|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
 |
 |
 |
1. Præparat: Venlafaxin "2care4" - Aktivt indholdsstof: venlafaxin |


 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for melperon og venlafaxin |
 |

melperon påvirker ikke den samlede koncentration af venlafaxin og O-desmethylvenlafaxin.
ingen
begrænset dokumenteret
andre antidepressiva agomelatin, duloxetin, mianserin, mirtazapin, nefazodon, perikon, reboxetin, venlafaxin, vortioxetin antipsykotika, typiske Acepromazin, cariprazinhydrochlorid, chlorpromazin, chlorprothixen, flupentixol, fluphenazin, haloperidol, levomepromazin, melperon, penfluridol, periciazin, perphenazin, pimozid, pipamperon, prochlorperazin, sulpirid, thioridazin, zuclopenthixol
Kun få kombinationer af antipsykotika og serotonin- og noradrenalin præparater har være genstand for systematiske undersøgelser. De gennemførte undersøgelser tyder ikke på et klinisk relevant interaktionspotentiale mellem disse lægemiddelgrupper. Ud fra teoretiske overvejelser er der kun få kombinationer som kan resultere i klinisk relevante interaktioner. Nefazodon hæmmer CYP3A4 i klinisk betydende grad, og da visse antipsykotika i noget omfang bliver metaboliseret af dette enzym, anbefales det at kontrollere plasmakoncentrationen af antipsykotika, bortset fra haloperidol ved samtidig behandling med nefazodon.
Samtidig administration af cariprazin og kraftige eller moderate CYP3A4 hæmmere er kontraindiceret.
Litteraturgennemgang - Vis
Haloperidol og nefazodon I et interaktionsstudie omhandlende 12 forsøgspersoner fandtes en stigning i AUC for haloperidol på 36 % efter tillæg af nefazodon, medens der ikke fandtes effekt på haloperidol Cmax. Der kunne ikke påvises effekt på de målte farmakodynamiske parametre Barbhaiya RH, Shukla UA et al, 1996. Haloperidol og mirtazapin I et efficcacy add-on studie fandtes en signifikant forbedret score af de positive og negative symptomscores efter tillæg af mirtazapin til en bestående haloperidolbehandling Berk M, Ichim C et al, 2001. Haloperidol og reboxetin I et efficcacy add-on studie fandtes ingen effekt på de positive og negative symptomscores efter tillæg af reboxetin til en bestående haloperidolbehandling Schutz G og Berk M, 2001. Venlataxin og melperon I en retrospektiv opgørelse af tre patienter fandtes, at plasmakoncentrationen af venlafaxin øget med 52% medens plasmakoncentrationen af den aktive metabolit O-desmethylvenlafaxin faldt med 29 %, efter ingift af en enkelt dosis melperon Grozinger M, Dragicevic A et al, 2003. Da den kliniske effekt afhænger af summen af venlafaxin og O-desmethylvenlafaxin er dette næppe af klinisk relevans. Andre antipsykotika, typiske Der er ikke lokaliseret publiserede interaktionsstudier mellem serotonin- og noradrenalin præparater og andre antipsykotika, typiske.
Cariprazin og nefazodon Samtidig administration af cariprazin og kraftige eller moderate CYP3A4-hæmmere, som nefazodon, er kontraindiceret. SPC for Reagila
Berk M;Ichim C;Brook S, Int Clin Psychopharmacol, 2001, 16:87-92; Efficacy of mirtazapine add on therapy to haloperidol in the treatment of the negative symptoms of schizophrenia: a double-blind randomized placebo-controlled study The negative symptoms of schizophrenia remain a major clinical challenge. Mirtazapine is an antidepressant with antagonist properties at 5-HT2A, 5-HT3 and alpha 2 receptors as well as indirect 5-HT1a agonist effects. Many of these pharmacological actions have clinical or preclinical evidence of efficacy in schizophrenia. This study was a 6-week randomized placebo-controlled trial of mirtzepine or placebo add on to haloperidol 5 mg in the treatment of 30 patients with DSM-IV schizophrenia. The primary finding of the trial was a 42% reduction in Positive and Negative Syndrome Scale (PANSS) negative symptom scores in the mirtazapine group compared to placebo at the end of 6 weeks (mirtazapine 13.9, SD 1.56; placebo 23.9, SD 1.56; P = 0.000, F = 20.31, d.f. = 1). The PANNS total scores, Clinical Global Impression severity and improvement scales in addition showed superiority of mirtazapine over placebo. There was no difference between the groups on the Hamilton depression scale at endpoint, suggesting that the improvement in negative symptoms was not an artifact of mood improvement. These results suggest a potential role for mirtazapine in the negative symptoms of schizophrenia  Barbhaiya RH;Shukla UA;Greene DS;Breul HP;Midha KK, J Clin Psychopharmacol, 1996, 16:26-34; Investigation of pharmacokinetic and pharmacodynamic interactions after coadministration of nefazodone and haloperidol A double-blind, placebo-controlled study using 12 healthy men was designed to evaluate pharmacokinetic and pharmacodynamic interactions when nefazodone and haloperidol are coadministered. Two groups of six subjects each received a 5-mg oral dose of haloperidol or a placebo on study days 1 and 2. Nefazodone, 200 mg, was administered to all 12 subjects twice daily (every 12 hours) on study days 3 to 9; on study day 10, only the morning dose of nefazodone was administered. On study days 9 and 10, all subjects also received 5 mg of haloperidol or a placebo along with the morning dose of nefazodone. Serial blood samples for pharmacokinetic analysis were collected from each subject over a 12-hour period after the morning dose on study days 1, 2, 9, and 10. Plasma samples were assayed for haloperidol, reduced haloperidol, nefazodone, hydroxynefazodone and m-chlorophenylpiperazine by specific, validated high-performance liquid chromatogoraphy methods. Psychomotor performance tests to evaluate haloperidol pharmacodynamics were also performed on days 1, 2, 9, and 10. Reduced haloperidol in the majority of samples was below the limit of quantitation; therefore, the effect of nefazodone on the pharmacokinetics of reduced haloperidol could not be determined. The administration of 5 mg of haloperidol to subjects dosed with nefazodone to steady state led to a modest pharmacokinetic interaction, as indicated by a 36, 13, and 37% increase in mean area under the curve (AUC0-12), highest concentration, and 12-h concentration values for haloperidol, respectively; only the increase in AUC was statistically significant. In contrast, the steady-state pharmacokinetics of nefazodone, hydroxynefazodone, and m-chlorophenylpiperazine were not affected by the administration of haloperidol. Although there were significant differences observed in some psychomotor performance tests, the effects of nefazodone on the pharmacodynamics of haloperidol could not be consistently demonstrated. The results from this study suggest that nefazodone has only modest pharmacokinetic and pharmacodynamic interactions with haloperidol. Although no specific recommendations can be made, dosage adjustment may be necessary for haloperidol when coadministered with nefazodone  Grozinger M;Dragicevic A;Hiemke C;Shams M;Muller MJ;Hartter S, Pharmacopsychiatry, 2003, 36:3-6; Melperone is an inhibitor of the CYP2D6 catalyzed O-demethylation of venlafaxine INTRODUCTION: Melperone, a butyrophenone neuroleptic, is frequently used for its sleep-inducing properties. Despite its common use for more than 30 years, it is not yet characterized regarding its effects on cytochrome P450 s (CYPs). In an open pilot study, effects of melperone on the steady-state blood levels of venlafaxine, a recently introduced serotonin- and noradrenaline reuptake inhibiting antidepressant, were assessed. METHODS: The dose-corrected serum concentrations of venlafaxine and O-desmethylvenlafaxine were analyzed retrospectively in a therapeutic drug-monitoring (TDM) database comprising 94 patients. In addition, three patients received venlafaxine and melperone concomitantly and the serum concentrations of venlafaxine and O-desmethylvenlafaxine were analyzed before, during, and after melperone co-medication. The effect of melperone on CYP2D6 was further assessed in seven patients by means of the dextromethorphan O-demethylation, which serves as a CYP2D6 probe reaction. RESULTS: Patients treated concomitantly with venlafaxine and melperone had significantly higher (mean +/- SD) venlafaxine (3.27 +/- 2.9 vs. 0.97 +/- 0.99 ng/ml per mg/d; p < 0.05) and lower O-desmethylvenlafaxine serum concentrations (0.69 +/- 0.35 vs. 1.51 +/- 0.9 ng/ml per mg/d; p < 0.01) compared to patients without melperone comedication. In the three patients, venlafaxine serum concentrations increased, on average by 52 % during melperone co-medication, whereas O-desmethylvenlafaxine was decreased, on average by 29 %. Administration of melperone over three days elevated the ratio of dextromethorphan to dextrorphan from 0.044 +/- 0.04 to 0.09 +/- 0.083 (p < 0.05). DISCUSSION: This study pointed to an inhibitory effect of melperone on the O-demethylation of venlafaxine. Because the O-demethylation of venlafaxine is almost exclusively catalyzed by CYP2D6 it is concluded that melperone is an inhibitor of CYP2D6. The hypothesis was further corroborated by the inhibitory effect of melperone on the dextromethorphan O-demethylation  Shiloh R;Zemishlany Z;Aizenberg D;Valevski A;Bodinger L;Munitz H;Weizman A, Int Clin Psychopharmacol, 2002, b, 17:59-64; Mianserin or placebo as adjuncts to typical antipsychotics in resistant schizophrenia The beneficial effect of atypical antipsychotic drugs (APDs) in treatment-resistant schizophrenia patients has been attributed, mostly, to their relatively high serotonergic (5-HT)2 to dopaminergic (D)2 receptor blockade ratio. We hypothesized that a combination of typical APDs (D2 antagonists) and mianserin, a potent 5-HT2 antagonist, might also exert superior efficacy in this population. Eighteen inpatients with treatment-resistant schizophrenia who had an acute psychotic exacerbation of the disorder received, in a double-blind design, 30 mg/day mianserin (n = 9) or placebo (n = 9) in conjunction with typical neuroleptics [haloperidol (n = 9) or perphenazine (n = 9)]. Clinical status was evaluated before, during, and at the end of 6 weeks of combined treatment with the Brief Psychiatric Rating Scale (BPRS), Scale for the Assessment of Positive Symptoms (SAPS), Scale for the Assessment of Negative Symptoms and Hamilton Rating Scale for Depression. The typical APD/mianserin group exhibited significantly greater improvement in total BPRS scores (17.6% versus 5.5%; P= 0.03) and a trend towards greater improvement in SAPS scores (35.3% versus 13.0%; P = 0.07). Our study indicates that patients with chronic treatment-resistant schizophrenia who have an acute psychotic exacerbation ('acute-on-chronic') may benefit from the addition of a potent 5-HT2 blocker, such as mianserin, to typical antipsychotics. Our findings may further emphasize the contribution of enhanced 5-HT2 blockade to the 'atypicality' of the atypical APDs and to their greater efficacy in alleviating symptoms of chronic treatment-resistant schizophrenia  Schutz G;Berk M, Int Clin Psychopharmacol, 2001, 16:275-278; Reboxetine add on therapy to haloperidol in the treatment of schizophrenia: a preliminary double-blind randomized placebo-controlled study The negative symptoms of schizophrenia remain a major clinical challenge. Reboxetine is an antidepressant whose major mechanism of action is as a noradrenergic reuptake inhibitor. This study was a 6-week randomized placebo-controlled trial of reboxetine or placebo add on to haloperidol 5 mg in the treatment of 30 patients with DSM-IV schizophrenia. The trial failed to demonstrate any significant difference between the placebo and reboxetine groups on any of the outcome measures. This trial does not suggest that increased noradreneregic drive mediated by reuptake inhibition in patients taking dopamine antagonists is of therapeutic value in schizophrenia Benazzi F, Can J Psychiatry, 1998, 43:1051-1052; Urinary retention with sertraline, haloperidol, and clonazepam combination

|
 |
|
|
|
|