|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Venlafaxin "2care4" - Aktivt indholdsstof: venlafaxin |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for diazepam og venlafaxin |
 |
Der er ud fra et farmakokinetisk- og farmakodynamisk synspunkt ikke fundet interaktion mellem venlafaxin og diazepam (enkeltdosis).
ingen
dokumenteret
andre antidepressiva agomelatin, duloxetin, mianserin, mirtazapin, nefazodon, perikon, reboxetin, venlafaxin, vortioxetin benzodiazepiner, anxiolytika alprazolam, bromazepam, chlordiazepoxid, clobazam, diazepam, lorazepam, oxazepam Nefazodon øger AUC og Cmax for alprazolam med ca. 40-50 % og forlænger halveringstiden af alprazolam med ca. 50 % pga. hæmning af omsætningen af alprazolam i CYP3A4 i leveren. Der er ud fra et farmakokinetisk- og farmakodynamisk synspunkt ikke fundet interaktioner mellem venlafaxin-alprazolam, venlafaxin-diazepam og nefazodon-lorazepam.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver andre antidepressivas påvirkning af benzodiazepiner, anxiolytika.
Litteraturgennemgang - Vis
Lorazepam og nefazodon I et interaktionsstudie fandtes ingen effekt af nefazodon på psykomotorisk performance, sedation eller hukommelse hos forsøgspersoner i behandling med lorazepam, og plasmakoncentrationen af lorazepam blev ikke øget efter tillæg af nefazodon, Kroboth PD, Folan MM et al, 1995. I et randomiseret farmakokinetisk interaktionsstudie af 48 forsøgspersoner, hvor 12 personer fik kombinationsbehandling af lorazepam og nefazodon, fandtes ingen effekt af nefazodon på farmakokinetikken af lorazepam, Greene DS, Salazar DE et al, 1995.
Lorazepam og duloxetin En kasuistik beskriver en 78-årig kvinde med depression og angst, som udviklede hallucinationer 4 dage efter tillæg af duloxetin (30 mg/døgn) til behandling med lorazepam (3mg/døgn). Hallucinationerne stoppede ved ophør af begge lægemidler. Mekanismen er ukendt Rolma G, Jelcic N et al, 2013. Alprazolam og nefazodon I et parallel-gruppe forsøg udført på 12 raske forsøgspersoner (Amchin J, Zarycranski W et al, 1998a) fandtes ved samtidig indgift af flerdosis alprazolam og nefazodon en stigning i Cmax for alprazolam på ca. 38 % (fra 29,2 til 46,8 ng/ml), stigning i AUC for alprazolam på ca. 50 % (fra 229,9 til 455,3 ng*timer/ml) samt en forlængelse af halveringstiden på ca. 51 % (fra 10,8 til 22,1 timer). Årsagen er formentlig hæmning af alprazolams omsætning i CYP3A4 i leveren. I en prospektiv undersøgelse (Kroboth PD, Folan MM et al, 1995) (parallelgruppe) fandtes en klinisk relevant potenseret effekt af nefazodon på psykomotorisk performance hos forsøgspersoner i behandling med alprazolam og nefazodon. Alprazolam og vanlafaxin I et interaktionsstudie (Amchin J, Zarycranski W et al, 1998a) omhandlende i alt 16 forsøgspersoner fandtes ingen klinisk relevant effekt af venlafaxin på farmakokinetiske eller farmakodynamiske parametre af alprazolam. Diazepam og venlafaxin I en prospektiv undersøgelse (Troy SM, Lucki I et al, 1995) udført på 18 raske forsøgspersoner konstateres efter indgift af flerdosis venlafaxin og enkelt dosis diazepam ingen klinisk signifikante ændringer i diazepams kinetik eller farmakodynamik.
Kroboth PD;Folan MM;Lush RM;Chaikin PC;Shukla UA;Barbhaiya R;Salazar DE, J Clin Psychopharmacol, 1995, 15:306-319; Coadministration of nefazodone and benzodiazepines: I. Pharmacodynamic assessment One hundred two healthy men were evaluated in one of three studies conducted to evaluate the coadministration of nefazodone, 200 mg twice daily, and three benzodiazepines: triazolam, 0.25 mg; alprazolam, 1 mg twice daily; or lorazepam, 2 mg twice daily. In the first study, psychomotor performance, memory, and sedation were assessed at 0, 0.5, 1.5, 2.5, and 9 hours after single doses of triazolam alone and again after 7 days of nefazodone. Data from 6 of 12 subjects in this study were evaluable because of a dosing error in the other 6 subjects. In the subsequent two parallel design studies, groups of 12 volunteers received 7 days of either placebo; nefazodone, 200 mg; alprazolam, 1 mg twice daily; or alprazolam plus nefazodone or, in the second study, either placebo; nefazodone; lorazepam, 2 mg twice daily; or lorazepam plus nefazodone; the studies were identical, double-dummy, double-blind designs. Psychomotor performance, memory, and sedation were assessed at 0, 1, 3, and 8 hours after the 8 a.m. dose on days 1, 3, 5, and 7 of the studies. In all studies, blood samples were also obtained at testing times so that effect/concentration comparisons could be made and so full pharmacokinetic analyses could be done for separate studies. Nefazodone had no effect on psychomotor performance, memory, or sedation relative to placebo in any study. The mean maximum observed effect (MaxOE) on psychomotor performance and sedation were increased when triazolam was given after 7 days of nefazodone (p < 0.05); also, triazolam concentration was 60% higher at this time. Alprazolam and lorazepam impaired performance on day 1 (mean MaxOE, 34 and 30%, respectively) relative to placebo and nefazodone. By day 7 of alprazolam or lorazepam, psychomotor impairment decreased, indicating the development of tolerance. Alprazolam plus nefazodone increased psychomotor impairment (MaxOE, approximately 50%) and sedation relative to alprazolam alone on days 3, 5, and 7 (p < 0.05). Higher alprazolam concentrations explained the increased impairment in the alprazolam plus nefazodone treatment group; however, it is also possible that there was a delay in the development of tolerance. There were no differences in psychomotor impairment, memory, sedation, or lorazepam concentration detected between the lorazepam alone and lorazepam plus nefazodone treatments. This is consistent with the absence of a pharmacokinetic interaction between nefazodone and lorazepam. These results indicate that if the coadministration of a benzodiazepine is required in patients receiving nefazodone therapy, clinically significant interactions would be less likely with those eliminated by conjugative metabolism such as lorazepam. In cases where a benzodiazepine eliminated by oxidative metabolism is required, a reduction in initial dosage and careful clinical evaluation for signs of psychomotor impairment may be appropriate Greene DS;Salazar DE;Dockens RC;Kroboth P;Barbhaiya RH, J Clin Psychopharmacol, 1995, 15:409-416; Coadministration of nefazodone and benzodiazepines: IV. A pharmacokinetic interaction study with lorazepam This study was conducted to determine the potential for an interaction between nefazodone (NEF), a new antidepressant, and lorazepam (LOR) after single- and multiple-dose administration in a randomized, double-blind, parallel-group, placebo-controlled study in healthy male volunteers. A total of 12 subjects per group received either placebo (PLA) twice daily, 2 mg of LOR twice daily, 200 mg of NEF twice daily, or the combination of 2 mg of LOR and 200 mg of NEF (LOR+NEF) twice daily for 7 days. Plasma samples were collected after dosing on day 1 and day 7 and before the morning dose on days 4, 5, and 6 for the determination of LOR, NEF, and NEF metabolites hydroxy (HO)-NEF, m-chlorophenylpiperazine (mCPP), and dione by validated high-performance liquid chromatography methods. Steady-state levels in plasma were reached by day 4 for LOR, NEF, HO-NEF, mCPP, and dione. Noncompartmental pharmacokinetic analysis showed that there was no effect of LOR on the single dose or steady-state pharmacokinetics of NEF, HO-NEF, or dione after coadministration. The steady-state mCPP Cmax values decreased 36% for the LOR+NEF group in comparison to that when NEF was given alone. There was no effect of NEF on the pharmacokinetics of LOR after coadministration. The absence of an interaction appears to be attributable to LOR´s metabolic clearance being dependant on conjugation rather than hydroxylation. Overall, no change in LOR or NEF dosage is necessary when the two drugs are coadministered Rolma G;Jelcic N;Gnoato F;Cecchin D;Cagnin A, Gen Hosp Psychiatry, 2013, 35:678-679; Combined duloxetine and benzodiazepine-induced visual hallucinations in prodromal dementia with Lewy bodies OBJECTIVE: We describe a patient with prodromal dementia with Lewy bodies (DLB) presenting with drug-induced visual hallucinations (VHs). CASE REPORT: A 78-year-old woman complained of daytime recurrent VHs characterized by seeing her face and arms covered in fur and viewing moustaches on her daughter's face. VHs started a few days after the beginning of a combination therapy with duloxetine and lorazepam and ceased within 24 h after their discontinuation. Nonamnestic mild cognitive impairment with profound visual perception deficits and very mild extrapyramidal signs, with abnormal brain DaTscan single photon emission tomography, were present. Three years later, cognitive and neurological follow-up assessments supported the diagnosis of DLB. CONCLUSION: Perturbation of cerebral serotonergic tone induced by duloxetine, associated with reduced attentional control due to benzodiazepine use, may be the physiopathological substrate of transient VHs in prodromal DLB Amchin J;Zarycranski W;Taylor KP;Albano D;Klockowski PM, Psychopharmacol Bull, 1998, a, 34:211-219; Effect of venlafaxine on the pharmacokinetics of alprazolam Potential pharmacokinetic effects of venlafaxine on alprazolam, a substrate of the cytochrome pigment 450 (CYP) isoenzyme CYP3A4, were investigated in 16 healthy volunteers. A single 2-mg oral dose of alprazolam was combined with steady-state levels of venlafaxine administered orally at 75 mg twice daily. The levels of alprazolam in plasma and of alprazolam, alpha-hydroxyalprazolam, and 4-hydroxyalprazolam in urine were determined. Steady-state venlafaxine and O-desmethylvenlafaxine concentrations in plasma were reached before venlafaxine was coadministered with alprazolam. Coadministering venlafaxine increased the apparent oral clearance and volume of distribution of alprazolam by 36 percent and 9 percent, respectively, and decreased the alprazolam area under the concentration-time curve and half-life by 29 percent and 21 percent, respectively. There were small but statistically significant increases in mean baseline scores for the digit-symbol substitution and symbol copying tests, probably reflecting a time-dependent learning effect. The maximum score decrease from baseline for these two tests also increased, possibly representing an additive effect of alprazolam and venlafaxine. Overall, venlafaxine did not inhibit the CYP3A4-mediated metabolism of alprazolam in vivo, which corroborates other in vitro and in vivo data showing a lack of CYP3A4 inhibition with venlafaxine Troy SM;Lucki I;Peirgies AA;Parker VD;Klockowski PM;Chiang ST, J Clin Pharmacol, 1995, 35:410-419; Pharmacokinetic and pharmacodynamic evaluation of the potential drug interaction between venlafaxine and diazepam To assess possible pharmacokinetic and pharmacodynamic interactions between the antidepressant venlafaxine and diazepam, a randomized, two-period, crossover study was conducted in 18 men. Multiple-dose venlafaxine (50 mg every 8 hours) or placebo (double-blind) was given for 10 days; on day 4 a single placebo dose (same appearance as diazepam capsule, single-blind) was given; and on day 5 a single dose of diazepam (10 mg) was given. Pharmacokinetic data indicated that diazepam had no significant effect on venlafaxine or O-desmethylvenlafaxine disposition. Diazepam pharmacokinetics were minimally changed in the presence of venlafaxine. Diazepam oral clearance (CL/f) increased slightly (24 +/- 8 versus 26 +/- 6 mL/h/kg; P = .007), volume of distribution (Vz/f) increased (0.85 +/- 0.28 versus 0.99 +/- 0.34 L/kg; P = .02), and AUC decreased (5973 +/- 2304 versus 5008 +/- 1354 ng.h/mL; P = .02). Venlafaxine did not alter desmethyldiazepam pharmacokinetics. Pharmacodynamic data showed a statistically significant diazepam-venlafaxine interaction for only one of the eight psychometric tests given. Critical flicker fusion slightly decreased (P = .01) between placebo-diazepam (37.85 +/- 3.28 Hz) and venlafaxine-diazepam (37.09 +/- 4.13 Hz) treatments. The observed pharmacokinetic and pharmacodynamic interactions between diazepam and venlafaxine were small and probably clinically insignificant
|
|
|
|
|
|
|