|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
 |
 |
 |
1. Præparat: Viagra - Aktivt indholdsstof: sildenafil |


 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for sildenafil og tacrolimus |
 |

Sildenafil påvirker ikke tacrolimus's farmakokinetiske parametre.
ingen
dokumenteret
immunsuppressiva apremilast, baricitinib, everolimus, filgotinib, imlifidase, methotrexat, sarilumab, siponimod, sirolimus, tacrolimus, temsirolimus, teriflunomid midler anvendt ved erektionsforstyrrelser alprostadil, avanafil, aviptadil, sildenafil, tadalafil, vardenafil
Der er ikke klasseeffekt, da der for immunsuppresiva er tale om en heterogen stofgruppe.
Litteraturgennemgang - Vis
Tacrolimus og sildenafil I en prospektiv undersøgelse omhandlende 10 nyretransplanterede patienter ses ingen kliniske signifikante påvirkninger af kinetikken for tacrolimus ved sammenligning før og efter indgift af en enkelt dosis sildenafil, Christ B, Brockmeier D et al, 2001. Et andet studie konkluderer, at sildenafil i anbefalede terapeutiske doser ikke påvirker blodkoncentrationen af tacrolimus hos nyretransplanterede patienter og derfor er sikkert og effektivt at anvende hos nyretransplanterede patienter Cofan F, Gutierrez R et al, 2002Endnu et studie viser, at halveringstiden for tacrolimus forbliver uændret ved daglig indgift af sildenafil over ni dage hos nyretransplanterede patienter, Christ B, Brockmeier D et al, 2004. Der er ikke fundet referencer for interaktioner mellem de øvrige immunsuppressiva i gruppen og sildenafil. Supplerende litteratur: Hyland R, Roe EG et al, 2001b og Warrington JS, Shader RI et al, 2000b.
Cofan F;Gutierrez R;Beardo P;Campistol JM;Oppenheimer F;Alcover J, Nefrologia , 2002, 22:470-476; [Interaction between sildenafil and calcineurin inhibitors in renal transplant recipients with erectile dysfunction] AIM: Hepatic metabolism of sildenafil uses the same metabolic pathway as the calcineurin inhibitors (cyclosporine/tacrolimus), through the CYP3A4 isoenzyme. The aim of this pilot study was to evaluate the potential interaction between sildenafil therapy and circulating levels of cyclosporine and tacrolimus in a group of steady-state renal transplant recipients with erectile dysfunction. MATERIAL AND METHODS: A prospective pilot study of sildenafil interactions was carried out in 9 stable male renal transplant recipients with severe erectile dysfunction (mean age 50 +/- 8 years, range 38-64). All patients were receiving therapy with calcineurin inhibitors (5 with cyclosporine and 4 with tacrolimus). Erectile dysfunction was evaluated by clinical history, physical examination, International Index of Erectile Function (IIEF) questionnaire and the nocturnal penile tumescence test (RigiScan). Each patient received a first dose of 50 mg of sildenafil, one hour before sexual activity and a second dose at 72 hours of 50 or 100 mg according to the clinical response to the first dose. We evaluated the efficacy and safety of sildenafil and the evolution of cyclosporine-tacrolimus levels. Cyclosporine and tacrolimus trough whole blood concentrations were determined in basal conditions (before starting sildenafil) and on days 1, 4 and 7 after sildenafil therapy. RESULTS: Eighty-nine percent of patients (n = 8) required a complete 100 mg dose of sildenafil. There was a positive clinical response in two-thirds of cases (6 patients). In 5 patients (55%) sildenafil administration produced a complete response, in one patient the response was incomplete, and in the remaining 3 cases (33%) no clinical response was observed. Associated side effects included self-limited tachycardia in one patient and mild visual disturbances in another. Cyclosporine and tacrolimus levels remained stable in all patients. There were no significant differences in circulating levels of cyclosporine (basal 120 +/- 47; day 1: 116 +/- 55; day 4: 123 +/- 56 and day 7: 121 +/- 56 ng/ml p = NS) or tacrolimus (basal 11.6 +/- 1.3; day 1: 11.9 +/- 1.3; day 4: 11.1 +/- 1.0 and day 7: 11.8 +/- 0.9 ng/ml p = NS) over the study period. CONCLUSIONS: Sildenafil therapy is safe and effective for the treatment of erectile dysfunction in renal transplant recipients. Recommended therapeutic doses of sildenafil did not modify cyclosporine and tacrolimus trough blood levels  Hyland R;Roe EG;Jones BC;Smith DA, Br J Clin Pharmacol, 2001, b, 51:239-248; Identification of the cytochrome P450 enzymes involved in the N-demethylation of sildenafil AIMS: To characterize the cytochrome P450 (CYP) enzymes responsible for the N-demethylation of sildenafil to its main metabolite, UK-103 320, to investigate the potential inhibitory effects of sildenafil on CYP enzymes and to evaluate the potential of selected drugs to affect sildenafil metabolism. METHODS: The metabolic pathways of sildenafil N-demethylation were studied using human liver microsomes, as well as microsomes expressing individual human CYP enzymes. Further studies to identify the individual enzymes were performed at 2.5 and 250 microM sildenafil, and employed a combination of chemical inhibition, correlation analysis, and metabolism by expressed recombinant CYP enzymes. In addition, the effect of sildenafil on the activity of the six major drug metabolizing enzymes was investigated. RESULTS: Sildenafil conversion was found to be mediated by at least two CYP enzymes, for which the mean kinetic parameters were Km1 = 6(+/-3 microM), Km2 = 81(+/-45 microM), Vmax1 = 22(+/-9 pmol) and Vmax2 = 138(+/-77 pmol) UK-103 320 formed min(-1) mg(-1). At 250 microM sildenafil, N-demethylation was primarily mediated through the low-affinity, high-Km enzyme (approximately 83%), whilst at 2.5 microM there was a greater role for the high-affinity, low-Km enzyme (approximately 61%). Ketoconazole strongly inhibited metabolism at both sildenafil concentrations and was the only significant inhibitor at 250 microM sildenafil. At the lower sildenafil concentration, sulphaphenazole and quinidine also inhibited formation of UK-103 320. Overall, 75% or more of the N-demethylation of sildenafil at any concentration is probably attributable to CYP3A4. These results were supported by experiments using expressed human CYP enzymes, in which only CYP3A4 and CYP2C9 exhibited substantial sildenafil N-demethylase activity (respective Km values of 221 microM and 27 microM). Sildenafil metabolism was inhibited by potent CYP3A4 inhibitors which are used clinically, but was found to be only a weak inhibitor of drug metabolizing enzymes itself, the strongest inhibition occurring against CYP2C9 (Ki = 80 microM). CONCLUSIONS: Evidence is provided for CYP3A4 and to a lesser extent CYP2C9-mediated metabolism of sildenafil. There is the possibility that elevated plasma concentrations of sildenafil could occur with coadministration of known inhibitors of CYP2C9 or CYP3A4. Since peak plasma concentrations of clinical doses of sildenafil are only 200 ng ml(-1) ( approximately 0.4 microM) it is very unlikely that sildenafil will significantly alter the plasma concentration of other compounds metabolized by cytochrome P450 enzymes  Warrington JS;Shader RI;von Moltke LL;Greenblatt DJ, Drug Metab Dispos, 2000, b, 28:392-397; In vitro biotransformation of sildenafil (Viagra): identification of human cytochromes and potential drug interactions The in vitro biotransformation of sildenafil to its major circulating metabolite, UK-103,320, was studied in human liver microsomes and in microsomes containing heterologously expressed human cytochromes. In human liver microsomes, the mean K(m) (+/-S.E. ) was 14.4 +/- 2.0 microM. A screen of the chemical inhibitors omeprazole (10 microM), quinidine (10 microM), sulfaphenazole (10 microM), and ketoconazole (2.5 microM) only revealed detectable inhibition with ketoconazole. Sildenafil biotransformation (36 microM) was inhibited by increasing concentrations of ketoconazole and ritonavir (IC(50) values less than 0.02 microM), which are established cytochrome P450 (CYP) 3A4 inhibitors. Using microsomes containing cDNA-expressed cytochromes, UK-103,320 formation was found to be mediated by four cytochromes: CYP3A4, -2C9, -2C19, and -2D6. Estimated relative contributions to net intrinsic clearance were 79% for CYP3A4 and 20% for CYP2C9; for CYP2C19 and -2D6, estimated contributions were less than 2%. These results demonstrate that CYP3A4 is the primary cytochrome mediating UK-103,320 formation and that drugs that inhibit CYP3A4 are likely to impair sildenafil biotransformation  Christ B;Brockmeier D;Hauck EW;Friemann S, Urology, 2001, 58:589-593; Interactions of sildenafil and tacrolimus in men with erectile dysfunction after kidney transplantation OBJECTIVES: To study the pharmacokinetics of the combined use of sildenafil (which may provide an effective treatment for patients with erectile dysfunction after kidney transplantation) and tacrolimus, as interactions between them are expected because of a common elimination pathway. METHODS: Ten male patients (age 29 to 52 years) were included. Because of its importance in transplant recipients, medication remained unchanged. On day 1, tacrolimus was administered routinely, and blood samples for tacrolimus assays were drawn at predefined times. On day 2, sildenafil was added and blood was collected for assays of tacrolimus, sildenafil, and the sildenafil metabolite UK103,320 (UK) at the indicated times. Blood pressure was monitored on both study days. Sildenafil and UK were assessed by high-pressure liquid chromatography and tacrolimus was assessed by microparticle enzyme immunoassay. RESULTS: No effects of sildenafil on the tacrolimus pharmacokinetics were found. However, in the patients studied, the sildenafil and UK pharmacokinetics were altered compared with the results of previous studies. The mean peak concentration of sildenafil was higher by 44% and the area under the concentration-time data increased by 90%. The elimination half-life was prolonged (4.7 hours compared with 3 hours in healthy volunteers). The area under the concentration-time data for UK was about threefold larger than in healthy volunteers, and the half- life was prolonged from 3.8 hours to 11.4 hours. Pronounced blood pressure drops were observed. CONCLUSIONS: Tacrolimus or the concomitant medication or the disease itself might have altered the sildenafil and UK pharmacokinetics. Because of the drop in blood pressure, sildenafil therapy should start at the lowest dose and any antihypertensive medication should be adjusted  Christ B;Brockmeier D;Hauck EW;Kamali-Ernst S, Int J Clin Pharmacol Ther, 2004, 42:149-156; Investigation on interaction between tacrolimus and sildenafil in kidney-transplanted patients with erectile dysfunction OBJECTIVE: Sildenafil may provide an effective treatment for erectile dysfunction, frequently observed in uremic patients and after kidney transplantation. Pharmacokinetic interactions between sildenafil and tacrolimus are to be expected due to a common elimination pathway via cytochrome P450 3A4. Therefore, the pharmacokinetics during combined use of these agents were studied over 9 days. MATERIAL AND METHODS: Nine male patients (age 29-52 years) were included, who had previously participated in a recent interaction study with sildenafil given as a single dose. Comedication remained unchanged in order to avoid introducing confounding factors. In the previous study in the patients, tacrolimus blood levels with and without sildenafil were measured for pharmacokinetic analysis. In the present study, 25 mg sildenafil were coadministered daily over 9 days and tacrolimus levels were assessed at sampling times optimized using simulation. In addition, laboratory parameters and blood pressure changes were measured and adverse effects monitored. RESULTS: Terminal half-lives of tacrolimus did not differ significantly and trough levels did not change when sildenafil was coadministered daily over 9 days. Mean arterial blood pressure was lower after sildenafil intake. Two patients had to reduce their antihypertensive treatment, 6 patients reported mild side effects. In 1 case, there was an asymptomatic, temporary increase in the serum concentration of gamma-GT. CONCLUSIONS: There was no evidence obtained for a change in elimination half-life or average concentration of tacrolimus during repeated coadministration of sildenafil. Since blood pressure decreased, a starting dose of 25 mg sildenafil and, if necessary, adjustment of the dose of antihypertensive drugs on days when sildenafil is given has to be considered. With respect to the observed blood pressure changes, pharmacokinetic/pharmacodynamic interaction studies with other antihypertensive drugs are of critical importance in these patients

|
 |
|
|
|
|