|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for azathioprin og warfarin |
 |
Dosisøgning af warfarin kan blive nødvendig afhængig af INR. Hyppig kontrol af INR ved indledning og ophør af kombinationsbehandlingen.
Azathioprin kan nedsætte effekten af warfarin. Mekanismen er ukendt.
udtalt
begrænset dokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin immunsuppressiva, azathioprin azathioprinI kasuistikker beskrives nedsat effekt af warfarin og phenprocoumon under kombinationsbehandling med azathioprin. Mekanismen er ikke klarlagt.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og azathioprin Kasuistikker (Walker J, Mendelson H et al, 2002; Singleton JD og Conyers L, 1992; Rotenberg M, Levy Y et al, 2000; Ng HJ og Crowther MA, 2006; Vazquez SR, Rondina MT et al, 2008;Pushpakom SP, Gambhir N et al, 2011; Castellino G, Cuadrado MJ et al, 2001; Rivier G, Khamashta MA et al, 1993) rapporterer om interaktion mellem warfarin og azathioprin. I alle tilfælde har kombinationsbehandlingen medført, at det var nødvendigt at øge dosis af warfarin 2-4 gange under azathioprin behandling for at opnå samme terapeutiske effekt. Årsagen til interaktionen er ukendt. Phenprocoumon og azathioprin Hos to patienter i behandling med phenprocoumon og 100 mg azathioprin daglig (Jeppesen U, Rasmussen JM et al, 1997) observeres fald i patienternes INR. Dosisøgning af phenprocoumon var nødvendig. Mekanismen er ukendt. Supplerende litteratur: Venkat RG, Sharman VL et al, 1990; Havrda DE, Rathbun S et al, 2001. Havrda DE;Rathbun S;Scheid D, Pharmacotherapy, 2001, 21:355-357; A case report of warfarin resistance due to azathioprine and review of the literature A 32-year-old woman with a history of deep vein thrombosis (DVT), steroid-dependent ulcerative colitis, and osteoporosis was prescribed azathioprine for a steroid-sparing effect. Stable, therapeutic international normalized ratios (INRs) were obtained with warfarin 35 mg/week during a 6-week postpartum course to treat an initial DVT. Ten days after completing warfarin therapy, azathioprine was begun. A recurrent DVT occurred 9 days later, and an increase in warfarin dosage to 120 mg/week was necessary to achieve an INR of 2.0-3.0. The patient denied changes in warfarin adherence, dietary vitamin K intake, or medical conditions. The addition of azathioprine was the only change in her regimen. Review of the literature found only limited reports of an interaction between warfarin and azathioprine, with increases in warfarin requirements of 3-4 times. Careful monitoring and caution are recommended when administering these two drugs concomitantly Venkat RG;Sharman VL;Lee HA, J Intern Med, 1990, 228:69-71; Azathioprine and allopurinol: a potentially dangerous combination We report the association of leucopenia and anaemia in five patients given a combination of azathioprine and allopurinol. Three subjects were renal transplant recipients with mild to moderate impairment of graft function. The complication appeared between 4 and 6 weeks following initiation of the combination therapy. Discontinuation of one of the two drugs resulted in full recovery within 4-8 weeks Ng HJ;Crowther MA, Am J Geriatr Pharmacother , 2006, 4:75-77; Azathioprine and inhibition of the anticoagulant effect of warfarin: evidence from a case report and a literature review BACKGROUND: Warfarin and azathioprine may be prescribed concurrently in patients requiring both anticoagulation and immunosuppression. However, a potential interaction between the 2 drugs, resulting in an increased warfarin requirement, may be overlooked in clinical practice. CASE SUMMARY: A 67-year-old woman was treated with warfarin (initial mean dose, 24 mg/wk [3.5 mg/d]) for >3 years for recurrent deep vein thrombosis associated with systemic lupus erythematosus. Soon after commencing warfarin, azathioprine 150 mg/d was introduced for its steroid-sparing effect. Warfarin was titrated to a mean dose of 60 to 75 mg/wk (8.5-10.5 mg/d) over the next 18 months. Her dose of azathioprine was then increased to 200 mg/d. Subtherapeutic international normalized ratio (INR) levels required an increase in the warfarin dose to a mean of 130 mg/wk (18.5 mg/d). Subsequent discontinuation of azathioprine resulted in a dramatic increase in her INR levels (from 1.8 to 14.0 four weeks after discontinuation). DISCUSSION: A temporal relationship, demonstrating the interaction between warfarin and azathioprine, was evident at various times during therapy for our patient. This case, together with 7 additional published cases, is comprehensively reviewed here using previously described criteria for establishing a definite interaction between warfarin and other drugs. CONCLUSIONS: The evidence supports a clinically important inhibitory action of azathioprine on warfarin and calls for closer monitoring of INR levels when azathioprine doses are altered during concurrent administration with warfarin Vazquez SR;Rondina MT;Pendleton RC, Ann Pharmacother, 2008, 42:1118-1123; Azathioprine-induced warfarin resistance OBJECTIVE: To describe a case of azathioprine-induced warfarin resistance, present a literature review on warfarin-azathioprine interactions, and provide recommendations on appropriate management of this clinically significant interaction. CASE SUMMARY: A 29-year-old female with Cogan's syndrome experienced thrombosis of the left internal carotid artery. She was treated with an average weekly warfarin dose of 39 mg (5.5 mg daily) prior to beginning azathioprine therapy. Three weeks following initiation of azathioprine 150 mg daily, the international normalized ratio (INR) decreased from 1.9 (prior to the medication change) to 1.0 without any change in the warfarin dose or other relevant factors. Over several weeks, the patient's warfarin dose was titrated up to 112 mg weekly (16 mg daily) to achieve an INR of 2.5 (a 188%, or 2.9-fold dose increase). Because of elevated liver enzyme levels, the azathioprine dosage was decreased to 100 mg daily. Within 2 weeks following that decrease, warfarin requirements decreased to 105 mg weekly (15 mg daily). DISCUSSION: Azathioprine was the probable causative agent of warfarin resistance according to the Naranjo probability scale, and a possible causative agent according to the Drug Interaction Probability Scale. A literature search (PubMed, 1966-December 2007) revealed 8 case reports of this drug interaction and 2 cases involving a similar effect with 6-mercaptopurine, the active metabolite of azathioprine. The exact mechanism of the interaction remains unknown. Previously published case reports point to a rapid onset and offset of the warfarin-azathioprine interaction and a dose-dependent increase of at least 2.5-fold in warfarin dose requirement with the initiation of azathioprine 75-200 mg daily. CONCLUSIONS: This case report and several others point toward azathioprine as a clinically significant inducer of warfarin resistance. Providers should anticipate the need for higher warfarin doses, warfarin dose adjustment, and close INR monitoring in patients receiving azathioprine or its active metabolite, 6-mercaptopurine Castellino G;Cuadrado MJ;Godfrey T;Khamashta MA;Hughes GR, Ann Rheum Dis, 2001, 60:527-530; Characteristics of patients with antiphospholipid syndrome with major bleeding after oral anticoagulant treatment OBJECTIVE: To study the demographic and clinical characteristics of patients with antiphospholipid syndrome (APS) with serious haemorrhagic complications of anticoagulant treatment in an attempt to establish risk factors for bleeding. METHODS: Patients with APS who were attending our lupus unit and who presented with severe bleeding while receiving oral anticoagulation were studied retrospectively. Severe bleeding was defined by the need for admission to hospital. Demographic data, clinical features, concomitant diseases and drugs, warfarin doses, duration of anticoagulation, and International Normalised Ratios (INR) at the time of bleeding were collected. RESULTS: Fifteen patients were included in the study (12 with systemic lupus erythematosus (SLE) plus APS and 3 with primary APS). The median age was 41.7 (range 27-66) and the median duration of the disease was 12.9 years (range 3-22). Duration of anticoagulation was between 10 days and 17 years. The INR at the time of bleeding was under 3 in 4 patients, between 3 and 4 in 5 patients and above 4 in 6 patients. There were 4 episodes of subdural haematoma, 4 episodes of renal haematoma (two after renal biopsy), 2 episodes of ovarian haemorrhage, 2 episodes of rectal haemorrhage, 1 episode of menorrhagia, 1 episode of haemarthrosis, and 1 episode of spinal haematoma. Concomitant drugs were aspirin in 9 patients, antibiotics in 2 patients, and azathioprine in 3 patients. In 6 patients hypertension was present as a concomitant disease. There were no deaths due to bleeding. Anticoagulant treatment was restarted in all patients and 3 of them had a new episode of bleeding. CONCLUSION: No relation was established between age, duration of oral anticoagulant treatment, and bleeding. Concomitant drugs, mainly aspirin, and high blood pressure were present at the time of bleeding in a large number of patients Jeppesen U;Rasmussen JM;Brosen K, Eur J Clin Pharmacol, 1997, 52:503-504; Clinically important interaction between azathioprine (Imurel) and phenprocoumon (Marcoumar) Rotenberg M;Levy Y;Shoenfeld Y;Almog S;Ezra D, Ann Pharmacother, 2000, 34:120-122; Effect of azathioprine on the anticoagulant activity of warfarin An interaction between azathioprine and warfarin has been reported, indicating that the anticoagulant effect of warfarin markedly decreased when aministrered concomitantly with azathioprine. Similar effects have been observed with other cytotoxic agents, such as mercaptopurine, cyclophosphamide and mitotane. Pushpakom SP;Gambhir N;Latif A;Hadfield KD;Campbell S;Newman WG, Clin Appl Thromb Hemost , 2011, 17:293-296; Exacerbation of hereditary warfarin resistance by azathioprine A 39-year-old Afro-Caribbean man with Crohn disease with recurrent deep vein thromboses and pulmonary emboli was commenced on lifelong warfarin treatment. The patient required high-dose warfarin (>140 mg/wk), which increased further during azathioprine treatment. Cessation of azathioprine resulted in an increase in the international normalized ratio (INR). Mutation analysis identified a Val66Met substitution in vitamin K epoxide reductase complex subunit 1 (VKORC1), consistent with severe warfarin resistance. This report is the first presentation where the patient had a defined hereditary resistance to warfarin, which was aggravated by concomitant azathioprine. It is important for clinicians to be aware of the interaction between warfarin and azathioprine, to monitor clinical response closely, and to manage the doses of both drugs accordingly Rivier G;Khamashta MA;Hughes GR, Am J Med, 1993, 95:342; Warfarin and azathioprine: a drug interaction does exist Singleton JD;Conyers L, Am J Med, 1992, 92:217; Warfarin and azathioprine: an important drug interaction En 52-årig kvinde med autoimmunsygdom I behandling med azathioprin fik samtidig warfarin. Patienten fik store doser warfarin for at holde AK behandlingen i niveau (14-17 mg dagligt). Azathiorpin blev aftrappet og patienten steg i protrombintid. Efter ophør med azathioprin var patienten iniveau med 5 mg warfarin dagligt. Walker J;Mendelson H;McClure A;Smith MD, J Rheumatol, 2002, 29:398-399; Warfarin and azathioprine: clinically significant drug interaction En kasuistik om en 41-årig kvinde med autoimmunsygdom kompliceret med lungeemboli fik 5 mg warfarin dagligt. Patienten startede azathioprin op til 125 mg dagligt og INR aldt til 1,8 fra terapeutisk niveau. Warfarin blev øget til 12 mg dagligt og INR steg til 3,5. Årsagen til interaktionen er ukendt.
|
|
|
|
|
|
|