|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for lisinopril og lithium |
 |
Kontrol af serum lithium før og efter tillæg af lisinopril. Dosisreduktion af lithium kan blive nødvendig.
Lisinopril kan nedsætte lithium-clearance med risiko for lithiumforgiftning, især hos ældre.
moderat
dokumenteret
ACE-hæmmere benazepril, captopril, enalapril, fosinopril, lisinopril, perindopril, quinapril, ramipril, trandolapril, zofenopril lithium lithiumØget risiko for lithiumtoxicitet ved samtidig anvendelse af ACE-hæmmer, specielt i ældre. Captopril, lisinopril og enalpril øger lihtiumkoncentration med 36%. Samtidig behandling med ACE hæmmer øger ca. 7 gange risikoen for lithiumtoxicitet.Kontrol af serum lithium før og efter tillæg af ACE hæmmer. Dosisreduktion af lithium kan blive nødvendig. Der er i litteraturen ikke lokaliseret epidemiologiske studier/kasuistikker for benazepril, fosinopril, quinapril, ramipril, trandolapril eller zofrenopril. ACE-hæmmere øger natriumudskillesen hvilket formentligt er årsag til reduktionen i den renale lithium clearence. Lithium formodes derfor også at interagere med de resterende ACE-hæmmere.
Litteraturgennemgang - Vis
Enalapril og lithium DasGupta K, Jefferson JW et al, 1992 fandt i et før/efter forsøg på 9 raske yngre mænd med behandlingsperioder på 10 dage ingen effekt af enalapril på steady-state serum-niveauet af lithium. Dog havde en person en stigning på 30%. Et case-kontrol studie med 20 hypertensive patienter tidligere i stabil lithiumbehandling viste at tillæg af ACE-hæmmer (enalapril, captopril eller lisinopril) resulterede i en stigning i steady-state lithium plasmakoncentration på 36.1% og en reduktion i lithium clearence på 25.5%. Fire patienter havde tegn på lithiumtoxicitet. Der var korrelation mellem ændring i lithium clearence og alder, Finley PR, Warner MD et al, 1995. En kausistik beskriver en patient i stabil lithiumbehandling hvor lithium niveauet steg 2-3 gange efter tillæg enalapril, Douste-Blazy P, Rostin M et al, 1986. Captopril og lithium Et case-kontrol studie med 20 hypertensive patienter tidligere i stabil lithiumbehandling viste at tillæg af ACE-hæmmer (enalapril, captopril eller lisinopril) resulterede i en stigning i steady-state lithium plasmakoncentration på 36.1% og en reduktion i lithium clearence på 25.5%. Fire patienter havde tegn på lithiumtoxicitet. Der var korrelation mellem ændring i lithium clearence og alder, Finley PR, O'Brien JG et al, 1996 Lisinopril og lithium Et case-kontrol studie med 20 hypertensive patienter tidligere i stabil lithiumbehandling viste at tillæg af ACE-hæmmer (enalapril, captopril eller lisinopril) resulterede i en stigning i steady-state lithium plasmakoncentration på 36.1% og en reduktion i lithium clearence på 25.5%. Fire patienter havde tegn på lithiumtoxicitet. Der var korrelation mellem ændring i lithium clearence og alder, Finley PR, O'Brien JG et al, 1996. 5 kasustikker beskriver svær lithiumtoxicitet, hvor tillæg af lisinopril eller ændring af dosis formentlig har været medvirkende eller udløsendende årsåg til forgiftningen, Baldwin CM og Safferman AZ, 1990; Meyer JM, Dollarhide A et al, 2005; Chandragiri SS, Pasol E et al, 1998; Spinewine A, Schoevaerdts D et al, 2005b, Griffin JH og Hahn SM, 1991 Perindopril og lithium Vipond AJ, Bakewell S et al, 1996 beskriver et svært intoksikationstilfælde med serum-lithium på 4,28 mmol/l fremkaldt af perindopril og bendrofluazid. Sidstnævnte er vist at nedsætte clearance for lithium ACE-hæmmer og lithium I et populationsbaseret case-kontrol studie fandt man blandt 10615 ældre patienter 413 patienter som mindst en gang havde været indlagt pga. litiumtoxicitet. Efter justering for mulige konfoundere fandt man en ca. 7 gange øget risiko for lithiumtoxicitet såfremt ACE-hæmmer behandling var begyndt indenfor den sidste måned (Relativ risiko 7.6 95% KI=2.6-22.0), Juurlink DN, Mamdani MM et al, 2005 . Mekanismen er i alle tilfælde en nedsættelse af den renale clearance af lithium Baldwin CM;Safferman AZ, DICP, 1990, 24:946-947; A case of lisinopril-induced lithium toxicity We describe a patient who developed lithium toxicity when lisinopril was substituted for clonidine. Possible mechanisms of angiotensin-converting enzyme (ACE) inhibitor-induced lithium toxicity are discussed. Aggressive serum lithium concentration monitoring and a reduction in the dose of lithium is advised when using ACE inhibitors because of disturbances and shifts in fluid and electrolyte balance Douste-Blazy P;Rostin M;Livarek B;Tordjman E;Montastruc JL;Galinier F, Lancet, 1986, 1:1448; Angiotensin converting enzyme inhibitors and lithium treatment Finley PR;Warner MD;Peabody CA, Clin Pharmacokinet, 1995, 29:172-191; Clinical relevance of drug interactions with lithium Although lithium continues to be regarded as the treatment of choice for bipolar disorders, the clinical use of this mood stabiliser is associated with an extremely narrow therapeutic range. Relatively minor increases in serum concentrations may induce serious adverse sequelae, and concentrations within the therapeutic range may result in toxic reactions. The safety of combining lithium with other medications, therefore, is a major concern, and extensive clinical experience has served to identify several significant drug interactions. Lithium removal from the body is achieved almost exclusively via renal means. As a result, any medication that alters glomerular filtration rates or affects electrolyte exchange in the nephron may influence the pharmacokinetic disposition of lithium. Concomitant use of diuretics has long been associated with the development of lithium toxicity, but the risk of significant interactions varies with the site of pharmacological action of the diuretic in the renal tubule. Thiazide diuretics have demonstrated the greatest potential to increase lithium concentrations, with a 25 to 40% increase in concentrations often evident after initiation of therapy. Osmotic diuretics and methyl xanthines appear to have the opposite effect on lithium clearance and have been advocated historically as antidotes for lithium toxicity. Loop diuretics and potassium-sparing agents have minor variable effects. Nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) have also been associated with lithium toxicity, although the relative interactive potential of specific NSAIDs is difficult to determine. Small prospective studies have demonstrated large interindividual differences in lithium clearance values associated with different NSAIDs. A growing body of evidence also suggests that ACE inhibitors may impair lithium elimination, but further investigations are needed to identify patients at risk. Anecdotal reports have linked numerous medications with the development of neurotoxicity without an apparent effect on the pharmacokinetic disposition of lithium. Antipsychotics, anticonvulsants and calcium antagonists have all be implicated in a sufficient number of case reports to warrant concern. As these medications have all been commonly coadministered with lithium, the relative risk of serious interactions appears to be quite low, but caution is advised Spinewine A;Schoevaerdts D;Mwenge GB;Swine C;Dive A, J Am Geriatr Soc, 2005, a, 53:360-361; Drug-induced lithium intoxication: a case report A 74-year-old woman was admitted to hospital for drowsiness and confusion, Glasgow Coma Scale was 12 of 15. On admission she received lithium, escitalopram, levompromazine, lormetazepam, metformin, repaglinide, lisinopril, irbesartan, furosemide and spironolactone. Three months before admission, lisinopril dosage had been increased and irbesartan added for hypertension. On admission, lithium, diuretics, levomepromazine and escitalopram was withdrawn and risperidone was added, but neurological status deteriorated. Potentially interacting drugs (lisinopril, irbesartan and risperidone) was stopped to accellerate lithium excretion and eliminate neurotoxic symptoms and this led to neurological improvement. The addition of an angiotensin-II receptor antagonist (irbesartan) several weeks before admission may have contributed to lithium intoxication. Griffin JH;Hahn SM, DICP, 1991, 25:101; Lisinopril-induced lithium toxicity Beskriver tilfælde med lithiumintoksikation med serum niveau 4,5 mmol/l og hvor tillæg af lisinopril mistænkes som årsag, idet lisinopril var ændret siden sidste måling, der dog lå langt tilbage. Chandragiri SS;Pasol E;Gallagher RM, Psychosomatics, 1998, 39:281-282; Lithium ACE inhibitors, NSAIDs, and verapamil. A possible fatal combination Finley PR;O'Brien JG;Coleman RW, J Clin Psychopharmacol, 1996, 16:68-71; Lithium and angiotensin-converting enzyme inhibitors: evaluation of a potential interaction The potential interaction between lithium and angiotensin-converting enzyme (ACE) inhibitors was investigated in a retrospective, longitudinal, case-control study of 20 hypertensive patients previously stabilized on lithium therapy. The objective of the study was to determine the impact of ACE inhibition on steady-state lithium concentrations and to evaluate the potential association of altered lithium clearance with age, renal function, and electrolyte balance. After initiation of the ACE inhibitor, steady-state lithium concentrations increased by 36.1%, lithium clearance was reduced by 25.5% (p < 0.0001), and four patients presented with symptoms suggestive of lithium toxicity. Significant bivariate correlations were observed for lithium clearance change and age (r = -0.45; p < 0.05) and for lithium clearance change and serum creatinine (r = -0.52; p < 0.02). Multiple regression analysis indicated that 25% of the change in lithium clearance was associated with a change in serum creatinine. This percentage was increased to 35% by the inclusion of age in the regression model. None of the other variables (age, height, weight, or change in serum sodium/potassium) made a significant contribution to this model. The authors concluded that a clinically important increase in lithium concentrations can occur in patients started on ACE inhibitor therapy. As elderly patients may be uniquely predisposed to this interaction, avoidance of this medication combination in older populations should be considered Handler J, Journal of Clinical Hypertension, 2009, 11:738-742; Lithium and antihypertensive medication: A potentially dangerous interaction Vipond AJ;Bakewell S;Telford R;Nicholls AJ, Anaesthesia, 1996, 51:1156-1158; Lithium toxicity We report a case of severe lithium toxicity precipitated by a thiazide diuretic and compounded by an angiotensin converting enzyme inhibitor. There was severe vasodilatation refractory to noradrenaline. Meyer JM;Dollarhide A;Tuan IL, Int Clin Psychopharmacol, 2005, 20:115-118; Lithium toxicity after switch from fosinopril to lisinopril There is a small body of literature on the interactions between lithium and angiotensin-converting enzyme inhibitors (ACEIs), but little data documenting the differences between these agents in their impact on serum lithium levels. We present the case of a 46-year-old male who sustained a five-fold increase in his serum lithium level after switching from fosinopril to lisinopril, with a peak serum lithium level of 3.4 meq/l. There was also an increase in serum creatinine from 1.1 on fosinopril to 1.4 after switching to lisinopril. The patient was hospitalized, and intravenously hydrated with 0.5 normal saline, with a reduction of the serum lithium level to 0.7 meq/l by 72 h after admission. The hospital course was marked by two episodes of bradycardia, but was otherwise uneventful, and the patient was discharged without any neurological sequelae. This case demonstrates that ACEIs may have differential effects on renal function, and the potential for significant alterations in lithium clearance that may not be clinically evident for several weeks. Lithium-treated patients who have a change in ACEI, especially those who are older or have below average renal function, must have diligent monitoring for the first 4-6 weeks after switching to detect potentially serious changes in serum lithium levels. < copyright > 2005 Lippincott Williams & Wilkins Juurlink DN;Mamdani MM;Kopp A;Laville M, Evid Based Med, 2005, 10:28; Loop diuretics and angiotensin converting enzyme inhibitors increased risk of hospital admission for lithium toxicity OBJECTIVES: To study the association between hospital admission for lithium toxicity and the use of diuretics, angiotensin-converting enzyme (ACE) inhibitors, and nonsteroidal antiinflammatory drugs (NSAIDs) in the elderly. DESIGN: Population-based nested case-control study. SETTING: Ontario, Canada. PARTICIPANTS: Ontario residents aged 66 and older treated with lithium. MEASUREMENTS: Estimated relative risk of hospital admission for lithium toxicity. RESULTS: From January 1992 to December 2001, 10,615 elderly patients continuously receiving lithium were identified, of whom 413 (3.9%) were admitted to the hospital at least once for lithium toxicity. After adjustment for potential confounders, a dramatically increased risk of lithium toxicity was seen within a month of initiating treatment with a loop diuretic (relative risk (RR)=5.5, 95% confidence interval (CI)=1.9-16.1) or an ACE inhibitor (RR=7.6, 95% CI=2.6-22.0). Conversely, neither thiazide diuretics nor NSAIDs were independently associated with a significantly increased risk of hospitalization for lithium toxicity. CONCLUSION: The use of loop diuretics or ACE inhibitors significantly increases the risk of hospitalization for lithium toxicity, particularly in naïve recipients. DasGupta K;Jefferson JW;Kobak KA;Greist JH, J Clin Psychiatry, 1992, 53:398-400; The effect of enalapril on serum lithium levels in healthy men BACKGROUND: Several authors have recently described the development of lithium toxicity after the addition of angiotensin-converting enzyme inhibitors to a stable lithium regimen. This pilot study was designed to systematically investigate the effects of enalapril, an angiotensin-converting enzyme inhibitor, on the serum level of lithium. METHOD: In a 26-day outpatient study, nine healthy men took lithium for 10 days, lithium and enalapril for 10 days, and lithium alone again for 6 days. Serum lithium levels were measured while patients were taking lithium alone and while they were taking the lithium/enalapril combination. RESULTS: There were no statistically significant differences between mean serum lithium level during treatment with lithium alone and during treatment with the lithium/enalapril combination. However, one subject showed a 31% increase in serum lithium level after enalapril was added. CONCLUSION: Although no statistically significant differences between mean serum lithium level during treatment either with lithium alone or with lithium/enalapril were found, it is possible that the low dose of enalapril and low serum lithium levels employed for subject safety may have resulted in a type II statistical error. If enalapril doses or initial serum lithium levels were similar to those described in case reports, a significant difference in mean serum lithium levels may have been observed. While a predictable interaction between lithium and enalapril probably does not occur in all patients, factors such as enalapril dose, serum lithium level before addition of enalapril, or the presence of heart disease may make such an interaction more likely. At the levels of lithium and enalapril used in this study, elevated serum lithium concentration does not appear to be a universal event, but physicians must exercise appropriate caution
|
|
|
|
|
|
|