Til forsiden
Forside
Begrebsforklaringer
Interaktionsdatabasen.dk
Hvem står bag
Dit ansvar
Spørgsmål og svar
Kontakt
Interaktionsoplysninger
  Du har søgt på følgende:
Foretag ny søgning Foretag ny søgning   
1. Naturlægemiddel perikon
  Interaktionsoplysninger for imatinib og perikon
Kombinationen bør undgås.
Kombinationen bør undgås.
Konklusion
Studier viser at samtidig behandling med imatinib og perikon nedsætter AUC 30%, Cmax og T1/2 20 til 30%. Perikon øger omsætningen af imatinib via CYP3A4 og nedsætter derved imatinib's kliniske effekt. 
Klinisk betydning
mulig
Dokumentationsgrad
begrænset dokumenteret
Stofgrupper
proteinkinasehæmmere
   abemaciclib, acalabrutinib, afatinib, alpelisib, avapritinib, Axitinib, binimetinib, bosutinib, brigatinib, cabozantinib, capivasertib, capmatinib, ceritinib, cobimetinib, crizotinib, dabrafenib, dacomitinib, dasatinib, encorafenib, entrectinib, everolimus, gefitinib, gilteritinib, ibrutinib, imatinib, lapatinib, larotrectinib, lenvatinib, lorlatinib, midostaurin, neratinib, nilotinib, nintedanib, osimertinib, Palbociclib, pazopanib, ponatinib, pralsetinib, quizartinib, regorafenib, Ribociclib, ruxolitinib, selpercatinib, sorafenib, sunitinib, temsirolimus, tepotinib, trametinib, vandetanib, vemurafenib
 
perikum
   perikon
Klasseeffekt

Perikon er en potent induktor af CYP3A4 og forventes derfor at medføre nedsat plasmakoncentration af axitinib, ibrutinib, imatinib og osimertinib, som alle er substrater for CYP3A4. For imatinib findes studier, som bekræfter, at der er tale om klinisk betydende nedsat effekt.

Et klinisk studie har vist, at samtidig brug af stærke CYP3A4/P-gp-inducere reducerer eksponeringen for neratinib signifikant. Derfor er samtidig brug af neratinib og stærke CYP3A4/P-gp-inducere kontraindiceret (eksempler på stærke inducere: phenytoin, carbamazepin, rifampicin eller urtepræparater, der indeholder perikon/Hypericum perforatum). Samtidig brug af neratinib og moderate CYP3A4/P-gp-inducere frarådes, da det også kan medføre tab af virkning (eksempler på moderate inducere: bosentan, efavirenz, etravirin, phenobarbital, primidon, dexamethason). 

Rifampin, en stærk CYP3A4/5-inducer, administreret ved orale doser på 600 mg en gang dagligt i 12 dage, reducerede middelværdien for arealet under kurven (AUCinf) for lorlatinib med 85 % og Cmax med 76 % i en enkelt 100 mg oral dosis lorlatinib hos raske frivillige. Der blev også observeret stigninger i ASAT og ALAT. Samtidig administration af lorlatinib med stærke CYP3A4/5-inducere f.eks. rifampicin, carbamazepin, enzalutamid, mitotan, phenytoin og prikbladet perikum) kan reducere lorlatinibs plasmakoncentration. Anvendelsen af en stærk CYP3A4/5-inducer sammen med lorlatinib er kontraindiceret. Samtidig anvendelse med moderate CYP3A4/5- inducere skal om muligt undgås, da disse også kan reducere lorlatinibs plasmakoncentrationer. 

Samtidig administration af avapritinib med en stærk CYP3A-inducer reducerede plasmakoncentrationerne af avapritinib og kan resultere i nedsat virkning af avapritinib. Samtidig administration af rifampicin (600 mg én gang dagligt i 18 dage) med en enkelt dosis avapritinib på 400 mg på dag 9 hos raske forsøgspersoner reducerede avapritinib Cmax med 74 % og AUC0-inf med 92 %, i forhold til en dosis avapritinib på 400 mg administreret alene. Samtidig administration af avapritinib med stærke og moderate CYP3A-inducere (f.eks. dexamethason, phenytoin, carbamazepin, rifampicin, phenobarbital, fosphenytoin, primidon, bosentan, efavirenz, etravirin, modafinil, dabrafenib, nafcillin eller hypericum perforatum, også kendt som perikum) bør undgås.

Samtidig brug af palbociclib og potente CYP3A-induktorer, herunder, men ikke begrænset til carbamazepin, enzalutamid, phenytoin, rifampicin og perikon bør undgås.

Samtidig administration af rifampicin, en stærk CYP3A4-inducer medførte et fald på henholdsvis ca.  87 % og 70 % i AUC og Cmax for selpercatinib sammenlignet med selpercatinib alene. Derfor skal samtidig brug af stærke CYP3A4-inducere, herunder bl.a. carbamazepin, fenobarbital, fenytoin, rifabutin, rifampicin og perikon (Hypericum perforatum) undgås.

Samtidig administration af perikon og pralsetinib anbefales ikke. Dette skyldes, at pralsetinib primært metaboliseres af CYP3A4, som perikon er en potent inhibitor af. Derfor kan samtidig brug resultere i nedsatte plasmakoncentrationer af pralsetinib. 

Samtidig administration af perikon og capmatinib angives i SmPC til at kunne medføre nedsatte niveauer af capmatinib. Dette skyldes, at capmatinib er et substrat for CYP3A4, som perikon er en potent induktor af.

I SmPC for Vitrakvi angives det, at samtidig administration af larotrectinib og potente CYP3A og P-gp induktorer (f.eks. carbamazepin) kan nedsætte plasmakoncentrationerne af larotrectinib og bør undgås. 


Der er i litteraturen ikke lokaliseret ynderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver perikons påvirkning af proteinkinasehæmmere, hvorfor en klasseeffekt ikke kan beskrives.

Litteraturgennemgang - Vis
Referencer - Vis
 Lægemiddelstyrelsen · Axel Heides Gade 1 · 2300 Kbh S · Tlf. 44 88 95 95 · interaktion@dkma.dk · Tilgængelighedserklæring