|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
1. Indholdsstof sertralin |


 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for darunavir og sertralin |
 |

Kan anvendes med øget opmærksomhed på den kliniske effekt af paroxetin.
Samtidig administration af 50 mg sertralin og 100/400 mg BID ritonavir-boosted darunavir reducerede AUC af paroxetin med 49 %. Darunavirs AUC var uændret. En nedsat antidepressiv effekt af paroxetin er mulig.
mulig
dokumenteret
antidepressiva, SSRI citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin, sertralin protease inhibitorer amprenavir, atazanavir, boceprevir, darunavir, fosamprenavir, indinavir, lopinavir, nelfinavir, nirmatrelvir, ombitasvir, paritaprevir, ritonavir, saquinavir, telaprevir, tipranavir
Fluoxetin øger AUC for en enkelt dois ritonavir med ca. 19 % efter indgift af fluoxetin i 8 dage. Den kliniske betydning af interaktionen under langtidsbehandling med begge stoffer er dog uafklaret, bl.a. fordi ritonavir under langtidsbehandling kan inducere CYP3A4 og derved muligvis kan forårsage selvinduktion. En enkelt dosis ritonavir påvirker ikke escitaloprams (enkelt dosis) kinetik hos raske forsøgspersoner. Fosamprenavir reducerer AUC for paroxetin med 55 %, mens darunavir reducerer AUC for paroxetin hhv. sertralin med 39 % hhv. 49 %. Escitalopram er undersøgt med telaprevir og boceprevir. Der sås for escitalopram et fald i AUC og Cmax på 21% og 19% ved boceprevir og 35% og 30% ved telaprevir. Både telaprevir og boceprevir inhiberer CYP3A. Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker som beskriver antidepressiva, SSRIs påvirkning af antiviralia, protease hæmmere.
Litteraturgennemgang - Vis
Ritonavir og fluoxetin Ved samtidig indgift af en enkelt dosis ritonavir og flerdosis fluoxetin (60 mg daglig i 8 dage) hos 16 raske forsøgspersoner (Ouellet D, Hsu A et al, 1998) konstateres en signifikant stigning i AUC for ritonavir på ca. 19 % (fra 128,1 til 152,3 µg*timer/ml), pga. hæmning af ritonavirs omsætning i CYP2D6. Steady-state koncentration for fluoxetin opnås efter ca. 5 ugers behandling med fluoxetin. I den her anvendte korte undersøgelsesperiode er der således ikke opnået steady state for fluoxetin , men ifølge forfatterne Eralp BS, 1999 er koncentrationen af fluoxetin og den aktive metabolit norfluoxetin i samme niveau som efter flere ugers behandling med 20 mg. Ritonavir er givet som engangsdosis, og da ritonavir imidlertid kan inducere CYP3A4 ved langtidsbehandling, er det vanskeligt at udtale sig om interaktionens kliniske betydning ved langtidsbehandling med begge stoffer. Ritonavir og escitalopram Hos 18 raske forsøgspersoner (Gutierrez MM, Rosenberg J et al, 2003) konstateres efter samtidig indgift af en enkelt dosis escitalopram (20 mg) og en enkelt dosis ritonavir (600 mg) ingen statistisk signifikante ændringer i escitaloprams kinetik, bortset fra Vd, som blev reduceret med ca. 10 % (fra 1079 til 947,6 liter).
Paritaprevir/ritonavir og escitalopram I et studium undersøgtes en mulig interaktion mellem 3D-regimet ombitasvir (25 mg) + paritaprevir/ritonavir (150/100 mg) og et af følgende 11 stoffer: ketoconazol (400 mg SID), warfarin (5 mg), omeprazol (40 mg SID), digoxin (0,5 mg), pravastatin (10 mg SID), rosuvastatin (5 mg SID), metadon (20-120 mg SID), buprenorphin (4-24 mg SID), naloxon (1-6 mg SID), escitalopram (10 mg) eller duloxetin (60 mg). Der fandtes ingen interaktion mellem paritaprevir/ritonavir og escitalopram, Badri PS, Dutta S et al, 2016.
Paroxetin og fosamprenavir Ved samtidig indgift af 20 mg paroxetin og fosamprenavir/ritonavir (700/100 mg BID) hos 26 raske forsøgspersoner (van der Lee MJ, Blenke AA et al, 2007c) observeres et fald i AUC (0-24) for paroxetin på 55 % (fra 0.59 - 0.27 mg/timer/liter). Mekanismen er ikke klarlagt. Darunavir og paroxetin Samtidig administration af 20 mg paroxetin og 100/400 mg BID ritonavir-boosted darunavir reducerede AUC af paroxetin med 39 %. Darunavirs AUC var uændret SPC for Prezista, 2014 Darunavir og sertralin Samtidig administration af 50 mg sertralin og 100/400 mg BID ritonavir-boosted darunavir reducerede AUC af sertralin med 49 %. Darunavirs AUC var uændret SPC for Prezista, 2014 Telaprevir og escitalopram I interaktionsstudie er set et fald i AUC, Cmax og Cmin for escitalopram på 35%, 30% og 42%. For telaprevir sås ingen ændringer. Ukendt mekanisme. (SPC for Incivo, 2013 og Sockalingam S, Tseng A et al, 2013) Boceprevir og escitalopram Interaktionsstudie med boceprevir 800mg X 3 og ecitalopram 10mg enkeltdosis har vist et fald i AUC og Cmax for escitalopram på 21% og 19%. For boceprevir steg AUC med 9% mens Cmax faldt med 2%. (SPC for Victrelis, 2013 og Sockalingam S, Tseng A et al, 2013)
Gutierrez MM;Rosenberg J;Abramowitz W, Clin Ther, 2003, 25:1200-1210; An evaluation of the potential for pharmacokinetic interaction between escitalopram and the cytochrome P450 3A4 inhibitor ritonavir BACKGROUND: Depression often coexists with a number of disease states, and patients with a diagnosis of depression often receive multiple medications. Thus, it is desirable to avoid coadministration of agents that have a potential for drug interactions in these patients. Although escitalopram and its metabolites are weak to negligible inhibitors of the cytochrome P450 (CYP) 3A4 isozyme and are therefore unlikely to affect plasma concentrations of ritonavir (a CYP3A4 substrate and prototype CYP3A4 inhibitor), ritonavir may potentially affect plasma concentrations of escitalopram, as CYP3A4 is partially responsible for conversion of escitalopram to its major metabolite, S-demethylcitalopram (S-DCT). OBJECTIVES: The aim of this study was to investigate the potential for pharmacokinetic interaction between escitalopram and ritonavir after concomitant administration of a single dose of each in healthy young subjects. METHODS: In this single-center, randomized, open-label, 3-way crossover study, subjects received each of the following: a single dose of escitalopram 20 mg, a single dose of ritonavir 600 mg, and single doses of both escitalopram 20 mg and ritonavir 600 mg. Blood was collected and plasma was analyzed for the pharmacokinetic parameters (maximum plasma concentration [C(max)], time to C(max) [T(max)], area under the plasma concentration-time curve, plasma elimination half-life, oral clearance, and apparent volume of distribution) of escitalopram, S-DCT, and ritonavir. RESULTS: Of 21 subjects (11 men, 10 women; mean [SD] age, 28.4 [4.4] years) who were enrolled, 18 completed the study. After concomitant administration of escitalopram and ritonavir, no statistically significant differences were noted in the pharmacokinetics of escitalopram, with the exception of apparent volume of distribution, which was reduced by approximately 10% (P < 0.001). The pharmacokinetics of S-DCT were unaffected by coadministration of ritonavir, with the exception of T(max), which was increased in the presence of ritonavir. The pharmacokinetic parameters of ritonavir were also unaffected by coadministration of escitalopram. CONCLUSION: In general, no pharmacokinetic interaction was observed between escitalopram and ritonavir in the present study  Badri PS;Dutta S;Wang H;Podsadecki TJ;Polepally AR;Khatri A;Zha J;Chiu Y;Awni WM;Menon RM, Antimicrob Agents Chemother, 2016, 60:01; Drug interactions with the direct-acting antiviral combination of ombitasvir and paritaprevir-ritonavir The two direct-acting antiviral (2D) regimen of ombitasvir and paritaprevir (administered with low-dose ritonavir) is being developed for treatment of genotype subtype 1b and genotypes 2 and 4 chronic hepatitis C virus (HCV) infection. Drug-drug interactions were evaluated in healthy volunteers to develop dosing recommendations for HCV-infected subjects. Mechanism-based interactions were evaluated for ketoconazole, pravastatin, rosuvastatin, digoxin, warfarin, and omeprazole. Interactions were also evaluated for duloxetine, escitalopram, methadone, and buprenorphine-naloxone. Ratios of geometric means with 90% confidence intervals for the maximum plasma concentration and the area under the plasma concentration-time curve were estimated to assess the magnitude of the interactions. For most medications, coadministration with the 2D regimen resulted in a <50% change in exposures. Ketoconazole, digoxin, pravastatin, and rosuvastatin exposures increased by up to 105%, 58%, 76%, and 161%, respectively, and omeprazole exposures decreased by approximately 50%. Clinically meaningful changes in ombitasvir, paritaprevir, or ritonavir exposures were not observed. In summary, all 11 medications evaluated can be coadministered with the 2D regimen, with most medications requiring no dose adjustment. Ketoconazole, digoxin, pravastatin, and rosuvastatin require lower doses, and omeprazole may require a higher dose. No dose adjustment is required for the 2D regimen  Ouellet D;Hsu A;Qian J;Lamm JE;Cavanaugh JH;Leonard JM;Granneman GR, Antimicrob Agents Chemother, 1998, 42:3107-3112; Effect of fluoxetine on pharmacokinetics of ritonavir The potential interaction between fluoxetine, a known inhibitor of cytochrome P-450 isoform 2D6 (CYP2D6), and ritonavir, a human immunodeficiency virus type 1 protease inhibitor, was evaluated in this open-label study. Sixteen male and female subjects ranging in age from 18 to 40 years completed the study. Subjects received single doses of 600 mg of ritonavir on days 1 and 10. On study days 3 to 10, all subjects received 30 mg of fluoxetine every 12 h for a total of 16 consecutive doses. Serial blood samples for determination of ritonavir concentrations in plasma were collected after the administration of ritonavir on days 1 and 10. A limited number of blood samples for determination of fluoxetine and norfluoxetine concentrations were collected after administration of the morning dose on day 10. A statistically significant increase (19%) in the ritonavir area under the concentration-time curve (AUC) was observed with concomitant fluoxetine administration, with individual changes ranging from -12 to +56%. The change in the ritonavir AUC with concomitant fluoxetine administration was positively correlated with the norfluoxetine 24-h AUC (AUC24) (r2 = 0.42), the norfluoxetine/fluoxetine AUC24 ratio (r2 = 0.53), and the fluoxetine elimination rate constant (r2 = 0.65), with larger increases in the ritonavir AUC tending to occur with higher norfluoxetine concentrations and higher fluoxetine elimination rate constants. The effect of fluoxetine appeared to be larger in subjects with the CYP2D6 wt/wt genotype. There was little or no effect on the time to maximum drug concentration (Cmax) in serum, Cmax, and the elimination rate constant of ritonavir with concomitant fluoxetine administration. Considering the magnitude of the change observed, no ritonavir dose adjustment is recommended during concomitant fluoxetine administration  SPC for Incivo, Produktresume, 2013; Incivo (telaprevir), filmovertrukne tabletter http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/002313/WC500115529.pdf van der Lee MJ;Blenke AA;Rongen GA;Verwey van Wissen CP;Koopmans PP;Pharo C;Burger DM, Antimicrob Agents Chemother, 2007, c, 51:4098-4104; Interaction study of the combined use of paroxetine and fosamprenavir-ritonavir in healthy subjects Human immunodeficiency virus-infected patients have an increased risk for depression. Despite the high potential for drug-drug interactions, limited data on the combined use of antidepressants and antiretrovirals are available. Theoretically, ritonavir-boosted protease inhibitors may inhibit CYP2D6-mediated metabolism of paroxetine. We wanted to determine the effect of fosamprenavir-ritonavir on paroxetine pharmacokinetics and vice versa and to evaluate the safety of the combination. Group A started with 20 mg paroxetine every day for 10 days; after a wash-out period of 16 days, subjects received paroxetine (20 mg every day) plus fosamprenavir-ritonavir (700/100 mg twice a day) from days 28 to 37. Group B received the regimens in reverse order. On days 10 and 37, pharmacokinetic curves were recorded. Twenty-six healthy subjects (18 females, 8 males) were included. Median (range) age and weight were 44.4 (18.2 to 64.3) years and 68.8 (51.0 to 89.4) kg. Three subjects were excluded (two because of adverse events; one for nonadherence). Addition of fosamprenavir-ritonavir to paroxetine resulted in a significant decrease in paroxetine exposure: the geometric mean ratios (90% confidence intervals) of paroxetine plus fosamprenavir-ritonavir to paroxetine alone were 0.45 (0.41 to 0.49) for the area under the concentration-time curve from 0 to 24 h (AUC(0-24)), 0.49 (0.45 to 0.53) for the maximum concentration of the drug in plasma (C(max)), and 0.75 (0.71 to 0.80) for the apparent elimination half-life (t(1/2)). The free fraction of paroxetine showed a median (interquartile range) increase of 30% (18 to 42%) after the addition of fosamprenavir-ritonavir. The AUC(0-12), C(max), C(min), and t(1/2) of amprenavir and ritonavir were similar to those of historical controls. No serious adverse events occurred. Fosamprenavir-ritonavir reduced total paroxetine exposure by 55%. This is partly explained by protein displacement of paroxetine. We think that this interaction is clinically relevant and that titration to a higher dose of paroxetine may be necessary to accomplish the needed antidepressant effect  SPC for Prezista, Tomt indhold, 2014; Prezista (darunavir), 100mg/ml oral suspension Sockalingam S;Tseng A;Giguere P;Wong D, BMC Gastroenterol, 2013, 13:86; Psychiatric treatment considerations with direct acting antivirals in hepatitis C BACKGROUND: Despite recent advances in hepatitis C (HCV) treatment, specifically the addition of direct acting antivirals (DAAs), pegylated interferon-alpha remains the backbone of HCV therapy. Therefore, the impact of DAAs on the management of co-morbid psychiatric illness and neuropsychiatric sequalae remains an ongoing concern during HCV therapy. This paper provides a review of the neuropsychiatric adverse effects of DAAs and drug-drug interactions (DDIs) between DAAs and psychiatric medications. METHODS: We conducted a Pubmed search using relevant search terms and hand searched reference lists of related review articles. In addition, we searched abstracts for major hepatology conferences and contacted respective pharmaceutical companies for additional studies. RESULTS: Limited data is available on the neuropsychiatric adverse effects of DAAs; however, data from major clinical trials suggest that DAAs have minimal neuropsychiatric risk. DAAs can potentially interact with a variety of psychotropic agents via cytochrome P450 and p-glycoprotein interactions. Triazolam, oral midazolam, St. John's Wort, carbamazepine and pimozide, are contraindicated with DAAs. DDIs between DAAs and antidepressants, anxiolytics, hypnotics, mood stabilizers, antipsychotics and treatments for opioid dependence are summarized. CONCLUSIONS: Although DAAs do not add significant neuropsychiatric risk, the potential for DDIs is high. Consideration of DDIs is paramount to improving medication adherence and mitigating adverse effects during HCV therapy  Eralp BS, Antimicrob Agents Chemother, 1999, 43:1815; Ritonavir-fluoxetine interaction SPC for Victrelis, Produktresume, 2013; Victrelis (boceprevir), 200 mg hårde kapsler

|
 |
|
|
|
|
|