|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
1. Indholdsstof sertralin |


 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for sertralin og sumatriptan |
 |

Den behandlende læge skal være opmærksom på muligheden for serotonin syndrom som dog er ekstremt sjældent.
På kasuistisk basis har været meddelt serotonin syndrom som en mulig farmakodynamisk interaktion, men serielle observationer har ikke kunnet påvise dette fænomen.
mulig
begrænset dokumenteret
antidepressiva, SSRI citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin, sertralin selektive 5HT(1)-receptor-agonister almotriptan, eletriptan, frovatriptan, naratriptan, rizatriptan, sumatriptan, testosteron, zolmitriptan
Der er ikke fundet klinisk betydende farmakokinetiske interaktioner mellem almotriptan og fluoxetin, rizatriptan og paroxetin eller zolmitriptan og fluoxetin. Fluvoxamin øger AUC og Cmax af frovatriptan med henholdsvist omkrin 28-41% og 27-49 %. Metabolismen af triptanerne varierer og er kun i et meget begrænset omfang omfattet af P450 systemet. Der synes ikke at være potentiale for klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner mellem SSRI og triptaner.
Det serotonerge syndrom som følge af samtidig behandling med et SSRI og et triptan er en meget sjælden hændelse. I en grundig gennemgang af FDA indberettede cases fandtes 10 plausible velbeskrevede cases med en høj grad af kausalitet. I samme periode estimeres det, at omkring 1.000.000 har været eksponeret. Der er i ikke lokaliseret yderligere litteratur omhandlende interaktioner mellem antidepressiva, SSRIs og triptaner.
Litteraturgennemgang - Vis
Almotriptan og fluoxetin Ved undersøgelse af en mulig interaktion mellem almotriptan og fluoxetin fandtes i et studie af 14 raske forsøgspersoner en 18 % øgning i plasmakoncentrationen af almotriptan, medens de øvrige farmakokinetiske parametre ikke påvirkedes, Fleishaker JC, Ryan KK et al, 2001. Frovatriptan og fluvoxamin I et interaktionsstudie (kun publiceret som et abstract Wade A 2001 cephalalgia 2001;21:427) blandt 24 raske frivillige efter en enkeltdosisadministration af 2,5 mg frovatriptan, steg AUC og Cmax med henholdsvist 28-41% og 27-49 %, under samtidig administration af 100 mg fluvoxamin. Ingen bivirkninger er beskrevet i abstractet. Rizatriptan og paroxetin I et interaktionsstudie mellem rizatriptan og paroxetin fandtes ingen farmakokinetiske eller farmakodynamiske interaktioner blandt 12 raske forsøgspersoner, Goldberg MR, Lowry RC et al, 1999. Zolmitriptan og fluoxetin I et interaktionsstudie mellem zolmitriptan og fluoxetin fandtes ingen påvirkning af zolmitriptans farmakokinetik blandt 16 raske forsøgspersoner, Smith DA, Cleary EW et al, 1998. Sumatriptan og paroxetin I et interaktionsstude med 11 raske frivillige fandtes ingen effekt af 20 mg paroxetin på koncentrationen af sumatriptan eller bivirkninger, Wing Y-K 1996 PMID: 8739554. Serotonergt syndrom og samtidig behandling med SSRI og triptaner På kasuistisk basis har der været meddelt serotonin syndrom som en mulig farmakodynamisk interaktion mellem fluoxetin, sertralin, paroxetin og sumatriptan; rizatriptan og citalopram; zolmitriptan og paroxetin, men der er også serielle observationer, som ikke har kunnet påvise dette fænomen, Gardner DM og Lynd LD, 1998; Blier P og Bergeron R, 1995; Szabo CP, 1995; Joffe RT og Sokolov ST, 1997; Hendrix Y og van Zagten MS, 2005; Shiparo RE 2007 PMID: 17300366, Tepper S, Allen C et al, 2003. I en meget grundig gennemgang af de til FDA rapporterede mulige bivirkninger konkluderes det, at blot 10 ud af 40 mulige indberettede tilfæde er i overensstemmelse med de såkaldte Sternbach kriterier for diagnostik af serotonin syndromet. I denne periode som indberetningen dækker, skønnes det, at omkring 1.000.000 amerikanere har været i behandling samtidigt med et SSRI (eller SNRI) og et triptan i mindst en måned, Ewans RW 2010 PMID: 20618823.
Joffe RT;Sokolov ST, Acta Psychiatr Scand, 1997, 95:551-552; Co-administration of fluoxetine and sumatriptan: the Canadian experience Major depression and migraine are commonly comorbid. Therefore, there is considerable opportunity for serotonin reuptake inhibitors, which are commonly prescribed for the treatment of depression, to be used at the same time as sumatriptan, an anti-migraine treatment. As both of these drugs increase serotonin transmission, the potential for drug interaction is considerable. Adverse event reports were obtained from the post-marketing surveillance of fluoxetine in Canada. Of 22 adverse event reports obtained six showed varying degrees of evidence of a drug interaction between fluoxetine and sumatriptan, suggesting that this combination is not entirely free of side-effects and should be used with caution when indicated Tepper S;Allen C;Sanders D;Greene A;Boccuzzi S, Headache, 2003, 43:44-48; Coprescription of triptans with potentially interacting medications: a cohort study involving 240,268 patients BACKGROUND: Little information exists about the actual prescription of triptans within large, geographically diverse populations, in terms of demographic characteristics and co-prescriptions with other medications with potential interactions. OBJECTIVES: To investigate the demographic characteristics associated with triptan use, and examine the rate of co-prescription of triptans with specified pharmacologic agents with the potential for drug interactions. METHODS: This study examined the rate of co-prescription of triptans available in the US up to May 2001 (sumatriptan, naratriptan, rizatriptan, and zolmitriptan) with specified agents with potential for drug interactions. A cohort of 240,268 patients receiving pharmacy benefits from Merck-Medco (N = 65 + M) was followed over a one-year period. This analysis included patients who received at least two triptan prescriptions during the study (6/00-5/01). Ninety-one percent of the cohort remained on the same triptan during the study period. 'Co-prescription' was defined as any fill for a medication that was contraindicated or could potentially adversely interact with a triptan, obtained between and during the first and last triptan fills throughout the study period. RESULTS: Mean patient age was 43 (SD +/- 11.6) and 82% were female. Twenty-one percent were co-prescribed selective serotonin reuptake inhibitors, reflecting the considerable co-morbidity of migraine and depression. Patients taking triptans were almost never co-prescribed monoamine oxidase inhibitors (0.02%), and co-prescription of ergots was also low (1.45%). Less than one percent (0.45%) received cimetidine while taking zolmitriptan, while 2.7% of patients taking rizatriptan 10 mg also took propranolol. While agents unavailable in the U.S. were not evaluated in this cohort, six percent of patients were treated with potent CYP 3A4 inhibitors, which would not be expected to cause any problems with the triptans in the survey. However, such agents are specifically contraindicated for use with one triptan (eletriptan), recently launched in the EU, suggesting that continued vigilance will be necessary to avoid coprescription of medicines with the potential for producing adverse side effects. CONCLUSIONS: Triptan use mirrors migraine demographics. The frequency of co-prescription of triptans with SSRIs is about 20%. Continued vigilance will be necessary to avoid co-prescription of medicines with the potential for producing adverse drug events  Fleishaker JC;Ryan KK;Carel BJ;Azie NE, J Clin Pharmacol, 2001, 41:217-223; Evaluation of the potential pharmacokinetic interaction between almotriptan and fluoxetine in healthy volunteers This study was designed to assess the pharmacokinetics of almotriptan, a 5HT1B/1D agonist used to treat migraine attacks, when administered in the presence and absence of fluoxetine. Healthy male (n = 3) and female (n = 11) volunteers received (1) 60 mg fluoxetine daily for 8 days and 12.5 mg almotriptan on Day 8 and (2) 12.5 mg almotriptan on Day 8, according to a two-way crossover design. Plasma and urinary almotriptan concentrations were measured by HPLC methods. Treatment effects on pharmacokinetic parameters were assessed by analysis of variance. Mean almotriptan Cmax was significantly higher following combination treatment with fluoxetine (52.5 +/- 11.9 ng/ml vs. 44.3 +/- 10.9 ng/ml, p = 0.023). Mean AUC0-infinity was not significantly affected by fluoxetine coadministration (353 +/- 55.7 ng.h/ml vs. 333 +/- 33.6 ng.h/ml, p = 0.059). Confidence interval analysis (90%) of log-transformed pharmacokinetic parameters showed that the confidence interval for AUC0-infinity was within the 80% to 125% limit for equivalence, but Cmax was not (90% CI 106%-134% of the reference mean). Adverse events were mild to moderate in intensity, and no clinically significant treatment effects on vital signs or ECGs were observed. The results show that fluoxetine has only a modest effect on almotriptan Cmax. Concomitant administration of the two drugs is well tolerated, and no adjustment of the almotriptan dose is warranted  Szabo CP, J Clin Psychiatry, 1995, 56:37-38; Fluoxetine and sumatriptan: possibly a counterproductive combination Fluoxetine and sumatriptan: possibly a counterproductive combination Hendrix Y;van Zagten MS, Ned Tijdschr Geneeskd, 2005, 149:888-890; Het serotoninesyndroom bij gelijktijdig gebruik van paroxetine en sumatriptan. [Serotonin syndrome as a result of concomitant use of paroxetine and sumatriptan] A 65-year-old woman was referred with confusion, strange behaviour, sinus tachycardia, hypertension and hyperthermia. She had been taking sumatriptan and paroxetine and recovered completely after discontinuation of these agents. The diagnosis was 'serotonin syndrome', a result of overstimulation of 5-HT(1A) receptors in the raphe nuclei of the brainstem. It is a complication of the use of serotonergic agents and is associated with the rapid onset of mental, autonomic and neurological symptoms. Treatment consists of discontinuation of the suspected medication and, in severe cases, providing symptomatic relief. Given the frequent prescription of (combinations of) serotonergic agents, one should be aware of this complication Goldberg MR;Lowry RC;Musson DG;Birk KL;Fisher A;De Puy ME;Shadle CR, J Clin Pharmacol, 1999, 39:192-199; Lack of pharmacokinetic and pharmacodynamic interaction between rizatriptan and paroxetine Rizatriptan is a potent, oral 5-HT(1B/1D) agonist with a rapid onset of action being investigated for the acute treatment of migraine. This study examined the clinical and pharmacolinetic interaction between rizatriptan and the selective serotonin reuptake inhibitor, paroxetine. In this two-period crossover study, 12 healthy young subjects (6 males and 6 females) received 1 mg rizatriptan following 14 days of treatment with placebo or paroxetine (20 mg once daily). Plasma was sampled for rizatriptan and N-monodesmethyl rizatriptan, a minor but active metabolite of rizatriptan. Safety evaluations included monitoring for adverse events, vital signs, and visual analog scale assessment of mood. Plasma levels of rizatriptan and N-monodesmethyl rizatriptan were not altered when rizatriptan was administered with paroxetine compared to the placebo. Clinically, coadministration of rizatriptan with paroxetine was well tolerated. Blood pressure, heart rate, and temperature changes during the observation period did not differ to a clinically significant degree when rizatriptan was administered with paroxetine compared to the placebo. No effects on mood occurred following treatment with the combination compared to rizatriptan alone. Adverse events following rizatriptan administration with paroxetine were similar to those reported when rizatriptan was given with the placebo  Wing YK;Clifford EM;Sheehan BD;Campling GM;Hockney RA;Cowen PJ, Psychopharmacology (Berl), 1996, 124:377-379; Paroxetine treatment and the prolactin response to sumatriptan We studied the effect of the selective serotonin re-uptake inhibitor (SSRI), paroxetine (20 mg daily for 16 days) on the neuroendocrine, cardiovascular, thermic and subjective responses to the 5-HT1D receptor agonist, sumatriptan (6 mg, SC). Compared to placebo injection, sumatriptan lowered plasma prolactin and oral temperature and increased diastolic blood pressure. While paroxetine increased baseline prolactin concentration, it had no effect on any of the responses to sumatriptan. In addition, paroxetine did not alter concentrations of sumatriptan in plasma. No adverse reactions resulted from the combination of sumatriptan and paroxetine. Our findings suggest that combined treatment with sumatriptan and paroxetine in the doses used in this study is not necessarily contra-indicated. In addition, short-term SSRI treatment may not desensitise 5-HT1D autoreceptors in humans Gardner DM;Lynd LD, Ann Pharmacother, 1998, 32:33-38; Sumatriptan contraindications and the serotonin syndrome OBJECTIVE: To determine the risk for serotonin syndrome associated with the concomitant use of sumatriptan and the currently contraindicated therapies, that is, the monoamine oxidase inhibitors (MAOIs), serotonin selective-reuptake inhibitors (SSRIs), and lithium. METHODOLOGY: A comprehensive search for reports of serotonin syndrome associated with sumatriptan use was conducted by using tertiary drug interaction literature, MEDLINE, EmBASE, Biological Abstracts, Current Contents, Reactions, ClinAlert, and the International Pharmaceutical Abstracts. In addition, related reports from the proprietary manufacturers, the Health Protection Branch of Health Canada, and the World Health Organization Collaborative Centre for International Drug Monitoring were also solicited. RESULTS: The concurrent use of sumatriptan with an SSRI or lithium has been reported to cause symptoms suggestive of serotonin syndrome in 16 and 2 cases, respectively. There were no reports involving MAOIs. In general, the reports indicated a mild-to-moderate, self-limited course with some features consistent with the serotonin syndrome. We found published reports of sumatriptan use without adverse events involving 148 patients receiving SSRIs, 31 patients taking MAOIs, and a small number using lithium. CONCLUSIONS: Clinical evidence supporting the strict contraindication of MAOIs, SSRIs and lithium was not identified. The balance of documented clinical experience pertaining to the use of sumatriptan concurrently with SSRIs or lithium suggests that most patients tolerate this combination without incident. Because there is little reliable experience with sumatriptan in combination with MAOIs, we suggest that sumatriptan should continue to be avoided in patients taking these agents until further data demonstrating safety become available  Evans RW;Tepper SJ;Shapiro RE;Sun-Edelstein C;Tietjen GE, Headache, 2010, 50:1089-1099; The FDA alert on serotonin syndrome with use of triptans combined with selective serotonin reuptake inhibitors or selective serotonin-norepinephrine reuptake inhibitors: American Headache Society position paper BACKGROUND: In 2006, a US Food and Drug Administration (FDA) alert warned about the potential life-threatening risk of serotonin syndrome when triptans are used in combination with selective serotonin reuptake inhibitors (SSRIs) or selective serotonin/norepinephrine reuptake inhibitors (SNRIs). This American Headache Society Position Paper further reviews the available evidence of the potential risk of combining triptans with other serotonergic agents. METHODS: Using the Sternbach Criteria or the Hunter Serotonin Toxicity Criteria, the 29 cases used as the basis for the FDA alert were assessed in addition to a more recently published clinical review of 11 case reports of serotonin syndrome resulting from monotherapy, and one report of combination serotonergic agents. Evidence was evaluated according to the American Academy of Neurology Clinical Practice Guideline Process Manual. RESULTS: Collectively, 40 case reports are available in the literature for subjects receiving either combination or monotherapy of serotonin agonists, all of which are limited to Class IV level of evidence. Of the 29 cases used as the basis for the FDA alert, 10 cases actually met the Sternbach Criteria for diagnosing serotonin syndrome. No cases fulfilled the Hunter Criteria for serotonin toxicity. One case published since the original report does not meet either criteria, and subsequently reported cases involving triptan monotherapy include insufficient details to confirm a diagnosis of serotonin syndrome. RECOMMENDATIONS: With only Class IV evidence available in the literature and available through the FDA registration of adverse events, inadequate data are available to determine the risk of serotonin syndrome with the addition of a triptan to SSRIs/SNRIs or with triptan monotherapy. The currently available evidence does not support limiting the use of triptans with SSRIs or SNRIs, or the use of triptan monotherapy, due to concerns for serotonin syndrome (Level U). However, given the seriousness of serotonin syndrome, caution is certainly warranted and clinicians should be vigilant to serotonin toxicity symptoms and signs to insure prompt treatment. Health care providers should report potential cases to MedWatch and consider submitting them for publication  Blier P;Bergeron R, J Clin Psychopharmacol, 1995, 15:106-109; The safety of concomitant use of sumatriptan and antidepressant treatments It is presently contraindicated to use the antimigraine drug sumatriptan with selective serotonin reuptake inhibitors, monoamine oxidase inhibitors, or lithium. Consequently, many patients undergoing these pharmacotherapies for psychiatric disorders may not benefit from the therapeutic effect of sumatriptan in acute migraine attacks. Because sumatriptan does not appear to cross the blood-brain barrier and has a short half-life, it was deemed relatively safe to prescribe sumatriptan with antidepressant treatments. Fourteen patients receiving fluoxetine, fluvoxamine, sertraline, moclobemide, lithium, or buspirone did not experience significant side effects when they took oral sumatriptan for the relief of migraine on a total of 103 episodes. It is concluded that the combined use of sumatriptan with the above-mentioned antidepressant treatments may be safe Shapiro RE;Tepper SJ, Headache, 2007, 47:266-269; The serotonin syndrome, triptans, and the potential for drug-drug interactions The serotonin syndrome is an acute adverse reaction to medications that enhance serotonergic activity. The severity of cases ranges from mild to fatal. Recently, the U.S. Food and Drug Administration issued an alert that the risk of developing serotonin syndrome may be increased by the concomitant administration of triptan medications with certain other medications. However, a review of published data does not allow an accurate assessment of such risks related to triptans. We conclude that it is currently unclear whether administration of triptans with other serotonergic medications increases the risk of serotonin syndrome Smith DA;Cleary EW;Watkins S;Huffman CS;Polvino WJ, Int J Clin Pharmacol Ther, 1998, 36:301-305; Zolmitriptan (311C90) does not interact with fluoxetine in healthy volunteers Zolmitriptan (Zomig, formerly 311C90) is a selective 5-hydroxytryptamine (5-HT)1B/1D-receptor agonist with central and peripheral activity for the acute treatment of migraine. This randomized, placebo-controlled, crossover study investigated the effects of fluoxetine administration on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of zolmitriptan. Twenty volunteers were given single doses of fluoxetine 20 mg or an identical placebo daily for 28 days prior to receiving a single 10 mg oral dose of zolmitriptan. Sixteen volunteers completed the two treatment phases. The pharmacokinetic parameters of zolmitriptan and its metabolites were not significantly affected by fluoxetine pretreatment. The pharmacodynamic effects of zolmitriptan were also unaffected by fluoxetine pretreatment. There were small, clinically insignificant increases in blood pressure following zolmitriptan which were unaltered by fluoxetine. Zolmitriptan was well tolerated when given alone or concomitantly with fluoxetine. These results indicate that there is no contraindication to the use of zolmitriptan in patients treated concurrently with selective serotonin reuptake inhibitors and that no adjustment of the zolmitriptan dose is required in these circumstances

|
 |
|
|
|
|
|