|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
1. Indholdsstof sertralin |


 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for moclobemid og sertralin |
 |

Efter seponering af en reversibel MAO-hæmmer kan sertralinbehandling initieres efter en periode på mindst 14 dage. Det anbefales, at behandling med en reversibel MAO-hæmmer tidligst indledes 7 dage efter seponering af sertralin
Kombinationsbehandling med moclobemid og sertralin er kontraindiceret, jf. produktresumé og litteraturgennemgang.
udtalt
dokumenteret
antidepressiva, reversible selektive MAO-hæmmere moclobemid antidepressiva, SSRI citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin, sertralin
På baggrund af virkningsmekanismer og kausistiske meddelelser vurderes at, samtidig administration af moclobemid SSRI-præparater i et ukendt omfang kan medføre udvikling af serotonergt syndrom. På grund af den generelt lange halveringstid for SSRI-præparater anbefales der en udvaskningsperiode på 4-5 halveringstider ved skift fra SSRI til moclobemid. Dermed bør de nævnte midler seponeres 2 uger (fluoxetin dog 5 uger) før påbegyndelse af behandling med moclobemid. Behandling med SSRI kan med forsigtighed påbegyndes 1 døgn efter seponering af moclobemid. Når der skiftes til moclobemid bør dosis ikke overstige 300 mg daglig i den første uge. Der er ikke lokaliseret yderligere undersøgelser/kasuistikker, der beskriver interaktion mellem moclobemid og escitalopram, fluvoxamin eller sertralin.
Litteraturgennemgang - Vis
Moclobemid og SSRI (citalopram/fluoxetin/paroxetin) Muligt serotonergt syndrom har været meddelt på kausistisk basis for interaktion (ved terapeutiske doser) mellem hhv.; moclobemid--citalopram hos 1 person, Guma M, Clemente F et al, 1999; moclobemid--fluoxetin hos 2 personer Benazzi F, 1996 og Bonnet U, 2003, moclobemid--paroxetin hos 2 patienter, Graudins A, Stearman A et al, 1998. I de to kasuistikker som omhandlende fluoxetin, udviklede patienterne muligt serotonergt syndrom ved at moclobemid blev startet for hurtigt efter seponering af fluoxetin - se endvidere klasseeffekt.
Moclobemid og sertralin: Ifølge SmPC for Zoloft må sertralin ikke anvendes samtidig med en reversibel og selektiv MAO-hæmmer, som fx moclobemid, på grund af risiko for serotoninsyndrom. Efter seponering af en reversibel MAO-hæmmer kan sertralinbehandling initieres efter en periode på mindst 14 dage. Det anbefales, at behandling med en reversibel MAO-hæmmer tidligst indledes 7 dage efter seponering af sertralin. SmPC for Zoloft, 2023
Moclobemid og SSRI ved overdoser Isbister GK et al, 2003; (PMID:12968990) en case-serie med 106 moclobemid-overdoser. Af 21 cases hvor moclobomid var indtaget i kombination med andre serotonerge midler, udviklet 11 serotonergt syndrom, i modsætning til kun 1 ud af 33 cases der moclobemid var indtaget alene. I 5 af de 11 cases med serotonergt syndrom var det et SSRI indtaget samtidig med moclobemid. Derudover findes adskillige kasuistikker om muligt serotonergt syndrom efter indtagelse af overdoser af både moclobemid og ét SSRI, men overdoseringerne samt delvis mangelfulde anamnestiske/kliniske oplysninger vanskeliggør vurdering af interaktionernes kasualitet; Cassens S, Nickel EA et al, 2006b; Dams R, Benijts TH et al, 2001; Neuvonen PJ, Pohjola-Sintonen S et al, 1993; Wu ML og Deng JF, 2009; Chambost M, Liron L et al, 2000; Hojer J, Personne M et al, 2002; Graudins A, Stearman A et al, 1998; Singer PP og Jones GR, 1997; Brainerd SM og LaMonica EL, 1975; Robert P, Senard JM et al, 1996; Rogde S, Hilberg T et al, 1999. Moclobemid og SSRI (farmako-kinetiske og/eller -dynamiske studier) Wallnöfer et al, 1995 ;(INGET PMID:Wallnöfer, A., Guentert, T. W., Eckernäs, S. A. and Dingemanse, J. (1995), Moclobemide and fluvoxamine co-administration: A prospective study in healty volunteers to investigate the potential development of the ‘serotonin syndrome’. Hum. Psychopharmacol. Clin. Exp., 10: 25–31. doi: 10.1002/hup.470100105) undersøgte 13 raske, frivillige forsøgspersoner hvor steady-state plasmakoncentrationerne af fluvoxamin forblev uændret ved samtidig 4 dages moclobemide administration sammenlignet med 9 personer i placebogruppen. Det forekom ingen alvorlige bivirkninger, men antallet af bivirkninger som svimmelhed, træthed og hovedpine, var hyppigere i gruppen hvor fluvoxamin blev tillagt moblobemid end i gruppen som fik tillagt placebo. Joffe RT og Bakish D, 1994 har i et åbent studie vurderet effekt og sikkerhed af SSRI i kombination med moclobemid hos 11 patienter. Over en periode på fem uger fik patienterne moclobemid i doser på 150-800 mg/dag sammen med enten sertralin (N=5) i doser på 25-200 mg/dag eller fluvoxamin (N=6) i doser på 50-200 mg/dag. Kombinationsbehandlingen blev tolereret godt med søvnløshed som hyppigste bivirkning (hos 5 ud af 11) og med en markant eller komplet terapeutisk effekt hos 8 ud af 11. Dingemanse J, 1993 undersøgte 18 raske, frivillige forsøgspersoner hvor alle blev givet fluoxetin (20-40 mg/dag) i 23 dage og når de opnåede steady-state blev de randomiseret i 2:1 ratio til hhv. enten tillæg af moclobemid (stigende op til 600 mg/dag) eller placebo. Hverken plasmaværdier af fluoxetin eller norfluoxetin blev påvirket af multiple doser med moclobemid sammenlignet placebo. Kombinationsbehandlingen var ikke forbundet med udviklingen af serotonergt syndrom Hawley CJ, Quick SJ et al, 1996 undersøgte 50 svært deprimerede patienter med tillæg af moclobemid til enten paroxetin eller fluoxetin (20mg/dag) over 6 uger i et åbent studie for at vurdere tolerabilitet. Det blev registreret 188 bivirkninger (søvnløshed, svimmelhed, hovedpine, kvalme, mundtørhed og myoklonier) og mange oplevedes som kraftige. De ukontrollerede data kunne tyde på en farmakodynamisk interaktion mellem moclobemid og SSRI. Supplerende litteratur: Lippman SB og Nash K, 1990; Sternbach H, 1991b; Bonnet U, 2003
Chambost M;Liron L;Peillon D;Combe C, Can J Anaesth, 2000, 47:246-250; [Serotonin syndrome during fluoxetine poisoning in a patient taking moclobemide] PURPOSE: To present a case of delayed serotonin syndome (SS), a less well-known adverse effect of fluoxetine intoxication. CLINICAL PRESENTATION: A 21-yr-old woman was admitted following voluntary intoxication with fluoxetine and benzodiazepines. At the time of admission, she was slightly drowsy and hypotonic but, eight hours later, she developed severe hypertonic coma despite blood concentrations of fluoxetine within the therapeutic range. Repeated toxicological analyses revealed the presence of moclobemide at non-measurable concentrations, suggesting earlier ingestion of this monoamine oxydase inhibitor. Having excluded all other likely causes of the neurological syndrome observed, a SS was postulated. Treatment was symptomatic with mechanical ventilation, sedation with thiopental and fentanyl, and neuromuscular block with pancuronium bromide. The patient recovered spontaneously 20 hr later. CONCLUSION: Physicians managing patients presenting with fluoxetine intoxication must be aware of the potential risk of SS. Treatment is symptomatic, but SS may be severe and require vital support in the intensive care environment. Review of published reports does not allow the authors to recommend a specific anesthetic management  Robert P;Senard JM;Fabre M;Cabot C;Cathala B, Ann Fr Anesth Reanim, 1996, 15:663-665; [Serotonin syndrome in acute poisoning with antidepressive agents] We report a case of severe serotonin syndrome after self-poisoning with two antidepressant drugs, paroxetine (a selective inhibitor of serotonin reuptake) and moclobemide (a reversible inhibitor of MAO-A). The serotonin syndrome is characterized by neuromuscular, behavioural, and autonomic changes. It occurs with the use of drugs able to increase serotonergic transmission in brain by acting on biosynthesis, reuptake, catabolism or release of serotonin. Treatment is symptomatic. The incidence of severe cases seems to have increased, probably due to the use of new antidepressant 'specific' inhibitors of the serotonin reuptake Hojer J;Personne M;Skagius AS;Hansson O, Tidsskr Nor Laegeforen, 2002, 122:1660-1663; [Serotonin syndrome--several cases of this often overlooked diagnosis] During the recent decade an increasing number of inquiries concerning cases of overdoses exhibiting typical signs of the serotonin syndrome have been recorded at the Swedish Poisons Information Centre. Four of these cases are presented together with a review of the literature. All patients had overdosed moclobemide and in one case this was the only drug taken. The other patients had ingested moclobemide together with citalopram (2 cases) and clomipramine (1 case). Moreover, other serotoninergic pharmaceuticals as sertraline and sumatriptan were simultaneously ingested in one case and buspirone in another. Three of the cases had hyperthermia, > 40 degrees C and the same number showed pronounced muscle rigidity, coma and mydriasis. Other severe signs and symptoms upon admission included positive Babinski and trismus in two cases each and seizures in one. All patients received mechanical ventilation. Two were treated with dantrolene sodium and one of them was given cyproheptadine as well. One patient received cyproheptadine treatment alone and another prolonged muscle relaxation. Three patients had a typical short clinical course, whereas one patient developed rhabdomyolysis, DIC and arrhythmias. All patients fully recovered  Guma M;Clemente F;Segura A;Costa J, Med Clin (Barc ), 1999, 113:677-678; [The serotoninergic syndrome: moclobemide and citalopram] Brainerd SM;LaMonica EL, Nurs Forum, 1975, 14:188-193; A creative approach to individualized nursing care Dams R;Benijts TH;Lambert WE;Van Bocxlaer JF;Van Varenbergh D;Van Peteghem C;De Leenheer AP, J Anal Toxicol, 2001, 25:147-151; A fatal case of serotonin syndrome after combined moclobemide-citalopram intoxication We present a case involving a fatality due to the combined ingestion of two different types of antidepressants. A 41-year-old Caucasian male, with a history of depression and suicide attempts, was found deceased at home. Multiple containers of medication, the MAO-inhibitor moclobemide (Aurorix), the SSRI citalopram (Cipramil), and the benzodiazepine lormetazepam (Noctamid) as active substance, as well as a bottle of whiskey were present at the scene. The autopsy findings were unremarkable, but systematic toxicological analysis (EMIT, radioimmunoassay, high-performance liquid chromatography-diode-array detection [HPLC-DAD], gas chromatography-nitrogen-phosphorus detection, and gas chromatography-mass spectrometry) revealed the following: ethanol (0.23 g/L blood, 0.67 g/L urine), lormetazepam (1.65 microg/mL urine), cotinine (0.63 microg/mL blood, 5.08 microg/mL urine), caffeine (1.20 microg/mL urine), moclobemide (and metabolites), and citalopram (and metabolite). There upon, we developed a new liquid chromatographic separation with optimized DAD, preceded by an automated solid-phase extraction, for the quantitation of the previously mentioned antidepressive drugs. The results obtained for blood and urine, respectively, were as follows: Ro 12-5637 (moclobemide N´-oxide) not detected and 424 microg/mL; Ro 12-8095 (3-keto-moclobemide) 2.26 microg/mL and 49.7 microg/mL; moclobemide 5.62 microg/mL and 204 microg/mL; desmethylcitalopram 0.42 microg/mL and 1.22 microg/mL; and citalopram 4.47 microg/mL and 19.7 microg/mL. The cause of death was attributed to the synergistic toxicity of moclobemide and citalopram, both antidepressants, which, by intentional or accidental combined ingestion, can produce a potentially lethal hyperserotoninergic state. Based on the history of the case and pharmacology of the drugs involved, the forensic pathologists ruled that the cause of death was multiple drug intoxication, resulting in a fatal ´serotonin syndrome,´ and that the manner of death was suicide  Singer PP;Jones GR, J Anal Toxicol, 1997, 21:518-520; An uncommon fatality due to moclobemide and paroxetine A young man was found shivering and incoherent at home. He was placed in bed and was observed having seizures some time later. About four hours after he was initially found, he suffered a full cardiac arrest. Paramedics found his jaw unusually stiff and were unable to open his mouth in order to intubate him. Resuscitation attempts were unsuccessful. The autopsy findings were unremarkable, but toxicology testing revealed the following: moclobemide (subclavian blood, 18.5 mg/L; liver, 28.5 mg/kg; gastric contents, 77 mg/69 g) and paroxetine (subclavian blood, 1.58 mg/L; liver, 15.3 mg/kg; gastric contents, 0.7 mg/69 g). The cause of death was attributed to the combined toxicity of moclobemide and paroxetine. Deaths attributed primarily to these drugs are extremely rare because both are considerably less toxic than older monoamine oxidase and tricyclic antidepressant drugs. Based on the history of the case and pharmacology of the drugs involved, the most likely mechanism of death was severe 'serotonin syndrome' resulting from the overdose  Dingemanse J, Int Clin Psychopharmacol, 1993, 7:167-180; An update of recent moclobemide interaction data The classical monoamine oxidase inhibitors (MAOIs) are believed to have serious risks because of interactions with other drugs and foodstuffs, although not with a sound scientific basis in all cases. However, moclobemide, a selective reversible inhibitor of MAO-A, has a low propensity for producing drug interactions. Interaction studies have been carried out in healthy volunteers in an attempt to answer some relevant practical questions related to therapy with moclobemide. In combination with therapeutic doses of either fluvoxamine or fluoxetine, moclobemide did not provide any indication of a serotoninergic syndrome, so that no wash-out period is needed when switching from a selective serotonin re-uptake inhibitor to moclobemide or vice versa. Since concomitant treatment with moclobemide and selegiline had a supra-additive effect on the sensitivity to intravenously administered tyramine, that combination therapy should only be considered when accompanied by dietary restrictions. Concomitant treatment with moclobemide and levodopa/benserazide, however, was well tolerated. When oral ephedrine was added to steady-state moclobemide treatment, the cardiovascular effects of the former were increased to about the same extent as for oral tyramine, i.e. a potentiation of 2-4  Joffe RT;Bakish D, J Clin Psychiatry, 1994, 55:24-25; Combined SSRI-moclobemide treatment of psychiatric illness BACKGROUND: To determine the efficacy and safety of a serotonin selective reuptake inhibitor (SSRI) combined with moclobemide in the treatment of 11 patients with various DSM-III-R diagnoses. METHOD: Subjects received moclobemide in doses of 150 to 800 mg/day together with sertraline (N = 5) in doses of 25 to 200 mg/day or fluvoxamine (N = 6) in doses of 50 to 200 mg/day. Patients were carefully monitored for side effects and for clinical response at the end of the trial, which lasted a minimum of 5 weeks. RESULTS: The combination was tolerated extremely well. Insomnia was the most common side effect, occurring in 5 of 11 subjects. A marked or complete therapeutic response was noted in 8 of 11 subjects. CONCLUSION: This open clinical trial suggests that combined SSRI-moclobemide treatment appears to be safe and well tolerated. It may also have therapeutic effects in treatment-refractory patients  Cassens S;Nickel EA;Quintel M;Neumann P, Anaesthesist, 2006, b, 55:1189-1196; Das Serotoninsyndrom. Todlicher Verlauf einer Intoxikation mit Citalopram und Moclobemid. [The serotonin syndrome. Fatal course of intoxication with citalopram and moclobemide] The serotonin syndrome is caused by a drug-induced increase of the intrasynaptic serotonin concentration. Milder forms of the syndrome may be difficult to diagnose because of the variability of symptoms. Severe forms often rapidly turn into a life-threatening situation, therefore the serotonin syndrome may be a challenge for physicians. We describe the pathophysiology and therapeutic options of the serotonin syndrome and report about a 42-year-old female patient who ingested large amounts of moclobemide, a monoamine oxidase inhibitor, and citalopram, a selective serotonin reuptake inhibitor, for attempted suicide. Within a few hours the patient developed a lethal serotonin syndrome although ICU therapy was initiated immediately Rogde S;Hilberg T;Teige B, Forensic Sci Int, 1999, 100:109-116; Fatal combined intoxication with new antidepressants. Human cases and an experimental study of postmortem moclobemide redistribution Three cases are presented in which death was caused by suicidal intoxication with moclobemide in combination with a selective serotonin reuptake inhibitor. Both antidepressant drug types are considered to be relatively safe with regard to lethal overdose. However, the combination may cause the serotonin syndrome, a condition with a high mortality rate. In one of the cases, there was clinical information consistent with the serotonin syndrome, in the two other cases, there was no information of the clinical course. Postmortem redistribution of the selective monoamine oxidase inhibitor moclobemide was investigated in a rat model. Postmortem concentrations in blood from the vena cava and the heart were found to be in good accordance with antemortem concentrations. Postmortem concentrations in vitreous humour and various tissues were also measured. The apparent volume of distribution was calculated to be 0.95 +/- 0.10 l/kg, which is in the same range as that reported in man  Neuvonen PJ;Pohjola-Sintonen S;Tacke U;Vuori E, Lancet, 1993, 342:1419; Five fatal cases of serotonin syndrome after moclobemide-citalopram or moclobemide-clomipramine overdoses Five fatal cases of serotonin syndrome after moclobemide-citalopram or moclobemide-clomipramine overdoses Bonnet U, CNS Drug Rev, 2003, 9:97-140; Moclobemide: therapeutic use and clinical studies Moclobemide is a reversible inhibitor of monoamine-oxidase-A (RIMA) and has been extensively evaluated in the treatment of a wide spectrum of depressive disorders and less extensively studied in anxiety disorders. Nearly all meta-analyses and most comparative studies indicated that in the acute management of depression this drug is more efficacious than placebo and as efficacious as tricyclic (or some heterocyclic) antidepressants or selective serotonin reuptake inhibitors (SSRIs). There is a growing evidence that moclobemide is not inferior to other antidepressants in the treatment of subtypes of depression, such as dysthymia, endogenous (unipolar and bipolar), reactive, atypical, agitated, and retarded depression as with other antidepressants limited evidence suggests that moclobemide has consistent long-term efficacy. However, more controlled studies addressing this issue are needed. For patients with bipolar depression the risk of developing mania seems to be not higher with moclobemide than with other antidepressants. The effective therapeutic dose range for moclobemide in most acute phase trials was 300 to 600 mg, divided in 2 to 3 doses. While one controlled trial and one long-term open-label study found moclobemide to be efficacious in social phobia, three controlled trials subsequently revealed either no effect or less robust effects with the tendency of higher doses (  Lippman SB;Nash K, Drug Saf, 1990, 5:195-204; Monoamine oxidase inhibitor update. Potential adverse food and drug interactions Monoamine oxidase inhibitors (MAOIs) are medicines with potential for therapeutic gains, but they may also have adverse consequences. The risk: benefit ratio is assessed and, in appropriately selected cases, efficacy should outweigh disadvantages. Hypotension is the most prominent side-effect; yet the primary concern in the MAOI-treated person is to prevent co-exposure to substances with indirectly-acting sympathomimetic properties. Such co-utilisations from certain foods or drugs can result in dangerous hypertensive and hyperpyretic crises. A responsible individual should be involved in the administration of these drugs. The patient and family must fully understand the self-discretionary diet avoidance rules, which stress abstinence from high-tyramine foods. Drug prohibitions also emphasise elimination of indirect action sympathomimetics, but all pharmaceutical applications are always strictly controlled by the well informed physician who prescribes MAOIs. Treatment of the hypertensive crisis is urgent and includes alpha-blockade. Overdoses require supportive therapies and may necessitate acidification of the urine  Hawley CJ;Quick SJ;Ratnam S;Pattinson HA;McPhee S, Int Clin Psychopharmacol, 1996, 11:187-191; Safety and tolerability of combined treatment with moclobemide and SSRIs: a systematic study of 50 patients Fifty major depressed patients, resistant to multiple pharmacotherapies, were treated by the addition of moclobemide (up to 600 mg/day) to paroxetine or fluoxetine (20 mg/day) for 6 weeks in an open study to assess tolerability. There were 188 adverse events: insomnia, dizziness, headache, nausea, dry mouth and myoclonic jerks were the most common. Many events were rated as severe. The high rate of adverse events suggest that there are clinically significant pharmacodynamic interactions between moclobemide and SSRIs. However the uncontrolled data on effectiveness is encouraging and the combination deserves further consideration as a strategy for treating intractable depression Benazzi F, Pharmacopsychiatry, 1996, 29:162; Serotonin syndrome with moclobemide-fluoxetine combination Serotonin syndrome with moclobemide-fluoxetine combination Wu ML;Deng JF, J Chin Med Assoc , 2009, 72:446-449; Serotonin toxicity caused by moclobemide too soon after paroxetine-selegiline Serotonin toxicity is an iatrogenic complication of serotonergic drug therapy. It is due to an overstimulation of central and peripheral serotonin receptors that lead to neuromuscular, mental and autonomic changes. Moclobemide is a reversible inhibitor of monoamine oxidase (MAO)-A, selegiline is an irreversible selective inhibitor of MAO-B, and paroxetine is a selective serotonin reuptake inhibitor. Combined use of these agents is known to cause serotonin toxicity. A 53-year-old woman had been treated with paroxetine and selegiline. After moclobemide was prescribed in place of paroxetine without a washout period, she quickly developed confusion, agitation, ataxia, diaphoresis, tremor, mydriasis, ocular clonus, hyperreflexia, tachycardia, moderately elevated blood pressure and high fever, symptoms that were consistent with serotonin toxicity. Discontinuation of the drugs, hydration and supportive care were followed by remarkable improvement of baseline status within 3 days. This case demonstrates that serotonin toxicity may occur even with small doses of paroxetine, selegiline and moclobemide in combination. Physicians managing patients with depression must be aware of the potential for serotonin toxicity and should be able to recognize and treat or, ideally, anticipate and avoid this pharmacodynamically-mediated interaction that may occur between prescribed drugs  Sternbach H, Am J Psychiatry, 1991, b, 148:705-713; The serotonin syndrome OBJECTIVE AND METHOD: A review of the literature on the serotonin syndrome in animals and human beings was conducted, and 12 reports of 38 cases in human patients were then analyzed to determine the most frequently reported clinical features and drug interactions, as well as the incidence, treatment, and outcome of this syndrome. FINDINGS: The serotonin syndrome is most commonly the result of the interaction between serotonergic agents and monoamine oxidase inhibitors. The most frequent clinical features are changes in mental status, restlessness, myoclonus, hyperreflexia, diaphoresis, shivering, and tremor. The presumed pathophysiological mechanism involves brainstem and spinal cord activation of the 1A form of serotonin (5-hydroxytryptamine, or 5-HT) receptor. The incidence of the syndrome is not known. Both sexes have been affected, and patients' ages have ranged from 20 to 68 years. Discontinuation of the suspected serotonergic agent and institution of supportive measures are the primary treatment, although 5-HT receptor antagonists may also play a role. Once treatment is instituted, the syndrome typically resolves within 24 hours, but confusion can last for days, and death has been reported. CONCLUSIONS: The serotonin syndrome is a toxic condition requiring heightened clinical awareness for prevention, recognition, and prompt treatment. Further work is needed to establish the diagnostic criteria, incidence, and predisposing factors, to identify the role of 5-HT antagonists in treatment, and to differentiate the syndrome from neuroleptic malignant syndrome  Graudins A;Stearman A;Chan B, J Emerg Med, 1998, 16:615-619; Treatment of the serotonin syndrome with cyproheptadine The serotonin syndrome is the result of excess stimulation of central nervous 5-hydroxytryptamine (5HT)-1a and 5HT-2 receptors. The diagnosis requires a history of exposure to agents active at serotonin receptors and the presence of alterations in mental status, autonomic instability, and neuromuscular abnormalities such as tremor, hyperreflexia, or myoclonus. In this descriptive case series, five cases of serotonin syndrome are reported. All patients gave a history of recent exposure to one or more serotonergic medications, including moclobemide, paroxetine, sertraline, and venlafaxine, with clinical evidence of serotonin syndrome. All patients were administered cyproheptadine (4-8 mg orally) for serotonergic signs. Three had complete resolution of signs within 2 h of administration. Another two had a residual tremor or hyperreflexia following the first dose, which resolved following a repeat dose. There were no adverse outcomes from cyproheptadine use. The role of specific serotonin receptor antagonists such as cyproheptadine in the treatment of the serotonin syndrome remains to be delineated. Its use should be considered an adjunct to supportive care. Currently, it is unknown whether cyproheptadine modifies patient outcome  SmPC for Zoloft, Produktresume, 2023; Upjohn EESV https://produktresume.dk/AppBuilder/logging_redirect/https%253A%252F%252Fspcweb.produktresume.dk%252FSPCREPL%252FHuman%252FZ%252FZoloft%252C%252520filmovertrukne%252520tabletter%25252025%252520mg%252C%25252050%252520mg%252520og%252520100%252520mg.doc?button=search&entity_id=cf82d3ba4654f8df4d7beacdcb3cb81f&entity_title=Zoloft%2C+filmovertrukne+tabletter+25+mg%2C+50+mg+og+100+mg.doc&entity_type=productresume&q=sertralin&rank=6&type=&utf8=%E2%9C%93

|
 |
|
|
|
|
|