|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for tigecyclin og warfarin |
 |
Selvom der ikke blev set en ændring i warfarins anti-koagulerende aktivitet, anbefales det at warfarins virkning monitoreres når en patients behandling ændres, f.eks. i forbindelse med co-administration med en anden type medicin.
Tigecyclin ændrede ikke warfarins anti-koagulerende virkning. Til gengæld sås en stigning i warfarins AUC samt et fald i clearance, som muligvis skyldes en forøget binding af warfarin til plasmaproteiner.
mulig
dokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin tetracycliner doxycyclin, eravacyclin, lymecyclin, oxytetracyclin, tetracyclin, tigecyclinDer er i litteraturen fundet beskrivelser af, at doxycyclin, tetracyclin og tigecyklin kan potentiere effekten af warfarin: Et studie har således vist, at doxycyclin kan medføre stigning af INR, hvor den formodede mekanisme er kompetetiv proteinbinding, og forholdet er også beskrevet kasuistisk. Ligeledes har en undersøgelse vist, at intravenøs tigecyclin nedsatte clearance af R-warfarin og S-warfarin med hhv. 40% og 23%, og AUC for R- og S-warfarin blev øget med hhv 68% og 29%. Imidlertid blev INR ikke påvirket. Stigning af INR er desuden beskrevet kasuistisk ved kombination af warfarin og tetracyclin.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere referencer omhandlende interaktioner mellem tetracycliner og vitamin k antagonister midler.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og doxycyclin Et studie har sammenlignet to strategier i forhold til imødekommelse af warfarin-doxycyclin interaktion, nemlig forebyggende dosisreduktion af warfarin (10-20% reduktion) (interventionsgruppen; n = 20) i forhold til dosisjustering af warfarin på baggrund af INR monitorering (kontrolgruppen; n = 17). Studiet var randomiseret og kontrolleret, og blev foretaget på patienter i kronisk warfarinbehandling som skulle opstartes i doxycyclin. Forebyggende dosisjustering nedsatte forekomsten af patienter der udviklede supraterapeutisk INR, men samtidig sås et højere antal patienter med subterapeutisk INR, Studiet bekræftede samtidig, at doxycyclin potentierer effekten af warfarin, da der sås en stigning af median INR i kontrolgruppen. Kompetetiv proteinbinding er foreslået som en mulig mekanisme, Dowd MB, Kippes KA et al, 2012.
Der er i litteraturen fundet 3 kasuistikker (Baciewicz AM og Bal BS, 2001; Caraco Y og Rubinow A, 1992; Hasan SA, 2007b) omhandlende 4 patienter i behandling med henholdsvis warfarin og acenocoumarol. Disse kasuistikker beskriver en formodet interaktion mellem warfarin og doxycyclin på grundlag af observerede blødninger og stigninger i PT/INR hos patienter i behandling med warfarin og doxycyclin. Warfarin og tetracyclin Ved undersøgelse af en mulig interaktion mellem warfarin og tetracyklin er der i litteraturen fundet 2 kasuistikker (Westfall LK, Mintzer DL et al, 1980; Danos EA, 1992) omhandlende 2 patienter i behandling med henholdsvis warfarin og tetracyclin. Disse kasuistikker beskriver en formodet interaktion mellem warfarin og tetracyclin på grundlag af observerede blødninger og stigninger i PT/INR hos patienter i behandling med warfarin og tetracyklin. Warfarin og tigecyclin Et åbent, ikke randomiseret studie evaluerede den potentielle interaktion mellem tigecyklin og warfarin på raske forsøgspersoner. For kontrolmåling modtog alle forsøgspersoner warfarin 25mg p.o. på dag 1. På dag 8 blev 100 mg tigecyklin administreret i.v., efterfulgt af 50mg hver 12. time i otte yderligere doser. Sammen med den sidste tigecyklin dosis (dag 12) blev endnu en enkelt warfarin dosis adminstreret. Tigecyclin nedsatte clearance af R-warfarin med 40% og S-warfarin med 23%. R- og S-warfarin AUC steg med 68% og 29%, hhv. Imidlertid blev INR ikke påvirket. Zimmerman JJ, Raible DG et al, 2008 Supplerende litteratur: Colburn WA, 1976; Visser LE, Penning-van Bees FJ et al, 2002; Penning-Van-Beest FJA, Koerselman J et al, 2008; Penning-van BF, Erkens J et al, 2005 Dowd MB;Kippes KA;Witt DM;Delate T;Martinez K, Thrombosis Research, 2012, 130:August; A Randomized controlled trial of empiric warfarin dose reduction with the initiation of doxycycline therapy Background: When interacting medications, such as doxycycline, are initiated during warfarin therapy, one method to correct for non-therapeutic international normalized ratio (INR) is adjusting the warfarin dose, if necessary. Another approach is preemptive warfarin dose adjustment. This study's objective was to evaluate the utility of preemptive warfarin dose adjustment for preventing non-therapeutic INR following doxycycline-warfarin co-administration. Methods: Patients were randomized to either a 10% to 20% preemptive warfarin dose reduction (intervention) or reactive warfarin dose adjustment (control) within 72 hours of warfarin-doxycycline co-administration. Subjects received a follow-up INR within 7 days (index INR). Primary outcome was the occurrence of index INR >= 1 point over the INR goal range upper limit. Secondary outcomes included INR control, purchases of prescription vitamin K, and warfarin-associated adverse events in the 30 days after doxycycline initiation. Results: Twenty and 17 patients comprised the intervention and control groups. The intervention group's warfarin dose was reduced by a median of 11%. More control patients (n = 2) experienced an INR >= 1 point over the INR goal range upper limit compared to intervention (n = 0); however, the difference (12% vs. 0%) was not statistically significant (p = 0.20). A higher percentage of intervention patients had subtherapeutic index INRs compared to control (35% vs. 6%, p < 0.05). One patient from each group experienced warfarin-associated bleeding. No thromboembolic complications or vitamin K use were observed. Conclusions: For warfarin patients initiating doxycycline therapy, preemptive warfarin dose reduction did not result in supratherapeutic INRs but increased the likelihood of subtherapeutic INRs compared to INR monitoring with reactive warfarin dose adjustment. 2011 Elsevier Ltd. All rights reserved Danos EA, Clin Pharm, 1992, 11:806-808; Apparent potentiation of warfarin activity by tetracycline Kauistik omhandlende en patient i kombinationsbehandling med warfarin og tetracyclin. Efter 6 ugers kombinationsbehandling stiger patientens INR fra normalt at ligge fra 2-3 til 7,66. Patienten oplever ingen blødninger. Baciewicz AM;Bal BS, Arch Intern Med, 2001, 161:1231; Bleeding associated with doxycycline and warfarin treatment Kauistik omhandlende en 69-årig kvindelig patient der indlægges på hospital pga smerter i venstre side af abdomen samt retroperitoneale blødninger.6 dage inden indlæggelsen ordinerede patientens praktiserende læge 100 mg doxycycline 2 gange daglig i 10 dage til behandling af bronchitis.Ved indlæggelsen på hospitalet blev patientens INR-værdi målt til 7,2. Pulsen var på 104 slag/minut. 19 timer efter indlæggelsen faldt serum hæmoglobin koncentrationen med 68 g/L (49%). En skanning af abdomen viste en stor venstresidig retroperitoneal blødning. Caraco Y;Rubinow A, Ann Pharmacother, 1992, 26:1084-1086; Enhanced anticoagulant effect of coumarin derivatives induced by doxycycline coadministration OBJECTIVE: To report two cases of enhanced oral anticoagulant effect induced by doxycycline coadministration. DESIGN: Case report. SETTING: University teaching hospital. PATIENTS: Two patients on chronic oral anticoagulation therapy who presented with severe bleeding and marked impairment in blood coagulation tests shortly after the initiation of doxycycline therapy. DISCUSSION: The literature concerning the possible effects of tetracyclines on hemostasis with or without antecedent anticoagulation therapy is reviewed and the speculated mechanisms for such an interaction are discussed. CONCLUSIONS: The administration of tetracyclines such as doxycycline to patients on chronic oral anticoagulation therapy may be associated with a marked enhancement in anticoagulant effect. In such patients the prothrombin ratio should be closely monitored and the anticoagulant dosage adjusted accordingly Zimmerman JJ;Raible DG;Harper DM;Matschke K;Speth JL, Pharmacotherapy, 2008, 28:895-905; Evaluation of a potential tigecycline-warfarin drug interaction STUDY OBJECTIVE: To evaluate the potential for a clinically significant drug interaction between tigecycline and warfarin by using pharmacokinetic and anticoagulant assessments. DESIGN: Open-label, nonrandomized study. SETTING: Inpatient clinical pharmacology unit. SUBJECTS: Nineteen healthy male volunteers were enrolled; eight completed all study assessments. INTERVENTION: All subjects received a single oral dose of warfarin 25 mg (day 1). Seven days later (day 8), they received a 100-mg loading dose of intravenous tigecycline, followed by 50 mg every 12 hours for eight additional doses. On day 12, they received another single oral dose of warfarin 25-mg with their last dose of tigecycline. MEASUREMENTS AND MAIN RESULTS: Serum tigecycline and plasma R- and S-warfarin concentrations were determined by high-performance liquid chromatography with tandem mass spectroscopy. Pharmacokinetic parameters were calculated by using noncompartmental methods and analyzed by the two 1-sided tests equivalence procedure. Pharmacodynamic analyses were based on anticoagulant parameters derived from international normalized ratios of prothrombin times. Tigecycline peak concentration, trough concentration, area under the concentration-time curve (AUC) from 0-12 hrs, and clearance were not affected by single-dose warfarin. In contrast, R- and S-warfarin AUC from time zero extrapolated to infinity was increased by 68% and 29%, respectively, and clearance was decreased by 40% and 23%, respectively, when warfarin was administered after eight doses of tigecycline. Nevertheless, tigecycline did not alter the anticoagulant effects of warfarin, which is consistent with a mechanism based only on increased warfarin protein binding. CONCLUSION: These results suggest that a dosage adjustment of either drug is not necessary during coadministration of tigecycline and warfarin. However, consistent with good medical practice, the anticoagulant activity of warfarin should be monitored during coadministration with tigecycline Hasan SA, Cornea, 2007, b, 26(6): 742-743-743; Interaction of doxycycline and warfarin: An enhanced anticoagulant effect PURPOSE: To highlight the importance of recognizing the increased anticoagulant effect of warfarin associated with use of doxycycline. DESIGN: Case report. METHODS: Clinical review describing initial presentation, course, and outcome of one patient who received oral doxycycline for corneal melt while on warfarin in a multi-specialty clinic. RESULTS: Concomitant use of doxycycline and warfarin resulted in prominent ecchymosis of the upper extremities associated with a marked elevation in the international normalized ratio (INR = 6.5). Discontinuation of doxycycline resulted in reduction of INR to therapeutic levels (INR = 2.3). CONCLUSIONS: Doxycycline can enhance the anticoagulant effect of warfarin. This is likely due to competitive interaction for albumin binding and possibly inhibition of the cytochrome P-450 system. An increase in plasma levels of free warfarin may result in severe bleeding. It is important to recognize this potential interaction and obtain a complete medication profile prior to initiating doxycycline. < copyright > 2007 Lippincott Williams & Wilkins, Inc Penning-van BF;Erkens J;Petersen KU;Koelz HR;Herings R, Eur J Clin Pharmacol, 2005, 61:439-444; Main comedications associated with major bleeding during anticoagulant therapy with coumarins OBJECTIVE: To study the main comedications associated with major bleeding during anticoagulant therapy with coumarins in a non-selected population under everyday circumstances. METHODS: The study population for this retrospective cohort study included all new users of phenprocoumon or acenocoumarol aged 40-80 years, during the period 1992-2000 in the PHARMO Record Linkage System. All patients were followed until the last dispensing of phenprocoumon or acenocoumarol, the first bleeding complication requiring hospitalization, death, or the end of the study period. The number of days on coumarins alone and the number of days on coumarins in combination with several potentially interactive drugs during follow-up were determined for each patient. RESULTS: The inclusion criteria of this study were met by 19,935 new users of phenprocoumon or acenocoumarol. During follow-up, 552 patients were hospitalized for bleeding. Of all potentially interactive drugs started during anticoagulant therapy by at least 50 patients and with at least five bleedings, antibacterial drugs were associated with a four to seven times increased risk of bleeding. Among non-steroidal anti-inflammatory drugs, naproxen had the highest relative risk. Antithrombotic salicylates and tramadol were associated with a three times increased risk of bleeding. CONCLUSION: Antibacterial drugs, non-steroidal anti-inflammatory drugs, antithrombotic salicylates and tramadol were the main potentially interactive drugs associated with major bleeding during anticoagulant therapy with coumarins under everyday circumstances Visser LE;Penning-van Bees FJ;Kasbergen AA;de Smet PA;Vulto AG;Hofman A;Stricker BH, Thromb Haemost, 2002, 88:705-710; Overanticoagulation associated with combined use of antibacterial drugs and acenocoumarol or phenprocoumon anticoagulants BACKGROUND: Several case reports associated combined use of coumarins and antibacterial drugs with overanticoagulation. Despite the fact that these drugs are frequently prescribed concurrently, there is little quantitative information on the risks of such complications. OBJECTIVE: To study which antibacterial drugs are associated with overanticoagulation during therapy with coumarins. Design: Population-based cohort study in a sample of the Rotterdam Study. SUBJECTS: All patients who were treated with acenocoumarol or phenprocoumon in the study period from April 1, 1991 through December 31, 1998 and for whom INR data were available. METHODS: Patients were followed until an INR >/= 6.0, the end of their treatment, death or end of the study period. Proportional hazards regression analysis was used to estimate the risk of an INR >/= 6.0 in relation to concomitant use of an oral anticoagulant and antibacterial drugs after adjustment for several potentially confounding factors such as age, gender, hepatic dysfunction, malignancies, and heart failure. RESULTS: Of the 1,124 patients in the cohort, 351 developed an INR >/= 6.0. The incidence rate was 6.9 per 10,000 treatment days. Sulfamethoxazole combined with trimethoprim most strongly increased the risk of overanticoagulation with an adjusted relative risk of 20.1 (95% CI: 10.7-37.9). Stratification showed that the induction period of overanticoagulation varied between different antibacterial drugs. CONCLUSION: In this study among outpatients of an anticoagulation clinic using acenocoumarol or phenprocoumon, several antibacterial drugs strongly increased the risk of overanticoagulation. Awareness of these drug interactions and more frequent monitoring of INR values during the initial stages of antibacterial drug therapy are warranted to minimize the risk of bleeding complications Colburn WA, Drug Metab Rev, 1976, 5:281-293; Pharmacologic implications of heparin interactions with other drugs Westfall LK;Mintzer DL;Wiser TH, Am J Hosp Pharm, 1980, 37:1620, 1625; Potentiation of warfarin by tetracycline Kasuistik omhandlende en 33-årig kvindelig patient der har været behandling med 12,5 mg warfarin/dag i 15 måneder. I løbet af denne periode har PTR været stabil, og der har ikke været observeret blødninger eller forekomst af tromboser.Ved indlæggelse på sygehus blev følgende parametre konstateret: orthostatic hypotension, hæmoglobin 5,7 g/dl, hæmatokritværdi på 18,9% og PTR=51/11,5.Patienten stabiliseres ved indgift af K-vitamin og blod.6 dage efter indlæggelsen sættes patienten igen på warfarin behandling (10 mg/dag), og PTR måles til 15/11,5. 10 dage senere indstilles patienten igen til behandling med 12,5 mg warfarin/dag, og patientens PTR-værdi forbliver stabil herefter 21/11,5. Penning-Van-Beest FJA;Koerselman J;Herings RMC, J Thromb Haemost, 2008, 6:284-290; Risk of major bleeding during concomitant use of antibiotic drugs and coumarin anticoagulants Background: Coumarin anticoagulants are prone to drug-drug interactions. For example, antibiotic drugs may enhance the anticoagulant effect of coumarins. However, whether such interactions are associated with an increased risk of bleeding, and if so, how frequently this occurs remains unknown. Objective: To assess the risk of major bleeding associated with the concomitant use of antibiotic drugs and coumarin anticoagulant therapy. Methods: We analyzed a retrospective cohort study including all users of acenocoumarol or phenprocoumon in the PHARMO Record Linkage System (age range: 40-80 years). All patients were followed up until end of last coumarin treatment, hospitalization for bleeding, death, or end of study period. For each patient, the number of days on either coumarins alone, or on coumarins in combination with antibiotic drugs was determined. From these data, the relative risks of major bleeding were calculated. Results: A total of 52102 users of acenocoumarol and 7885 users of phenprocoumon met the inclusion criteria of our study cohort and contributed 139159 person-years of follow-up. During follow-up, 838 patients (1.4%) were hospitalized for a bleeding while taking coumarins. Of the 62 different antibiotics taken by study members, 19 were associated with a bleeding episode. Of these, 10 were associated with a statistically significant increased bleeding risk. The relative risk of bleeding was three to five for doxycycline, amoxicillin, amoxicillin/ clavulanic acid, ciprofloxacin, cotrimoxazole, azithromycin and pheneticillin, nine for tetracycline and 43 for cefradine and neomycin. Conclusion: Based on relative risks and incidence of use, amoxicillin (alone or with clavulanic acid) and doxycycline are the main antibiotic drugs associated with major bleeding when used in combination with coumarin. copyright 2007 International Society on Thrombosis and Haemostasis
|
|
|
|
|
|
|