|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.

- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
 |
 |
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
1. Naturlægemiddel perikon |


 |
 |
 |
Interaktionsoplysninger for midazolam og perikon |
 |

Øget opmærksomhed på evt. nedsat effekt af midazolam
Perikum kan øge midazolams clearance og reducere AUC. Clearance og AUC påvirkes i mindre grad for intravenøs midazolam end for peroral midazolam. Ved samtidig administration af perikum og midazolam bør man være opmærksom på evt. nedsat effekt af midazolam - og i særlig grad når det drejer sig om peroral midazolam (ej registreret i Danmark).
moderat
dokumenteret
benzodiazepiner, hypnotika estazolam, flunitrazepam, lormetazepam, midazolam, nitrazepam, Remimazolam, temazepam, triazolam perikum perikon
Litteraturgennemgang - Vis
Midazolam og perikum 12 dages forbehandling med perikum øgede midazolams systemiske clearance med næsten 50% og den orale clearance med 3 gange så meget hos 21 raske forsøgspersoner, Dresser GK, Schwarz UI et al, 2003. Midazolams orale biotilgængelighed faldt til det halve. Mekanismen er antageligvis induktion af CYP3A-systemet. Et studie undersøgte midazolam i.v. og p.o. hos 30 forsøgspersoner, fordelt på 6 etniske grupper. Studiet viste, at perikum øger midazolams clearance, både systemisk clearance og oral clearance for alle etniske grupper. Samlet steg p.o. clearance fra 88 til 248 liter / time (p< 0.05) og i.v. clearance fra 16,4 til 24,5 liter/time(p<0.05), (Xie R, Tan LH et al, 2005). I et studie med ældre forsøgspersoner (gennemsnitsalder 67 år) fandtes 141% øgning i 1-hydroxymidazolam/midazolam-ratioen (p<0.001) efter 28 dages forbehandling med perikum, (Gurley BJ, Gardner SF et al, 2005). Et Japansk studie undersøgte midazolams farmakokinetik hos 12 raske forsøgspersoner før og efter 14 dages behandling med perikum. Den perorale clearance steg fra 65,3 l/time til 86,8 l/time (p<0.05), og AUC faldt tilsvarende fra 84,4 ng/mL*time til 60,5 ng/mL*time (p<0.05). Midazolams clearance og AUC målt 7 dage efter perikums ophør var ikke signifikant forskellige fra udgangsværdierne, (Imai H, Kotegawa T et al, 2008). Supplerende litteratur: Izzo AA og Ernst E, 2001 og Markert C, Ngui P et al, 2014. Midazolam findes i Danmark kun til i.v. administration.
Gurley BJ;Gardner SF;Hubbard MA;Williams DK;Gentry WB;Cui Y;Ang CY, Drugs Aging, 2005, 22:525-539; Clinical assessment of effects of botanical supplementation on cytochrome P450 phenotypes in the elderly: St John's wort, garlic oil, Panax ginseng and Ginkgo biloba OBJECTIVES: Elderly patients are more likely to ingest prescription medications concurrently with botanical supplements, and may therefore be vulnerable to herb-drug interactions. Phytochemical-mediated modulation of cytochrome P450 (CYP) activity may underlie many herb-drug interactions. Some evidence suggests that CYP activity may decrease in the elderly. If so, herb-mediated changes in CYP activity may take on greater clinical relevance in this population. In this study, single timepoint, phenotypic metabolic ratios were used to determine whether long-term supplementation of St John's wort, garlic oil, Panax ginseng, and Ginkgo biloba affected CYP1A2, CYP2D6, CYP2E1 or CYP3A4 activity in elderly subjects. METHODS: Twelve healthy volunteers between the ages of 60 and 76 years (mean age 67 years) were randomly assigned to receive each botanical supplement for 28 days followed by a 30-day washout period. Probe drug cocktails of midazolam, caffeine, chlorzoxazone and debrisoquine were administered before and at the end of supplementation. Pre- and post-supplementation phenotypic ratios were determined for CYP3A4, CYP1A2, CYP2E1 and CYP2D6 using 1-hydroxymidazolam/midazolam serum ratios (1-hour), paraxanthine/caffeine serum ratios (6-hour), 6-hydroxychlorzoxazone/chlorzoxazone serum ratios (2-hour) and debrisoquine urinary recovery ratios (8-hour), respectively. The content of purported 'active' phytochemicals was determined for each supplement. RESULTS: Comparisons of pre- and post-St John's wort phenotypic ratios revealed significant induction of CYP3A4 (approximately 140%) and CYP2E1 activity (approximately 28%). Garlic oil inhibited CYP2E1 activity by approximately 22%. P. ginseng inhibition of CYP2D6 was statistically significant, but the magnitude of the effect (approximately 7%) did not appear to be clinically relevant. None of the supplements tested in this study appeared to affect CYP1A2 activity. CONCLUSIONS: Elderly subjects, like their younger counterparts, are susceptible to herb-mediated changes in CYP activity, especially those involving St John's wort. Pharmacokinetic herb-drug interactions stemming from alterations in CYP activity may adversely affect drug efficacy and/or toxicity. When compared with earlier studies that employed young subjects, the data suggest that some age-related changes in CYP responsivity to botanical supplementation may exist. Concomitant ingestion of botanical supplements with prescription medications, therefore, should be strongly discouraged in the elderly  Dresser GK;Schwarz UI;Wilkinson GR;Kim RB, Clin Pharmacol Ther, 2003, 73:41-50; Coordinate induction of both cytochrome P4503A and MDR1 by St John's wort in healthy subjects BACKGROUND: Many drugs are cosubstrates of cytochrome P450 (CYP) 3A and MDR1; furthermore, their disposition is markedly affected by pretreatment with inducing agents, including St John's wort. Such drug interactions reflect induction of both proteins through a common mechanism involving the steroid X receptor/pregnane X receptor. However, the relative contributions of enhanced metabolism and efflux transport to the overall induction process are unknown. METHODS: The effects of 12 days' pretreatment with St John's wort on the disposition of selected in vivo probe drugs were determined in 21 young healthy subjects. Midazolam after oral and intravenous administration was used to assess CYP3A activity in both the intestinal epithelium and the liver, whereas the disposition of fexofenadine after an oral dose was assumed to be a measure of MDR1 function, and the oral plasma concentration-time profile of cyclosporine (INN, ciclosporin) was considered to reflect both CYP3A and MDR1 activities. RESULTS: St John's wort markedly affected the plasma concentration-time profiles of all of the drugs, with associated increases in their clearance. With midazolam, the enhancement was considerably less after intravenous administration (approximately 1.5-fold) than after oral administration (approximately 2.7-fold), and estimated intestinal and hepatic extraction ratios were higher by approximately 1.2- to 1.4-fold. By contrast, the oral clearances of fexofenadine and cyclosporine were equally increased by approximately 1.6-fold and 1.9-fold, respectively; these changes were both statistically less than for midazolam's oral clearance and greater than its estimated intestinal extraction. CONCLUSIONS: Although the disposition of all 3 drugs was altered by St John's wort, the extent of induction measured by oral clearance was different with CYP3A activity (midazolam), apparently increasing more than MDR1 function (fexofenadine), whereas with cyclosporine the change in oral clearance appeared to be more closely associated with the increase in MDR1 rather than CYP3A, despite the fact that both proteins are importantly involved in its disposition. These discordances indicate that, although a common molecular mechanism may be involved, the quantitative aspects of induction are complex and depend on the particular drug and the relative contributions of CYP3A and MDR1 in its disposition  Xie R;Tan LH;Polasek EC;Hong C;Teillol-Foo M;Gordi T;Sharma A;Nickens DJ;Arakawa T;Knuth DW;Antal EJ, J Clin Pharmacol, 2005, 45:352-356; CYP3A and P-glycoprotein activity induction with St. John's Wort in healthy volunteers from 6 ethnic populations Markert C;Ngui P;Hellwig R;Wirsching T;Kastner IM;Riedel K;Burhenne J;Weiss J;Mikus G;Haefeli WE, Int J Clin Pharmacol Ther, 2014, 52:328-336; Influence of St. John's wort on the steady-state pharmacokinetics and metabolism of bosentan Objective: We assessed the effect of St. John's wort (SJW) on bosentan pharmacokinetics at steady-state in different CYP2C9 genotypes in healthy volunteers. Methods: Nine healthy extensive metabolizers of CYP2C9 and 4 poor metabolizers received therapeutic doses of bosentan (125 mg q.d. on study day 1; 62.5 mg b.i.d. on study day 2, 125 mg b.i.d. on study days 3-20) for 20 days and SJW (300 mg t.i.d.) concomitantly for the last 10 days. Bosentan pharmacokinetics was assessed on days 1, 10, and 20. Concurrently, we repeatedly quantified changes of CYP3A activity using low dosed midazolam (3 mg p.o.) as a probe drug. Results: Due to auto-induction of its metabolism, Cl/F increased by 67%, thus significantly lowering bosentan exposure (AUC) to 60% after 10 days of bosentan administration (n = 13, p < 0.05). Concurrently, midazolam clearance (CYP3A activity) increased by 224% (n = 13, p < 0.05) and further increased after SJW by 374% compared to baseline (n = 13, p < 0.05). SJW increased midazolam clearance by 47% (n = 13, p < 0.05) but failed to alter bosentan exposure and clearance consistently. No significant differences in bosentan exposure and clearance changes were observed in CYP2C9 poor metabolizers. Conclusion: SJW increased CYP3A activity but had no consistent effect on bosentan clearance. However, inter-individual changes of the interaction were large, suggesting that close monitoring of bosentan effects may be advisable. The contribution of CYP2C9 to this interaction seems to be minor. 2014 Dustri-Verlag Dr. K. Feistle  Izzo AA;Ernst E, Drugs, 2001, 61:2163-2175; Interactions between herbal medicines and prescribed drugs: a systematic review Despite the widespread use of herbal medicines, documented herb-drug interactions are sparse. We have reviewed the literature to determine the possible interactions between the seven top-selling herbal medicines (ginkgo, St John´s wort, ginseng, garlic, echinacea, saw palmetto and kava) and prescribed drugs. Literature searches were performed using the following databases: Medline (via Pubmed), Cochrane Library, Embase and phytobase (all from their inception to July 2000). All data relating to herb-drug interactions were included regardless of whether they were based on case reports, case series, clinical trials or other types of investigation in humans. In vitro experiments were excluded. Data were extracted by the first author and validated by the second author. 41 case reports or case series and 17 clinical trials were identified. The results indicate that St John´s wort (Hypericum perforatum) lowers blood concentrations of cyclosporin, amitriptyline, digoxin, indinavir, warfarin, phenprocoumon and theophylline; furthermore it causes intermenstrual bleeding, delirium or mild serotonin syndrome, respectively, when used concomitantly with oral contraceptives (ethinylestradiol/desogestrel), loperamide or selective serotonin-reuptake inhibitors (sertaline, paroxetine, nefazodone). Ginkgo (Ginkgo biloba) interactions include bleeding when combined with warfarin, raised blood pressure when combined with a thiazide diuretic and coma when combined with trazodone. Ginseng (Panax ginseng) lowers blood concentrations of alcohol and warfarin, and induces mania if used concomitantly with phenelzine. Garlic (Allium sativum) changes pharmacokinetic variables of paracetamol, decreases blood concentrations of warfarin and produces hypoglycaemia when taken with chlorpropamide. Kava (Piper methysticum) increases ´off´ periods in Parkinson patients taking levodopa and can cause a semicomatose state when given concomitantly with alprazolam. No interactions were found for echinacea (Echinacea angustifolia, E. purpurea, E. pallida) and saw palmetto (Serenoa repens). In conclusion, interactions between herbal medicines and synthetic drugs exist and can have serious clinical consequences. Healthcare professionals should ask their patients about the use of herbal products and consider the possibility of herb-drug interactions  Imai H;Kotegawa T;Tsutsumi K;Morimoto T;Eshima N;Nakano S;Ohashi K, Br J Clin Pharmacol, 2008, 65:701-707; The recovery time-course of CYP3A after induction by St John's wort administration WHAT IS ALREADY KNOWN ABOUT THIS SUBJECT: St John's wort causes the induction of CYP3A. Little is known about how long the effect remains after cessation of St John's wort. WHAT THIS STUDY ADDS: The in vivo CYP3A activity returns progressively to the basal level approximately 1 week after cessation of St John's wort administration AIMS: To examine the recovery time course of CYP3A after enzyme induction by St John's wort administration. METHODS: The subjects were 12 healthy men, aged 20-33 years. On the first day, they received an oral dose of midazolam 5 mg without St John's wort (day -14). From the next day, they took St John's wort for 14 days. On the last day of St John's wort treatment (day 0) and 3 and 7 days after completion of St John's wort treatment (days 3 and 7), they received the same dose of midazolam. On each day, blood samples were obtained until 8 h after midazolam administration. Plasma concentrations of midazolam were measured by HPLC. Pharmacokinetic parameters of midazolam were determined using noncompartmental analysis. RESULTS: Apparent oral clearance of midazolam was significantly increased after St John's wort administration from 65.3 +/- 8.4 l h(-1) (day -14) to 86.8 +/- 17.3 l h(-1) (day 0). It returned to the control level 7 days after the completion of St John's wort (day 7, 59.7 +/- 3.8 l h(-1)). No significant difference in the elimination half-life between the four periods of the study was observed. The changes in apparent oral clearance after St John's wort discontinuation indicated that CYP3A activity recovers from enzyme induction with an estimated half-life of 46.2 h. CONCLUSIONS: CYP3A activity induced by St John's wort administration progressively returns to the basal level after approximately 1 week. This finding may provide useful information to avoid clinically significant interactions of St John's wort with CYP3A substrates

|
 |
|
|
|
|
|