|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Indholdsstof simvastatin |
|
|
 |
|
|
2. Indholdsstof amlodipin |
|
|
|
|
|
3. Indholdsstof acetylsalicylsyre |
|
|
|
|
|
4. Indholdsstof paracetamol |
|
|
|
|
|
6. Indholdsstof furosemid |
|
|
|
|
|
7. Indholdsstof bendroflumethiazid |
|
|
|
|
|
8. Præparat: Losartan "Medical Valley" - Aktivt indholdsstof: losartan |
|
|
|
|
|
9. Indholdsstof enalapril |
|
|
|
|
|
10. Indholdsstof atorvastatin |
|
|
|
|
|
11. Indholdsstof ibuprofen |
|
|
|
|
|
12. Præparat: Citalopram "1A Farma" - Aktivt indholdsstof: citalopram |
|
|
|
|
|
13. Indholdsstof metoprolol |
|
|
|
|
|
14. Pantoprazol "Actavis" - (ingen præparater og/eller indholdsstoffer matchede dette søgeord!) |
|
|
|
|
|
15. Indholdsstof omeprazol |
|
|
|
|
|
16. Indholdsstof metformin |
|
|
|
|
|
17. Præparat: Lansoprazol "Medical Valley" - Aktivt indholdsstof: lansoprazol |
|
|
|
|
|
18. Oroxine - (ingen præparater og/eller indholdsstoffer matchede dette søgeord!) |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for citalopram og omeprazol |
 |
Vær opmærksom på øget risiko for QT forlængelse, især hos ældre og mål eventuelt EKG. Citalopram dosisreduktion kan overvejes på baggrund af koncentrationsmålinger og kliniske fund.
Et studie med raske forsøgspersoner fandt at coadministration af citalopram og omeprazol medførte en fordobling i S-citalopram AUC, mens R-citalopram ikke var ændret. Et andret studie med ældre patienter fandt øget QT forlængelse og risiko for alvorlig arytmi ved citalopram og omeprazol coadministration.
mulig
dokumenteret
antidepressiva, SSRI citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin, sertralin protonpumpe-hæmmere esomeprazol, lansoprazol, omeprazol, pantoprazol, rabeprazol Både lav- og højdosis fluvoxamin hæmmer omeprazols omsætning i leveren via CYP2C19. Fluvoxamin hæmmer ligeledes omsætningen af lansoprazol og rabeprazol via CYP2C19. Fluoxetin hæmmer ligeledes omsætningen af lansoprazol. Omeprazol påvirker i begrænset omfang kinetikken af escitalopram. Pantoprazol interagerer ikke med CYP2C19 og andre CYP2C substrater. Rabeprazol metaboliseres dels via CYP2C19, men overvejende ved nonenzymatisk transformation til thioether-metabolitten. Interaktion med CYP2C19-substrater er således ikke så udtalte. Dog finder et studie at omeprazol AUC stiger 7,1 gange ved samtidig indtag af fluoxetin, formentlig via hæmning af CYP2C19.
Litteraturgennemgang - Vis
Lansoprazol og fluoxetin Prospektivt studie udført på 18 raske mænd, der fik en enkelt dosis lansoprazol 30 mg alene eller i kombination med 60 mg fluoxetin i et to-periode studie adskilt af en 8 dages periode med fluoxetin alene, Vlase L, Popa A et al, 2011d. Plasmakoncentrationer af lansoprazol blev monitoreret i en 12 timers periode efter indtagelse af lansoprazol. Resultater: Der var stigninger i Cmax og AUC for lansoprazol ved kombination med fluoxetin; Cmax 817 ng / mL for lansoprazol alene og 1370 ng / mL for lansoprazol i kombination med fluoxetin (P<0,0001), mens AUC0-8 var hhv. 2480 og 7290 ng • time / mL (P<0,0001), hhv. Tiden til opnåelse af Cmax værdierne var hhv. 2,72 og 2,64 timer. Halveringstiden var hhv. 1,47 og 3,56 timer (P<0,0001). Mekanisme: Lansoprazols omsætning i CYP2C19 hæmmes af fluoxetin. Lansoprazol og fluvoxamin I en prospektiv undersøgelse udført på 18 raske forsøgspersoner (Yasui-Furukori N, Saito M et al, 2004) konstateres stigning i AUC (0-uendelig) for lansoprazol med en faktor 3,8 (fra 6373-24390 ng/ml*timer) hos homozygote poor metabolisere, og med en faktor 2,5 (fra 8906 - 22237 ng/ml*timer) hos heterogene poor metabolisere. Fluvoxamin hæmmer omsætningen af lansoprazol om end i forskellig grad hos såvel hetero - som homozygote extensive omsættere, men ikke hos dårlige omsættere. Mekanisme: hæmning af lansoprazols omsætning i CYP2C19. Omeprazol og escitalopram Ved samtidig indgift af 30 mg omeprazol daglig i 6 dage og en enkelt dosis escitalopram (20 mg) hos 16 raske forsøgspersoner (Malling D, Poulsen MN et al, 2005) observeres en stigning i AUC for escitalopram på en faktor 1,5 (fra 1937 til 2929 nmol/l/time). Der observeres ligeledes en mindre forlængelse af escitaloprams halveringstid på ca. 25 % (fra 26,5 til 34,8 timer). Mekanismen er ikke klarlagt. Omeprazol og citalopram I et overkrydsningsstudie af 9 raske frivillige kategoriseret som hurtige omsættere af CYP2C19 og CYP2D6 fordobledes AUC af S-citalopram (AUC 487,59 vs. 223,21), medens der ikke var påvirkning af R-citalopram ved samtidig administration af 20 mg omeprazol. Forsøgspersonerne havde fået en enkelt 20 mg dosis citalopram med eller uden forudgående omeprazol 20 mg behandling i 18 dage. Blodprøver blev indsamlet i op til 240 timer herefter. Artiklen noterer, at den kliniske betydning af disse fund er ukendt, Rocha A, Coelho EB et al, 2010. I et prospektivtstudie modtog 23 ældre patienter citalopram 10mg/dag + omeprazol 20mg/dag. Resultaterne viste at QT blev forlænget til et niveau svarende til administration af citalopram 30mg/dag. Samtidig blev risikoen for alvorlig arrytmi bestemt til at være OR=3,7 el. OR=2,9, alt efter korrektionsmetode. Lozano R, Bibian C et al, 2014 Omeprazol og fluvoxamin En prospektiv undersøgelse viser, at både lav- (20 mg dagligt) og højdosis (50 mg dagligt) fluvoxamin øger AUC for en enkelt dosis omeprazol (20 mg) med henholdsvis 63 og 77 % ved hæmning af omeprazols omsætning i leveren via CYP2C19, Christensen M, Tybring G et al, 2002b. Hos 18 raske forsøgspersoner ( af hvilke seks var homozygote extensive metabolisere og seks poor metabolisere) (Yasui-Furukori N, Takahata T et al, 2004) rapporteres efter samtidig indgift af en enkelt dosis omeprazol (40 mg) og 50 mg fluvoxamin daglig i 6 dage om følgende ændringer i omeprazols kinetik: Blandt poor metabolisere observeres ingen statistisk signifikante ændringer i omeprazols kinetik, mens der hos extensive metabolisere sås et øget exposure af omeprazol, sandsynligvis pga. hæmning af omeprazols omsætning i CYP2C19. Omeprazol og fluoxetin I et studie med 10 raske forsøgspersoner blev fluoxetin 20mg administreret på dag 1 efterfulgt af 60mg/dag på dag 2-14. På dag 12 indtog forsøgspersonerne en valideret cocktail af 100mg koffein, 2mg midazolam, 30mg dextromethorphan og 20mg omeprazol, samt 20mg lovastatin på dag 14. Koncentrationsmålinger blev foretaget løbende i 72 timer efter administration af cocktailen. Der blev observeret en 7,1 gange stigning i omeprazol AUC når administreret sammen med fluoxetin sammenlignet med dextromethorphan alene. Mekanismen menes at være fluoxetins CYP2C19 hæmmende effekt. Sager JE, Lutz JD et al, 2014 Rabeprazol og fluvoxamin Ved samtidig indgift af 50 mg fluvoxamin i 6 dage og en enkelt dosis rabeprazol (20 mg) hos 21 raske forsøgspersoner (Uno T, Shimizu M et al, 2006) observeres en stigning i AUC (0-?) med en faktor 2,8. Hos EMs sås en stigning på en faktor 5,1 og hos henholdsvis homozygote og hetorozygote EMs en stigning på en faktor 1,7 og 2,6. Mekanisme: hæmning af rabeprazols omsætning i CYP2C19. Lozano R;Bibian C;Quilez R;Gil J;Constante Y;Garcia-Arilla E, Tomt indhold, 2014, 77:June; Clinical relevance of the (S)-citalopram-omeprazole interaction in geriatric patients Uno T;Shimizu M;Yasui FN;Sugawara K;Tateishi T, Br J Clin Pharmacol, 2006, 61(3): 309-314-314; Different effects of fluvoxamine on rabeprazole pharmacokinetics in relation to CYP2C19 genotype status Aims: Rabeprazole is known to be a substrate of CYP2C19. Our objective was to evaluate the possible effect of an inhibitor of CYP2C19, fluvoxamine, and compare the inhibitory effect of fluvoxamine on the metabolism of rabeprazole between CYP2C19 genotypes. Methods: A two-way randomized double-blind, placebo-controlled crossover study was performed. Twenty-one volunteers, of whom seven were homozygous extensive metabolizers (EMs), eight were heterozygous EMs and six were poor metabolizers (PMs) for CYP2C19, received two 6-day courses of either fluvoxamine 50 mg or placebo daily in a randomized fashion with a single oral dose of rabeprazole 20 mg on day 6 in all cases. Plasma concentrations of rabeprazole and its metabolite rabeprazole thioether were monitored up to 24 h after dosing. Results: During placebo administration, the mean AUCs(0,< infinity >) of rabeprazole in homozygous EMs, heterozygous EMs and PMs were 882 (95% CI, 602, 1162) ng ml<sup>-1</sup>h , 1214 (975, 1453) ng ml<sup>-1</sup> h and 2762 (2482, 3042) ng ml<sup>-1</sup> h (P < 0.001), respectively. Fluvoxamine treatment increased AUC(0,< infinity >) of rabeprazole and rabeprazole thioether by 2.8-fold (P < 0.001) and 5.1-fold (P < 0.01) in homozygous EMs, and by 1.7-fold (P < 0.01) and 2.6-fold (P < 0.01) in heterozygous EMs, and significantly prolonged the elimination half-life of rabeprazole and rabeprazole thioether in homozygous EMs and in heterozygous EMs, whereas no difference in any pharmacokinetic parameters was found in PMs. There was a significant difference in fluvoxamine-mediated percentage increase in AUC(0,< infinity >) of rabeprazole and rabeprazole thioether between CYP2C19 genotypes. Conclusions: The present study indicates that there are significant drug interactions between rabeprazole and fluvoxamine in EMs of CYP2C19. It is predominantly involved in rabeprazole and rabeprazole thioether metabolism in EMs. Therefore, CYP2C19 is the key determinant of rabeprazole disposition in EMs. < copyright > 2005 Blackwell Publishing Ltd Yasui-Furukori N;Takahata T;Nakagami T;Yoshiya G;Inoue Y;Kaneko S;Tateishi T, Br J Clin Pharmacol, 2004, 57:487-494; Different inhibitory effect of fluvoxamine on omeprazole metabolism between CYP2C19 genotypes AIMS: Omeprazole is mainly metabolized by the polymorphic cytochrome P450 (CYP) 2C19. The inhibitory effect of fluvoxamine, an inhibitor of CYP2C19 as well as CYP1A2, on the metabolism of omeprazole was compared between different genotypes for CYP2C19. METHODS: Eighteen volunteers, of whom six were homozygous extensive metabolizers (EMs), six were heterozygous EMs and six were poor metabolizers (PMs) for CYP2C19, participated in the study. A randomized double-blind, placebo-controlled crossover study was performed. All subjects received two six-day courses of either daily 50 mg fluvoxamine or placebo in a randomized fashion with a single oral 40 mg dose of omeprazole on day six in both cases. Plasma concentrations of omeprazole and its metabolites, 5-hydroxyomeprazole, omeprazole sulphone, and fluvoxamine were monitored up to 8 h after the dosing. RESULTS: During placebo administration, geometric means of peak concentration (C(max)), under the plasma concentration-time curve from 0 to 8 h (AUC(0,8 h)) and elimination half-life (t(1/2)) of omeprazole were 900 ng ml(-1), 1481 ng ml(-1) h, and 0.6 h in homozygous EMs, 1648 ng ml(-1), 4225 ng ml(-1) h, and 1.1 h in heterozygous EMs, and 2991 ng ml(-1), 11537 ng ml(-1) h, and 2.8 h in PMs, respectively. Fluvoxamine treatment increased C(max) of omeprazole by 3.7-fold (95%CI, 2.4, 5.0-fold, P < 0.01) and 2.0-fold (1.4, 2.6-fold, P < 0.01), AUC(0,8 h) by 6.0-fold (3.3, 8.7-fold, P < 0.001) and 2.4-fold (1.7, 3.2-fold, P < 0.01), AUC(0, infinity ) by 6.2-fold (3.0, 9.3-fold, P < 0.01) and 2.5-fold (1.6, 3.4-fold, P < 0.001) and prolonged t((1/2)) by 2.6-fold (1.9, 3.4-fold, P < 0.001) and 1.4-fold (1.02, 1.7-fold, P < 0.05), respectively. However, no pharmacokinetic parameters were changed in PMs. The AUC(0,8 h) ratios of 5-hydroxyomeprazole to omeprazole were decreased with fluvoxamine in homozygous EMs (P < 0.05) and heterozygous EMs (P < 0.01). CONCLUSIONS: Even a low dose of fluvoxamine increased omeprazole exposure in EMs, but did not increase omeprazole exposure in PMs after a single oral dose of omeprazole. These findings confirm a potent inhibitory effect of fluvoxamine on CYP2C19 activity. The bioavailability of omeprazole might, to some extent, be increased through inhibition of P-glycoprotein during fluvoxamine treatment Vlase L;Popa A;Neag M;Muntean D;Leucuta SE, Clin Drug Investig , 2011, d;2011; Effect of fluoxetine on the pharmacokinetics of lansoprazole: A two-treatment period study in healthy male subjects Background: Fluoxetine is an inhibitor of the main metabolizing enzymes of lansoprazole and could influence the pharmacokinetics of lansoprazole. The changes in lansoprazole pharmacokinetics could have clinical significance concerning the safety of the therapy. Objective: The aim of this study was to evaluate the pharmacokinetic interaction between fluoxetine and lansoprazole in healthy subjects. Methods: A dose of lansoprazole 30 mg, alone or in combination with fluoxetine 60 mg, was administered to 18 healthy male subjects in a twotreatment study design, separated by an 8-day period in which fluoxetine alone was administered as a single oral daily dose. Plasma concentrations of lansoprazole were determined during a 12-hour period following drug administration. Lansoprazole plasma concentrations were determined by a validated liquid chromatography-mass spectrometry method. The pharmacokinetic parameters of lansoprazole were calculated using non-compartmental analysis. Results: In the two periods of treatment, the mean maximum plasma concentration (C<sub>max</sub>) values were 817 ng/mL (lansoprazole alone) and 1370 ng/mL (lansoprazole in combination with fluoxetine after pre-treatment with fluoxetine for 8 days) [p < 0.0001]. The observed area under the plasma concentration-time curve (AUC) from time zero to time of last measurable concentration values were 2400 and 6220 ng*h/mL (p < 0.0001), respectively, and the AUC from time zero to infinity values were 2480 and 7290 ng*h/mL (p < 0.0001), respectively. The time to reach C<sub>max</sub> values were 2.72 and 2.64 hours, respectively. The elimination rate constant from the central compartment values were 0.50 and 0.21 h<sup>-1</sup>, respectively (p < 0.0001). The elimination half-life values were 1.47 and 3.56 hours (p < 0.0001), respectively, and the mean residence times were 4.0 and 6.9 hours (p < 0.0001), respectively. 2011 Adis Data Information BV. All rights reserved Yasui-Furukori N;Saito M;Uno T;Takahata T;Sugawara K;Tateishi T, J Clin Pharmacol, 2004, 44:1223-1229; Effects of Fluvoxamine on Lansoprazole Pharmacokinetics in Relation to CYP2C19 Genotypes Lansoprazole is a substrate of CYP2C19 and CYP3A4. The aim of this study was to compare the inhibitory effects of fluvoxamine, an inhibitor of CYP2C19, on the metabolism of lansoprazole between CYP2C19 genotypes. Eighteen volunteers-of whom 6 were homozygous extensive metabolizers (EMs), 6 were heterozygous EMs, and 6 were poor metabolizers (PMs) for CYP2C19-received three 6-day courses of either daily 50 mg fluvoxamine or placebo in a randomized fashion with a single oral 60-mg dose of lansoprazole on day 6 in all cases. Plasma concentrations of lansoprazole and its metabolites, 5-hydroxylansoprazole and lansoprazole sulfone, were monitored up to 24 hours after the dosing. During placebo administration, there was a significant difference in the area under the plasma concentration-time curve from time 0 to infinity (AUC(0-infinity)) of lansoprazole between CYP2C19 genotypes. Fluvoxamine treatment increased AUC(0-infinity) of lansoprazole by 3.8-fold (P < .01) in homozygous EMs and by 2.5-fold (P < .05) in heterozygous EMs, whereas no difference in any pharmacokinetic parameters was found in PMs. There was a significant difference in the fluvoxamine-mediated percentage increase in the AUC(0-infinity) of lansoprazole between CYP2C19 genotypes. The present study indicates that there are significant drug interactions between lansoprazole and fluvoxamine in EMs. CYP2C19 is predominantly involved in lansoprazole metabolism in EMs Sager JE;Lutz JD;Foti RS;Davis C;Kunze KL;Isoherranen N, Clin Pharmacol Ther, 2014, 95:653-662; Fluoxetine- and norfluoxetine-mediated complex drug-drug interactions: in vitro to in vivo correlation of effects on CYP2D6, CYP2C19, and CYP3A4 Fluoxetine and its circulating metabolite norfluoxetine comprise a complex multiple-inhibitor system that causes reversible or time-dependent inhibition of the cytochrome P450 (CYP) family members CYP2D6, CYP3A4, and CYP2C19 in vitro. Although significant inhibition of all three enzymes in vivo was predicted, the areas under the concentration-time curve (AUCs) for midazolam and lovastatin were unaffected by 2-week dosing of fluoxetine, whereas the AUCs of dextromethorphan and omeprazole were increased by 27- and 7.1-fold, respectively. This observed discrepancy between in vitro risk assessment and in vivo drug-drug interaction (DDI) profile was rationalized by time-varying dynamic pharmacokinetic models that incorporated circulating concentrations of fluoxetine and norfluoxetine enantiomers, mutual inhibitor-inhibitor interactions, and CYP3A4 induction. The dynamic models predicted all DDIs with less than twofold error. This study demonstrates that complex DDIs that involve multiple mechanisms, pathways, and inhibitors with their metabolites can be predicted and rationalized via characterization of all the inhibitory species in vitro Christensen M;Tybring G;Mihara K;Yasui-Furokori N;Carrillo JA;Ramos SI;Andersson K;Dahl ML;Bertilsson L, Clin Pharmacol Ther, 2002, b, 71:141-152; Low daily 10-mg and 20-mg doses of fluvoxamine inhibit the metabolism of both caffeine (cytochrome P4501A2) and omeprazole (cytochrome P4502C19) OBJECTIVES: Fluvoxamine is metabolized by the polymorphic cytochrome P450 (CYP) 2D6 and the smoking-inducible CYP1A2. Therapeutic doses of fluvoxamine inhibit both CYP1A2 and CYP2C19. In this study we used extensive metabolizers (EMs) and poor metabolizers (PMs) of debrisoquin (INN, debrisoquine) (CYP2D6) and two probes, caffeine (CYP1A2) and omeprazole (CYP2C19), to investigate whether nontherapeutic doses of fluvoxamine inhibit CYP1A2 but possibly not CYP2C19. METHODS: Single oral doses of 100 mg caffeine and 20 mg omeprazole were given separately to 5 EMs and 5 PMs of debrisoquin to assess the activity of CYP1A2 and CYP2C19, respectively. Initially, a single oral dose of fluvoxamine (25 mg to PMs and 50 mg to EMs) was given, followed by 1 week of daily administration of 25 mg x 2 to EMs and 25 mg x 1 to PMs. Caffeine (day 6) and omeprazole (day 7) were again administered at the steady state of fluvoxamine. Later the study protocol was repeated with a lower dose of fluvoxamine, 10 mg x 2 to EMs and 10 mg x 1 to PMs for 1 week. Concentrations of fluvoxamine, caffeine, omeprazole, and their metabolites were analyzed by HPLC methods in plasma and urine. RESULTS: The kinetics of fluvoxamine were not significantly different in EMs and PMs after a single oral dose of the drug. At the higher but not the lower steady-state dose of fluvoxamine, a significantly lower clearance in PMs compared with EMs was observed (geometric mean, 0.86 versus 1.4 L/h per kilogram; P <.05). At steady state, the 25 mg x 1 or x 2 fluvoxamine dose caused a pronounced inhibition of about 75% to 80% for both CYP1A2 and CYP2C19, whereas the inhibition after the lower 10 mg x 1 or x 2 dose was about 40% to 50%. The area under the plasma concentration-versus-time curve from 0 to 24 hours [AUC(0-24)] of caffeine increased 5-fold (P <.001) after the higher dose of fluvoxamine and 2-fold (P <.05) after the lower dose. The area under the plasma concentration-time curve from time zero to 8 hours [AUC(0-8)] ratio of 5-hydroxyomeprazole/omeprazole decreased 3.4-fold (P <.001) and 2.4-fold (P <.001), respectively. One EM subject had a very low oral clearance of fluvoxamine after both single and multiple dosing of the drug. This subject might have a deficient transporter protein in the gut, leading to an increased absorption of fluvoxamine. CONCLUSION: No convincing evidence was found that CYP2D6 is an important enzyme for the disposition of fluvoxamine. Other factors seem to be more important. A nontherapeutic oral daily dose of fluvoxamine is sufficient to provide a marked inhibition of both caffeine (CYP1A2) and omeprazole (CYP2C19) metabolism. It was not possible to separate the inhibitory effects of fluvoxamine on these enzymes, even after such a low daily dose such as 10 mg x 1 or x 2 of fluvoxamine Rocha A;Coelho EB;Sampaio SA;Lanchote VL, Br J Clin Pharmacol, 2010, 70:43-51; Omeprazole preferentially inhibits the metabolism of (+)-(S)-citalopram in healthy volunteers WHAT IS ALREADY KNOWN ABOUT THIS SUBJECT * Citalopram (CITA) pharmacokinetics are enantioselective in healthy volunteers and the metabolism of (+)-(S)-CITA to (+)-(S)-DCITA is dependent on CYP2C19. Omeprazole is a potent CYP2C19 inhibitor. WHAT THIS STUDY ADDS * This study indicates that omeprazole induces a loss of enantioselectivity in the CITA pharmacokinetics because of the selective inhibition of (+)-(S)-CITA metabolism. AIM The study assessed the influence of omeprazole on the kinetic disposition of the (+)-(S)-citalopram (CITA) and (-)-(R)-CITA enantiomers in healthy volunteers. METHODS In a cross-over study, healthy volunteers (n = 9) phenotyped as extensive metabolizers of CYP2C19 and CYP2D6 and with an oral midazolam clearance ranging from 10.9 to 149.3 ml min-1 kg-1 received a single dose of racemic CITA (20 mg orally) in combination or not with omeprazole (20 mg day-1 for 18 days). Serial blood samples were collected up to 240 h after CITA administration. CITA and demethylcitalopram (DCITA) enantiomers were analyzed by LC-MS/MS using a Chiralcel OD-R column. RESULTS The kinetic disposition of CITA was enantioselective in the absence of treatment with omeprazole, with the observation of a greater proportion of plasma (-)-(R)-CITA [AUC S : R ratio of 0.53 (95% CI 0.41, 0.66) for CITA and 1.08 (95% CI 0.80, 1.76) for DCITA] than (+)-(S)-CITA. Racemic CITA administration to healthy volunteers in combination with omeprazole showed a loss of enantioselectivity in CITA pharmacokinetics with an increase of approximately 120% in plasma (+)-(S)-CITA concentrations [AUC S : R ratio of 0.95 (95% CI 0.72, 1.10) for CITA and 0.95 (95% CI 0.44, 1.72) for DCITA]. CONCLUSIONS The administration of multiple doses of omeprazole preferentially inhibited (+)-(S)-CITA metabolism in healthy volunteers. Although omeprazole increased plasma concentrations of (+)-(S)-CITA by approximately 120%, it is difficult to evaluate the clinical outcome because the range of plasma CITA concentrations related to maximum efficacy and minimum risk of adverse effects has not been established. copyright 2010 The British Pharmacological Society Malling D;Poulsen MN;Sogaard B, Br J Clin Pharmacol, 2005, 60(3): 287-290-290; The effect of cimetidine or omeprazole on the pharmacokinetics of escitalopram in healthy subjects Aims: To investigate the effects of co-administration of cimetidine or omeprazole on the pharmacokinetics of escitalopram. Methods: Two randomized placebo-controlled crossover studies were carried out. Sixteen healthy subjects were administered placebo, or cimetidine (400 mg twice daily) for 5 days (study 1) or omeprazole (30 mg once daily) for 6 days (study 2). On day 4 (study 1) or day 5 (study 2), a single dose of escitalopram (20 mg) was administered. Blood samples were taken at predetermined times for the measurement of serum concentrations of escitalopram and its demethylated metabolite (S-DCT). Treatment-emergent adverse events were also monitored. Results: Co-administration with cimetidine caused a moderate increase in the systemic exposure [AUC(0, < infinity >)] to escitalopram (geometric mean ratio = 1.72, [95% CI 1.34, 2.21]) and a small increase in t<inf>1/2</inf> from 23.7 to 29.0 h (5.24 h [3.75, 6.70]). Co-administration with omeprazole also resulted in a moderate increase in the escitalopram AUC(0, < infinity >) (1.51 [1.39, 1.64]) and a small increase in t<inf>1/2</inf> from 26.5 to 34.8 h (8.3 h [6.44, 10.2]). There was no significant change in S-DCT AUC(0, < infinity >) after co-administration of either cimetidine or omeprazole. Co-administration of cimetidine or omeprazole had no effect on the incidence of treatment-emergent adverse events. Conclusions: In view of the good tolerability of escitalopram, the pharmacokinetic changes observed on co-administration with cimetidine or omeprazole are unlikely to be of clinical concern. < copyright > 2005 Blackwell Publishing Ltd
|
|
|
|
|
|
|