|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|



 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for lithium og nifedipin |
 |

Øget opmærksomhed på litheums virkning/bivirkninger, evt. koncentrationsmåling ved observeret ændring.
To ekperimentielle undersøgelser finder, at 4-6 ugers behandling med nifedipin nedsætter lithium clearence med ca. 30 %, hvorimod 2-3 ugers behandling ikke ændrer lithium clearance. I modsætning hertil finder et tilsvarende studie, at en enkelt indgift af nifedepin til raske forsøgspersoner øger lithium clearance med ca. 30 %. En kasuistik rapporterer om ataksi og dysartri efter 7 dages kombinationsbehandling.
uafklaret
dokumenteret
calciumantagonister amlodipin, diltiazem, felodipin, isradipin, lacidipin, lercanidipin, nifedipin, nimodipin, nitrendipin, verapamil lithium lithium
Der er ikke klasseeffekt, da stofgrupperne er meget heterogene.
Litteraturgennemgang - Vis
Lithium og verapamil 4 tilfælde er beskrevet med neurotoksiske symptomer i form af ataksi, ufrivillige bevægelser, talebesvær, kvalme og opkastning under kombinationsbehandling med verapamil og lithium. I de 3 tilfælde opostod symptomerne på trods af konstante se-lithium niveauer ( Wright BA og Jarrett DB, 1991; Price WA og Shalley JE, 1987og Price WA og Giannini AJ, 1986). I det sidste tilfælde er kun målt se-lithium (i terapeutisk niveau) før debut af symptomer (Helmuth D, Ljaljevic Z et al, 1989). Alle tilfæde optræder efter få dages kombinationsbehandling. I 3 tilfælde ophørte symptomerne efter seponering af verapamil ( Wright BA og Jarrett DB, 1991; Price WA og Shalley JE, 1987og Helmuth D, Ljaljevic Z et al, 1989), i det sidste tilfælde efter seponering af lithium, hvorfor det er uafklaret hvorvidt, der er tale om en interaktion (Price WA og Giannini AJ, 1986). Lithium og felodipin I en eksperimentiel undersøgelse med 10 raske forsøgspersoner blev der observeret en dosis-afhængig stigning i lithium clearance ved samtidig behandling med felodipin Katzman PL, DiBona GF et al, 1991 Lithium og nifedipin I to ekperimentielle undersøgelser, hvor lithium clearance anvendes til at evaluere nifedipins effekt på natrium reabsorptionen i proximale tubuli, finder Bruun NE, Ibsen H et al, 1988, at 4-6 ugers behandling med nifedipin nedsætter lithium clearence med ca. 30 % hvorimod 2-3 ugers behandling ikke ændrer lithium clearance. I modsætning hertil finder Wetzels JF, Wiltink PG et al, 1988i et tilsvarende studie, at en enkelt indgift af nifedepin til raske forsøgspersoner øger lithium clearance med ca. 30 %. . En kasuistik rapporterer om en enkelt patient i behandling med lithiumcarbonat (1,5g/dag) og baseline lithium-niveau på 0,8 mmol/L. Patienten starter på nifedipin (30mg/dag de første 3 dag, herefter 60mg/dag), men efter 7 dage ses ataksi og dysartri. Lithium dosis blev reduceret med 40%. Serumkoncentrationen var stadig forhøjet (1,1 mmol/L) på dag 14, for senere at genfinde baseline. Pinkofsky HB, Sabu R et al, 1997 Lithium og diltiazem Binder EF, Cayabyab L et al, 1991beskriver et tilfælde af akut psykose hos patient i mangeårig lithiumbehandling, som indtraf nogle dage efter tillæg af diltiazem. Serum-litium var inden for terapuetisk interval. Symptomerne forsvandt ved seponering af dilitiazem, men patienten udviklede mani.
Pinkofsky HB;Sabu R;Reeves RR, Psychosomatics, 1997, 38:400-401; A nifedipine-induced inhibition of lithium clearance 30 Õrig mand I lithiumbehandling fÕr adderet haloperidol og nifedipin og udvikler ataxi, dysartri og tremor. Herefter seponeres haloperidol men symptomerne forsvinder f°rst efter seponering ad nifedipin. Forfatterne merner ogsÕ at lithiumudskillelsen falder da serum lithium stiger. Valdiserri EV, J Clin Psychiatry, 1985, 46:540-541; A possible interaction between lithium and diltiazem: case report The calcium channel blockers are a group of drugs that have recently become available for the treatment of angina. They act by blocking the entry of calcium into cells during depolarization. Lithium has electrochemical qualities similar to calcium and influences calcium metabolism and calcium transport. The case reported here documents the use of diltiazem in a patient treated with lithium. A possible synergistic drug interaction occurring between diltiazem and lithium is reported Katzman PL;DiBona GF;Hokfelt B;Hulthen UL, J Am Soc Nephrol, 1991, 2:1000-1006; Acute renal tubular and hemodynamic effects of the calcium antagonist felodipine in healthy volunteers To evaluate the renal tubular effects of felodipine in a low (1.25-mg) and a high (10-mg) dose, lithium clearance was measured and related to renal hemodynamics in 10 healthy volunteers. After felodipine (1.25 mg), mean blood pressure decreased 4 mm Hg and heart rate increased 4 beats per minute. GFR and renal hemodynamics were unaltered. Natriuresis and diuresis increased and lithium clearance and fractional excretion of lithium were unchanged as compared with placebo. Felodipine (10 mg) decreased mean blood pressure 8 mm Hg; heart rate increased 16 beats per minute, and plasma catecholamines were elevated. GFR was unaltered, whereas RBF increased and renal vascular resistance decreased. Natriuresis and diuresis were further increased, and lithium clearance and fractional excretion of lithium were elevated. In conclusion, felodipine in a low dose of 1.25 mg, which did not change renal hemodynamics, had natriuretic and diuretic effects at a predominantly postproximal tubular site, whereas a high dose of 10 mg, which increased RBF and decreased renal vascular resistance, had additional natriuretic and diuretic effects in the proximal tubule  Rosenthal T;Ezra D, Drug Saf, 1995, 13:157-187; Calcium antagonists. Drug interactions of clinical significance The interaction of calcium antagonists, including the dihydropyridine calcium antagonists (e.g. nifedipine), verapamil and diltiazem, with drugs from other classes has major clinical ramifications as the use of drug combinations increases in frequency. Combinations are used in the treatment of disorders ranging from hypertension to cardiac rhythm disturbances, angina pectoris and peripheral vasospastic disease. In this era of organ transplantation, drugs like cyclosporin are coming into potential conflict with an ever-growing list of drugs. Drug combinations used as part of long term therapies are also making their appearance in toxic drug reactions, including antituberculous and anticonvulsant agents. Bronchodilators and H2-blockers also fall into this category of potential culprits of combined drug toxicity, and the interactions of calcium antagonists with beta-blockers and antiarrhythmic agents are also becoming a matter of concern  Anderson JR;Nawarskas JJ, Cardiol Clin, 2001, 19:215-34, v; Cardiovascular drug-drug interactions The drug-drug interactions discussed in this article have either documented or suspected clinical relevance for patients with cardiovascular disease and the clinician involved in the care of these patients. Oftentimes, drug-drug interactions are difficult, if not impossible, to predict because of the high degree of interpatient variability in drug disposition. Certain drug-drug interactions, however, may be avoided through knowledge and sound clinical judgment. Every clinician should maintain a working knowledge of reported drug-drug interactions and an understanding of basic pharmacokinetic and pharmacodynamic principles to help predict and minimize the incidence and severity of drug-drug interactions. Helmuth D;Ljaljevic Z;Ramirez L;Meltzer HY, J Clin Psychopharmacol, 1989, 9:454-455; Choreoathetosis induced by verapamil and lithium treatment Choreoathetose udviklet under kombinationsterapi tolket som farmakodynamisk interaktion. Finley PR;Warner MD;Peabody CA, Clin Pharmacokinet, 1995, 29:172-191; Clinical relevance of drug interactions with lithium Although lithium continues to be regarded as the treatment of choice for bipolar disorders, the clinical use of this mood stabiliser is associated with an extremely narrow therapeutic range. Relatively minor increases in serum concentrations may induce serious adverse sequelae, and concentrations within the therapeutic range may result in toxic reactions. The safety of combining lithium with other medications, therefore, is a major concern, and extensive clinical experience has served to identify several significant drug interactions. Lithium removal from the body is achieved almost exclusively via renal means. As a result, any medication that alters glomerular filtration rates or affects electrolyte exchange in the nephron may influence the pharmacokinetic disposition of lithium. Concomitant use of diuretics has long been associated with the development of lithium toxicity, but the risk of significant interactions varies with the site of pharmacological action of the diuretic in the renal tubule. Thiazide diuretics have demonstrated the greatest potential to increase lithium concentrations, with a 25 to 40% increase in concentrations often evident after initiation of therapy. Osmotic diuretics and methyl xanthines appear to have the opposite effect on lithium clearance and have been advocated historically as antidotes for lithium toxicity. Loop diuretics and potassium-sparing agents have minor variable effects. Nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) have also been associated with lithium toxicity, although the relative interactive potential of specific NSAIDs is difficult to determine. Small prospective studies have demonstrated large interindividual differences in lithium clearance values associated with different NSAIDs. A growing body of evidence also suggests that ACE inhibitors may impair lithium elimination, but further investigations are needed to identify patients at risk. Anecdotal reports have linked numerous medications with the development of neurotoxicity without an apparent effect on the pharmacokinetic disposition of lithium. Antipsychotics, anticonvulsants and calcium antagonists have all be implicated in a sufficient number of case reports to warrant concern. As these medications have all been commonly coadministered with lithium, the relative risk of serious interactions appears to be quite low, but caution is advised  Grunze H;Walden J;Wolf R;Berger M, Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry, 1996, 20:419-426; Combined treatment with lithium and nimodipine in a bipolar I manic syndrome 1. The benefit of a combined treatment with the calcium antagonist nimodipine and lithium in a bipolar I disorder (currently manic, DSM IV 296.44, ICD 10 F 31.1) was explored and documented in a longitudinal single case study. 2. Nimodipine (270 mg/d) was added to lithium (900 mg/d), substituting for previously administered neuroleptics, in an up to then unsatisfactorily treated manic patient. 3. A clear-cut improvement in the patient´s condition was achieved within a fortnight, and lasted over the continuation period of this drug regimen. This combined treatment was discontinued after eight weeks and lithium alone was then administered. Within three months another manic episode appeared. 4. Side-effects and changes of lithium blood levels were not observed during the combined treatment with nimodipine and lithium. 5. Further research on the benefits of adding a calcium antagonist, instead of neuroleptics, to lithium therapy for bipolar manic disorder patients who do not respond sufficiently to lithium is recommended. In addition, the benefits of a long term prophylaxis of nimodipine alone or in combination with lithium should be evaluated in those bipolar patients who still show a high relapse frequency on lithium alone  Binder EF;Cayabyab L;Ritchie DJ;Birge SJ, Arch Intern Med, 1991, 151:373-374; Diltiazem-induced psychosis and a possible diltiazem-lithium interaction Calcium channel blockers are being used increasingly for a variety of cardiovascular problems. Diltiazem hydrochloride, a benzothiazepine derivative, has been reported to have a low incidence of adverse side effects. We report a case of acute psychosis associated with the use of diltiazem in a patient receiving lithium carbonate therapy. Both diltiazem hydrochloride and lithium carbonate have calcium antagonist effects in the central nervous system, and we review their mechanisms of action. A possible synergistic drug interaction between diltiazem and lithium is reported Flicker MR;Quigley MA;Caldwell EG, J Clin Psychiatry, 1988, 49:325-326; Diltiazem-lithium interaction: an opposing viewpoint Kommenterer pÕstÕet interaktionstilfµlde mellem lithium og dilthiazem, som beskrevet af [3024]. Wetzels JF;Wiltink PG;Hoitsma AJ;Huysmans FT;Koene RA, Br J Clin Pharmacol, 1988, 25:547-553; Diuretic and natriuretic effects of nifedipine in healthy persons 1. We have studied the diuretic and natriuretic effects and the tubular site of action of nifedipine using free water clearance (CH2O) and lithium clearance. 2. We have compared the effects of nifedipine (10 mg p.o.) with those of placebo and of frusemide (40 mg p.o.) in seven healthy volunteers during maximal water diuresis. 3. Compared with placebo, nifedipine caused a significant rise in urinary flow rate and CH2O, paralleled by significant increases in fractional excretion of sodium and lithium. The rise in sodium excretion was not accompanied by an increase in potassium excretion. 4. Frusemide caused increases in sodium and lithium excretion, comparable with the effects seen after nifedipine. CH2O did not change however. 5. Our study demonstrates that nifedipine has a clear diuretic and natriuretic effect in healthy volunteers, which is predominantly established by interference with proximal tubular sodium reabsorption. Lithium clearance did not allow us to differentiate between nifedipine and frusemide effects, thus questioning the reliability of lithium as a marker of proximal tubular sodium reabsorption  Piepho RW;Culbertson VL;Rhodes RS, Circulation, 1987, 75:V181-V194; Drug interactions with the calcium-entry blockers The increasing use of the calcium-entry blockers has led to an enhanced potential for drug interactions with a variety of different drugs. Interactions with cardiovascular agents are of great concern because of the consequences of synergistic negative dromotropism or inotropism. We therefore assessed the concomitant use of calcium-entry blockers and cardiac glycosides, beta-blockers, antiarrhythmic agents, and other chemical types of calcium-entry blockers from a standpoint of clinical relevance. We also evaluated reported drug interactions with H2-receptor antagonists, anticonvulsants, lithium carbonate, general anesthetics, cytostatic drugs, rifampin, and sulfinpyrazone with regard to clinical implications, along with the modification of calcium-entry blocker dose for concurrent social drug use, such as cigarette smoking and ethanol intake. Although a myriad of potential drug interactions exists for these agents, combination therapy is still a reasonable alternative if doses are adjusted appropriately  Wright BA;Jarrett DB, Biol Psychiatry, 1991, 30:635-636; Lithium and calcium channel blockers: possible neurotoxicity Case med neurotkcisitet ved kombinationen lithium og verapamil. Blev geudl°st ved provokationsfors°g. Bruun NE;Ibsen H;Skott P;Toftdahl D;Giese J;Holstein-Rathlou NH, Clin Sci (Lond), 1988, 75:609-613; Lithium clearance and renal tubular sodium handling during acute and long-term nifedipine treatment in essential hypertension 1. In two separate studies the lithium clearance method was used to evaluate the influence of acute and long-term nifedipine treatment on renal tubular sodium reabsorption. 2. In the acute study, after a 4 week placebo period two doses of 20 mg of nifedipine decreased supine blood pressure from 155/101 (20.6/13.5) +/- 11/4 (1.5/0.5) to 139/88 (18.5/11.7) +/- 16/9 (2.1/1.2) mmHg (kPa) (means +/- SD; P less than 0.01). Lithium clearance, glomerular filtration rate and sodium clearance did not change. Therefore the calculated values of absolute proximal and absolute distal sodium reabsorption rates were also unchanged, as were potassium clearance, urine flow and body weight. 3. In the long-term study, lithium clearance, glomerular filtration rate, sodium clearance, potassium clearance, urine flow and body fluid volumes were measured after a 4 weeks placebo period and after 6 and 12 weeks of nifedipine treatment. As compared with placebo, mean supine blood pressure decreased significantly. The glomerular filtration rate did not change but lithium clearance fell by 30%. Consequently, the absolute and the fractional proximal sodium reabsorption increased significantly. The fractional distal sodium reabsorption did not change. Sodium clearance, fractional sodium excretion, potassium clearance, plasma volume and extracellular fluid volume were also unchanged. 4. In conclusion, we found no changes of renal tubular sodium reabsorption during acute nifedipine treatment, whereas long-term nifedipine treatment caused a redistribution of tubular sodium reabsorption without a change in overall sodium excretion or body fluid compartments  Price WA;Shalley JE, J Am Geriatr Soc, 1987, 35:177-178; Lithium-verapamil toxicity in the elderly 74 Õrig kvinde I behandling med lithium I terapeutisk niveau fik adderet verapamil og udviklede efter to uger neurotoksiske symptomer (gangbesvµr, tremor, nausea mm). Price WA;Giannini AJ, J Clin Pharmacol, 1986, 26:717-719; Neurotoxicity caused by lithium-verapamil synergism 42-Õrig kvinde I lithium-behandling fik adderet verapamil og udviklede efter en uge neurotoksiske symptomer soma taxi og tinnitus og ogsÕ nausea. Svandt efeter seponering og kom igen efter reeksposition. Dubovsky SL;Franks RD;Allen S, J Clin Psychiatry, 1987, 48:371-372; Verapamil: a new antimanic drug with potential interactions with lithium Verapamil is a calcium channel blocking agent with possible antimanic properties. In two elderly manic patients taking the medication in combination with lithium carbonate, profound bradycardia developed and was followed by a fatal myocardial infarction in one case. Clinical implications and possible mechanisms of cardiovascular interactions between verapamil and lithium are discussed. Caution is advised in the use of lithium and verapamil together.

|
 |
|
|
|
|
|