|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for mirtazapin og warfarin |
 |
Et retrospektivt studie peger på øget risiko for gastrointestinal blødning når mirtazapin gives samtidig med warfarin (OR: 1,75). Resultatet var uventet, eftersom mirtazapin var blevet medtaget i analysen som referencestof for andre antidepressiva, og forfatterne foreslår at der kan være tale om ukontrollerede faktorer (confounding).
uafklaret
dokumenteret
andre antidepressiva agomelatin, duloxetin, mianserin, mirtazapin, nefazodon, reboxetin, venlafaxin, vortioxetin vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarinTo kasuistikker viser hhv. interaktion og ingen ændring ved samtidig behandling med mianserin og warfarin. Et retrospektivt studie peger på øget risiko for gastrointestinal blødning når mirtazapin gives samtidig med warfarin, men forfatterne peger tager forbehold for mulig confounding af resultatet.
Et interaktionsstudie fandt ingen klinisk relevant farmakokinetisk eller farmakodynmaisk interaktion mellem duloxetin og warfarin. Enkelte kasustikker beretter om stigning i INR ved kombinationsbehandling.
To studier fandt ingen klinisk relevant interaktion mellem warfarin og vortioxetin.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere referencer omhandlende eventuel interaktion mellem andre antidepressiva og vitamin K antagonister.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og mianserin En 63-årig mand blev indlagt for maniodepression og har været i behandling med warfarin (8 mg dagligt) i 2 år. Behandling med mianserin påbegyndes. Protrombintid er på 20 sekunder og British Standard Ratio på 1,8 inden påbegyndelse af mianserin-behandling 10 mg dagligt. En uge senere er protrombintid på 25 sekunder og protrombin index på 4,6, Warwick HM og Mindham RH, 1983. En 53-årig kvinde blev indlagt for hjertearytmier og lungeødemer. Hun blev stabiliseret med digoxin og 8 mg daglig warfarin. Hun fik også mianserin over 22 uger med varierende dosis mellem 0 og 120 mg uden øgning i protrombintid. Virkningsmekanisme: mianserin er plasmaproteinbundet og kan displacere warfarin fra bindingsstederne på disse proteiner. Derfor øges koncentrationen af biologisk aktiv warfarin, Shelley RK, 1984.
Warfarin og mirtazapin I et retrospektivt case-kontrolstudie blev fundet forhøjet risiko for gastrointestinel blødning hos warfarinbehandlede patienter ved samtidig administration af mirtazapin: OR: 1,75 (95%CI: 1,30-2,35). Warfarin-mirtazapin komb.beh.: 152 cases, 6538 kontroller. Warfarinbeh. alene: 9786 cases, 567474 kontroller. Resultatet var uventet, eftersom mirtazapin var blevet medtaget som referencestof for andre antidepressiva, og forfatterne foreslår at der kan være tale om ukontrollerede faktorer (confounding), Schelleman 2011, 14367
Warfarin og duloxetin I et studie med raske forsøgspersoner i stabil warfarin behandling med en INR på 1,5-2,0, Chappell J, He J et al, 2009 fik en gruppe på 14 personer 60 mg duloxetin daglig i 9 dage og 15 personer 120 mg duloxetin i 14 dage. AUC og Cmax for warfarin forblev uændret ved samtidig duloxetin behandling. En lille men statistisk signifikant stigning i blødningstiden blev observeret ved samtidig behandling med duloxetin 60 mg men ikke ved behandling med duloxetin 120 mg. Hos en patient i behandling med warfarin og duloxetin, Radia H, 2006, er rapporteret om kraftige stigninger i patientens INR og petechiae/purpura. Mekanismen er ikke klarlagt. Hos en anden patient, Glueck CJ, Khalil Q et al, 2006, i kombinationsbehandling med warfarin og duloxetin observeres ligeledes stigninger i INR.
Warfarin og vortioxetin
Ifølge SPC for Brintellix (vortioxetin) viste et placebo studie at kombinationsbehandling med warfarin og vortioxetin ikke ændrede INR, protrombin eller plasma-R/S-warfarin hos raske forsøgspersoner SPC for Brintellex, 2015.
I et randomiseret, placebo-kontrolleret, parallel-designet studie med 60 raske forsøgspersoner i stabil warfarin behandling, fik forsøgspersonerne vortioxetin (10 mg) og vedligeholdelsesdosis af warfarin (1-10 mg) eller placebo, 1 gang dagligt i 14 dage. Vorioxetin påvirkede ikke farmakokinetikken af hverken (R)- eller (S)-warfarin og INR profilerne var ens mellem behandlings- og placebogruppen. Chen G, Zhang W et al, 2015 Schelleman H;Brensinger CM;Bilker WB;Hennessy S, PLoS ONE , 2011, 6:e21447; Antidepressant-warfarin interaction and associated gastrointestinal bleeding risk in a case-control study BACKGROUND: Bleeding is the most common and worrisome adverse effect of warfarin therapy. One of the factors that might increase bleeding risk is initiation of interacting drugs that potentiate warfarin. We sought to evaluate whether initiation of an antidepressant increases the risk of hospitalization for gastrointestinal bleeding in warfarin users. METHODOLOGY/PRINCIPAL FINDINGS: Medicaid claims data (1999-2005) were used to perform an observational case-control study nested within person-time exposed to warfarin in those >/=18 years. In total, 430,455 warfarin users contributed 407,370 person-years of warfarin use. The incidence rate of hospitalization for GI bleeding among warfarin users was 4.48 per 100 person-years (95% CI, 4.42-4.55). Each gastrointestinal bleeding cases was matched to 50 controls based on index date and state. Warfarin users had an increased odds ratio of gastrointestinal bleeding upon initiation of citalopram (OR = 1.73 [95% CI, 1.25-2.38]), fluoxetine (OR = 1.63 [95% CI, 1.11-2.38]), paroxetine (OR = 1.64 [95% CI, 1.27-2.12]), amitriptyline (OR = 1.47 [95% CI, 1.02-2.11]). Also mirtazapine, which is not believed to interact with warfarin, increased the risk of GI bleeding (OR = 1.75 [95% CI, 1.30-2.35]). CONCLUSIONS/SIGNIFICANCE: Warfarin users who initiated citalopram, fluoxetine, paroxetine, amitriptyline, or mirtazapine had an increased risk of hospitalization for gastrointestinal bleeding. However, the elevated risk with mirtazapine suggests that a drug-drug interaction may not have been responsible for all of the observed increased risk Radia H, JAMA, 2006, 295:1517-1518; Case report of interaction between duloxetine and warfarin causing servere elevations in INR Warwick HM;Mindham RH, Br J Psychiatry, 1983, 143:308; Concomitant administration of mianserin and warfarin Kauistik omhandlende en maniodepressiv patient i behandling med warfarin og mianserin. Derudover behandles patienten ogsÕ med carbimazol.Efter en uges kombinationsbehandling med mianserin og warfarin stiger patientens PT fra 20 til 25 sekunder. Chappell J;He J;Knadler MP;Mitchell M;Lee D;Lobo E, J Clin Pharmacol, 2009, 49:1456-1466; Effects of duloxetine on the pharmacodynamics and pharmacokinetics of warfarin at steady state in healthy subjects This study evaluated the pharmacodynamics and pharmacokinetics of once-daily dosing of warfarin at steady state when taken concomitantly with once-daily doses of duloxetine. Healthy subjects with a stable international normalized ratio (INR) of 1.5 to 2.0 on an individualized fixed dose of warfarin (2-9 mg) in period 1 received daily warfarin and duloxetine (60 mg for 14 days [n = 15] or 60 mg for 4 days, then 120 mg for 10 days [n = 15]) in period 2. Across the 14-day period when warfarin was coadministered with duloxetine, the least squares mean INR changes from baseline (warfarin alone) ranged from -0.05 to +0.07, and the 90% confidence intervals ranged from -0.12 to +0.14. Following coadministration of warfarin with 60 mg duloxetine, but not with 120 mg duloxetine, there was a statistically significant prolongation in bleeding time compared to warfarin alone. For both R- and S-warfarin, the 90% confidence interval for the geometric mean ratios of area under the curve (AUC(tau,ss)) and maximum plasma concentrations (C(max,ss)) between warfarin administered alone and with 60 or 120 mg duloxetine were contained within the bioequivalence limits of 0.8 to 1.25. In conclusion, duloxetine had no clinically or statistically significant effect on the pharmacodynamics or pharmacokinetics of warfarin at steady state Glueck CJ;Khalil Q;Winiarska M;Wang P, JAMA, 2006, 295:1517-1518; Interaction of duloxetine and warfarin causing severe elevation of international normalized ratio Chen G;Zhang W;Serenko M, Tomt indhold, 2015, a, 55:01; Lack of effect of multiple doses of vortioxetine on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of aspirin and warfarin Vortioxetine is an antidepressant with multimodal activity approved for the treatment of major depressive disorder. Two separate randomized, placebo-controlled trials evaluated the effects of multiple doses of vortioxetine (10 mg/day) on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of aspirin and warfarin in healthy volunteers. In the aspirin study, subjects received vortioxetine 10 mg or placebo once daily for 14 days, followed by coadministration with aspirin 150 mg once daily for 6 days, in 2 periods with a crossover design. In the warfarin study, subjects were randomized after reaching target international normalized ratio (INR) values on warfarin to receive vortioxetine 10 mg or matching placebo once daily for 14 days, with all subjects receiving a maintenance dose of warfarin (1-10 mg). Vortioxetine had no effect on the steady-state pharmacokinetic parameters of aspirin or its metabolite salicylic acid, and no statistically significant effect on the inhibition of arachidonic acid-, adenosine-5'-diphosphate-, or collagen-induced platelet aggregation at any time points. Coadministration of vortioxetine did not alter the pharmacokinetics of (R)- and (S)-warfarin enantiomers, or the mean coagulation parameters of warfarin treatment alone. Coadministration of vortioxetine doses in healthy volunteers had no effect on aspirin or warfarin pharmacokinetics or pharmacodynamics. Vortioxetine was well tolerated when coadministered with aspirin or warfarin SPC for Brintellex, Produktresume, 2015; Lundbeck http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/002717/WC500159449.pdf Shelley RK, Br J Psychiatry, 1984, 145:97-98; Mianserin and warfarin Kasuisistik omhandlende en kvindelig patient med pulmonµrt °dem og hjerte arrytmi. Artiklens forfatter hµvder, at der ingen interaktion er mellem warfarin og mianserin, da der ingen bl°dninger observeres hos den pÕgµldende patient.
|
|
|
|
|
|
|