|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for ginseng og warfarin |
|
INR bør monitoreres ved samtidig behandling.
Prospektive studier er uenige om, hvorvidt der er interaktion mellem warfarin og ginseng. 2 kasuistikker viser fald i INR efter indtag af kombinationen, hvori der i den ene opstod trombosis.
Mekanisme: sandsynligvis induktion af warfarins omsætning i leveren.
ringe
veldokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin ginseng ginseng
En række studier og kasuistikker beskriver interaktionen mellem warfarin og ginseng. Mekanisme: sandsynligvis induktion af warfarins omsætning i leveren. Der er i litteraturen ikke lokaliseret undersøgelser/kasuistikker omhandlende mulig interaktion mellem ginseng og phenprocoumon. Dog formodes interaktioner gældende for warfarin også at gælde for phenprocoumon.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og ginseng Kasuistikker En kasuistik, Janetzky K og Morreale AP, 1997, omhandlende en patient i kombinationsbehandling med warfarin og ginseng, rapporterer om fald i patientens INR fra normalt 2,5 - 3,5 til 1,5 efter 2 ugers kombinationsbehandling med warfarin og ginseng, dvs. ginseng virker som induktor af warfarins omsætning. En anden kasuistik, Rosado MF, 2003, omtaler en patient med pludselig opstået thrombosis og nedsat INR som menes at skyldes et ikke kontrollerbart indtag af ginseng i forbindelse med behandling med warfarin. Prospektive studier En prospektiv undersøgelse omhandlende 20 raske forsøgspersoner, Yuan CS, Wei G et al, 2005, i behandling med warfarin og amerikansk ginseng viser en reduktion i peak INR på ca. 20% og reduktion i INR (AUC) på 0,19. I undersøgelsen når serum koncentrationen af warfarin sandsynligvis ikke op i steady-state koncentration under forsøget, hvorfor kvaliteten af undersøgelsen er tvivlsom. Et andet prospektivt studie, Jiang X, Williams KM et al, 2004, omhandlende 12 raske forsøgspersoner finder ingen kinetisk eller dynamisk interaktion mellem en enkelt dosis warfarin og flerdosis koreansk ginseng. Et open-label, randomiseret, kontrolleret studie er udført på 25 patienter med iskæmisk stroke, Lee S, Ahn Y et al, 2008a. Studiet forløber over 14 dage. Patienterne er randomiseret i 2 grupper: Ginsenggruppen bestående af 12 patienter, som får ginseng (0,5 g vandekstrakt 3 gange dagligt) og warfarin (2 mg/dag i den første uge og 5 mg/dag i anden uge) og kontrolgruppen bestående af 13 patienter, som kun får warfarin (2 mg/dag i den første uge og 5 mg/dag i anden uge). Der ses ingen forskel på AUCINR og AUCPT i de 2 grupper. Ifølge litteraturen, Vaes LP og Chyka PA, 2000, formodes ginseng alene at kunne hæmme trombocytfunktioen og thromboxan dannelsen, og dermed forlænge blødningstiden. Der er i litteraturen ikke lokaliseret undersøgelser/kasuistikker omhandlende mulig interaktion mellem ginseng og phenprocoumon. Dog formodes interaktioner gældende for warfarin også at gælde for phenprocoumon.
Yuan CS;Wei G;Dey L;Karrison T;Nahlik L;Maleckar S;Kasza K;Ang-Lee M;Moss J, Ann Intern Med, 2004, 141:23-27; Brief communication: American ginseng reduces warfarin's effect in healthy patients: a randomized, controlled Trial BACKGROUND: People using prescription medication often concurrently take herbal supplements. In a case report, the anticoagulant effect of warfarin decreased after patients consumed ginseng. OBJECTIVE: To evaluate the interactions between American ginseng and warfarin. DESIGN: Randomized, double-blind, placebo-controlled trial. SETTING: General Clinical Research Center, University of Chicago, Chicago, Illinois. PARTICIPANTS: 20 healthy patients. INTERVENTION: In this 4-week study, 20 patients received warfarin for 3 days during weeks 1 and 4. Beginning in week 2, patients were assigned to receive either American ginseng or placebo. MEASUREMENTS: International normalized ratio (INR) and plasma warfarin level. RESULTS: The peak INR statistically significantly decreased after 2 weeks of ginseng administration compared with placebo (difference between ginseng and placebo, -0.19 [95% CI, -0.36 to -0.07]; P = 0.0012). The INR area under the curve (AUC), peak plasma warfarin level, and warfarin AUC were also statistically significantly reduced in the ginseng group as compared with the placebo group. Peak INR and peak plasma warfarin level were positively correlated. LIMITATIONS: The study sample consisted of young, healthy volunteers in a research setting rather than patients taking therapeutic doses of warfarin. CONCLUSIONS: American ginseng reduces warfarin's anticoagulant effect. When prescribing warfarin, physicians should ask patients about ginseng use Harder S;Thurmann P, Clin Pharmacokinet, 1996, 30:416-444; Clinically important drug interactions with anticoagulants. An update Coumarin derivatives combine 3 unfavorable properties which make them prone to potentially life threatening drug-drug interactions: (i) high protein binding; (ii) cytochrome P450 dependent metabolism; and (iii) a narrow therapeutic range. An entire list of drugs which are supposed to interact with coumarins (mostly with warfarin) comprises about 250 different compounds. Noteworthy are the interactions with cardiovascular or antilipidaemic drugs which are often coadministered with coumarins: amiodarone, propafenone and fibrates. Cardiovascular drugs which are obviously devoid or proven to be devoid of an interaction are angiotensin converting enzyme (ACE) inhibitors, calcium antagonists, beta-blockers and cardiac glycosides. There are several other drugs which enhance the hypoprothrombinaemic response to coumarins by various mechanisms: inhibitors of the elimination of the eutomer S-(-)-warfarin (e.g. miconazole, phenylbutazone), combined with protein binding displacement (e.g., sulfinpyrazone, phenylbutazone), synergistic hypoprothrombinaemia (e.g. cefazoline). Furthermore, bleeding complications may occur with drugs affecting platelet function [aspirin (acetylsalicylic acid) and several nonsteroidal anti- inflammatories (NSAIDs)]. Strong inducers of coumarin metabolism are rifampicin (rifampin) and carbamazepine. Biphasic interactions may occur where a drug first enhances the hypoprothrombinaemic response to a coumarin but has a sustained inducing effect on coumarin metabolism (e.g. phenytoin or sulfinpyrazone). The complex response of coumarins to concomitant drug therapy makes it difficult to predict the occurrence and degree of a deterioration of anticoagulant control in individual patients. For clinical practice, it seems advisable that one should monitor for changes in prothrombin time when adding or deleting any newly approved drug or any drug suspected (e.g. on the basis of this review) to cause an interaction to patients on coumarin therapy. The onset of the adverse prothrombin time response might be from between 1 to 2 days up to 3 weeks (in case of phenprocoumon) after starting a concomitant drug regimen. With amiodarone, an adverse prothrombin time response might occur up to 2 months after initiating therapy. For heparins, only a drug interaction with aspirin or nitroglycerin seems clinically relevant due to the possibility of coadministration during acute cardiac events. Both drugs are shown to enhance the activated partial thromboplastin time response to heparin Jiang X;Williams KM;Liauw WS;Ammit AJ;Roufogalis BD;Duke CC;Day RO;McLachlan AJ, Br J Clin Pharmacol, 2004, 57:592-599; Effect of St John's wort and ginseng on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin in healthy subjects AIM: The aim of this study was to investigate the effect of St John's wort and ginseng on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin. METHODS: This was an open-label, three-way crossover randomized study in 12 healthy male subjects, who received a single 25-mg dose of warfarin alone or after 14 days' pretreatment with St John's wort, or 7 days' pretreatment with ginseng. Dosing with St John's wort or ginseng was continued for 7 days after administration of the warfarin dose. Platelet aggregation, international normalized ratio (INR) of prothrombin time, warfarin enantiomer protein binding, warfarin enantiomer concentrations in plasma and S-7-hydroxywarfarin concentration in urine were measured. Statistical comparisons were made using anova and 90% confidence intervals are reported. RESULTS: INR and platelet aggregation were not affected by treatment with St John's wort or ginseng. The apparent clearances of S-warfarin after warfarin alone or with St John's wort or ginseng were, respectively, 198 +/- 38 ml min(-1), 270 +/- 44 ml min(-1) and 220 +/- 29 ml min(-1). The respective apparent clearances of R-warfarin were 110 +/- 25 ml min(-1), 142 +/- 29 ml min(-1) and 119 +/- 20 ml min(-1). The mean ratio and 90% confidence interval (CI) of apparent clearance for S-warfarin was 1.29 (1.16, 1.46) and for R-warfarin it was 1.23 (1.11, 1.37) when St John's wort was coadministered. The mean ratio and 90% CI of AUC(0-168) of INR was 0.79 (0.70, 0.95) when St John's wort was coadministered. St John's wort and ginseng did not affect the apparent volumes of distribution or protein binding of warfarin enantiomers. CONCLUSIONS: St John's wort significantly induced the apparent clearance of both S-warfarin and R-warfarin, which in turn resulted in a significant reduction in the pharmacological effect of rac-warfarin. Coadministration of warfarin with ginseng did not affect the pharmacokinetics or pharmacodynamics of either S-warfarin or R-warfarin Lee YH;Lee BK;Choi YJ;Yoon IK;Chang BC;Gwak HS, Int J Cardiol, 2010, 145:275-276; Interaction between warfarin and Korean red ginseng in patients with cardiac valve replacement BACKGROUND: The objective of this study was to determine whether an interaction exists between warfarin and Korean red ginseng. METHODS: A prospective, double-blind, randomized, two-period crossover study was conducted on 25 patients with cardiac valve replacement under warfarin therapy. Either Korean red ginseng 1 g or placebo (hop extract 0.25 g, caramel color 0.05 g, and red ginseng flavor 0.03 g) was concomitantly administered with warfarin. INR and warfarin concentrations were analyzed on the 3rd and 6th weeks of each study period. RESULTS: The INR changes on the 3rd and 6th weeks of Korean red ginseng administration were -0.16+/-0.95 and -0.14+/-0.94 whereas those of placebo were -0.03+/-0.65 and 0.25+/-0.95; there were no statistically significant differences in mean INR changes. CONCLUSION: Korean red ginseng could be used with close monitoring and under appropriate education in patients who take warfarin Lee S;Ahn Y;Ahn S;Doo H;Lee B, Journal of Alternative and Complementary Medicine, 2008, a, 14:715-721; Interaction between warfarin and Panax ginseng in ischemic stroke patients Background: Today, the combined use of Oriental herbal medicines and Western biomedical medicines has been a prevalent yet controversial practice. Case reports and healthy volunteer trials have had conflicting results on the effect Panax ginseng has on warfarin's pharmacologic action, some reporting a reductive and others a potentiating influence. Objective: This study investigated the interaction between warfarin and P. ginseng by observing the prothrombin time (PT) and the international normalized ratio (INR) in ischemic stroke patients who did not have a history of taking warfarin. Design: Randomized, open-label, controlled study. Subjects: Twenty-five (25) patients newly diagnosed with ischemic stroke by brain computed tomography or magnetic resonance imaging in the Korean Medical Hospital, Kyung Hee University (Seoul, Republic of Korea). Intervention: Ischemic stroke patients were randomized into 2 groups: the ginseng group (n = 12), given both P. ginseng and warfarin, and the control group (n = 13), given only warfarin, both for 2 weeks. The warfarin dose was restricted to 2 mg in the first week and 5 mg in the second week. Results: The peak values and the international normalized ratio (INR) and prothrombin time (PT) areas under the curve (AUC) in both groups significantly increased compared to those at baseline. However, there was no statistically significant difference in peak values and INR and PT AUC between groups in both the first and second weeks. Conclusions: This study suggests that coadministration of P. ginseng and warfarin in ischemic stroke patients does not influence the pharmacologic action of warfarin. copyright 2008 Mary Ann Liebert, Inc Vaes LP;Chyka PA, Ann Pharmacother, 2000, 34:1478-1482; Interactions of warfarin with garlic, ginger, ginkgo, or ginseng: nature of the evidence OBJECTIVE: To review and characterize the evidence describing potential interactions between warfarin and garlic, ginger, ginkgo, or ginseng. DATA SOURCES: Searches of MEDLINE (1966-1999), other bibliographic databases, several abstracting services, and tertiary references were conducted. STUDY SELECTION AND DATA EXTRACTION: Articles were examined by each author, and additional citations were obtained from the references of these articles. Preference was given to Englishlanguage articles of human studies. DATA SYNTHESIS: Evidence is lacking for an interaction of warfarin wth galic or ginger. One case report associates ginseng use with decreased warfarin-maintained anticoagulation effect. Another case report links concomitant use of ginkgo and warfarin with the development of intracerebral hemorrhage. Hemorrhage and tendencies were noted in four cases with ginkgo use and in three cases with garlic; in none of these cases were patients receiving warfarin. CONCLUSIONS: The true risks of these interactions and effects are difficult to characterize due to the limited number and nature of existing reports Lane N, Pharm J, 2005, 274:370-370; March FACT: Is there an interaction between ginseng warfarin? Janetzky K;Morreale AP, Am J Health Syst Pharm, 1997, 54:692-693; Probable interaction between warfarin and ginseng A 47-year-old man with a St. Jude-type mechanical heart valve in the aortic position had received anticoagulation therapy with warfarin since 1990 to prevent embolic events. He had a history of hypertension, angina and osteoarthritis.Other medications included diltiazem hydrochlorid 30 mg three times daily, nitroglycerin and salsalate 500 mg three times daily. The dosage of warfarin sodium had remained 5 mg/day. INR had ranged from 3,0 to 4,0 (goal 2,5-3,5) for the past nine months. INR was measured every two to seven weeks. The patient started taking ginseng capsules (Ginsana) three times daily in an effort to boost his ´energy level´. His INR was 3,1 four weeks before he started taking ginseng.To weeks after his INR declined to 1,5. Ginseng was discontinued, and the INR returned to 3,3 in two weeks. C.-S. Yuan, G. Wei, L. Dey, T. Karrison, L. Nahlik, Ann Intern Med, 2004, a, 141:I58; Summaries for patients. Ginseng reduces the effect of warfarin in a study of healthy volunteers Summary af artiklen American Ginseng Reduces Warfarins effect in Healthy Patients Rosado MF, Cardiology, 2003, 99:111; Thrombosis of a prosthetic aortic valve disclosing a hazardous interaction between warfarin and a commercial ginseng product We report a case of thrombosis on a mechanical bileaflet aortic valve prosthesis (MBAVP) caused by inadequate anticoagulation levels that occurred after a period of self-medication with a ginseng procuct. Yuan CS;Wei G;Dey L;Karrison T;Nahlik L;Makeckar S;Kasza K;Ang LM;Moss J;Shaw D, Focus on Alternative and Complementary Therapies, 2005, 10:26-27; Warfarin effects reduced by interaction with Panax quinquefolius
|
|
|
|
|
|