|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for telmisartan og warfarin |
 |
Der er ud fra et farmakodynamisk og farmakokinetisk synspunkt ikke fundet interaktion mellem flerdosis warfarin og telmisartan.
ingen
dokumenteret
angiotensin II antagonister azilsartan, candesartancilexetil, eprosartan, irbesartan, losartan, olmesartan, telmisartan, valsartan vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarinFor alle angiotensin II antagonister, med undtagelse af olmesartan og valsartan, er der studier som har vist, at angiotensin II antagonister ikke påvirker warfarin farmakokinetik og -dynamik. Ifølge produktresume for Entresto og for Neparvis blev der ikke observeret en klinisk relevant lægemiddelinteraktion, når disse blev givet sammen med warfarin.
Der er ikke referencer for interaktion mellem phenprocoumon og angiotensin II antagonister. Idet der ingen interaktion er vist for warfarin og angiotensin II receptorantagonister, formodes der heller ikke at være interaktion mellem phenprocoumon og angiotensin II receptorantagonister.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og valsartan Der er ikke observeret klinisk relevant lægemiddelinteraktion, når Entresto eller Neparvis blev givet sammen med warfarin, SPC for Entresto, 2015 & SPC for Neparvis, 2016.
Warfarin og candesartancilexetil Ved indgift af candesartancilexetil 16 mg daglig i i 10 dage til raske forsøgspersoner i stabil warfarin behandling (Jonkman JH, van Lier JJ et al, 1997) observeres et 7 % fald i dalværdien for warfarin, men ingen effekt på patienternes prothrombintid. Warfarin og irbesartan 16 raske forsøgspersoner fik warfarin 2,5-10 mg daglig i 2 uger. Herefter fik de irbesartan 300 mg eller placebo i en uge. Der var ingen signifikante statistisk forskelle i warfarins farmakinetik og farmakodynamik mellem irbesartan- og placebogruppen, Mangold B, Gielsdorf W et al, 1999. Warfarin og losartan
Ved samtidig indgift af en enkelt dosis warfarin (30 mg) og 100 mg losartan daglig i 13 dage hos 10 raske forsøgspersoner (Kong AN, Tomasko L et al, 1995) observeres ingen statistisk signifikante ændringer i S- og R-warfarins farmakokinetik. Ligeledes observeres heller ingen ændringer i forsøgspersonernes prothrombinbtid.
Warfarin og eprosartan
Ved indgift af 600 mg eprosartan daglig i 7 dage til 18 raske forsøgspersoner i INR-stabiliseret warfarinbehandling (Kazierad DJ, Martin DE et al, 1998) observeres ingen statistisk signifikante ændringer i patienternes INR-værdi.
Warfarin og telmisartan
Ved samtiding indgift af flerdosis warfarin og 120 mg telmisartan hos 12 raske forsøgspersoner (Stangier J, Su CA et al, 2000) observeres ingen statistisk signifikante ændringer i forsøgspersonernes INR-værdier. Ved kombinationsbehandlingen fandtes et lille, men statistisk signifikant fald i dalværdien for warfarin. Faldet i dalværdien vurderes dog ikke at være klinisk betydningsfuld, idet der ikke observeres ændringer i INR.
Kazierad DJ;Martin DE;Ilson B;Boike S;Zariffa N;Forrest A;Jorkasky DK, J Clin Pharmacol, 1998, 38:649-653; Eprosartan does not affect the pharmacodynamics of warfarin Eprosartan is an angiotensin II receptor antagonist being developed for the treatment of hypertension and heart failure. The effect of eprosartan on the steady-state anticoagulant activity of warfarin was evaluated in 18 healthy male volunteers. Each subject's daily warfarin dose was titrated over 9 days to achieve a stable international normalized ratio (INR) of 1.3 to 1.6 by day 14. After the 14-day warfarin titration phase, subjects were randomized to receive either eprosartan 300 mg or matching placebo twice a day for 7 days. All subjects continued to take the warfarin dose established during the 14-day titration phase. The anticoagulant activity of warfarin was statistically equivalent when coadministered with eprosartan or with placebo. No serious or unexpected adverse events suggestive of abnormal bleeding occurred during coadministration of eprosartan and warfarin. As measured by the INR, there is no apparent effect of eprosartan on the anticoagulant effect of warfarin Mangold B;Gielsdorf W;Marino MR, Eur J Clin Pharmacol, 1999, 55:593-598; Irbesartan does not affect the steady-state pharmacodynamics and pharmacokinetics of warfarin OBJECTIVES: To determine whether the initiation or titration of irbesartan alters the pharmacodynamics and/or pharmacokinetics of warfarin in a clinically significant manner, thereby requiring additional monitoring of the anticoagulant effect of warfarin. METHODS: Daily doses of warfarin were administered to 16 healthy males for 21 days (10 mg on day 1 and 2.5-10 mg on days 2-21). Irbesartan (300 mg/day) or placebo was concomitantly administered on days 15-21. The pharmacodynamic parameters prothrombin time (PT) and prothrombin time ratio (PTR) were evaluated throughout the study. Plasma and urine samples were collected before and up to 24 h after administration on days 14, 15 and 21 for the determination of the maximum concentration (C(max)), time to reach C(max)(t(max)), the area under the concentration-time curve (AUC) of S-warfarin and the cumulative urinary excretion of warfarin and its metabolites. Pre-dose plasma samples were also collected to determine the C(min) of S-warfarin (days 12, 13, 14 and 21) and irbesartan (days 19, 20 and 21). RESULTS: Analysis of PTR data revealed no significant difference between the group mean PTR values at day 22 and those at day 15 (P=0.699). S-warfarin concentrations in plasma and urine, as well as the urinary concentrations of the metabolites of warfarin, were not affected by concomitant single- or multiple-dose administration of irbesartan. Plasma C(min) concentrations of S-warfarin and irbesartan were also not affected. CONCLUSIONS: No clinically important effect of irbesartan on the pharmacodynamics and pharmacokinetics of warfarin are likely to occur during concomitant administration; therefore, neither a dosage adjustment of irbesartan or warfarin nor any additional monitoring of the anticoagulant effect of warfarin is necessary Kong AN;Tomasko L;Waldman SA;Osborne B;Deutsch PJ;Goldberg MR;Bjornsson TD, J Clin Pharmacol, 1995, 35:1008-1015; Losartan does not affect the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin Losartan, on orally active, nonpeptide angiotensin II receptor antagonist is being developed as a therapeutic agent for the treatment of hypertension and heart failure. Many patients requiring anticoagulant therapy with warfarin also may have hypertension or heart failure, and thus, are potential candidates for losartan therapy. This study was designed to investigate whether losartan at likely dosage levels would alter the anticoagulant response to warfarin. In a two-period, placebo-controlled, randomized, crossover study, ten healthy male subjects received a single oral dose of 30 mg warfarin sodium on the seventh day of a 13-day treatment with losartan, 100 mg daily by mouth, or placebo. Multiple plasma samples were collected over a 6-day period after both warfarin doses for the measurements of R- and S-warfarin concentrations and prothrombin times. The pharmacokinetics of R- and S-warfarin were comparable in the absence and presence of losartan (no significant effects of losartan on area under the curve, Cmax, or tmax). Losartan also had no significant effect on the anticoagulant effect of warfarin, as assessed by the area under the prothrombin time versus time curve and the maximum response for prothrombin time. The lack of pharmacokinetic or pharmacodynamic interaction between warfarin and losartan observed in this investigation suggests that a clinically important interaction between these drugs is unlikely to occur in patients requiring concomitant administration of both drugs SPC for Neparvis 2, Produktresume, 2016; Novartis Healtcare A/S http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/004343/WC500208583.pdf SPC for Entresto, Produktresume, 2015; Novartis Healthcare A/S http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/004062/WC500197536.pdf Jonkman JH;van Lier JJ;van Heiningen PN;Lins R;Sennewald R;Hogemann A, J Hum Hypertens, 1997, 11 Suppl 2:S31-S35; Pharmacokinetic drug interaction studies with candesartan cilexetil The aim of this series of studies was to determine the potential for pharmacokinetic interaction between candesartan (administered orally as the prodrug candesartan cilexetil) and hydrochlorothiazide (HCTZ), nifedipine, glibenclamide, warfarin, digoxin or the components of an oral contraceptive formulation. All studies were performed in healthy volunteers using randomised, crossover or add-on study designs. Candesartan cilexetil was administered orally at doses of 8, 12 or 16 mg. The pharmacokinetic parameters were determined for comparator agents and candesartan following administration of each agent alone or in combination. There were no changes in the drug plasma concentrations of nifedipine, glibenclamide, digoxin or oral contraceptives when co-administered with candesartan cilexetil. Co-administration of candesartan cilexetil caused a slight but significant decrease in the AUC of HCTZ. However, the 90% confidence intervals (CI) for AUC ratios for HCTZ when co-administered with candesartan cilexetil were within the defined limits of bioequivalence. Candesartan cilexetil produced a 7% decrease in trough plasma warfarin concentration but this had no effect on prothrombin time. Co-administration of candesartan cilexetil with HCTZ produced a statistically significant increase in the bioavailability and Cmax values for candesartan (18% and 25%, respectively). However, this increase is not considered to be clinically relevant. No other co-administered drug (nifedipine, glibenclamide, digoxin, oral contraceptive) affected the pharmacokinetic parameters of candesartan. Candesartan cilexetil was well tolerated both alone and in combination with the other agents Stangier J;Su CA;Hendriks MG;van Lier JJ;Sollie FA;Oosterhuis B;Jonkman JH, J Clin Pharmacol, 2000, a, 40:1331-1337; Steady-state pharmacodynamics and pharmacokinetics of warfarin in the presence and absence of telmisartan in healthy male volunteers The effects of multiple-dose telmisartan on the steady-state pharmacodynamics and pharmacokinetics of warfarin were assessed in 12 healthy young males in an open-label, single-period study conducted over 30 days. Subjects received loading doses of oral once-daily warfarin on days 1 to 5, which were individually adjusted at days 6 and/or 9 to attain stable predose prothrombin time values (INRpre) of between 1.2 and 1.8 by the end of medication phase 1 (day 14). From days 15 to 24 (medication phase 2), subjects received oral once-daily telmisartan 120 mg in addition to individualized oral doses of once-daily warfarin. On days 25 to 31 (medication phase 3), oral once-daily warfarin was again administered alone at individualized doses. Under steady-state conditions, INRpre remained unchanged during medication phases 1, 2, and 3. The difference between phases 1 and 3 was -0.04 (95% confidence interval [CI]: -0.7 to 0.10) and between phases 2 and 1 was 0.03 (95% CI: -0.11 to 0.10). Mean trough plasma warfarin concentrations (Cpre) were stable during medication with warfarin alone but showed a small, although statistically significant, decrease during the combined-medication phase. The point estimate of the ratio of phase 2/phase 1 was 0.89 (95% CI: 0.84 to 0.95). The decrease in Cpre did not result in decreased anticoagulation. This suggests that the extent of pharmacokinetic interaction between telmisartan and warfarin is limited, and since telmisartan had no effect on INRpre and the concomitant medication was well tolerated, there is no evidence for a clinically relevant interaction between telmisartan and warfarin
|
|
|
|
|
|
|