|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
 |
 |
 |
1. Præparat: Viagra - Aktivt indholdsstof: sildenafil |


 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for isosorbidmononitrat og sildenafil |
 |

Samtidig behandling med isosorbidmononitrat og sildenafil kan udløse svær hypotension, hvorfor kombinationen bør anvendes med yderste forsigtighed.
Samtidig brug af isosorbidmononitrat og sildenafil er kontraindiceret ifølge SmPC.
Et studie har vist, at ved samtidig indgift af sildenafil og isosorbidmononitrat ses et ca. 50 % større fald i systolisk og diastoliske blodtryk end efter isosorbidmononitrat alene. Kombinationen bør anvendes med yderste forsigtighed.
udtalt
dokumenteret
organiske nitrater glycerylnitrat, isosorbiddinitrat, isosorbidmononitrat, nicorandil, nitroglycerin midler anvendt ved erektionsforstyrrelser alprostadil, avanafil, aviptadil, sildenafil, tadalafil, vardenafil
Sildenafil/tadalafil og nitrater virker begge vasodilaterende. Prospektive undersøgelser viser, at ved samtidig indgift ses en som minimum additiv og muligvis synergistisk effekt på blodtrykssænkningen, og man må antage, at der er tale om klasseeffekt for nitrater og phosphodiesterase-5-hæmmere.
Litteraturgennemgang - Vis
Sildenafil og isosorbidmononitrat
Såvel sildenafil som isosorbidmononitrat forårsager et beskedent BT fald. Ved kombinationsbehandling med en enkelt dosis sildenafil og flerdosis isosorbidmononitrat hos 16 raske forsøgspersoner observerede Webb DJ, Muirhead GJ et al, 2000 et ca. 50 % større fald i systolisk og diastoliske blodtryk end efter isosorbidmononitrat kombineret med placebo. Der er en insignifikant stigning i hjertefrekvens. Forfatteren konkluderer, at præparaterne ikke bør anvendes samtidig. Sildenafil og glycerylnitrat Webb DJ, Freestone S et al, 1999 undersøgte i et placebo-kontrolleret dobbelt-blindet studie det hæmodynamiske respons på både en stigende dosis intravenøs glyceryl trinitat og en fast sublingual dosis glyceryl trinitat (500 mikrogram) hos 12 raske mænd i behandling med enten peroral sildenafil 25 mg, 3 gange dagligt gennem 4 dage eller placebo. Man fandt, at sildenafil potenserer den hypotensive effekt af glyceryl trinitrat, og vurderer at behandling med de to præparater samtidig bør være kontraindiceret. Ved samtidig indgift af en enkelt dosis sildenafil (50 mg) og en enkelt dosis glyceryl trinitrat sublingualt (500 mikrogram) hos 15 patienter med stabil angina pectoris observerede Webb DJ, Muirhead GJ et al, 2000 i et dobbelt-blindet placebokontrolleret studie et ca. 30/50 % større fald i det systoliske /diastoliske blodtryk sammenlignet med glyceryl trinitat kombineret med placebo, mens hjertefrekvensen øges med ca. 35%. Artiklen rapporterer to dobbeltblindede placebo kontrolleret randomiseret studier. Et studie inkluderede raske mandlige deltager det andet mandlige patienter med stabilt angina. Begge grupper blev behandlet med sildenfil 100 mg/placebo og glycerolnitrat 400 µg. Der blev målt blodtryk og hjertefrekvens jævnligt. I gruppen med raske deltagere sås kun et større blodtrykfald ved sildenfil/glycerolnitrat end placebo/glyceronitrat efter 1 time. Hjertefrekvensen var moderat men signifikant forskellig mellem grupperne efter 1,6 og 24 timer. I angina gruppen sås et større blodtrykfald ved sildenfil/glycerolnitrat end placebo/glycerolnitrat i optil 8 timer og hjertefrekvensen var signifikant højere efter 1 time i sildenfil/glycerolnitrat gruppen (Oliver JJ, Kerr DM et al, 2009) Glycerylnitrat og tadalafil Hos 150 personer i behandling med enten tadalafil (20 mg) eller placebo gennem 7 døgn observerede, Kloner RA, Hutter AM et al, 2003, efter indgift af gentagne doser glycerylnitrat (0,4 mg) en signifikant højere hyppighed af fald i det stående systoliske blodtryk til under 85 mm Hg efter 4,8 og 24 timer under tadalafilbehandling sammenlignet med placebo. Tilsvarende sås en signifikant højere hyppighed af fald i det diastoliske blodtryk til under 45 mm Hg i tadalafilgruppen. Efter 48, 72 og 96 timer observeres ingen forskel i blodtrykket. Supplerende litteratur: Cheitlin MD, Hutter AM et al, 1999; Anderson JR og Nawarskas JJ, 2001; Abrams J, Kloner RA et al, 2004
Cheitlin MD;Hutter AM;Brindis RG;Ganz P;Kaul S;Russell RO;Zusman RM, J Am Coll Cardiol, 1999, 33:273-282; ACC/AHA expert consensus document. Use of sildenafil (Viagra) in patients with cardiovascular disease. American College of Cardiology/American Heart Association Anderson JR;Nawarskas JJ, Cardiol Clin, 2001, 19:215-34, v; Cardiovascular drug-drug interactions The drug-drug interactions discussed in this article have either documented or suspected clinical relevance for patients with cardiovascular disease and the clinician involved in the care of these patients. Oftentimes, drug-drug interactions are difficult, if not impossible, to predict because of the high degree of interpatient variability in drug disposition. Certain drug-drug interactions, however, may be avoided through knowledge and sound clinical judgment. Every clinician should maintain a working knowledge of reported drug-drug interactions and an understanding of basic pharmacokinetic and pharmacodynamic principles to help predict and minimize the incidence and severity of drug-drug interactions. SPC for Cialis, Tomt indhold, 2014; Cialis, filmovertrukne tabletter, tadalafil http://www.ema.europa.eu/ema/index.jsp?curl=pages/medicines/landing/epar_search.jsp&mid=WC0b01ac058001d124 Webb DJ;Freestone S;Allen MJ;Muirhead GJ, Am J Cardiol, 1999, 83:21C-28C; Sildenafil citrate and blood-pressure-lowering drugs: results of drug interaction studies with an organic nitrate and a calcium antagonist Sildenafil, a selective inhibitor of cyclic guanosine monophosphate (cGMP)-specific phosphodiesterase type 5 (PDE5), is a well-tolerated and highly effective treatment for erectile dysfunction. The mechanism of action of sildenafil depends on activation of the nitric oxide (NO)-cGMP pathway during sexual stimulation, which results in corpus cavernosal smooth muscle relaxation and penile erection. Endogenously derived NO is also involved in blood pressure regulation through its effect on basal vascular tone, which is mediated by cGMP levels. Organic nitrates and NO donors exert their therapeutic effects on blood pressure and vascular smooth muscle by the same mechanism as endogenous NO. Since both sildenafil and organic nitrates exert their pharmacologic effects via increases in cGMP concentrations, a double-blind, placebo-controlled, crossover study was undertaken to investigate the effects of sildenafil coadministered with glyceryl trinitrate on blood pressure and heart rate in healthy male subjects. The hemodynamic effects of sildenafil were also evaluated in a second placebo-controlled crossover study in men with hypertension who were taking the calcium antagonist amlodipine, which has a mechanism of action that does not involve the cGMP pathway. In the first crossover study, subjects were treated with oral sildenafil (25 mg, 3 times a day for 4 days) or placebo and then challenged on day 4 with a 40-minute, stepwise, intravenous infusion of glyceryl trinitrate (0.5 mg/mL in 5% dextrose at an initial infusion rate of 2.5 microg/min and doubling every 5 minutes to a maximum rate of 40 microg/min) 1 hour after taking sildenafil or placebo. On day 5, subjects received a sublingual glyceryl trinitrate tablet (500 microg) 1 hour after taking 25 mg of sildenafil or placebo. During sildenafil treatment, the subjects were significantly less tolerant of intravenously administered glyceryl trinitrate than during placebo treatment, based on the occurrence of a >25 mm Hg decrease in blood pressure or the incidence of symptomatic hypotension (p <0.01). When a sublingual glyceryl trinitrate tablet was administered on day 5, a 4-fold greater decrease in systolic blood pressure was observed for the subjects during the sildenafil treatment period than during the placebo treatment period. The changes in heart rate were negligible during both glyceryl trinitrate challenges. In conclusion, sildenafil potentiated the hypotensive effects of glyceryl trinitrate, an organic nitrate. Thus, sildenafil administration to patients who are using organic nitrates, either regularly and/or intermittently, in any form is contraindicated. In the second crossover study, men with hypertension, who were taking 5 or 10 mg/day of amlodipine, received a single oral dose of 100 mg sildenafil or placebo. Coadministration of sildenafil did not significantly affect the pharmacokinetics of amlodipine. In the 4 hours after dosing, differences in the mean maximum change from baseline in supine systolic and diastolic blood pressures between the sildenafil plus amlodipine and the placebo plus amlodipine treatment periods were -8 mm Hg and -7 mm Hg, respectively (p < or =0.002). The mean maximum supine heart rate increased 2.1 beats/min during sildenafil plus amlodipine treatment and decreased 1.5 beats/min during placebo plus amlodipine treatment (p <0.02). The adverse events in this study were predominantly mild or moderate and did not cause discontinuation of treatment. Adverse events considered to be related to sildenafil treatment included headache, nausea, and dyspepsia. In patients with hypertension who were taking amlodipine therapy, sildenafil produced additive, but not synergistic, reductions in blood pressure. The difference in the mean maximum change from baseline in blood pressure between sildenafil plus amlodipine and placebo plus amlodipine was comparable to the decrease in blood pressure reported for healthy men taking sildenafil alone.  Webb DJ;Muirhead GJ;Wulff M;Sutton JA;Levi R;Dinsmore WW, J Am Coll Cardiol, 2000, 36:25-31; Sildenafil citrate potentiates the hypotensive effects of nitric oxide donor drugs in male patients with stable angina OBJECTIVE: We sought to study the effects of a single oral dose of sildenafil citrate (50 mg) on blood pressure (BP) in men taking the nitric oxide (NO) donor drugs isosorbide mononitrate (ISMN) or glyceryl trinitrate (GTN) for stable angina. BACKGROUND: Sildenafil, a selective phosphodiesterase type 5 inhibitor, is an orally effective treatment for erectile dysfunction. The presence of phosphodiesterases in the vasculature suggests the possibility of an interaction between sildenafil and NO donor drugs. METHODS: Two double-blind, placebo-controlled, randomized, two-way crossover trials were undertaken. Sixteen male patients received oral ISMN (20 mg twice a day) for five to seven days before their dose of sildenafil or placebo and continued receiving ISMN daily until administration of the alternate drug seven days later. For the second study, 15 male patients received sublingual GTN (500 microg) 1 h after sildenafil or placebo on each of two study days, which were seven days apart. Sitting or standing BP was measured before and for 6 h after the administration of the study drug. RESULTS: The effects of sildenafil plus ISMN on BP (standing mean maximum reductions from baseline in systolic/diastolic BP, -52/-29 mm Hg) were greater than the effects of placebo plus ISMN on BP (-25/-15 mm Hg; p < 0.001). Sildenafil plus GTN also resulted in greater sitting mean maximum reductions from baseline in systolic/diastolic BP (-36/-21 mm Hg) compared with placebo plus GTN (-26/-12 mm Hg; p < 0.01). CONCLUSIONS: Coadministration of sildenafil with ISMN or GTN produced significantly greater reductions in BP than ISMN or GTN alone. Based on these data, sildenafil should not be administered to patients taking nitrates.  Kloner RA;Hutter AM;Emmick JT;Mitchell MI;Denne J;Jackson G, J Am Coll Cardiol, 2003, 42:1855-1860; Time course of the interaction between tadalafil and nitrates OBJECTIVES: This study was designed to determine the time course of nitrate interaction with tadalafil, a phosphodiesterase 5 (PDE5) inhibitor with a half-life (t(1/2)) of 17.5 h. BACKGROUND: The PDE5 inhibitors augment the blood pressure (BP)-lowering effects of nitrates, yet the time course of this interaction is unclear. Recent guidelines from the American College of Cardiology/American Heart Association recommend that nitrates be withheld for 24 h after taking sildenafil (t(1/2) = 4 h). METHODS: Male subjects (n = 150) received seven consecutive daily doses of placebo or tadalafil (20 mg). On day 7 and beyond, subjects received repeated doses of sublingual nitroglycerin (0.4 mg) after the last dose of placebo or tadalafil. After a 10- to 21-day washout period, subjects crossed over to either placebo or tadalafil, and nitrate dosing was repeated. RESULTS: In response to nitroglycerin at 4, 8, and 24 h, standing systolic BP fell below 85 mm Hg in more subjects on tadalafil compared with placebo (p < 0.05), with no difference in the response to nitroglycerin at 48, 72, and 96 h (p > 0.2). Similar observations were made for standing diastolic BP <45 mm Hg, decrease in systolic BP >30 mm Hg, and decrease in diastolic BP >20 mm Hg. Nitroglycerin also evoked greater mean maximal decreases in standing systolic BP at 8 and 24 h after taking tadalafil versus placebo (p < 0.02), with no significant difference at 48, 72, or 96 h (p > 0.49). CONCLUSIONS: The hemodynamic interaction between tadalafil and sublingual nitroglycerin lasted 24 h, but was not seen at 48 h and beyond. Similar to other PDE5 inhibitors, tadalafil should not be administered in combination with organic nitrates  Abrams J;Kloner RA;Hutter AM;Emmick JT;Mitchell MI;Denne J;Jackson G, J Am Coll Cardiol, 2004, 43:2147; Time course of the interaction between tadalafil and nitrates [4] (multiple letters) Oliver JJ;Kerr DM;Webb DJ, Tomt indhold, 2009, 67:403-412; Time-dependent interactions of the hypotensive effects of sildenafil citrate and sublingual glyceryl trinitrate AIM To investigate the time course of the hypotensive interaction between sildenafil and glyceryl trinitrate (GTN). METHODS Two double-blind, placebo-controlled, randomized, crossover studies were performed. Subjects were challenged with sublingual GTN 400 g at different times after oral sildenafil 100 mg. After each GTN challenge frequent measures of blood pressure (BP) were made. In the first study GTN was given 1-48 h after sildenafil/placebo to 33 healthy men. In the second study GTN was given 1-8 h after sildenafil/placebo to 20 men with stable angina. RESULTS In healthy men there was a greater mean maximum reduction in BP with sildenafil/GTN than with placebo/GTN only at 1 h. In angina patients, there was a greater mean maximum reduction in BP with sildenafil/GTN than with placebo/GTN for up to 8 h. The mean (95% confidence interval) differences in maximum systolic BP reduction (mmHg) at 1, 4, 6 and 8 h were -16 (-12, -21), -12 (-4, -20), -6 (1, -12) and -9 (-3, -15), all P < 0.05 except at 6 h (NS). At 6 and 8 h the interaction was not more than additive, and hypotensive symptoms did not occur. CONCLUSIONS In men with angina there is an interaction on BP reduction between sildenafil and GTN for [greater-than or equal to] 8 h after sildenafil administration, but this is no more than additive from 6 h. These data may be helpful to clinicians who are considering the use of GTN in patients presenting with angina who have received sildenafil within 24 h. copyright 2009 The British Pharmacological Society  SPC for Viagra, Tomt indhold, 2013; Viagra, tabletter, sildenafil http://www.ema.europa.eu/ema/index.jsp?curl=pages/medicines/landing/epar_search.jsp&mid=WC0b01ac058001d124

|
 |
|
|
|
|