Til forsiden
Forside
Begrebsforklaringer
Interaktionsdatabasen.dk
Hvem står bag
Dit ansvar
Spørgsmål og svar
Kontakt
Interaktionsoplysninger
  Du har søgt på følgende:
Foretag ny søgning Foretag ny søgning   
1. Indholdsstof sertralin
  Interaktionsoplysninger for selegilin og sertralin
Kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler.
Kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler.
Rekommandation
Øget opmærksomhed på risiko for serotonin syndrom. I produktresuméerne for sertralin og selegilin er samtidig behandling kontraindiceret og der anbefales minimums 14 dages pause, når man skifter mellem selegilin og sertralin.
Konklusion
Et studie med Parkinsonismepatienter viste, at patienterne fik det overordnet bedre og de oplevede ikke flere bivirkninger ved samtidig behandling med selegilin og sertralin. Dog er samtidig behandling kontraindiceret i produktresuméerne for både selegilin og sertralin.
Klinisk betydning
udtalt
Dokumentationsgrad
dokumenteret
Stofgrupper
antidepressiva, SSRI
   citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin, sertralin
 
antiparkinson, MAO-B-hæmmere
   rasagilin, safinamid, selegilin
Klasseeffekt

Kliniske studier mellem rasagilin og SSRI har ikke vist serotonin syndrom trods stigning i AUC og nedsat clearance for rasagilin, mens et andet studie viste, at 22% af patienter udviklede mindst ét symptom på serotonin syndrom ved samtidig behandling med rasagilin og SSRI (ikke specificeret). Rasagilin er også kontraindiceret i produktresuméerne for de forskellige SSRI'er.

Et enkelt studie mellem selegilin og citalopram tyder ikke på klinisk betydende interaktion. Ved samtidig behandling med selegilin og fluoxetin har flere kasuistikker vist udvikling af serotonin syndrom, dog fandt et retrospektiv studie ingen alvorlige bivirkninger. Det samme gjorde sig gældende for et studie, hvor der ikke blev fundet nogle alvorlige bivirkninger ved samtidig behandling med selegilin og paroxetin/sertralin. Dog er SSRI'er kontraindiceret i produktresuméet for selegilin og omvendt.

 

Derfor konkluderes det, at risikoen for serotonin syndrom under behandling med SSRI øges ved samtidig behandling med MAO-hæmmere og med midler, der hæmmer serotonins metabolisme.

Litteraturgennemgang - Vis
Referencer - Vis
 Lægemiddelstyrelsen · Axel Heides Gade 1 · 2300 Kbh S · Tlf. 44 88 95 95 · interaktion@dkma.dk · Tilgængelighedserklæring