman (mean [SE] age, 32.8 [1.9] years; mean [SE] body weight, 87.6 [3.3] kg) entered and completed the 18-day trial. Eight patients had bipolar disorder, 1 had paranoid schizophrenia, and 1 had schizoaffective disorder. Morning trough concentrations of lithium in serum (days 2, 6, 8, 10, 12, 14, and 17), as well as quetiapine and 2 of its metabolites in plasma (days 12, 13, and 14), did not appear to vary noticeably. Small increases were observed in the mean values of the area under the 12-hour serum lithium concentration-time curve and the maximum and minimum observed serum lithium concentrations when quetiapine was added to the lithium regimen. However, the increases were not considered clinically relevant by the investigators and were not statistically significant. A total of 91 adverse events were reported, 67 (73.6%) of which were not attributed to trial treatment. The most commonly reported adverse events during coadministration of lithium and quetiapine were somnolence (90.0% [9/10]), asthenia (70.0% [7/10]), dry mouth (30.0% [3/10]), nausea (30.0% [3/10]), vomiting (30.0% [3/10]), dizziness (30.0% [3/10]), tremor (30.0% [3/10]), and insomnia (20.0% [2/10]). There were no serious adverse events. CONCLUSIONS: Measures of lithium and quetiapine concentrations did not vary significantly during combination therapy. Coadministered lithium and quetiapine were well tolerated in the patients studied  Demling JH;Huang ML;Remmerie B;Mannaert E;Sperling W, Pharmacopsychiatry, 2006, 39:230-231; Pharmacokinetics and safety of combination therapy with lithium and risperidone Citrome L;Josiassen R;Bark N;Salazar DE;Mallikaarjun S, J Clin Pharmacol, 2005, 45:89-93; Pharmacokinetics of aripiprazole and concomitant lithium and valproate The objective of this study was to assess the pharmacokinetics of the antipsychotic aripiprazole when coadministered with lithium or valproate. Two open-label, sequential treatment design studies were conducted in chronically institutionalized patients with schizophrenia or schizoaffective disorder requiring treatment with lithium (n = 12) or valproate (divalproex sodium) (n = 10). Patients received aripiprazole 30 mg/day on days 1 to 14 and aripiprazole with concomitant therapy on days 15 to 36. Lithium was titrated from 900 mg until serum concentrations reached 1.0 to 1.4 mEq/L for at least 5 days. Valproate was titrated to 50 to 125 mg/L. Coadministration with lithium increased mean C<inf>max</inf> and AUC values of aripiprazole by about 19% and 15%, respectively, whereas the apparent oral clearance decreased by 15%. There was no effect on the steady-state pharmacokinetics of the active metabolite of aripiprazole. Coadministration with valproate decreased the AUC and C <inf>max</inf> of aripiprazole by 24% and 26%, respectively, with minimal effects on the active metabolite. Therapeutic doses of lithium and divalproex had no clinically significant effects on the pharmacokinetics of aripiprazole in patients with schizophrenia or schizoaffective disorder. < copyright >2005 the American College of Clinical Pharmacology  Bergemann N;Kopitz J;Kress KR;Frick A, Eur Neuropsychopharmacol, 2004, 14:245-250; Plasma amisulpride levels in schizophrenia or schizoaffective disorder The atypical antipsychotic drug amisulpride is a benzamide with specific antagonistic properties, which target dopamine D(2) and D(3) receptors, preferentially in the limbic system. Amisulpride is readily absorbed from the gastrointestinal tract, distributed to all body systems with little binding to plasma proteins. Elimination occurs mainly through the kidneys as unchanged drug. In contrast, hepatic metabolism is of minor significance and primarily yields two inactive metabolites. Very little is known about the plasma concentrations of amisulpride in patients at varying oral doses or about clinically relevant interactions with co-medication. The aim of the present investigation was to elucidate the factors, which affect amisulpride levels in schizophrenic patients. The plasma amisulpride levels of 85 patients with schizophrenia or schizoaffective disorder (mean age: 34.0+/-11.4 years; 40 women, 45 men) were assessed by high-performance liquid chromatography (HPLC) with fluorometric detection. The average daily dose of amisulpride was 772.3 mg (S.D. 346.7 mg) and the mean amisulpride plasma concentration was 424.4 ng/ml (S.D. 292.8 ng/ml). The interindividual variance of the amisulpride plasma concentration was high; furthermore, the plasma concentration increased linearly with the daily oral dose (r=0.50, p<0.001). Age and gender showed a significant effect on the dose-corrected amisulpride plasma concentrations-older patients and women had higher dose-corrected amisulpride plasma concentrations than younger patients and men. However, cigarette consumption had no effect on the amisulpride plasma concentrations. Regarding co-medication with lithium and/or clozapine, significantly higher amisulpride plasma concentrations were found as compared to monotherapy, whereas other co-medications such as benzodiazepines and various conventional antipsychotics had no effect on the amisulpride plasma concentrations. The results, the possible pathomechanisms and the clinical relevance are discussed. The findings need to be confirmed in larger patient samples and with a wider range of co-medications  Negin B;Murphy TK, J Am Acad Child Adolesc Psychiatry, 2005, 44(12):1223-1224; Priapism associated with oxcarbazepine, aripiprazole, and lithium [2] Sachs G;Chengappa KN;Suppes T;Mullen JA;Brecher M;Devine NA;Sweitzer DE, Bipolar Disord , 2004, 6:213-223; Quetiapine with lithium or divalproex for the treatment of bipolar mania: a randomized, double-blind, placebo-controlled study OBJECTIVE: Evaluate the efficacy and tolerability of quetiapine (QTP) combined with lithium (Li) or divalproex (DVP) in the treatment of acute mania. METHODS: Patients were randomized to 21 days of double-blind treatment with QTP plus Li/DVP, or placebo (PBO) plus Li/DVP. QTP was rapidly dosed up to a maximum of 800 mg/day; Li was dosed to 0.7-1.0 mEq/L; or DVP to 50-100 microg/mL. RESULTS: Fifty-six of 91 (61.5%) individuals in the QTP + Li/DVP group compared with 49 of 100 (49%) taking PBO + Li/DVP completed the study. A significantly greater mean reduction in total Young Mania Rating Scale (YMRS) score was observed at end-point in patients receiving QTP + Li/DVP compared with those in the PBO + Li/DVP group (-13.76 versus -9.93; p = 0.021). The response rate (> or =50% YMRS improvement) was significantly higher in the QTP + Li/DVP group than in PBO + Li/DVP-treated patients (54.3% versus 32.6%; p = 0.005), as was the proportion of patients achieving clinical remission (YMRS < 12) (45.7% versus 25.8%; p = 0.007). Patients receiving QTP + Li/DVP also had a significantly greater improvement in Clinical Global Impressions-Bipolar (CGI-BP) Severity of Illness scores (-1.38 versus -0.78; p = 0.001). The mean last-week dose of QTP was 584 mg/day in patients meeting response criteria. Common adverse events (at least 10% and twice the rate of Li/DVP) in the QTP + Li/DVP group included somnolence, dry mouth, asthenia, and postural hypotension. CONCLUSIONS: Quetiapine combined with either Li or DVP has superior efficacy compared with Li or DVP monotherapy for treating patients with bipolar mania. Combination therapy was well-tolerated and most adverse events were mild, withdrawal because of adverse events being only 5% compared with 6% on Li or DVP monotherapy  Blake LM;Marks RC;Luchins DJ, J Clin Psychopharmacol, 1992, 12:297-299; Reversible neurologic symptoms with clozapine and lithium Lee SH;Yang YY, Zhonghua Yi Xue Za Zhi (Taipei), 1999, 62:184-187; Reversible neurotoxicity induced by a combination of clozapine and lithium: a case report A combination of clozapine and lithium can be used in the treatment of refractory schizophrenia, schizoaffective disorder and bipolar disorder with rapid cycling. We report a patient with refractory bipolar disorder who developed side-effects after combination therapy with clozapine and lithium at usual therapeutic dosages. Reversible neurotoxicity developed twice during the therapeutic course, once with the restarting of lithium, the other with increasing the dose of lithium, despite the lithium concentrations being less than 0.5 mEq/l. Neurotoxicity manifested as ataxia, coarse tremor, myoclonus, facial spasm and increased deep tendon reflex. While the mechanism causing toxicity is not clear, interaction between the serotonergic effect of clozapine and lithium may be the cause. This report is evidence that a combination of clozapine and lithium may increase the risk of neurotoxicity. We suggest the need to keep clozapine and lithium at lower dosages and closely monitor their side-effects as necessary when these drugs are used concomitantly  Bender S;Linka T;Wolstein J;Gehendges S;Paulus HJ;Schall U;Gastpar M, Int J Neuropsychopharmacol, 2004, 7:59-63; Safety and efficacy of combined clozapine-lithium pharmacotherapy Several case reports described neurotoxic side-effects in the course of a combined clozapine-lithium treatment. Here we report on the safety and efficacy of this combination in a sample of 44 hospital patients. Medical records were retrospectively audited and a subsample of 23 patients was re-assessed. Mean total duration of combined treatment was 23.5 months. The combination (indications: prophylaxis; treatment of affective symptoms or aggression/excitement; augmentation of neuroleptic efficacy) was rated effective in 84% and adverse events were reported in 64% of the patients. Notably, most of the adverse events were benign and transient. However, 8 patients (18%) developed transient neurological adverse events that were genuinely novel in only 3 patients (7%) and coincided with high dosage of medication or high plasma levels or serotonergic (antidepressant) co-medication. Our data suggest that combined clozapine-lithium treatment may appear to be safe and effective when administered within a moderate therapeutic dose range and without serotonergic co-medication or other substances interfering with clozapine metabolism  Garcia G;Crismon ML;Dorson PG, J Clin Psychopharmacol, 1994, 14:426-428; Seizures in two patients after the addition of lithium to a clozapine regimen SPC for Latuda, Produktresume, 2014; Takeda Pharma A/S http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/002713/WC500164683.pdf Apseloff G;Mullet D;Wilner KD;Anziano RJ;Tensfeldt TG;Pelletier SM;Gerber N, Br J Clin Pharmacol, 2000, 49 Suppl 1:61S-64S; The effects of ziprasidone on steady-state lithium levels and renal clearance of lithium AIMS: To assess the potential of ziprasidone to alter the renal clearance and steady-state serum levels of lithium. METHODS: Healthy subjects who had stable serum lithium levels during the first 7 days of treatment with lithium 900 mg day(-1), given as two divided daily doses, were randomized to receive concomitant treatment with either ziprasidone, 40 mg day(-1), given as two divided daily doses, on days 9-11 followed by 80 mg day(-1), given as two divided daily doses on days 12-15 (n = 12), or placebo twice daily (n = 13). Ziprasidone or placebo was administered 2 h before each dose of lithium. RESULTS: Ziprasidone administration was associated with a 0.07 mmol l(-1) (13%) mean increase in steady-state serum lithium levels compared with a mean increase of 0.06 mmol l(-1) (10%) with placebo. Mean renal clearance of lithium decreased by 0.09 l h(-1) (5%) in the ziprasidone group and by 0.14 l h(-1) (9%) in the placebo group. None of these differences between the two groups was statistically or clinically significant. CONCLUSIONS: Ziprasidone does not alter steady-state serum lithium concentrations or renal clearance of lithium

|
 |
|
|
|
|
|