|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
 |
 |
 |
1. Præparat: Venlafaxin "2care4" - Aktivt indholdsstof: venlafaxin |


 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for risperidon og venlafaxin |
 |

venlafaxin påvirker ikke den samlede plasmakoncentration af risperidon og 9-hydroxyrisperidon
ingen
dokumenteret
andre antidepressiva agomelatin, duloxetin, mianserin, mirtazapin, nefazodon, perikon, reboxetin, venlafaxin, vortioxetin antipsykotika, atypiske amisulprid, aripiprazol, asenapin, brexpiprazol, clozapin, loxapin, lurasidon, olanzapin, paliperidon, quetiapin, risperidon, sertindol, sulpirid, ziprasidon
Studier, der har undersøgt interaktionspotentialet mellem atypiske antipsykotika og andre antidepressiva, har ikke fundet klinisk relevante
interaktioner.
Litteraturgennemgang - Vis
Aripiprazol og duloxetin I et retrospektivt studie, hvor 7 patienter blev behandlet med aripiprazol og duloxetin, fandtes ingen signifikant ændring af plasmakoncentrationen af aripiprazol i forhold til en kontrolgruppe med 37 patienter, der kun fik aripiprazol, Hendset M, Molden E et al, 2010. Aripiprazol og venlafaxin Waade et al. (Waade RB, Christensen H et al, 2009) har opsamlet data via en TDM database. Databasen indeholdt 79 prøver fra patienter, der var blevet behandlet med aripiprazol (ARI) alene (kontrol). Derudover var der 19 prøver fra patienter, der modtog samtidig behandling med venlafaxin. Der blev målt på serumkoncentrationen af ARI + dehydroaripiprazol (DARI, aktiv metabolit). ARI givet i kombination med venlafaxin forårsagede ingen signifikante ændringer i serumkoncentrationen af ARI+DARI. Boulton et al. (Boulton DW, Balch AH et al, 2010) rapporterer om to studier: Et studie i 38 raske frivillige, der blev behandlet med venlafaxin (75 mg) + placebo eller aripiprazol (10-20 mg) i 14 dage samt et andet studie i patienter med depression, der havde responderet utilstrækkeligt på venlafaxin (150-225 mg) behandling alene, som efterfølgende fik tilføjet placebo (n = 80) eller aripiprazol (2-20 mg, n = 72)) til behandlingsregimet. Resultaterne viste ingen ændring i plasmakoncentrationerne af venlafaxin ved samtidig behandling med aripiprazol hos hverken raske frivillige eller depressive patienter. Aripiprazol og mirtazapin Waade et al. (Waade RB, Christensen H et al, 2009) har opsamlet data via en TDM database. Databasen indeholdt 79 prøver fra patienter, der var blevet behandlet med aripiprazol (ARI) alene (kontrol). Derudover var der 19 prøver fra patienter, der modtog samtidig behandling med mirtazapin. Der blev målt på serumkoncentrationen af ARI + dehydroaripiprazol (DARI, aktiv metabolit). ARI givet i kombination med mirtazapin forårsagede ingen signifikante ændringer i serumkoncentrationen af ARI+DARI. Clozapin og nefazodon En kasuistik beskriver omtrent en fordobling af plasmakoncentrationen af clozapin efter tillæg af nefazodon, Khan AY og Preskorn SH, 2001. I modsætning hertil fandtes ingen effekt på plasmakoncentrationen af clozapin i et add-on studie af 6 patienter efter tillæg af nefazodon til en bestående clozapinbehandling, Taylor D, Bodani M et al, 1999. Clozapin og reboxetin I et farmakokinetisk add-on studie af 7 patienter fandtes ingen effekt af reboxetin på plasmakoncentrationen af clozapin, Spina E, Avenoso A et al, 2001.
Risperidon og reboxetin I et farmakokinetisk add-on studie af 7 patienter fandtes ingen effekt af reboxetin på plasmakoncentrationen af risperidon, Spina E, Avenoso A et al, 2001. Risperidon og mirtazapin I et åbent add-on studie af 6 patienter fandtes ingen effekt på plasmakoncentrationen af risperidon efter tillæg af mirtazapin, Loonen AJ, Doorschot CH et al, 1999. Hos en patient (Zink M, Knopf U et al, 2006) i behandling med mirtazapin og risperidon er rapporteret om et tilfælde af pulmonær thromboembolisme. Mekanismen er uafklaret. Risperidon og venlafaxin I et åbent add-on studie af 30 forsøgspersoner fandtes ingen effekt af venlafaxin på summen af plasmakoncentrationen af risperidon og den aktive metabolit 9-hydroxyrisperidon, Amchin J, Zarycranski W et al, 1999b. Risperidon og duloxetin I et retrospektivt studie hvor 8 patienter blev behandlet med både risperidon og duloxetin sås en 70% stigning af plasmakoncentrationen af risperidon i forhold til en kontrolgruppe med 70 patienter der kun fik rispiridon alene. Dette resultat var dog ikke statistisk signifikant og vurderes heller ikke til at være klinisk relevant. Mulig mekanisme: duloxetin hæmning af CYP2D6, Hendset M, Molden E et al, 2010.
Zink M;Knopf U;Argiriou S;Kuwilsky A, J Clin Psychiatry, 2006, 67:835; A case of pulmonary thromboembolism and rhabdomyolysis during therapy with mirtazapine and risperidone Amchin J;Zarycranski W;Taylor KP;Albano D;Klockowski PM, J Clin Pharmacol, 1999, b, 39:297-309; Effect of venlafaxine on the pharmacokinetics of risperidone An open-label study evaluated the effect of steady-state venlafaxine on the single-dose pharmacokinetic profile of risperidone, a CYP2D6 substrate; its active metabolite, 9-hydroxyrisperidone; and the total active moiety (risperidone plus 9-hydroxyrisperidone). Thirty healthy subjects received a 1 mg oral dose of risperidone before and after venlafaxine dosing to steady state. No significant changes occurred between treatments in the area under the concentration-time curve (AUC) for 9-hydroxyrisperidone or the total active moiety. However, venlafaxine weakly altered the pharmacokinetics of risperidone. Oral clearance decreased 38%, and the volume of distribution decreased 17%, resulting in a 32% increase in the AUC for risperidone. Renal clearance of 9-hydroxyrisperidone also decreased by 20% in the presence of venlafaxine. Safety profiles of both drugs were not altered. This study demonstrated that venlafaxine did not affect the pharmacokinetic profile of 9-hydroxyrisperidone or the total active moiety, although it weakly inhibited the metabolism of risperidone. These results show that venlafaxine is unlikely to be involved in a pharmacokinetic interaction with concomitant risperidone  Khan AY;Preskorn SH, J Clin Psychiatry, 2001, 62:375-376; Increase in plasma levels of clozapine and norclozapine after administration of nefazodone Increase in plasma levels of clozapine and norclozapine after administration of nefazodon Waade RB;Christensen H;Rudberg I;Refsum H;Hermann M, Ther Drug Monit, 2009, 31:233-238; Influence of comedication on serum concentrations of aripiprazole and dehydroaripiprazole Aripiprazole, a relatively new antipsychotic drug, is metabolized by cytochrome P450 3A4 (CYP3A4) and CYP2D6 to an active metabolite, dehydroaripiprazole. As studies on pharmacokinetic drug interactions with aripiprazole are so far limited, the aim of the present study was to investigate the impact of comedication on serum concentrations of aripiprazole and dehydroaripiprazole in psychiatric patients in a clinical setting. A therapeutic drug monitoring database was screened for patients receiving aripiprazole tablets as part of their treatment. Of the 361 samples included, 78% were from patients receiving comedication. The remaining 79 samples constituted the control group. Steady-state dose-adjusted serum concentrations (concentration to dose ratios, C:D ratios) of aripiprazole, dehydroaripiprazole and the sum of aripiprazole and dehydroaripiprazole, and the metabolic ratio (dehydroaripiprazole/aripiprazole) in the different comedication groups were compared with controls. Coadministration of a CYP3A4 inducer resulted in approximately 60% lower mean C:D ratios of aripiprazole, dehydroaripiprazole, and the sum of aripiprazole and dehydroaripiprazole (P < 0.05, P < 0.01, and P < 0.01, respectively). Combination with a CYP2D6 inhibitor resulted in a 45% higher mean C:D ratio of aripiprazole (P < 0.05), with no effect on the C:D ratio of dehydroaripiprazole. When aripiprazole was coadministered with alimemazine or lithium, a 56% (P < 0.01) and 43% (P = 0.05) higher mean C:D ratio of aripiprazole, respectively, was observed. Olanzapine, risperidone injections, escitalopram, or lamotrigine also had statistically significant effects on aripiprazole disposition but to a lesser extent. In conclusion, concurrent treatment with CYP3A4 inducers, CYP2D6 inhibitors, alimemazine, or lithium resulted in changes in the systemic exposure of aripiprazole between 40% and 60%. This is of such a magnitude that dose adjustments of aripiprazole may be required  Loonen AJ;Doorschot CH;Oostelbos MC;Sitsen JM, Eur Neuropsychopharmacol, 1999, 10:51-57; Lack of drug interactions between mirtazapine and risperidone in psychiatric patients: a pilot study An open-label, non-randomized, pilot study has been performed in inpatients in need of treatment with an antipsychotic (risperidone) and an antidepressant (mirtazapine) with the objective to preliminarily assess a possible pharmacokinetic interaction and the tolerability of this combination. A 1-4-week single drug treatment phase (risperidone 1-3 mg bid or mirtazapine 30 mg nocte) was followed by a 2-4-week combined drug treatment phase at unchanged doses. Twelve patients were enrolled, nine of whom were treated with risperidone in the single drug phase. Results of plasma level measurements are available for six patients and indicate that adding mirtazapine to risperidone does not alter steady-state plasma concentrations of risperidone and its 9-hydroxy metabolite. Data from one patient suggest that adding risperidone to mirtazapine does not result in clinically relevant changes in plasma concentrations of either compound. The combination was well tolerated and no major or relevant adverse events were observed. Adding risperidone to mirtazapine probably does not necessitate a change of the dosage of either drug, but more extensive investigations are needed  Spina E;Avenoso A;Scordo MG;Ancione M;Madia A;Levita A, Ther Drug Monit, 2001, 23:675-678; No effect of reboxetine on plasma concentrations of clozapine, risperidone, and their active metabolites The effect of reboxetine on steady-state plasma concentrations of the atypical antipsychotics clozapine and risperidone was studied in 14 patients with schizophrenia or schizoaffective disorder with associated depressive symptoms. Seven patients stabilized on clozapine therapy (250-500 mg/day) and seven receiving risperidone (4-6 mg/day) were given additional reboxetine (8 mg/day). After 4 weeks of reboxetine therapy, mean plasma concentrations of clozapine, norclozapine, and risperidone active moiety (sum of concentrations of risperidone and 9-hydroxyrisperidone) increased slightly but not significantly by 5%, 2%, and 10%, respectively. The mean plasma clozapine/norclozapine and risperidone/9-hydroxyrisperidone ratios were not modified during reboxetine treatment. Reboxetine coadministration with either clozapine or risperidone was well tolerated. These findings indicate that reboxetine has minimal effects on the metabolism of clozapine and risperidone and may be added safely to patients receiving maintenance treatment with these two antipsychotics  Hendset M;Molden E;Enoksen TB;Refsum H;Hermann M, Ther Drug Monit, 2010, 32:787-790; The effect of coadministration of duloxetine on steady-state serum concentration of risperidone and aripiprazole: a study based on therapeutic drug monitoring data Previous studies have categorized duloxetine as a moderate inhibitor of CYP2D6. The aim of the present study was to investigate the potential interactions between duloxetine and the two CYP2D6 substrates risperidone and aripiprazole in psychiatric patients. Serum concentration data from patients treated with risperidone (n = 8) or aripiprazole (n = 7) in combination with duloxetine were retrieved from therapeutic drug monitoring files at the Center for Psychopharmacology, Diakonhjemmet Hospital, Oslo, Norway. The degree of interaction was assessed by comparing the data with a control group of CYP2D6-genotyped patients (homozygous 'extensive metabolizers') using oral risperidone or aripiprazole without duloxetine. Coadministration of duloxetine did not significantly increase the concentration of the parent drug or the parent drug/metabolite ratio of either risperidone or aripiprazole. The present study therefore indicates that duloxetine may safely be used concomitantly with risperidone or aripiprazole  Taylor D;Bodani M;Hubbeling A;Murray R, Int Clin Psychopharmacol, 1999, 14:185-187; The effect of nefazodone on clozapine plasma concentrations The cytochrome enzyme p4503A4 (CYP3A4) is thought to play a major part in the human metabolism of clozapine. Nefazodone is a potent and specific in-vivo inhibitor of CYP3A4. We co-administered nefazodone and clozapine in six patients and found that mean clozapine levels rose by 4% of baseline and norclozapine levels by 16%. Based on these observations, it is inferred that inhibition of CYP3A4 in vivo has minimal effects on clozapine metabolism. Nefazodone appears to be safe when co-administered with clozapine Boulton DW;Balch AH;Royzman K;Patel CG;Berman RM;Mallikaarjun S;Reeves RA, J Psychopharmacol, 2010, 24:537-546; The pharmacokinetics of standard antidepressants with aripiprazole as adjunctive therapy: Studies in healthy subjects and in patients with major depressive disorder Possible effects of the atypical antipsychotic aripiprazole on the pharmacokinetics of standard antidepressant therapies (ADTs) were assessed in two open-label, non-randomised studies in healthy subjects (Studies 1 and 2) and two placebo-controlled studies in patients with major depressive disorder (MDD) (Studies 3 and 4). Healthy subjects received venlafaxine 75 mg/day (Study 1; N = 38) or escitalopram 10 mg/ day (Study 2; N = 25) with the addition of aripiprazole 10-20 mg/day (10 mg/day fixed dose in Study 2) for 14 days. Patients with MDD (N = 498; Studies 3 and 4) received escitalopram (10-20 mg/day), fluoxetine (20-40 mg/day), paroxetine controlled-release (37.5-50 mg/day), sertraline (100-150 mg/day) or venlafaxine extended-release (150-225 mg/day) for 8 weeks plus placebo. Incomplete responders were randomised (1:1) to placebo or adjunctive aripiprazole 2-20 mg/day. Blood samples were collected for pharmacokinetic analysis of ADTs. Plasma concentration-time data from Studies 3 and 4 were combined for statistical analysis. In healthy subjects, point estimates [90% CI] for the ratios of geometric means of Cmax (venlafaxine 1.148 [1.083-1.217]; escitalopram 1.04 [0.99-1.09]) and AUC TAU (venlafaxine 1.183 [1.130-1.238]; escitalopram 1.07 [1.04-1.11]) indicated no meaningful increase in ADT exposure in the presence of aripiprazole. In patients, point estimates for mean plasma concentration ratios indicated no substantial effect of aripiprazole on any ADT escitalopram 0.970 [0.911-1.033], fluoxetine 1.177 [1.049-1.321], paroxetine 0.730 [0.598-0.892], sertraline 0.958 [0.887-1.035] or venlafaxine 0.966 [0.887-1.051]. Aripiprazole had no meaningful effects on the pharmacokinetics of standard ADTs in either healthy subjects or patients with MDD. copyright 2010 British Association for Psychopharmacology

|
 |
|
|
|
|