|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|



 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for imatinib og calcium |
 |

Der er ikke fundet klinisk betydende interaktion mellem imatinib og calcium
ved samtidig behandling.
ingen
dokumenteret
antacida aluminium, calcium, calciumcarbonat, cromoglicinsyre, magnesium, natriumacetat, natriumalginat, natriumchlorid, natriumcitrat, natriumdihydrogenphosphat, natriumedetat, natriumfluorid, natriumhydrogencarbonat, natriumhydroxid, natriumiodid, natriumlactat, natriumpicosulfat proteinkinasehæmmere abemaciclib, acalabrutinib, afatinib, alpelisib, avapritinib, Axitinib, binimetinib, bosutinib, brigatinib, cabozantinib, capivasertib, capmatinib, ceritinib, cobimetinib, crizotinib, dabrafenib, dacomitinib, dasatinib, encorafenib, entrectinib, everolimus, gefitinib, gilteritinib, ibrutinib, imatinib, lapatinib, larotrectinib, lenvatinib, lorlatinib, midostaurin, neratinib, nilotinib, nintedanib, osimertinib, Palbociclib, pazopanib, ponatinib, pralsetinib, quizartinib, regorafenib, Ribociclib, ruxolitinib, selpercatinib, sorafenib, sunitinib, temsirolimus, tepotinib, trametinib, vandetanib, vemurafenib
To studier har vist at henholdsvis aluminium/magnesium og calciumcarbonat ikke har nogen effekt på imatinibs farmakokinetiske parametre. Et andet studie har også vist at der ikke er interaktion mellem calciumcarbonat og nilotinib. Et tredje studie har vist, at aluminium/magnesium ikke har nogen effekt på nilotinib når det gives to timer før eller efter nilotinib. Der er dog observeret et tydeligt fald i AUC for dasatinib når aluminium/magnesium tages samtidigt. Acalabrutinibs opløselighed falder med stigende pH. Samtidig administration af acalabrutinib med et antacida (1 g calciumcarbonat) reducerede acalabrutinib AUC med 53 % hos raske individer. Hvis behandling med et syrereducerende middel er påkrævet, skal det overvejes at bruge et antacida (f.eks. calciumcarbonat) eller en H2-receptorantagonist (f.eks. ranitidin eller famotidin). Ved brug af antacida skal intervallet mellem indtagelse af lægemidlerne være mindst 2 timer.
Der er i litteraturen ikke fundet yderligere referencer omhandlende interaktion mellem antacida og proteinkinasehæmmere, hvorfor en egentlig klasseeffekt ikke kan beskrives.
Litteraturgennemgang - Vis
Acalabrutinib og calciumcarbonat Acalabrutinibs opløselighed falder med stigende pH. Samtidig administration af acalabrutinib med et antacida (1 g calciumcarbonat) reducerede acalabrutinib AUC med 53 % hos raske individer. Hvis behandling med et syrereducerende middel er påkrævet, skal det overvejes at bruge et antacida (f.eks. calciumcarbonat) eller en H2-receptorantagonist (f.eks. ranitidin eller famotidin). Ved brug af antacida skal intervallet mellem indtagelse af lægemidlerne være mindst 2 timer. SmPC for Calquence, 2020
Dasatinib og aluminium/magnesium Ikke-kliniske data viser, at dasatinibs opløselighed er pH-afhængig. Ved samtidig brug af aluminumhydroxid-/magnesiumhydroxidantacida og dasatinib hos raske frivillige reduceres AUC efter indtagelse af enkeltdosis dasatinib med 55% og Cmax med 58%. Når antacida administreredes 2 timer inden indtagelse af enkeltdosis dasatinib sås der imidlertid ingen relevante ændringer i koncentration eller eksponeringen af dasatinib. Antacida kan derfor administreres i op til 2 timer inden eller 2 timer efter dasatinib. SmPC for Sprycel, 2022
24 raske mænd deltog i et randomiseret farmakokinetisk cross-over studie, hvor de blev behandlet med dasatinib 50 mg p.o. med 12 timers mellemrum i en periode og i en anden periode fik 30 ml aluminium/magnesium antacida 2 timer før første dosis dasatinib og samtidig med anden dosis dasatinib. Dasatinib eksponering ændres ikke når antacida administreres 2 timer før dasatinib, hvorimod dasatinib eksponering reduceres med 55-58% når dasatinib administreres samtidig med antacida. Mekanisme: Opløselighed og dermed absorption af dasitinib er pH-afhængig (Eley T, Luo FR et al, 2009) Imatinib og aluminium/magnesium I et randomiseret crossover studie med 12 raske forsøgspersoner behandlet med 400 mg imatinib p.o. alene eller i kombination med 20 mL antacida (1,6g Al(OH)2, 1,6g Mg(OH)2 og 160 mg simethicon) taget p.o. 15 minutter før imatinib, sås ingen signifikante ændringer af imatinibs farmakokinetiske parametre. En lille ændring i form af en 10% stigning i AUC og tilsvarende fald i clearance blev observeret for GCP74588, som er imatinibs aktive metabolit, men dette vurderes ikke som værende klinisk relevant. Sparano BA, Egorin MJ et al, 2009.
Imatinib og calciumcarbonat 11 raske forsøgspersoner deltog i et randomiseret crossover studie, med to behandlingsperioder, adskilt af 14 dages wash-out. I første periode modtog alle deltagerne 400 mg imatinib p.o. I anden periode modtog de først 4000 mg calciumcarbonat p.o. efterfulgt af 400 mg imatinib p.o. 15 minutter senere. Der blev ikke fundet en signifikant farmakokinetisk forskel i imatinib plasma AUC eller Cmax. Tawbi H.A, Christner SM et al, 2014a
Nilotinib og calciumcarbonat Et studie beskriver 11 raske forsøgspersoner, der blev behandlet med én dosis nilotinib (400 mg, oralt), og 14 dage efter modtog én dosis calciumcarbonat (4000 mg, oralt) og derefter én dosis nilotinib (400 mg, oralt). Der blev ikke fundet nogle signifikante forskelle i de farmakokinetiske parametre for nilotinib ved samtidig behandling med calciumcarbonat. Tawbi HA, Tran AL et al, 2013a Nilotinib og aluminium/magnesium I et open-label, randomiseret, fire-periodisk, crossover studie blev 37 raske forsøgspersoner behandlet med 20 mL antacida (aluminium/magnesium/simeticon) 2 timer før eller efter en enkelt dosis nilotinib (400 mg). AUC og Cmax for nilotinib forblev uændret ved behandling med antacida to timer før eller efter nilotinib. Yin OQP, Bedoucha V et al, 2013. Mekanisme: Nilotinibs opløselighed, og dermed absorption, er pH-afhængig. Der ses en lavere opløselighed ved højere pH-værdier SPC for tasigna, 2009
SmPC for Calquence;2020, Tomt indhold, 2020; AstraZeneca AB https://www.ema.europa.eu/en/documents/product-information/calquence-epar-product-information_da.pdf SmPC for Sprycel, Produktresume, 2022; Bristol-Myers Squibb Pharma EEIG https://www.ema.europa.eu/en/documents/product-information/sprycel-epar-product-information_da.pdf Tawbi H.A;Christner SM;Lin Y;Johnson M;Mowrey ET;Cherrin C;Chu E;Lee JJ;Puhalla S;Stoller R;Appleman LR;Miller BM;Beumer JH, Cancer Chemother Pharmacol, 2014, a, 73:207-211; Calcium carbonate does not affect imatinib pharmacokinetics in healthy volunteers Purpose: Imatinib mesylate (Gleevec/Glivec) has revolutionized the treatment of chronic myeloid leukemias and gastrointestinal stromal tumors, and there is evidence for an exposure response relationship. Calcium carbonate is increasingly used as a calcium supplement and in the setting of gastric upset associated with imatinib therapy. Calcium carbonate could conceivably elevate gastric pH and complex imatinib, thereby influencing imatinib absorption and exposure. We aimed to evaluate whether use of calcium carbonate has a significant effect on imatinib pharmacokinetics. Methods: Eleven healthy subjects were enrolled in a 2-period, open-label, single-institution, randomized crossover, fixed-schedule study. In one period, each subject received 400 mg of imatinib p.o. In the other period, 4,000 mg calcium carbonate (Tums Ultra) was administered p.o. 15 min before 400 mg of imatinib. Plasma concentrations of imatinib and its active N-desmethyl metabolite CGP74588 were assayed by LC-MS; data were analyzed non-compartmentally and compared after log transformation. Results: Calcium carbonate administration did not significantly affect the imatinib area under the plasma concentration versus time curve (AUC) (41.2 mug/mL h alone vs. 40.8 mug/mL h with calcium carbonate, P = 0.99), maximum plasma concentration (C <sub>max</sub>) (2.35 mug/mL alone vs. 2.39 mug/mL with calcium carbonate, P = 0.89). Conclusions: Our results indicate that the use of calcium carbonate does not significantly affect imatinib pharmacokinetics. 2013 Springer-Verlag Berlin Heidelberg  Tawbi HA;Tran AL;Christner SM;Lin Y;Johnson M;Mowrey E;Appleman LR;Stoller R;Miller BM;Egorin MJ;Beumer JH, Cancer Chemother Pharmacol, 2013, a, 72:1143-1147; Calcium carbonate does not affect nilotinib pharmacokinetics in healthy volunteers WHAT IS ALREADY KNOWN ABOUT THIS SUBJECT: Gastric upset is a common side effect of nilotinib therapy, and calcium carbonate is frequently used concomitantly, either as antacid or as calcium supplementation. With the increasing number of oral agents in cancer therapy, oral drug-drug interactions are becoming more relevant. Nilotinib has already been shown to be absorbed to a much lesser extent when co-administered with proton pump inhibitors. Because exposure to sub-therapeutic concentrations of anticancer drugs such as nilotinib may result in selection of resistant clones and ultimately relapse, we studied the effect of a calcium carbonate supplement (Tums Ultra 1000(R)) on nilotinib pharmacokinetics. WHAT THIS STUDY ADDS: Calcium carbonate may be co-administered with nilotinib without significantly affecting the pharmacokinetics of nilotinib and potentially impacting efficacy. PURPOSE: Nilotinib is a second-generation oral tyrosine kinase inhibitor with superior efficacy compared with imatinib mesylate in the treatment for chronic phase chronic myelogenous leukemia. Calcium carbonate is commonly used as a source of calcium supplementation or as antacid to ameliorate the gastrointestinal side effects associated with nilotinib, which could have unknown effects on nilotinib absorption. The purpose of this study was to provide information on the effect of calcium carbonate on the PK of nilotinib in healthy volunteers. METHODS: Healthy subjects were enrolled in a two-period, open-label, single-institution, randomized, cross-over, fixed-schedule study. In one period, each subject received 400 mg of nilotinib p.o. In the other period, 4,000 mg of calcium carbonate (4 X Tums Ultra 1000(R)) was administered p.o. 15 min prior to the nilotinib dose. Plasma samples were collected at specified timepoints, concentrations of nilotinib were quantitated by LC-MS, and data were analyzed non-compartmentally. RESULTS: Eleven subjects were evaluable. Calcium supplementation did not significantly affect nilotinib pharmacokinetic parameters including area under the plasma concentration versus time curve (18.4 mug/mL h alone vs. 16.9 mug/mL h with calcium carbonate, p = 0.83; 80 % power); maximum plasma concentration (C(max)) (0.670 mug/mL alone vs. 6.18 mug/mL with calcium carbonate, p = 0.97); or half-life (18.9 h alone vs. 17.2 h with calcium carbonate, p = 0.18). CONCLUSIONS: Our results indicate that the use of calcium carbonate does not significantly affect nilotinib pharmacokinetics  Sparano BA;Egorin MJ;Parise RA;Walters J;Komazec KA;Redner RL;Beumer JH, Cancer Chemother Pharmacol, 2009, 63:525-528; Effect of antacid on imatinib absorption PURPOSE: Imatinib often causes gastric upset resulting in frequent co-administration of an antacid. Elevated gastric pH, delayed gastric emptying, or introduction of Mg(2+)/Al(3+) could potentially change imatinib absorption, thereby affecting the therapeutic effectiveness of imatinib. Indeed, antacid co-administration with dasatinib does result in a twofold decrease in dasatinib absorption. We aimed to define the effect of antacid on the pharmacokinetics of imatinib. METHODS: Twelve healthy subjects were enrolled in a 2-period, open-label, randomized cross-over, fixed-sequence study. In one period, each subject received 400 mg imatinib p.o., and in the other, the same dose of imatinib preceded by 20 mL antacid, containing 1.6 g Al(OH)(3) + 1.6 g Mg(OH)(2), 15 min before imatinib. Plasma concentrations of imatinib and its active N-desmethyl metabolite CGP74588 were determined by LC-MS, and data were analyzed non-compartmentally. RESULTS: Antacid administration did not significantly affect the area under the plasma imatinib concentration versus time curve (AUC) [31.7 microg/(mL h) alone versus 32.6 microg/(mL h) with antacid, P = 0.37; 80% power]. CONCLUSIONS: Our results indicate that the use of Mg(2+)-Al(3+)-based antacid does not significantly affect imatinib absorption  Yin OQP;Bedoucha V;McCulloch T;Zheng C;Zhou W;Hussaini A;Novick S, Tomt indhold, 2013, 71:January; Effects of famotidine or an antacid preparation on the pharmacokinetics of nilotinib in healthy volunteers Purpose: This study evaluated the effects of either famotidine or antacid on the pharmacokinetics of nilotinib in healthy subjects, with the specific focus to explore different dosing separation schemes leading to a minimized drug-drug interaction. Methods: Fifty-two subjects were randomized to receive the following treatments in a crossover manner: (A) single oral nilotinib 400 mg alone; (B) famotidine 20 mg twice a day for 3 days, followed by a single administration of nilotinib 400 mg and famotidine 20 mg on Day 4, where famotidine was given 2 h after nilotinib; (C) single oral nilotinib 400 mg and antacid suspension 20 mL, where antacid was given 2 h before nilotinib; (D) single oral nilotinib 400 mg and antacid suspension 20 mL, where antacid was given 2 h after nilotinib. Results: Comparing Treatment B to Treatment A, the geometric mean ratios of nilotinib C <sub>max</sub>, AUC<sub>0-tlast</sub>, and AUC<sub>0-inf</sub> were 0.966, 0.984, and 0.911, respectively (90 % confidence intervals (CIs), 0.875-1.066, 0.905-1.069, and 0.798-1.039, respectively). Nilotinib pharmacokinetic parameters following Treatment C or Treatment D were similar to those after Treatment A; the corresponding 90 % CIs of the geometric mean ratios of C <sub>max</sub>, AUC<sub>0-tlast,</sub> and AUC<sub>0-inf</sub> all fell within the bioequivalence range of 0.8-1.25. Conclusions: Neither famotidine nor antacid significantly affected nilotinib pharmacokinetics. When concurrent use of an H2 blocker or an antacid is necessary, the H2 blocker may be administered 10 h before and 2 h after nilotinib dose, or the antacid may be administered 2 h before or 2 h after nilotinib dose. 2012 Springer-Verlag Berlin Heidelberg  SPC for tasigna, Produktresume, 2009; Novartis Healthcare A/S http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/000798/WC500034394.pdf Eley T;Luo FR;Agrawal S;Sanil A;Manning J;Li T;Blackwood-Chirchir A;Bertz R, Tomt indhold, 2009, 49:700-709; Phase I study of the effect of gastric acid pH modulators on the bioavailability of oral dasatinib in healthy subjects Dasatinib is a tyrosine kinase inhibitor (including BCR-ABL and the SRC family) that is effective in patients with chronic myeloid leukemia. Dasatinib has pH-dependent solubility and is bioavailable as an oral formulation. The effect of gastric pH modifiers on dasatinib pharmacokinetics is evaluated in an open-label, randomized, 3-period, 3-treatment crossover study. Twenty-four healthy subjects receive treatment A (2 doses of dasatinib 50 mg separated by 12 hours), treatment B (famotidine 40 mg given 2 hours after dasatinib 50 mg and 10 hours before another dose of dasatinib 50 mg), and treatment C (30 mL of an antacid containing aluminum/magnesium hydroxides given 2 hours before dasatinib 50 mg and concomitantly with dasatinib 50 mg 12 hours after the previous dasatinib dose); a 7-day washout separates each treatment period. When famotidine is administered 2 hours after dasatinib, dasatinib exposure is similar to dasatinib administered alone. However, dasatinib exposure is reduced by [similar to]60% when famotidine is administered 10 hours before dasatinib dosing. In contrast, dasatinib exposure is unchanged when antacid (Maalox) is administered 2 hours before dasatinib; but when the antacid is coadministered with dasatinib, dasatinib exposure is reduced by [similar to]55% to 58%. This indicates that H2-receptor antagonists should not be coadministered with dasatinib. Dasatinib may be administered with acid-neutralizing antacids if the doses are temporally separated by at least 2 hours. copyright 2009 the American College of Clinical Pharmacology

|
 |
|
|
|
|
|