|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Indholdsstof sertralin |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for pimozid og sertralin |
 |
Kombinationen er kontraindiceret, jf. produktresumé for sertralin.
udtalt
dokumenteret
antidepressiva, SSRI citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin, sertralin antipsykotika, typiske Acepromazin, cariprazinhydrochlorid, chlorpromazin, chlorprothixen, flupentixol, fluphenazin, haloperidol, levomepromazin, melperon, penfluridol, periciazin, perphenazin, pimozid, pipamperon, prochlorperazin, sulpirid, thioridazin, zuclopenthixol Kun et relativt begrænset antal af de mange mulige kombinationer af interaktioner mellem SSRI og antispykotika har været genstand for egentlige interaktionsstudier. Helt generelt bør der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med fluoxetin/paroxetin og antipsykotika. Mange antipsykotika er substrater for CYP2D6, som hæmmes meget kraftigt med betydelig klinisk relevans af fluoxetin og paroxetin. Flere specifikke kombinationer bør undgås på baggrund af denne formodede klasseeffekt. Hvis kombinationer heraf vælges, tilrådes det at intensivere monitoreringen af plasmakoncentrationer af de involverede antipsykotika. Citalopram påvirker ikke plasmakoncentrationen af levomepromazin og zuclopenthixol. Paroxetin øger plasmakoncentrationen af perfenazin med en faktor 6 og AUC for pimozid med 150 %.
Sertralin påvirker ikke plasmakoncentrationen af haloperidol og clozapin, men øger AUC og Cmax for pimozid med ca. 35 %. Fluoxetin øger plasmakoncentrationen af haloperidol (20 %). Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kauistikker, som beskriver antidepressiva, SSRIs påvirkning af antipsykotika, typiske.
Litteraturgennemgang - Vis
Chlorpromazin og citalopram
I et lille add-on studie, omhandlende 9 patienter i behandling med chlorpromazin, øgedes plasmakoncentrationen af chlorpromazin insignifikant med en faktor 2,5 efter tillæg af citalopram, Syvalahti EK, Taiminen T et al, 1997. Levomepromazin og citalopram
I et lille add-on studie, omhandlende 9 patienter i behandling med levomepromazin, sås ingen effekt på plasmakoncentrationen af levomepromazin efter tillæg af citalopram, Syvalahti EK, Taiminen T et al, 1997.
Zuclopenthixol og citalopram
I et lille add-on studie, omhandlende 11 patienter i behandling med zuclopenthixol, sås ingen effekt på plasmakoncentrationen af zuclopenthixol efter tillæg af citalopram, Syvalahti EK, Taiminen T et al, 1997.
Perphenazin og paroxetin
I et farmakokinetisk kontrolleret studie, omhandlende 8 CYP2D6 extensive metabolizers, fandtes en øgning af AUC med en faktor 7 og en øgning af Cmax med en faktor 6 efter tillæg af paroxetin til behandlingen, Ozdemir V, Naranjo CA et al, 1997. Mekanisme: Paroxetin er en kratig hæmmer (og substrat) af CYP2D6 .Perphenazin er substrat for CYP2D6.
Haloperidol og sertralin/fluoxetin/Citalopram/fluoxamin
I et add-on studie, omhandlende 16 patienter i behandling med haloperidol, øgedes plasmakoncentrationen af haloperidol med 28 % efter tillæg af sertralin, Lee MS, Han CS et al, 1998. I et add-on studie, omhandlende 8 patienter i behandling med haloperidol, øgedes plasmakoncentrationen af haloperidol med 20 % efter tillæg af fluoxetin, Goff DC, Midha KK et al, 1991. I et lille add-on studie, omhandlende 5 patienter i behandling med haloperidol, reduceredes plasmakoncentrationen af haloperidol med 60 % efter tillæg af citalopram, Syvalahti EK, Taiminen T et al, 1997. Denne reduktion var dog ikke statistisk signifikant, formentlig på grund af meget stor variation og lille sample-size.
Hos 12 skitzofrene patienter (Yasui-Furukori N, Kondo T et al, 2004) observeres ved samtidig indgift af flerdosis fluvoxamin og haloperidol en dosisafhængig øgning af serumkoncentrationen af haloperidol på 20-60 %. Samtidig observeres en reduktion af patienternes negative symptomer.
Pimozid og paroxetin
I et ikke-publiceret studie (Nicholass JM, 2005) observeres ved samtidig indgift af en enkelt dosis pimozid (2 mg) og 60 mg paroxetin daglig (flerdosis) hos raske forsøgspersoner en stigning i AUC for pimozid på 151 %. Cmax for pimozid steg med 62 %. Mekanisme: Paroxetin er kraftig hæmmer (og substrat) af CYP2D6. Pimozid er substrat for CYP2D6.
Pimozid og sertralin
Ved samtidig indgift af 200 mg (QD) sertralin og en enkelt dosis pimozid (2 mg) (Alderman J, 2005) hos 15 patienter observeres en stigning i Cmax og AUC for pimozid på ca. 35 %. Der sås ingen forlængelse af QT-intervallet > 15 % hos patienterne.
Mekanismen er ukendt. På grund af pimozids snævre terapeutiske indeks, er samtidig indgift af sertralin og pimozid kontraindiceret. SmPC for Zoloft, 2023 Supplerende litteratur: Taylor D, 1995. Syvalahti EK;Taiminen T;Saarijarvi S;Lehto H;Niemi H;Ahola V;Dahl ML;Salokangas RK, J Int Med Res, 1997, 25:24-32; Citalopram causes no significant alterations in plasma neuroleptic levels in schizophrenic patients Steady-state plasma concentrations of commonly used neuroleptic drugs were measured in 90 schizophrenic patients before and after adding placebo or citalopram (40 mg/day) to their treatment regimen. Plasma concentrations of citalopram and its main metabolite, desmethylcitalopram, were also measured. In addition, patients with exceptionally high neuroleptic levels or an increase in adverse effects during the 12-week study period were evaluated for their debrisoquine/sparteine hydroxylase (CYP2D6) genotype, an enzyme responsible for oxidative metabolism of several neuroleptics and selective serotonin re-uptake inhibitors. There were no significant changes in plasma concentrations of haloperidol, chlorpromazine, zuclopenthixol, levomepromazine, thioridazine or perphenazine during the study. Plasma concentrations of citalopram and desmethylcitalopram were well within the levels reported previously with monotherapy, and remained stable throughout the study. None of the 15 patients analysed for the CYP2D6 genotype was a poor metabolizer. It is concluded that clinically important pharmacokinetic drug interactions do not play a crucial role when citalopram is used as an augmentation therapy in neuroleptic-treated schizophrenic patients Lee MS;Han CS;You YW;Kim SH, Psychiatry Clin Neurosci, 1998, 52 Suppl:S193-S198; Co-administration of sertraline and haloperidol Along with recent increased interest in the selective serotonin reuptake inhibitors, a number of studies has been undertaken to observe interactions with different drugs. When selective serotonin reuptake inhibitor was administered together with antipsychotics to schizophrenics showing depressive or obsessive symptoms and negative symptoms, meaningful results were observed. The objective of our research was to identify the changes in the concentration of plasma haloperidol when sertraline was administered to patients who already were being treated with haloperidol. Sixteen patients who did not respond to the traditional antipsychotics after 2 weeks of treatment with a certain dosage of haloperidol were administered with 50 mg of sertraline for a period of 2 weeks. The concentration changes between plasma haloperidol and the reduced haloperidol were observed using high-powered liquid chromatography equipped with a UV detector. There was a significant increase (P < 0.01) in the concentration of haloperidol, the change being from 8.52 +/- 4.22 to 10.91 +/- 5.38 ng/mL. However, the change in the concentration of reduced haloperidol was from 7.41 +/- 7.93 to 5.22 +/- 6.10 ng/mL, showing a significant decrease.The concentrations of total plasma haloperidol showed no significant changes at all. In comparing the ratio of the reduced haloperidol and the haloperidol, the reduction ratio was down to 0.39 +/- 0.27 from 0.94 +/- 0.65 showing a significant decrease. There seems to be few studies done on interactions using serotonergic drugs together with antipsychotics in spite of their clinically applicable possibility. According to similar studies done in the past, co-administering of such drugs not only increases the plasma concentration of antipsychotics, but it also results in clinical improvement of negative symptoms and aggravation of extrapyramidal symptoms. Changes in clinical symptoms and adverse effects were not observed in our study. However, we think these observations need to be included in upcoming larger scale studies Alderman J, Clin Ther, 2005, 27:1050-1063; Coadministration of sertraline with cisapride or pimozide: an open-label, nonrandomized examination of pharmacokinetics and corrected QT intervals in healthy adult volunteers BACKGROUND: Sertraline hydrochloride is a selective serotonin reuptake inhibitor with demonstrated efficacy and safety for the treatment of the following disorders: major depressive, obsessive-compulsive, panic, premenstrual dysphoric, social anxiety, and posttraumatic stress. Although sertraline is unlikely to cause clinically significant inhibition of cytochrome P450 (CYP) 3A4 substrates, even modest concentration increases for narrow therapeutic index drugs, such as pimozide or cisapride, are potentially important. OBJECTIVE: The goal of this study was to determine whether there is a pharmacokinetic interaction, as shown by plasma concentrations and electrocardiographic evidence of QTc intervals, between sertraline 200 mg QD and cisapride 10 mg QID, and between sertraline 200 mg QD and pimozide (single 2-mg dose). METHODS: Patients in group A were administered cisapride on days 1 and 2 (10 mg QID), day 3 (10 mg/d), days 25 through 29 (10 mg QID), and day 30 (10 mg/d). Sertraline was administered on days 4 through 29 at a starting dose of 50 mg/d, which was titrated upward in 50-mg increments every third day to a maximum of 200 mg/d. Patients in group B were treated with 2 mg of pimozide on days 1 and 39. Sertraline was administered on days 18 through 46 at a starting dose of 50 mg/d, which was titrated upward in 50-mg increments every third day to a maximum of 200 mg/d. RESULTS: There were 9 males and 6 females in group A (sertraline + cisapride) (mean age, 34.4 years for males, 41.7 years for females; mean weight, 78.7 kg for males, 66.6 kg for females; 14 Hispanic, 1 white), and 8 males and 7 females in group B (sertraline + pimozide) (mean age, 26.1 years for males, 33.4 years for females; mean weight, 70.8 kg for males, 61.4 kg for females; 15 Hispanic). Coadministration of sertraline and cisapride resulted in statistically significant reductions of 29% and 36% in cisapride C(max) and AUC from time 0 to 6 hours, respectively, compared with cisapride alone. Coadministration of sertraline and pimozide resulted in statistically significant increases of 35% and 37% in pimozide Cmax and AUC(0-infinity), respectively, compared with pimozide alone. No subject exhibited a prolongation of the QTc interval > or =15% with coadministration of sertraline and cisapride, or sertraline and pimozide. CONCLUSIONS: This study found that coadministration of sertraline with cisapride resulted in decreases in cisapride concentrations, and no significant effects on QTc intervals. Coadministration of sertraline 200 mg/d and a single dose of pimozide 2 mg produced significant increases in pimozide concentrations but no prolongation of the QTc interval > or =15%. This opposite effect for pimozide compared with cisapride, as well as other previously tested CYP3A4 substrates, suggests that there are mechanisms other than CYP3A4 involved in the sertraline-pimozide interaction Goff DC;Midha KK;Brotman AW;Waites M;Baldessarini RJ, Am J Psychiatry, 1991, 148:790-792; Elevation of plasma concentrations of haloperidol after the addition of fluoxetine Fluoxetine (20 mg/day) was added for 7-10 days to stable doses of haloperidol given to eight psychotic patients. Mean plasma concentrations of haloperidol were elevated by 20% (p less than 0.05), but extrapyramidal side effects did not increase appreciably, indicating a relatively minor interaction between these agents Yasui-Furukori N;Kondo T;Mihara K;Inoue Y;Kaneko S, Psychopharmacology (Berl), 2004, 171:223-227; Fluvoxamine dose-dependent interaction with haloperidol and the effects on negative symptoms in schizophrenia Augmentation with low-dose fluvoxamine (50-100 mg/day) to antipsychotic treatment may improve the negative symptoms in schizophrenic patients, but involves a risk of drug-drug interaction. We studied the effects of fluvoxamine on plasma concentrations of haloperidol and reduced haloperidol, and their clinical symptoms, in haloperidol treated patients. Twelve schizophrenic inpatients with prevailingly negative symptoms receiving haloperidol 6 mg/day were additionally treated with incremental doses of fluvoxamine for 6 weeks (25, 75 and 150 mg/day for 2 weeks each). Plasma drug concentrations were monitored together with clinical assessments before and after each phase of the three fluvoxamine doses. Geometric mean of haloperidol concentrations during coadministration of fluvoxamine 25, 75 and 150 mg/day were 120% (95%CI; 114-127%), 139% (95%CI; 130-149%), and 160% (95%CI; 142-178%) of those before fluvoxamine coadministration, respectively. We found positive correlations between increase in plasma haloperidol concentrations and plasma fluvoxamine concentrations. Scores in negative symptoms were significantly reduced after fluvoxamine coadministration, whereas no changes were observed in the other psychiatric symptoms or any subgrouped side effects. Therefore, this study indicates that fluvoxamine increases plasma haloperidol concentrations in a dose-dependent manner. However, relatively small elevations in haloperidol concentration did not lead to the development of extrapyramidal symptoms under the conditions of this study Ozdemir V;Naranjo CA;Herrmann N;Reed K;Sellers EM;Kalow W, Clin Pharmacol Ther, 1997, 62:334-347; Paroxetine potentiates the central nervous system side effects of perphenazine: contribution of cytochrome P4502D6 inhibition in vivo BACKGROUND: Paroxetine is a frequently used antidepressant and a potent inhibitor of the CYP2D6 isozyme in vitro (inhibition constant [Ki] = 0.15 micromol/L). Most classic antipsychotic agents such as perphenazine are metabolized by the CYP2D6 isozyme and are often coadministered with antidepressant agents. This study assessed the extent of changes in CYP2D6 isozyme activity in vivo after pretreatment with paroxetine and its consequences on perphenazine kinetics and central nervous system effects. METHODS: Eight extensive metabolizers for CYP2D6 were administered a single dose of perphenazine (0.11 mg/kg orally) or placebo following a randomized double-blind design. Perphenazine plasma concentrations and effects were assessed for a period of 8 hours. Subsequently, subjects were treated with a standard therapeutic dose of paroxetine (20 mg/day orally) for 10 days and test sessions with perphenazine and placebo were repeated. RESULTS: Paroxetine treatment resulted in a twofold to 21-fold decrease in CYP2D6 activity (p < 0.001). After pretreatment with paroxetine, perphenazine peak plasma concentrations increased twofold to 13-fold (p < 0.01). This was associated with a significant increase in central nervous system side effects of perphenazine, including oversedation, extrapyramidal symptoms, and impairment of psychomotor performance and memory (p < 0.05). CONCLUSION: Coadministration of perphenazine after pretreatment with a standard therapeutic dose of paroxetine increased the plasma concentration and central nervous system side effects of perphenazine, primarily as a result of inhibition of the CYP2D6 isozyme. In patients who are at steady state with paroxetine, a reduction of perphenazine dose may be required to prevent central nervous system side effects Nicholass JM, Ukendt, 2005, D2005-2244:1; Suscpected pharmacokinetic interaction between paroxetine and pimozide Preliminary analyses of paroxetine dosing showed increases of 151% (122-183%) in plasma pimozide AUC (0-inf) and increases of 62% (52%-73%) in plasma pimozide Cmax, compared to pimozide administrered without prior paroxetine treatment. The mechanism for this apparent pharmacokinetic interaction is unclear at this time
|
|
|
|
|
|
|