|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for calcium og jern |
 |
Interaktionen er ikke problematisk for flertallet, men personer i særlige risikogrupper bør være opmærksomme på risiko for nedsat absorption af jern, når calcium indtages samtidig. Denne risiko kan undgås ved at indtage de to mineraler forskudt med et interval på mindst 3 timer.
Calciumforbindelser er vist i varierende grad at kunne nedsætte absorptionen af oral jern. Calciums indflydelse kan dog være kortvarig og der kan forekomme kompenserende mekanismer.
moderat
veldokumenteret
antacida aluminium, calcium, calciumcarbonat, cromoglicinsyre, magnesium, natriumacetat, natriumalginat, natriumchlorid, natriumcitrat, natriumdihydrogenphosphat, natriumedetat, natriumfluorid, natriumhydrogencarbonat, natriumhydroxid, natriumiodid, natriumlactat, natriumpicosulfat jernpræparater Ferrihydroxid polymaltose komplex, ferrimaltol, jernAntacida indeholdende aluminium og magnesium nedsætter med stor individuel variation biotilgængeligheden af oral jern med ca. 50%. Det anbefales, at antacida indeholdende aluminium og/eller magnesium indtages forskudt fra oral jern med minimum tre timers interval. Litteratur vedrørende interaktion mellem calcium og jern, viser ikke et entydigt billede af calciums inhiberende effekt på absorptionen af jern. Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver antacidas påvirkning af jern, hvorfor en egentlig klasseeffekt ikke kan beskrives.
Litteraturgennemgang - Vis
Oral jern og antacida Flere undersøgelser viser, at aluminium og magnesium nedsætter koncentrationen af oral jern, også hvis behandlingerne forskydes med 1 time. Calciumforbindelser er også vist at kunne nedsætte absorptionen af oral jern. Disch G, Classen HG et al, 1994 finder, at de tungtopløselige magneisumoxid og magnesiumtrisilicat forbindelser nedsætter AUC i plasma for oral jern med 85-90%. Denne effekt ses ligeledes hos ni patienter, hvor absorptionen af oral jern nedsættes signifikant med ca.51,5 % ved samtidig administration af oral jern (i lave doser) og magnesium. Dog ses en stor spredning på resultaterne i denne undersøgelse på 5-92%. Hall GJ og Davis AE, 1969b viser, at indgift af magnesium og oral jern med 1 times interval også nedsætter plasmakoncentrationen af oral jern signifikant med 34 %, mens der i en anden undersøgelse (Wallace KL, Curry SC et al, 1998a) observeres nedsat AUC for oral jern på 46 %. O'Neil-Cutting MA og Crosby WH, 1986 viser, at aluminium og magnesium nedsætter koncentrationen af oral jern med 12% og calcium nedsætter koncentrationen af oral jern betydeligt med 66%. Sidstnævnte O'Neil-Cutting MA og Crosby WH, 1986 anvendte dosis af oral jern 20 gange lavere end anbefalet. I studier, der viser at calcium påvirker optagelsen af jern, har omfanget af calciums indflydelse været meget varierende og forekommer at afhænge af den valgte metode. Grundig gennemgang af litteratur, hvori det beskrives at calciumindtagelsen blev betydeligt øget i en længere periode, viste ingen ændringer i hæmatologiske målinger eller indikatorer for jernstatus. Calciums inhiberende effekt kan derfor være kortvarig og der kan forekomme kompenserende mekanismer, Lonnerdal B, 2010. Supplerende litteratur: Campbell NR og Hasinoff BB, 1991; Fairweather-Tait SJ, 1995. Lonnerdal B, Int J Vitam Nutr Res , 2010, 80:293-299; Calcium and iron absorption--mechanisms and public health relevance Studies on human subjects have shown that calcium (Ca) can inhibit iron (Fe) absorption, regardless of whether it is given as Ca salts or in dairy products. This has caused concern as increased Ca intake commonly is recommended for children and women, the same populations that are at risk of Fe deficiency. However, a thorough review of studies on humans in which Ca intake was substantially increased for long periods shows no changes in hematological measures or indicators of iron status. Thus, the inhibitory effect may be of short duration and there also may be compensatory mechanisms. The interaction between Ca and Fe may be a lumenal event, affecting Fe uptake through DMT1 (divalent metal transporter 1) at the apical membrane. However, it is also possible that inhibition occurs during Fe transfer into circulation, suggesting roles for the serosal exporter ferroportin (FPN) and hephaestin. We explored these possibilities in human intestinal Caco-2 cells cultured in monolayers. Iron transport ((59)Fe) and expression of DMT1, FPN, and hephaestin were assessed after 1.5 and 4 hours with 0 or 100 microM CaCl(2.) Although Ca did not affect Fe uptake or DMT1 expression at 1.5 hours, FPN abundance at the basolateral membrane decreased, resulting in increased cellular Fe retention and decreased Fe efflux. After 4 hours, DMT1 and FPN expression increased and there was increased FPN at the membrane, suggesting a rebound effect. Thus, the effect of Ca on Fe absorption may be of short duration and adaptation may occur with time. This may explain why studies on long-term Ca supplementation of different groups fail to show any adverse effects on Fe status Wallace KL;Curry SC;LoVecchio F;Raschke RA, Acad Emerg Med, 1998, a, 5:961-965; Effect of magnesium hydroxide on iron absorption following simulated mild iron overdose in human subjects OBJECTIVE: To determine the effect of oral magnesium hydroxide [Mg(OH)2] on iron absorption after simulated iron overdose in human subjects. METHODS: A randomized, controlled crossover study was conducted in healthy adult male human volunteers taking no medications. Subjects received an average of 5.0 mg/kg elemental iron orally followed 1 hour later by either oral administration of 4.5 g of Mg(OH)2 per g ingested elemental iron or no treatment. Serial serum specimens were obtained over the 12 hours following iron ingestion and stored at - 60 degrees C until standard serum iron assay was performed. After a 2- week washout period, the subjects were enrolled in the alternative trial arm. Individual baseline diurnal variation in serum iron levels was determined over a 12-hour period on the day prior to each trial. Area under time-concentration curves (AUCs) were calculated, and the AUC due to experimental iron ingestion (deltaAUC) was determined by subtracting the baseline diurnal AUC from the experimental AUC for each subject. RESULTS: Thirteen healthy adult male subjects were enrolled. Mean +/- SEM for deltaAUC due to experimental iron ingestion followed by treatment with Mg(OH)2, 78 +/- 23 micromol(hr)/L, was significantly less than that followed by no treatment, 144 +/- 33 micromol(hr)/L (p = 0.03 by signed rank test). CONCLUSIONS: Magnesium hydroxide, administered 1 hour post-iron ingestion at an oral dose of 4.5 g per g elemental iron ingested, significantly reduced iron absorption during a 12-hour period following simulated mild iron overdose in healthy adult human volunteers Hall GJ;Davis AE, Med J Aust, 1969, b, 2:95-96; Inhibition of iron absorption by magnesium trisilicate I 9 patienter med forskellige lidelser ses en stor spredning på den nedsatte absorption af jern ved samtidig behandling med magnesium 5-92%. Gennemsnitlig nedsættelse af absorptionen af jern er 51,5%.Patienternes lidelse er umiddelbart ikke et parameter for den nedsatte absorption af jern, idet 2 cirrose patienter har en nedsat absorption af jern på henholdsvis 5 og 50 %. Disch G;Classen HG;Haubold W;Spatling L, Arzneimittelforschung, 1994, 44:647-650; Interactions between magnesium and iron. In vitro studies In vitro experiments were performed to study the effects of magnesium (Mg) on the absorption of iron (Fe), which have been reported in the literature. Both poorly soluble Mg compounds (Mg oxide and Mg trisilicate) and a readily soluble Mg salt (Mg aspartate hydrochloride trihydrate) were studied along with ferrous gluconate. The influence of the addition of Mg aspartate hydrochloride, Mg oxide and Mg trisilicate on the pH of aqueous acidic solutions was examined initially. As expected, the Mg salts employed as antacids (Mg oxide and Mg trisilicate) were found to have a potent neutralising effect, while after the addition of Mg aspartate hydrochloride the pH value was only slightly shifted toward the alkaline side. These findings suggest that Mg aspartate hydrochloride--unlike Mg oxide and Mg trisilicate--has no appreciable influence on Fe absorption, as the availability of Fe salts in the intestinal tract is pH dependent. A procedure simulating the physiological variations of the pH value in the gastrointestinal tract was used to determine the Fe and Mg content in the supernatant after the addition of the above Fe and Mg salts to aqueous solutions. The addition of poorly water-soluble Mg compounds was shown to result in a drastic reduction in the amount of Fe contained in the supernatant. These data are in agreement with those reported in the literature. However, no decrease in the amount of dissolved Fe was noted in the presence of Mg aspartate hydrochloride. These findings confirm that poorly water-soluble Mg compounds have a high capacity to adsorb Fe and, thus, interfere with Fe absorption.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS) Campbell NR;Hasinoff BB, Br J Clin Pharmacol, 1991, 31:251-255; Iron supplements: a common cause of drug interactions Iron-drug interactions of clinical significance may occur in many patients and involve a large number of therapies. Concurrent ingestion of iron causes marked decreases in the bioavailability of a number of drugs. The affected drugs, tetracycline, tetracycline derivatives (doxycycline, methacycline and oxytetracycline), penicillamine, methyldopa, levodopa, carbidopa and ciprofloxacin have diverse chemical structures and clinical effects. The major mechanism of these drug interactions is the formation of iron-drug complexes (chelation or binding of iron by the involved drug). A large number of other important and commonly used drugs such as thyroxine, captopril and folic acid have been demonstrated to form stable complexes with iron. There is little known about the effects of concurrent therapy with iron supplements for most of the drugs Fairweather-Tait SJ, Proc Nutr Soc, 1995, 54:465-473; Iron-zinc and calcium-Fe interactions in relation to Zn and Fe absorption Fe-Zn interactions in the diet are only important when the total ionic species in any one meal exceeds 25 mg (Solomons, 1986). This situation may occur with Fe supplements when they are taken with meals, but as this will result in lower Fe absorption the advice is usually to take Fe between meals. Fortifying foods with Fe is not likely to affect Zn absorption. Recent studies investigating infant formula and weaning foods have shown no adverse effects of added Fe on Zn absorption.
There is some indication that Ca supplements do not reduce Fe stores, assessed by plasma ferritin concentrations (Sokoll & Dawson- Hughes, 1992; Prentice et al. 1993), but further research on this important issue is required. O'Neil-Cutting MA;Crosby WH, JAMA, 1986, 255:1468-1470; The effect of antacids on the absorption of simultaneously ingested iron Most discussions of iron therapy include a statement about the ineffectiveness of iron ingested simultaneously with antacids. This study was designed to determine whether or not antacids inhibit iron absorption. A small-dose iron tolerance test was used to compare absorption of iron with and without various antacids. Liquid antacid containing aluminum hydroxide and magnesium hydroxide did not significantly decrease iron absorption. Sodium bicarbonate and calcium carbonate caused the plasma iron increase to be 50% and 67% less than the control values, respectively. However, when calcium carbonate was present in a multivitamin-plus-minerals tablet, the plasma iron change was not significantly different from control trials. Presumably the competitive binding of iron by ascorbic acid in the vitamin pill allowed uninhibited absorption of the iron. Our results suggest that certain antacids may be combined with iron therapy without reducing the efficacy of the iron
|
|
|
|
|
|
|