|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for nortriptylin og warfarin |
 |
Der er ud fra et farmakokinetisk- og farmakodynamisk synspunkt ikke fundet interaktion mellem warfarin og nortriptylin.
ingen
dokumenteret
Non-selektive monoamin re-optagelse inhibitorer amitriptylin, amitriptylinhydrochlorid, amoxapin, clomipramin, dosulepin, doxepin, imipramin, lofepramin, maprotilin, nortriptylin, trimipramin vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarinDer er ikke påvist farmakokinetisk interaktion mellem warfarin og amitriptylin/nortriptylin. Et retrospektivt studie peger på øget risiko for gastrointestinal blødning, når amitriptylin gives samtidig med warfarin. Andre epidemiologiske studier tyder ikke på en øget risiko for blødning. Kasuistikker med phenprocoumon har berettet om både stigning og fald i den antikoagulerende effekt ved samtidig behandling med amitriptylin. En plausibel mekanisme herfor er ikke etableret. Der er i litteraturen ikke lokaliseret prospektive studier/kasuistikker omhandlende interaktion mellem warfarin/phenprocoumon og amoxapin, doxepin, imipramin, lofepramin, clomipramin, dosulepin og trimipramin. Interaktioner gældende for warfarin forventes også at gælde for phenprocoumon.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og amitryptilin/nortriptylin Pond SM, Graham GG et al, 1975 viser for 12 raske forsøgspersoner i behandling med warfarin og amitryptilin/nortryptilin ingen interaktion ud fra et farmakokinetisk synspunkt. Et populationsbaseret case-kontrol studie undersøgte risikoen for gastrointestinal blødning ved anvendelse af forskellige klasser af antidepressiva med og uden samtidig behandling med warfarin. Samtidig behandling med warfarin øgede ikke risikoen yderligere, hverken for SSRI eller TCA. Den statistiske styrke i studiet var svag, Delaney JA, Opatrny L et al, 2007. I et retrospektivt case-kontrolstudie blev der fundet forhøjet risiko for gastrointestinel blødning hos warfarinbehandlede patienter efter opstart af behandling med amitriptylin: OR: 1,47 (95%CI: 1,02-2,11). Warfarin-amitiriptylin komb.beh.: 122 cases, 50001 kontroller. Warfarinbeh. alene: 9786 cases, 567474 kontroller Schelleman H, Brensinger CM et al, 2011. Phenprocoumon og amitriptylin I en retrospektiv undersøgelse af 7 patiener som fik phenprocoumon og amitriptylin var der store fluktuationer i prothrombintiden, både stigninger og fald. I 7 kontroller som kun var i phenprocoumon behandling så man ikke de samme fluktuationer. Kontrol af antikoagulationen blev bedre hos 5 af de 7 efter at amitriptylin blev seponeret, (Hampel H, Berger C et al, 1996a). De samme forfattere beskriver i en kasuistik et lignende tilfælde ved kombination af amitriptylin og warfarin, Hampel H, Berger C et al, 1996a. Schelleman H;Brensinger CM;Bilker WB;Hennessy S, PLoS ONE , 2011, 6:e21447; Antidepressant-warfarin interaction and associated gastrointestinal bleeding risk in a case-control study BACKGROUND: Bleeding is the most common and worrisome adverse effect of warfarin therapy. One of the factors that might increase bleeding risk is initiation of interacting drugs that potentiate warfarin. We sought to evaluate whether initiation of an antidepressant increases the risk of hospitalization for gastrointestinal bleeding in warfarin users. METHODOLOGY/PRINCIPAL FINDINGS: Medicaid claims data (1999-2005) were used to perform an observational case-control study nested within person-time exposed to warfarin in those >/=18 years. In total, 430,455 warfarin users contributed 407,370 person-years of warfarin use. The incidence rate of hospitalization for GI bleeding among warfarin users was 4.48 per 100 person-years (95% CI, 4.42-4.55). Each gastrointestinal bleeding cases was matched to 50 controls based on index date and state. Warfarin users had an increased odds ratio of gastrointestinal bleeding upon initiation of citalopram (OR = 1.73 [95% CI, 1.25-2.38]), fluoxetine (OR = 1.63 [95% CI, 1.11-2.38]), paroxetine (OR = 1.64 [95% CI, 1.27-2.12]), amitriptyline (OR = 1.47 [95% CI, 1.02-2.11]). Also mirtazapine, which is not believed to interact with warfarin, increased the risk of GI bleeding (OR = 1.75 [95% CI, 1.30-2.35]). CONCLUSIONS/SIGNIFICANCE: Warfarin users who initiated citalopram, fluoxetine, paroxetine, amitriptyline, or mirtazapine had an increased risk of hospitalization for gastrointestinal bleeding. However, the elevated risk with mirtazapine suggests that a drug-drug interaction may not have been responsible for all of the observed increased risk Delaney JA;Opatrny L;Brophy JM;Suissa S, CMAJ, 2007, 177:347-351; Drug drug interactions between antithrombotic medications and the risk of gastrointestinal bleeding BACKGROUND: Anticoagulants and antiplatelet drugs (e.g., warfarin, clopidogrel and acetylsalicylic acid) are key therapeutic agents in the treatment of cardiovascular diseases. However, drug-drug interactions may lead to a greatly increased risk of gastrointestinal bleeding when these drugs are combined. We assessed whether antithrombotic drug combinations increased the risk of such bleeding in a general practice population. METHODS: We conducted a population-based, retrospective case-control study using records in the United Kingdom General Practice Research Database from 2000 through 2005. Cases were identified as patients over 18 years of age with a first-ever diagnosis of gastrointestinal bleeding. They were matched with controls by physician practice, patient age and index date (date of diagnosis of bleeding). All eligible patients had to have at least 3 years of follow-up data in the database. Drug exposure was considered to be any prescription issued in the 90 days before the index date. RESULTS: There were 4028 cases with a diagnosis of gastrointestinal bleeding and 40 171 matched controls. The prescribing of acetylsalicylic acid with either clopidogrel (adjusted rate ratio [RR] 3.90, 95% confidence interval [CI] 2.78-5.47) or warfarin (adjusted RR 6.48, 95% CI 4.25-9.87) was associated with a greater risk of gastrointestinal bleeding than that observed with each drug alone. The same was true when a nonsteroidal anti-inflammatory drug was combined with either clopidogrel (adjusted RR 2.93, 95% CI 1.74-4.93) or warfarin (RR 4.60, 95% CI 2.77-7.64). INTERPRETATION: Drug combinations involving antiplatelets and anticoagulants are associated with a high risk of gastrointestinal bleeding beyond that associated with each drug used alone. Physicians should be aware of these risks to better assess their patients' therapeutic risk-benefit profiles Pond SM;Graham GG;Birkett DJ;Wade DN, Clin Pharmacol Ther, 1975, 18:191-199; Effects of tricyclic antidepressants on drug metabolism The effects of chronic treatment with amitriptyline and nortriptyline on the elimination from plasma of warfarin, dicumarol, phenytoin, and tolbutamide were examined in man. No alteration of plasma half-life of warfarin, phenytoin, or tolbutamide was observed following dosage with the tricyclic antidepressants used. There was no consistent effect on the metabolism of dicumarol following treatment with amitriptyline or nortriptyline although the bioavailability of dicumarol appeared to be increased. In some subjects, this increased bioavailability was associated with significant prolongation of the plasma half-life of dicumarol due to its dose-dependent kinetics Hampel H;Berger C;Muller-Spahn F, Acta Haematol, 1996, a, 96:178-180; Modified oral anticoagulant potency in an amitriptyline-treated patient? We report the case of a 74-year-old female patient who received the antide-pressant amitriptyline because of a major depression. Incidence of acute lower extremity venous thrombosis required an additional oral anticoagulant therapy with phenprocoumon. During the simultaneous adjustment of both substances, the Quick value displayed great fluctuations which only disappeared after discontinuation of the amitriptyline medication. This finding is discussed as an aspect of a possible drug-drug interaction between amitriptyline and phenprocoumon Hampel H;Berger C;Kuss HJ;Muller-Spahn F, Pharmacopsychiatry, 1996, a, 29:33-37; Unstable anticoagulation in the course of amitriptyline treatment A potential drug-drug interaction between the tricyclic antidepressant amitriptyline and the oral anticoagulant phenprocoumon, causing intensified hypo- and/or hyperprothrombinemic effects, was investigated. In seven patients simultaneously receiving amitriptyline and phenprocoumon the course of the Quick values and the amitriptyline and phenprocoumon dosages were registered. The resulting data represented graphically was additionally compared with data and diagrams gained from a control group of seven phenprocoumon patients not receiving amitriptyline. Whereas in the control group the average Quick values (or the target International Normalized Ratio) lay within the required therapeutic range, massive fluctuations were seen in the amitriptyline-treated patients. These fluctuations did not disappear until the amitriptyline medication was discontinued. Whether our findings are actually due to a clinically relevant drug-drug interaction needs to be investigated in further controlled studies based on a larger number of patients, the more so as no comparable investigations and only few references to this subject are to be found in the literature. Should an amitriptyline influence on the frequently prescribed coumarin derivative be proven, an increased risk of rethrombosis or bleeding complications in patients receiving both amitriptyline and phenprocoumon would appear to be indicated
|
|
|
|
|
|
|