|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for methylprednisolon og warfarin |
|
INR bør måles ved indledning og ophør af steroid behandling og monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosis steroidbehandling. Dosisreduktion af warfarin kan være nødvendig.
Retrospektive data med methylprednisolon viser, at behandling med glukokortikoider kan øge effekten af warfarin. Effekten er formentlig dosisafhængig men hvorvidt lave og moderate doser resulterer i en interaktion er uafklaret. Mekanismen er uafklaret.
moderat
dokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin corticosteroider til systemisk brug, usammensatte betamethason, dexamethason, fludrocortison, hydrocortison, methylprednisolon, osilodrostat, prednisolon, prednison, triamcinolon
Retrospektive data med prednison og methylprednisolon viser, at behandling med glukokortikoider kan øge effekten af warfarin. Effekten er formentlig dosisafhængig men hvorvidt lave og moderate doser resulterer i en interaktion er uafklaret. Hos en patient ses stigning i INR ved samtidig ingift af dexamethason og warfarin. Mekanismen er uafklaret. INR bør måles ved indledning og ophør af steroid behandling og monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosis steroidbehandling.
Der er i litteraturen ingen meddelelser om interaktion mellem betamethason, hydrocortison, prednisolon og triamcinolon men der er publikationer omhandlende interaktion mellem warfarin og andre glukokortikoider som ikke er markedsført i Danmark. Interaktion forventes derfor at gælde for alle glukokortikoider.
Der er i litteraturen ingen publikationer om interaktion mellem phenprocoumon og glukokortikoider men interaktioner som gælder for warfarin formodes også at gælde for phenprocoumon.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og methylprednisolon I en retrospektiv studie af 24 patienter i stabil warfarinbehandling, som blev behandlet med glukokortikoider i 5-30 dage (50% med prednison og 50% med methylprednisolon) fandt man en gennemsnitlig øgning i INR på 1.24 (95% KI 0,86-1.72) målt i gennemsnit 6,7 dag efter opstart af behandling. Glucocorticoid dosis var ikke oplyst. Warfarin dosis justering var nødvendig for 16 af de 24 patienter. Hazlewood KA, Fugate SE et al, 2006a En kasuistik beretter om en kvinde i stabil warfarin behandling som fem dage efter behandling med methylprednisolon 960 mg får næseblod og en INR på over Kaufman M, 1997. Hendes INR blev korrigeret ved behandling med frisk frossen plasma. Ved en senere behandling med 500 mg methylprednisolon observeres en let stigning af INR som blev korrigeret ved reduktion af warfarin dosis. Warfarin og prednison I et studie med børn med akut leukæmi fik 15 børn warfarin til forebyggelse af thrombose og intermitterende højdosis behandling med prednison 60 mg/m3/dag. Ruud E, Holmstrom H et al, 2008 I perioder med steroidbehandling var en gennemsnitlig dosisreduktion af warfarin fra 0.12 mg/kg til 0,057 mg/kg nødvendig for at opretholde terapeutisk INR niveau. Et randomiseret studie med 37 patienter undersøgte effekten af en intervention til håndtering af interaktionen mellem glucocortikoider og warfarin. I interventionsgruppen blev warfarin dosis reduceret 10-20% før prednison behandling blev begyndt og i kontrolgruppen blev behandling justeret efter første INR måling Dowd MB, Vavra KA et al, 2011. Den gennemsnitlige prednison dosis var 40 mg for begge grupper. I interventiongruppen vs. kontrolgruppen havde henholdsvis 40.2% og 5.9% en INR mindre en 1 point under terapeutisk niveau (p=0.02). På baggrund af undersøgelsen synes det ikke hensigtmæssig at dosisjustere forud for prednisonbehandling. En kasuistik rapporterer om en mand i kombinationsbehandling med prednison og warfarin hvor prednison synes at øge den antikoagulerende effekt. I det prednison behandling 10 mg daglig blev begyndt steg INR og ved efterfølgende seponering af prednison faldt INR. Stading JA, Chock A et al, 2006 Warfarin og dexamethason Ved samtidig indgift af 40 mg dexamethason daglig i 4 dage hos 1 patient i behandling med warfarin Sellam J, Costedoat Chalumeau N et al, 2007 observeres en stigning i INR på en faktor 2 (fra 2,75 til 5,22). Ingen alvorlige blødninger blev observeret. Mekanismen er ikke klarlagt,
Hazlewood KA;Fugate SE;Harrison DL, Ann Pharmacother, 2006, a, 40:2101-2106; Effect of oral corticosteroids on chronic warfarin therapy BACKGROUND: A potential drug interaction exists between oral corticosteroids and warfarin, but there is limited documentation. OBJECTIVE: To evaluate the potential drug interaction between oral corticosteroids and long-term warfarin therapy. METHODS: A retrospective review was conducted of 387 medical records for active patients within an anticoagulation clinic. Inclusion criteria were stable anticoagulation therapy, short-term oral corticosteroid therapy, international normalized ratio (INR) recorded within 30 days prior to corticosteroid initiation (pre-INR), and INR recorded during corticosteroid therapy or within 14 days of discontinuation (post-INR). Patients were excluded if they had been started on any antibiotic or other drug with a probable interaction with warfarin at the same time as corticosteroid initiation. Thirty-two patient encounters met the predetermined inclusion and exclusion criteria. The primary outcome assessed was the difference between pre- and post-INR values. Secondary endpoints included bleeding events, emergency department (ED) visits, hospitalizations, and warfarin dose modifications. RESULTS: The mean difference between pre- and post-INR values was 1.24 (95% CI 0.86 to 1.62). Ninety-seven percent of the 32 patient encounters resulted in a change in their post-INR value, and 62.5% of patients had supratherapeutic INR values at the post-corticosteroid assessment. The majority of patients assessed had an elevation of their INR following concomitant use of warfarin and corticosteroids. The INR change was observed at a mean +/- SD of 6.7 +/- 3.3 days following the first dose of corticosteroid. Overall, 16 patients (50%) required a modification of their anticoagulation therapy during or following corticosteroid therapy. Only one adverse event of minor epistaxis was reported, and no ED visits or hospitalizations occurred as a consequence of the drug combination. CONCLUSIONS: Use of oral corticosteroids in patients on long-term warfarin therapy may result in a clinically significant interaction, which requires close INR monitoring and possible warfarin dose reduction Stading JA;Chock A;Faulkner MA;Skrabal MZ, Am J Health Syst Pharm, 2006, 63:2354-2356; Effects of prednisone on the International Normalized Ratio PURPOSE: The effects of prednisone on the International Normalized Ratio (INR) values of a patient were examined. SUMMARY: A 66-year-old white man with a history of multiple myeloma was treated in an ambulatory care anticoagulation clinic for deep vein thrombosis. His INR values were normal during therapy with warfarin 14 mg weekly and thalidomide 300 mg daily. His INR values began to increase after three months of starting prednisone 10 mg daily. His weekly dose of warfarin was changed over the next two years, and his dietary intake of vitamin K was increased. For every INR value that was below the therapeutic goal, the patient was not taking prednisone; every time the INR value was above the therapeutic goal, he was taking prednisone. In November 2004, the prednisone and thalidomide were stopped and only the warfarin was continued. After a few dosage increases, ending with a weekly warfarin dose of 21 mg, the patient's INR values remained in the therapeutic range. Multiple variables must be examined when assessing INR values, as many things interact with warfarin. For example, tobacco use, alcohol consumption, and changes in vitamin K intake can affect the INR. Since this patient did not use tobacco or consume alcohol and had a fairly consistent dietary intake of vitamin K, these variables were ruled out as influencing the INR. In this case, the changes in his INR values corresponded to the addition or deletion of prednisone. CONCLUSION: A patient's INR values increased after the addition of prednisone to his warfarin regimen Dowd MB;Vavra KA;Witt DM;Delate T;Martinez K, J Thromb Thrombolysis, 2011, 31:472-477; Empiric warfarin dose adjustment with prednisone therapy. A randomized, controlled trial Typically, the international normalized ratio (INR) is monitored and warfarin dose adjusted, if necessary, to correct non-therapeutic INR after interacting medications, like prednisone, are initiated during warfarin therapy. Preemptively adjusting the warfarin dose is another approach. To evaluate the utility of preemptive warfarin dosage adjustment for preventing non-therapeutic INR following prednisone-warfarin co-administration. Patients were randomized to either a preemptive warfarin dose reduction between 10 and 20% (intervention) or reactive warfarin dose adjustment (control) within 72 h of warfarin-prednisone co-administration. Subjects received a follow-up INR within 7 days. Primary outcome was the occurrence of follow-up INR >/= 1 point over the INR goal range upper limit. Secondary outcomes included INR control, purchases of prescription vitamin K, and warfarin-associated adverse events in the 30 days after prednisone initiation. Twenty and 17 patients comprised the intervention and control groups. The intervention group's warfarin dose was reduced by a median of 11.8%. More control patients (n = 5) experienced an INR >/= 1 point over the INR goal range upper limit compared to intervention (n = 2); however, the actual difference (29.4 vs.10.0%) was not statistically significant (P = 0.21). A higher percentage of intervention patients had a subtherapeutic follow-up INR compared to control (40 vs. 5.9%, P = 0.02). One patient from each group experienced warfarin-associated bleeding. No thromboembolic complications or vitamin K purchases were observed. For patients initiating prednisone therapy, preemptive warfarin dose reduction resulted in a non-significant reduction in supratherapeutic INR but increased the likelihood of subtherapeutic INR compared to INR monitoring with reactive warfarin dose adjustment Ruud E;Holmstrom H;Bergan S;Wesenberg F, Pediatr Blood Cancer, 2008, 50:710-713; Oral anticoagulation with warfarin is significantly influenced by steroids and CYP2C9 polymorphisms in children with cancer Clinical management of warfarin therapy is complex, and dosing algorithms do not include genetic factors or interactions with other drugs for warfarin dose determinations. We evaluated the interaction of warfarin and CYP2C9 polymorphisms and concomitant corticosteroids in 29 children with cancer. Children with heterozygous polymorphisms of CYP2C9 achieved target INR sooner and more frequently had INR above the target level, compared to children without mutations. Children on concomitant steroids had significantly lower warfarin requirements. Thus, awareness of CYP2C9 genotype and steroid-induced responsiveness to warfarin may be important when administrating oral anticoagulation in children Sellam J;Costedoat Chalumeau N;Amoura Z;Aymard G;Choquet S;Trad S;Vignes BL;Hulot JS;Berenbaum F;Lechat P;Cacoub P;Ankri A;Mariette X;Leblond V;Piette JC, Joint Bone Spine, 2007, 74:446-452; Potentiation of fluindione or warfarin by dexamethasone in multiple myeloma and AL amyloidosis OBJECTIVES: Patients with primary systemic (AL) amyloidosis or multiple myeloma are frequently treated with cyclic dexamethasone (DXM) courses and often require oral anticoagulants. We previously reported a strong potentiation of oral anticoagulants with intravenous methylprednisolone and observed a similar potentiation with DXM in 3 patients, which led us to prospectively investigate the interaction between DXM and oral anticoagulants. METHODS: Nine patients with multiple myeloma (n=6) or AL amyloidosis (n=3), including 6 prospective patients, taking fluindione (n=8) or warfarin (n=1), were studied for a total of 10 cycles. DXM (40 mg/day for 4 days every 28 days) was administered alone (n=4) or with melphalan (n=5). One patient was studied for 2 consecutive cycles after a moderate increase in the international normalized ratio (INR) during the first course of DXM. International normalized ratio (INR) was measured serially during DXM administration. Plasma oral anticoagulant concentrations were measured for 5 cycles. RESULTS: The mean INR increased from 2.75 (range: 1.80-3.6) at baseline to 5.22 (3.09-7.07) after DXM. Oral anticoagulants were transiently stopped during 8 cycles and 1 mg oral vitamin K was given during 2. No serious bleeding was observed. Plasma oral anticoagulant concentrations increased after DXM administration. In controls receiving DXM without oral anticoagulants, DXM alone did not increase prothrombin time. CONCLUSION: High dose DXM can potentiate oral anticoagulants and elevate INR substantially. INR should therefore be monitored repeatedly during concomitant administration of these 2 drugs to allow individual adaptation of oral anticoagulant doses Kaufman M, Mult Scler , 1997, 3:248-249; Treatment of multiple sclerosis with high-dose corticosteroids may prolong the prothrombin time to dangerous levels in patients taking warfarin Two patients who were taking warfarin experienced significant prolongations of the prothrombin time (protime) after treatment with high-dose corticosteroids for rapid progression of MS. This complication of therapy is potentially life-threatening
|
|
|
|
|
|