|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
1. Naturlægemiddel perikon |


 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for ciclosporin og perikon |
 |

Flere prospektive studier viser, at perikum i flere forskellige doser nedsætter AUC, Cmax og dalværdien for ciclosporin hos transplanterede patienter med ca. 40-60% pga. induktion af ciclosporins omsætning i CYP3A4 i leveren og eventuel P-glycoprotein. Kasuistikker bekræftiger denne interaktion. Kombinationen frarådes pga. risikoen for organafstødning.
udtalt
veldokumenteret
immunsuppressiva, ciclosporin ciclosporin perikum perikon
Ikke relevant
Litteraturgennemgang - Vis
Ciclosporin og perikum I et 2-way cross-over studie af 21 raske forsøgspersoner (Dresser GK, Schwarz UI et al, 2003) konstateres efter samtidig indgift af 900 mg perikum daglig og en enkelt dosis ciclosporin stigning i ciclosporin clearance på ca. 63% (fra 1961 til 3661 ml/min, p<0.0001), og et fald i Cmax for ciclosporin på 28% (fra 1123 til 805 ng/ml, p<0.0001). En prospektiv undersøgelse omhandlende ialt 11 nyretransplanterede patienter (Bauer S, Stormer E et al, 2003) i samtidig behandling med 600 mg perikum daglig og flerdosis ciclosporin viser, at der efter 2 ugers kombinationsbehandling ses et fald i AUC (0-12 timer) for ciclosporin på 46% (fra 3319-1818 µg/timer/l, p<0.005), et fald i Cmax på 42% (fra 1077-627 µg/l, p<0.005) og et fald i dalværdien for ciclosporin på ca. 41% (fra 93 til 55 µg/l, p<0.05). Under forsøget var det nødvendigt at øge dosis af ciclosporin, hvorfor resultaterne er korrigerede for dette. Den anvendte dosis perikum (600 mg) er lavere end den anbefalede (900 mg daglig). I et prospektivt studie udført på 10 transplanterede patienter (Mai I, Bauer S et al, 2004) konstateres ligeledes efter samtidig indgift af flerdosis perikum og flerdosis ciclosporin et et fald i AUC for ciclosporin på ca. 45% (fra 3473 til 1671 ng*timer/ml), Cmax på 42% (fra 979 til 562 ng/ml) og dalværdien for ciclosporin på 53% (fra 102 til 47 ng/ml). Studiet Mai I, Bauer S et al, 2004 indentificerer ligeledes den i perikum aktive komponent hyperforin, som menes at være udgangspunktet for interaktionen mellem perikum og ciclosporin. Ti kasuistikker viser, at steady state ciclosporinkoncentrationen nedsættes med ca. 70 % ved samtidig indtagelse af ekstrakt af perikumplanten. 2 patienter afstøder organ på grund af den betydelige nedsatte ciclosporinkoncentration, andre patienter viser tegn på organ afstødning, Mandelbaum A, Pertzborn F et al, 2000; Karliova M, Treichel U et al, 2000; Barone GW, Gurley BJ et al, 2000; Strauss RG, Ramsay RE et al, 1979; Moschella C og Jaber BL, 2001; Mai I, Kruger H et al, 2000; Ruschitzka F, Meier PJ et al, 2000; Alscher DM og Klotz U, 2003. Mekanismen: Perikon inducerer omsætning af ciclosporin via CYP3A4 i leveren og eventuel P-glycoprotein således, at ciclosporinkoncentrationen nedsættes op til 70 %. Interaktionen kan medføre organafstødning. Supplerende litteratur: Ahmed SM, Banner NR et al, 2001.
Ruschitzka F;Meier PJ;Turina M;Luscher TF;Noll G, Lancet, 2000, 355:548-549; Acute heart transplant rejection due to Saint John's wort We report here acute rejection in two transplant patients due to a metabolic interaction of St John´s wort and cyclosporin Bauer S;Stormer E;Johne A;Kruger H;Budde K;Neumayer HH;Roots I;Mai I, Br J Clin Pharmacol, 2003, 55:203-211; Alterations in cyclosporin A pharmacokinetics and metabolism during treatment with St John's wort in renal transplant patients AIM: This study investigated the effects of St John's wort extract (SJW) on the pharmacokinetics and metabolism of the immunosuppressant cyclosporin A (CSA). METHODS: In an open-label study, 11 renal transplant patients received 600 mg SJW extract daily for 14 days in addition to their regular regimen of CSA. Blood concentrations of CSA and its metabolites AM1, AM1C, AM9, AM19, and AM4N were measured by HPLC. RESULTS: After 2 weeks of SJW coadministration, dose-corrected AUC0-12, Cmax and Ctrough values for CSA decreased significantly by 46%[geometric mean ratio baseline/SJW (95% CI): 1.83 (1.63-2.05)], 42%[1.72 (1.42-2.08)], and 41%[1.70 (1.17-2.47)], respectively. CSA doses were increased from a median of 2.7 mg day(-1) kg(-1) at baseline to 4.2 mg day(-1) kg(-1) at day 15, with the first dose adjustment required only 3 days after initiation of SJW treatment. Additionally, the metabolite pattern of CSA was substantially altered during SJW treatment. Whereas dose-corrected AUC values for AM1, AM1c and AM4N significantly decreased by 59%, 61%, and 23% compared with baseline, AUC values for AM9 and AM19 were unchanged. Following the increase in CSA dose, observed AUC and Cmax values for AM9, AM19, and AM4N increased by 20-51% and 43-90%, respectively. CONCLUSION: Administration of SJW extract to patients receiving CSA treatment resulted in a rapid and significant reduction of plasma CSA concentrations. Additionally, the substantial alterations in CSA metabolite kinetics observed may affect the toxicity profile of the drug  Dresser GK;Schwarz UI;Wilkinson GR;Kim RB, Clin Pharmacol Ther, 2003, 73:41-50; Coordinate induction of both cytochrome P4503A and MDR1 by St John's wort in healthy subjects BACKGROUND: Many drugs are cosubstrates of cytochrome P450 (CYP) 3A and MDR1; furthermore, their disposition is markedly affected by pretreatment with inducing agents, including St John's wort. Such drug interactions reflect induction of both proteins through a common mechanism involving the steroid X receptor/pregnane X receptor. However, the relative contributions of enhanced metabolism and efflux transport to the overall induction process are unknown. METHODS: The effects of 12 days' pretreatment with St John's wort on the disposition of selected in vivo probe drugs were determined in 21 young healthy subjects. Midazolam after oral and intravenous administration was used to assess CYP3A activity in both the intestinal epithelium and the liver, whereas the disposition of fexofenadine after an oral dose was assumed to be a measure of MDR1 function, and the oral plasma concentration-time profile of cyclosporine (INN, ciclosporin) was considered to reflect both CYP3A and MDR1 activities. RESULTS: St John's wort markedly affected the plasma concentration-time profiles of all of the drugs, with associated increases in their clearance. With midazolam, the enhancement was considerably less after intravenous administration (approximately 1.5-fold) than after oral administration (approximately 2.7-fold), and estimated intestinal and hepatic extraction ratios were higher by approximately 1.2- to 1.4-fold. By contrast, the oral clearances of fexofenadine and cyclosporine were equally increased by approximately 1.6-fold and 1.9-fold, respectively; these changes were both statistically less than for midazolam's oral clearance and greater than its estimated intestinal extraction. CONCLUSIONS: Although the disposition of all 3 drugs was altered by St John's wort, the extent of induction measured by oral clearance was different with CYP3A activity (midazolam), apparently increasing more than MDR1 function (fexofenadine), whereas with cyclosporine the change in oral clearance appeared to be more closely associated with the increase in MDR1 rather than CYP3A, despite the fact that both proteins are importantly involved in its disposition. These discordances indicate that, although a common molecular mechanism may be involved, the quantitative aspects of induction are complex and depend on the particular drug and the relative contributions of CYP3A and MDR1 in its disposition  Barone GW;Gurley BJ;Ketel BL;Lightfoot ML;Abul-Ezz SR, Ann Pharmacother, 2000, 34:1013-1016; Drug interaction between St. John's wort and cyclosporine OBJECTIVE: To report a probable drug interaction between the herbal dietary supplement St. John´s wort and cyclosporine. CASE REPORT: A 29-year-old white woman who received a cadaveric kidney and pancreas transplant, with stable organ function and stable cyclosporine concentrations began self-medicating with St. John´s wort. After taking St. John´s wort supplements for four to eight weeks, her cyclosporine concentrations became subtherapeutic; this was associated with organ rejection. Four weeks after stopping St. John´s wort, her cyclosporine concentrations again became therapeutic. Subsequent to this rejection episode, she has developed chronic rejection and now has returned to dialysis. DISCUSSION: St. John´s wort is suspected to be a significant inducer of CYP3A4 isoenzyme activity and of P-glycoprotein (P-gp) expression, both of which are important in the metabolism and absorption of cyclosporine. Cyclosporine exhibits a relatively small therapeutic window and is sensitive to medications that can modulate the CYP3A4 isoenzyme and P-gp in both the liver and small intestines. CONCLUSIONS: Patients taking St. John´s wort concomitant with other prescription medications whose absorption and metabolism are mediated by the CYP3A4 isoenzyme and P-gp require close monitoring. Patient medication histories should include inquiries into the use of herbal dietary supplements  Alscher DM;Klotz U, Transpl Int, 2003, 16:543-544; Drug interaction of herbal tea containing St. John's wort with cyclosporine Strauss RG;Ramsay RE;Willmore LJ;Spellacy WN;Wilder BJ, Obstet Gynecol, 1979, 53:344-347; Epilepsy and pregnancy. Serum thyroxine levels during phenytoin therapy Blood levels of phenytoin, total thyroxine, and free thyroxine were determined in 10 epileptic women during and following pregnancy. Although total thyroxine concentrations of phenytoin-treated subjects were significantly lower than control values, pregnancy did not appear to diminish the relative increase in total thyroxine seen in normal pregnancy. Free thyroxine concentrations, which were equally depressed at all test times, remained at low euthyroid levels during pregnancy. Following delivery, 3 patients developed free thyroxine levels below 1.0 ng/100 ml. Phenytoin dosage was increased to improve seizure control but produced relatively low blood levels during pregnancy. Following delivery, phenytoin dosage was slightly decreased but produced a significant increase in phenytoin blood levels. The potential effects of phenytoin-related changes in maternal and fetal thyroxine levels are discussed  Mai I;Kruger H;Budde K;Johne A;Brockmoller J;Neumayer HH;Roots I, Int J Clin Pharmacol Ther, 2000, 38:500-502; Hazardous pharmacokinetic interaction of Saint John's wort (Hypericum perforatum) with the immunosuppressant cyclosporin Contrary to common belief, over-the-counter herbal remedies may cause clinically relevant drug interactions. With the enclosed report we would like to alert other physicians that herbal extracts of Saint John´s wort (Hypericum perforatum) may cause a sudden remarkable decrease of cyclosporin trough concentrations. A kidney transplantation patient treated with 75 mg bid doses of cyclosporin for many years experienced a sudden drop in her cyclosporin trough concentrations. This change was in temporal relationship to hypericum extract comedication, and a re-challenge gave similar results. The mean dose-normalized cyclosporin concentration during this comedication (90% confidence interval) was 0.48 (0.43 to 0.54) ng/(ml x mg) and was constantly below the respective concentration without the herbal remedy (0.84 (0.79 to 0.89) ng/(ml x mg)). This difference in the pharmacokinetics of cyclosporin indicates a relevant influence of St John´s wort extract. The potential clinical consequence of this pharmacokinetic herb-drug interaction is apparent, since low cyclosporin levels are associated with an increased risk of rejection after organ transplantation and are usually not suspected upon intake of plant products. In view of the permanently increasing use of St John´s wort preparations for various indications and the clinical relevance of this interaction, our report may contribute to the ongoing debate on the prescription status and safety of hypericum extracts  Mai I;Bauer S;Perloff ES;Johne A;Uehleke B;Frank B;Budde K;Roots I, Clin Pharmacol Ther, 2004, 76:330-340; Hyperforin content determines the magnitude of the St John's wort-cyclosporine drug interaction OBJECTIVE: Hyperforin (HYF) has been discussed as a potential cause of the reduction in the bioavailability of numerous drugs seen with St John's wort (SJW) comedication. This study compared the effects of 2 SJW preparations with high and low HYF content on the pharmacokinetics of cyclosporine (INN, ciclosporin) (CSA). METHODS: In a crossover study, 10 renal transplant patients were randomized into 2 groups and received SJW extract (900 mg/d) containing low or high concentrations of HYF for 14 days in addition to their regular regimen of CSA. After a 27-day washout phase, patients were crossed over to the other SJW treatment for 14 days. Blood concentrations of CSA were measured by immunoassay. RESULTS: The study showed a significant difference between the effects of the 2 SJW preparations on CSA pharmacokinetics (area under the plasma concentration-time curve within one dosing interval [AUC 0-12 ], P < .0001, ANOVA). AUC 0-12 values (monoclonal) with high-HYF SJW comedication were 45% lower (95% confidence interval [CI], -37% to -54%; P < .05, Student-Newman-Keuls test) than for low-HYF SJW. The dose-corrected AUC 0-12 for CSA (monoclonal) decreased significantly compared with baseline by 52% (95% CI, -46% to -56%; P < .05) after 2 weeks of comedication with high-HYF SJW. Values of peak concentration in plasma and drug concentration at the end of one dosing interval were affected to a similar extent, with reductions by 43% (95% CI, -36% to -48%) and 55% (95% CI, -48% to -60%), respectively. In addition, a 65% (95% CI, 53% to 85%; P < .05) increase in daily CSA doses was required during high-HYF SJW treatment. In contrast, coadministration of low-HYF SJW did not significantly affect CSA pharmacokinetics and did not require CSA dose adjustments compared with baseline. CONCLUSION: HYF content of SJW extracts significantly affects the extent of the pharmacokinetic interaction between CSA and SJW  Moschella C;Jaber BL, Am J Kidney Dis, 2001, 38:1105-1107; Interaction between cyclosporine and Hypericum perforatum (St. John's wort) after organ transplantation The use of herbal medicine has become increasingly popular in the United States. Hypericum perforatum (St. John´s wort) is an herbal extract that is used widely as a folk remedy for depression. In this case report, we describe a kidney transplant recipient who developed marked reduction of cyclosporine therapeutic activity after the self-initiation of St. John´s wort. Postulated mechanisms for the ability of this herbal extract to interact with pharmaceutical medications are presented, and the existing literature is reviewed Karliova M;Treichel U;Malago M;Frilling A;Gerken G;Broelsch CE, J Hepatol, 2000, 33:853-855; Interaction of Hypericum perforatum (St. John's wort) with cyclosporin A metabolism in a patient after liver transplantation Immunosuppressive therapy in patients after liver transplantation requires careful monitoring of blood levels for immunosuppressive agents such as cyclosporin A. A variety of drugs are capable of interfering with the metabolism of cyclosporin A. We observed a 63-year-old patient who received a liver allograft for cryptogenic liver cirrhosis in 1998. This patient developed severe acute rejection 14 months after transplantation which was associated with a sudden drop in cyclosporin A levels. Two weeks previously, he had started taking the herbal drug Hypericum perforatum (2 x 900 mg/day) for increasing episodes of depression. The cyclosporin A dosage later had to be doubled, which caused some side effects. Finally, an assessment of oral cyclosporin A resorption suggested an enhanced cyclosporin A metabolism. Hypericum perforatum was stopped. Both cyclosporin A dosage and blood levels immediately returned to normal. The liver function recovered completely. In conclusion, this observation is a previously undescribed drug interaction of a widely used herbal drug (Hypericum perforatum, i.e. St. John´s wort) in a patient after liver transplantation  Ahmed SM;Banner NR;Dubrey SW, J Heart Lung Transplant, 2001, 20:795; Low cyclosporin-A level due to Saint-John's-wort in heart transplant patients Hos 3 patienter i ciclosporin behandling ses en betydelig nedsµttelse af steady state koncentrationen ved samtidig behandling med perikum. Der er ikke tegn pÕ afst°delse Mandelbaum A;Pertzborn F;Martin-Facklam M;Wiesel M, Nephrol Dial Transplant, 2000, 15:1473-1474; Unexplained decrease of cyclosporin trough levels in a compliant renal transplant patient Der ses en betydelig nedsµttelse af ciclosporin koncentrationen. Der ses ingen farmakodynamiske µndringer. +rsagen er samtidig behandling med perikum. Senere unders°gelse pÕ patient viser igen en nedsat ciclosporin koncentration ved samtidig beahndling med perikum

|
 |
|
|
|
|
|