|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
 |
 |
 |
1. Præparat: Viagra - Aktivt indholdsstof: sildenafil |


 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for sitaxentan og sildenafil |
 |

Co-administration af sitaxentan resulterede i en let øget sildenafil eksponering, men der er ingen behov for dosisjustering.
mulig
begrænset dokumenteret
Antihypertensiva til pulmonal arteriel hypertension ambrisentan, bosentan, macitentan, riociguat, sitaxentan, sotatercept midler anvendt ved erektionsforstyrrelser alprostadil, avanafil, aviptadil, sildenafil, tadalafil, vardenafil
Clearance af sildenafil øges i to studier efter bosantan, der findes let øgede koncentrationer af sildenafil efter henholdsvis sitaxentan og macitentan i to særskilte studier, og der ses ingen ændring i sildenafil efter ambrisentan. Et studie har vist, at samtidig indgift af tadalafil og bosentan reducerer AUC og Cmax for tadalafil. Et andet studie viste et let mindsket AUC for ambrisenten ved samtidig administration af ambrisentan og tadalafil. Det vurderes dog, at det kun er interaktionen mellem bosentan og sildenafil, der er klinisk relevant. Et studium har vist at samtidig indgift af en guanylatcyklase-stimulator, riociguat, med en phosphodiesterase-5-hæmmer, sildenafil, kan medføre hypotension.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver phosphodiesterase-5-hæmmeres påvirkning af endothelinreceptor-antagonister.
Litteraturgennemgang - Vis
Bosentan og sildenafil Ved samtidig indgift af 125 mg bosentan daglig og en enkelt dosis sildenafil hos 10 patienter med arteriel hypertension (Paul G.A, Gibbs J S G, et al, 2005) observeres en stigning i clearance for sildenafil med en faktor 2 og en 50% reduktion i AUC for sildenafil. Cmax faldt med en en faktor 2,2 (fra 759 til 333 ng/ml). Ved øgning af bosentan dosis fra 125 til 250 mg daglig observeres en yderligere stigning i clearance for sildenafil og fald i AUC for bosentan. Ved samtidig indgift at bosentan (125 mg dag 7-17) og sildanafil (20 mg optrappet til 80 mg på tredje dagen, dag 1-6 og 11-16) hos 52 raske forsøgspersoner, Burgess G, Hoogkamer H et al, 2008, observeres et fald i Cmax for sildenafil med 55,4% og et fald i AUCt med 62,4% mens Cmax for bosentan øges med 42% og AUCt med 49,8% ved indgift af sildenafil. Mekanismen er ikke klarlagt, men en mulig mekanisme er: Bosentan inducerer CYP3A4 hvor sildenafil primært metaboliseres men der foreslåes også kompetitativ first pass metabolisme og kompetitativ ”active drug transporters”. Ambrisentan og sildenafil Den farmakonkinetiske interaktion mellem ambrisentan og sildenafil blev undersøgt i 19 raske forsøgspersoner vha. et cross over studie (Spence R, Mandagere A et al, 2008), hvor forsøgspersonerne modtog hhv. 10 mg ambrisentan alene og igen efter 7 dages behandling med sildenafil 20 mg 3 gange dagligt. Cmax og AUC0-8 blev undersøgt. Der blev ikke fundet nogen klinisk relevant farmakokinetisk interaktion imellem ambrisentan og sildenafil. Macitentan og sildenafil Ved steady-state var sildenafil 20 mg t.i.d øget med 15 % ved samtidig administration af macitentan 10 mg én gang dagligt, SPC for Opsumit, 2014. Sildenafil, der er et CYP3A4-substrat, påvirkede ikke farmakokinetikken af macitentan, men der blev set en reduktion på 15 % i eksponeringen for den aktive metabolit af macitentan. Disse ændringer anses ikke for at være af klinisk relevans. I et placebokontrolleret forsøg med patienter med PAH blev der påvist effekt og sikkerhed af macitentan i kombination med sildenafil.
Riociguat og sildenafil Hos 18 patienter med symptomatisk pulmonær arteriel hypertension evalueres safety og efficacy i et randomiseret placebo-kontrolleret studium samt i et long-term ekstension studium (gennemsnitlig behandling = 305 dage) ved samtidig administration af riociguat (1-2,5 mg TID) og sildenafil (20 mg TID). En positiv benefit/risk ratio kan ikke påvises. Derimod ses hos 41% af patienterne i langtidsbehandling hypotension. Formodet mekanisme: kombinationen af guanylatcyklase-stimulatoren, riociguat, med phosphodiesterase-5-hæmmeren, sildenafil, kan medføre en additiv effekt med stigning i cGMP, vasodilation i den systemiske cirkulation og deraf hypotension, Galie N, Muller K et al, 2015.
Sitaxentan og sildenafil I et 2-vejs, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret, randomiseret overkrydsningsstudie i 24 raske frivillige forsøgspersoner, fik gruppe 1 sitaxentan natrium (100 mg dagligt i 7 dage), efterfulgt af placebo (7 dage) og gruppe 2 placebo (7 dage), efterfulgt af sitaxentan natrium (100 mg dagligt i 7 dage). På 7 dagen for hver behandlingsseance gives yderligere sildenafil (100 mg). Resultatet viste, at sildenafil gennemsnitlig plasma koncentration var lidt øget ved samtidig indtagelse af sitaxentan (Cmax og AUC henholdsvis 18% og 28%). Cmax og AUC for N-desmethylsildenafil (sildenafils primære metabolit) steg tilsvarende med hhv. 1 og 6% (ikke signifikant). T½ for sildenafil og N-desmethylsildenafil var uændret.Mekanismen er ikke klarlagt, men en forklaring kunne være, at sitaxentan udøver en svag inhibering af CYP3A4 (Stavros F, Kramer WG et al, 2010). Tadalafil og bosentan Ved samtidig indgift af tadalafil (40mg) og bosentan (125mg) i 10 dage hos 12 raske forsøgspersoner observeredes reduktion af AUC på 41,5% og Cmax med 26,6% for tadalafil(Wrishko RE, Dingemanse J et al, 2008). Mekanismen er formentlig, at bosentan inducerer CYP3A4 førende til øget omsætning af tadalafil. Tadalafil og ambrisentan I et randomiseret overkrydsningsstudie i 26 raske forsøgspersoner undersøgtes farmakokinetikken for ambrisentan og tadalafil ved samtidig administration, Spence R, Mandagere A et al, 2009. Under tilstedeværelsen af tadalafil (40 mg QD), sås ingen forskel i Cmax for ambrisentan (40 mg) og 4-hydroxymethyl ambrisentan - den primære metabolit (105,0%, 90% CI: 95,9 – 115,0%). AUC var let mindsket (87,5%, CI 90%: 87,0 – 91,2%), sammenlignet med værdien for ambrisentan alene. Cmax og AUC for tadalafil (40 mg), hhv. 100,6%, CI 90%: 94,4 – 107,1% og 100,2%, CI 90%: 92,6 – 108,4%, viste ingen forskel med og uden ambrisentan (40 mg).
SPC for Adempas, Produktresume, 2014; Adempas (riociguat), 0.5 mg filmovertrukne tabletter Paul G.A, Gibbs J S G,Boobis A R,Abbas A ,Wilkins MR, Br J Clin Pharmacol, 2005, 60:107-112; Bosentan decreases the plasma concentration of sildenafil when coprescribed in pulmonary hypertension To determine whether bosentan decreases the plasma concentration of sildenafil in patients with pulmonary arterial hypertension.MethodsTen patients (aged 39-77 years) with pulmonary arterial hypertension in WHO functional class III received bosentan 62.5 mg twice daily for 1 month, then 125 mg twice daily for a second month. Sildenafil 100 mg was given as a single dose before starting bosentan (visit 1) and at the end of each month of bosentan treatment (visits 2 and 3). Sildenafil and its primary metabolite, desmethylsildenafil, were measured in plasma at 0 h and 0.25, 0.5, 1, 1.5, 2, 3, 4, 6, 8, 10, 12, 18 and 24 h using liquid chromatography-tandem mass spectrometry. Statistical analysis was by repeated measures anova, using log transformed data where appropriate.ResultsTreatment with bosentan 62.5 mg twice daily for 4 weeks was associated with a two-fold increase in sildenafil clearance/F and a 50% decrease in the AUC (P < 0.001). Increasing the dose of bosentan to 125 mg twice daily led to a further increase in sildenafil oral clearance and decrease in the AUC (P < 0.001 vs. 62.5 mg bosentan). The ratio of AUC on bosentan treatment relative to that of visit 1 was 0.47 [95% confidence interval (CI) 0.36, 0.61] for visit 2 and 0.31 (95% CI 0.23, 0.41) for visit 3 (P < 0.001). Sildenafil Cmax fell from 759 ng ml1 on visit 1 to 333 ng ml1 on visit 3 (P < 0.01) and there was a significant decrease in the plasma half-life of sildenafil on the higher bosentan dose (P < 0.05). The AUC and plasma half-life of desmethylsildenafil was also decreased by bosentan in a dose-dependent manner (P < 0.01).ConclusionsBosentan significantly decreases the plasma concentration of sildenafil when coadministered to patients with pulmonary hypertension.  Burgess G;Hoogkamer H;Collings L;Dingemanse J, Eur J Clin Pharmacol, 2008, 64(1): :43-50; Mutual pharmacokinetic interactions between steady-state bosentan and sildenafil Objective: The aim of this study was to systematically investigate the mutual pharmacokinetic interactions in healthy volunteers between sildenafil, a phosphodiesterase-5 inhibitor, and bosentan, a dual endothelin receptor antagonist, both approved for treating pulmonary arterial hypertension (PAH). Methods: A randomised, double-blind, placebo-controlled, parallel-group study with three treatment arms (sildenafil plus placebo, bosentan plus placebo and sildenafil plus bosentan) was conducted in 55 healthy male volunteers (51 completers). Study duration was 18 days per treatment group. Sildenafil was administered three times daily on Days 1-6 and 11-16 (20 mg initially, increased to 80 mg after 3 days), and bosentan (125 mg) was administered twice daily on Days 7-17. Results: On Day 16, bosentan decreased the maximum plasma concentration of sildenafil copyright(max)) by 55.4% [90% confidence interval (CI) 40.3-66.6%] and the area under the plasma concentration versus time curve over a dosing interval (AUC(tau)) by 62.6% (90% CI 56.8-67.7%). Sildenafil increased bosentan C(max) by 42.0% (90% CI 15.4-74.8%) and (AUC(tau)) by 49.8% (90% CI 28.7-74.5%). Bosentan and sildenafil in combination were well tolerated, with no serious adverse events reported. All adverse events were of mild or moderate intensity. Conclusions: In healthy volunteers, there is a mutual pharmacokinetic interaction between bosentan and sildenafil that may influence the dosage of each drug in a combination treatment. The clinical implications of combination therapy with bosentan and sildenafil are as yet unknown, and further trials in patients with PAH are needed. copyright 2007 Springer-Verlag  Spence R;Mandagere A;Harrison B;Dufton C;Boinpally R, Journal of Pharmaceutical Sciences, 2009, 98:4962-4974; No clinically relevant pharmacokinetic and safety interactions of ambrisentan in combination with tadalafil in healthy volunteers Ambrisentan is a nonsulfonamide, ETA-selective endothelin receptor antagonist (ERA) approved for the treatment of pulmonary arterial hypertension (PAH), and tadalafil is a phosphodiesterase type 5 (PDE-5) inhibitor under investigation for treatment of PAH. Due to the potential combination use, the pharmacokinetic (PK) interactions between these two drugs were assessed in a crossover study in 26 healthy adults. Single-dose PK of ambrisentan (10 mg) and its metabolite, 4-hydroxymethyl ambrisentan, were determined in the absence and presence of multiple doses of tadalafil (40 mg QD). Similarly, single-dose PK of tadalafil (40 mg) were evaluated in the absence and presence of multiple doses of ambrisentan (10 mg QD). In the presence of tadalafil, ambrisentan maximum plasma concentration (C max) was similar (105.0% [90% CI: 95.9-115.0%]) and systemic exposure (AUC0-[infinity]) was slightly decreased (87.5% [84.0-91.2%]), compared with ambrisentan alone. Similar changes were observed with 4-hydroxymethyl ambrisentan. Tadalafil Cmax (100.6% [94.4-107.1%]) and AUC 0-[infinity] (100.2% [92.6-108.4%]) showed no difference in the absence and presence of ambrisentan. The safety profile of the drugs combined was similar to that of either drug alone. No dose adjustments should be necessary when these drugs are coadministered. These results are in contrast to previous reports that the sulfonamide-based ERA bosentan can cause marked decreases in the exposure of tadalafil. copyright 2009 Wiley-Liss, Inc. and the American Pharmacists Association  SPC for Opsumit, Produktresume, 2014; Opsumit (macitentan), 10 mg filmovertrukne tabletter http://www.ema.europa.eu/docs/en_GB/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/002697/WC500160899.pdf Galie N;Muller K;Scalise A;Grunig E, Tomt indhold, 2015, 45:01; PATENT PLUS: A blinded, randomised and extension study of riociguat plus sildenafil in pulmonary arterial hypertension PATENT PLUS evaluated the safety and efficacy of riociguat in combination with sildenafil in pulmonary arterial hypertension patients. Patients receiving sildenafil (20 mg three times daily) were randomised to placebo or riociguat (up to 2.5 mg three times daily) for 12 weeks. The primary outcome was maximum change in supine systolic blood pressure (SBP) from baseline within 4 h of dosing. Secondary objectives comprised additional blood pressure, heart rate and exploratory efficacy variables, and safety. Patients could enter a long-term extension (LTE), where all patients received riociguat plus sildenafil. There was no difference in maximum change in supine SBP from baseline within 4 h between the riociguat (n=12) (mean+/-SD baseline: -20.2+/-15.3 mmHg; week 12: -20.7+/-18.0 mmHg) and placebo groups (n=6) (-7.6+/-3.9 and -20.2+/-12.9 mmHg, respectively). Changes in standing SBP and supine or standing diastolic blood pressure were also not different. Combination therapy showed no favourable effects on exploratory clinical parameters, including haemodynamics and exercise capacity. In the LTE, there were high rates of discontinuation due to hypotension and three (18%) deaths (not considered study drugrelated by the investigator). There were potentially unfavourable safety signals with sildenafil plus riociguat and no evidence of a positive benefit/risk ratio. Concomitant use of riociguat with phosphodiesterase-5 inhibitors is therefore contraindicated  Wrishko RE;Dingemanse J;Yu A;Darstein C;Phillips DL;Mitchell MI, J Clin Pharmacol, 2008, 48:610-618; Pharmacokinetic interaction between tadalafil and bosentan in healthy male subjects Tadalafil, an oral phosphodiesterase 5 (PDE5) inhibitor, is being investigated as a treatment for pulmonary arterial hypertension. Bosentan is an oral endothelin receptor antagonist widely used in the treatment of pulmonary arterial hypertension. Tadalafil is mainly metabolized by cytochrome P450 (CYP) 3A4, and as bosentan induces CYP2C9 and CYP3A4, a pharmacokinetic interaction is possible between these agents. This open-label, randomized study investigated whether any pharmacokinetic interaction exists between tadalafil and bosentan. Healthy adult men (n = 15; 19-52 years of age) received 10 consecutive days of tadalafil 40 mg once daily, bosentan 125 mg twice daily, and a combination of both in a 3-period, crossover design. Following 10 days of multiple-dose coadministration of bosentan and tadalafil, compared with tadalafil alone, tadalafil geometric mean ratios (90% confidence interval [CI]) for AUCtau and Cmax were 0.59 (0.55, 0.62) and 0.73 (0.68, 0.79), respectively, with no observed change in tmax. Following coadministration of bosentan with tadalafil, bosentan ratios (90% CI) for AUCtau and Cmax were 1.13 (1.02, 1.24) and 1.20 (1.05, 1.36), respectively. Tadalafil alone and combined with bosentan was generally well tolerated. In conclusion, after 10 days of coadministration, bosentan decreased tadalafil exposure by 41.5% with minimal and clinically irrelevant differences (<20%) in bosentan exposure. (copyright 2008 the American College of Clinical Pharmacology)  Spence R;Mandagere A;Dufton C;Venitz J, J Clin Pharmacol, 2008, 48:1451-1459; Pharmacokinetics and safety of ambrisentan in combination with sildenafil in healthy volunteers The pharmacokinetic interaction between sildenafil, a phosphodiesterase type 5 (PDE-5) inhibitor, and ambrisentan, an ETA-selective, propanoic acid-based endothelin receptor antagonist (ERA), was studied in a 2-period crossover study in 19 healthy volunteers, with ambrisentan exposure (AUC0-[infinity] ) and maximum plasma concentration (Cmax) determined over 24 hours for a 10-mg dose of ambrisentan alone and again after 7 days of sildenafil 20 mg 3 times daily. The AUC0-[infinity] and C max for sildenafil and N-desmethyl sildenafil (active metabolite) were determined over 24 hours for a 20-mg dose of sildenafil alone and again after 7 days of dosing with ambrisentan 10 mg once daily. There was no clinically relevant pharmacokinetic interaction between ambrisentan and sildenafil or N-desmethyl sildenafil. Ambrisentan Cmax was unchanged (96.3% [90% confidence interval: 86.0%-107.8%]), with a minor increase in AUC0-[infinity] (108.5% [102.6%-111.7%]) with sildenafil coadministration. Sildenafil Cmax was increased slightly (113.4% [99.6%-129.1%]), and AUC0-[infinity] was unchanged (98.7% [91.2%-110.5%]) with ambrisentan coadministration. N-desmethyl sildenafil was unaltered. Dose adjustment of either drug is not necessary compared with administration alone. copyright 2008 the American College of Clinical Pharmacology  Stavros F;Kramer WG;Wilkins MR, Br J Clin Pharmacol, 2010, 69:23-26; The effects of sitaxentan on sildenafil pharmacokinetics and pharmacodynamics in healthy subjects WHAT IS ALREADY KNOWN ABOUT THIS SUBJECT: * Endothelin-A receptor antagonists (ETRAs) and phosphodiesterase-type 5 inhibitors are approved monotherapies for the treatment of pulmonary arterial hypertension; combining agents from these two drug classes could be beneficial. * There is a significant pharmacokinetic (PK) interaction between the ETRA bosentan and the phosphodiesterase-type 5 inhibitor sildenafil. * This study assessed whether the ETRA sitaxentan similarly impacts the PK of sildenafil. WHAT THIS STUDY ADDS: * This study demonstrates that sitaxentan has little effect on sildenafil PK and pharmacodynamics and that no dose adjustment of either agent is required upon co-administration of sildenafil with sitaxentan. AIMS: This study evaluated the effects of sitaxentan on the pharmacodynamic [systemic blood pressure (BP)] and pharmacokinetic (PK) parameters of sildenafil in healthy volunteers. METHODS: Healthy subjects (18-60 years, n= 24) were randomized into two sequence groups. Group 1 received sitaxentan sodium 100 mg daily (7 days), followed by placebo (7 days). Group 2 received placebo (7 days), followed by sitaxentan sodium 100 mg (7 days). On day 7 of each treatment period, participants received sildenafil 100 mg. PK parameters and BP were analysed on day 7 in each treatment period. RESULTS: Sildenafil exposure was slightly higher [AUC(infinity) geometric mean ratio (GMR), 128%] when co-administered with sitaxentan 100 mg vs. placebo, demonstrating a weak, but statistically significant interaction (90% confidence interval 115.5%, 141.2%). The mean maximum positive (E(max)+) and maximum negative (E(max)-) changes from baseline in both systolic and diastolic BP were comparable for sitaxentan and placebo (range 4.8-7.3 mmHg) with three of four geometric mean ratios falling within the equivalence window, suggesting that the drug interaction was not clinically significant. Adverse events were similar between sitaxentan 100 mg (39%) and placebo (30%). No deaths or serious adverse events occurred during the study. CONCLUSION: The dose of sildenafil does not need to be adjusted when co-administered with sitaxentan

|
 |
|
|
|
|