|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for influenzavirus A og warfarin |
|
Ud fra de metodologiske bedste studier er der ikke holdepunkter for en farmakokinetisk eller farmkodynamisk interaktion mellem warfarin og influenza vaccine. Der har været enkelte meddelelser om blødning i warfarinbehandlede patienter efter influenzavaccination men en kausal sammenhæng er usikker.
ingen
veldokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin influenzavirus influenzavirus, influenzavirus A, influenzavirus B
Resultater af studier tyder ikke på der er en interaktion mellem warfarin og influenzavaccine.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som omhandlende interaktion mellem influenza vacciner og phenprocoumon. Interaktioner som gælder for warfarin formodes også at gælde for phenprocoumon.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og influenza vaccine Et randomiseret placebo-kontrolleret studie med 100 patienter i stabil warfarin viste ingen forskel i den gennemsnitlige INR værdi 7, 14 og 28 dage efter interventionen mellem gruppen som fik influenza vaccination og placebogruppen, Iorio A, Basileo M et al, 2010b. Et randomiseret placebo-kontrolleret studie med 50 patienter i stabil warfarin viste ingen forskel i den gennemsnitlige prothrombin ratio 0, 2, 7, 21 dage efter interventionen mellem gruppen som fik influenza vaccination og placebogruppen, Farrow PR og Nicholson KG, 1984. En prospektiv gennemgang af 78 patienter i langtidsbehandling med warfarin observeres 10 dage efter injektion med influenza vaccine ingen statistisk signifikante påvirkning af patienternes INR værdier og heller ingen blødninger var observeret, MacCallum P, Madhani M et al, 2007. Et stort retrospektiv kohorte studie med 4923 patienter i stabil warfarin behandling som fik influenza vaccine viste ligeledes ingen ændringer i patienternes gennemsnitlig INR 14 og 28 dage efter vaccinationen, Jackson ML, Nelson JC et al, 2007. I et case-kontrol studie forekom en stigning i INR fra 2.64 til 3.85 hos 49 af 90 patienter i coumarin behandling (98% warfarin) 7-10 dage efter influenzavaccination, Paliani U, Filippucci E et al, 2003. Hos 2 patienter forekom 2 blødningsepisoder. Hos de øvrige cases og kontroller var der ingen ændringer i INR. Carroll DN og Carroll DG, 2009a beskriver en case, hos en patient i stabil warfarin behandling fik en fatal hjerneblødning 4½ uge efter influenza vaccination. Ved indlæggelsen var INR større end 15. Patienten var tidligere blevet vaccineret med influenzavaccine uden komplikationer og hvorvidt der er i dette tilfælde er en kausal sammenhæng har været diskuteret . Chock AWY, Packard KA et al, 2009..
Chock AWY;Packard KA;Ohri LK, Ann Pharmacother, 2009, 43:1913; Comment: Fatal intracranial bleed potentially due to a warfarin and influenza vaccine interaction Carroll DN;Carroll DG, Ann Pharmacother, 2009, a, 43:754-760; Fatal intracranial bleed potentially due to a warfarin and influenza vaccine interaction OBJECTIVE: To report a case of fatal intracranial bleeding possibly due to an interaction between warfarin and inactivated influenza vaccination. CASE SUMMARY: A 64-year-old white male was admitted to the hospital after becoming unresponsive. The family reported a 2-day history of bleeding from the patient's rectum prior to admission. He had no recent changes in medical conditions or medication regimen, which included warfarin for stroke prophylaxis secondary to atrial fibrillation. The patient had received an inactivated influenza vaccine 4(1/2) weeks prior to presentation, at which time his international normalized ratio (INR) was 2.0. Upon admission, the patient's INR was greater than 15; INR values over the previous 6 months had been relatively stable (range 1.4-4.7). A noncontrast computed tomography scan of the head showed a large parenchymal hemorrhagic infarction involving the left temporal, parietal, and occipital lobes. In the emergency department, the patient received a nitroglycerin infusion to maintain systolic blood pressure in the range of 140-160 mm Hg as well as an infusion of 4 units of fresh frozen plasma and 10 mg of vitamin K. Following a neurosurgery evaluation, it was determined that nothing meaningful could be done to alter the patient's outcome positively, and he died approximately 17 hours after admission. DISCUSSION: To date, most reports of concomitant warfarin therapy and influenza vaccination indicate no significant change in average anticoagulation parameters. However, there are reports of individuals who may have experienced increased anticoagulation following influenza vaccination. The reason for these increases is unknown, but may involve only certain components of the vaccine, which is altered almost annually. Our patient's significant INR elevation, after being relatively stable for at least 6 months, was thought to be due to an interaction between warfarin and the influenza vaccination. The Horn Drug Interaction Probability Scale indicated a possible interaction between warfarin and the influenza vaccination. CONCLUSIONS: Considering the outcome in our patient, as well as outcomes in other individuals who have experienced an increased INR in a similar scenario, it appears justified to implement more frequent INR evaluations during the 4-6 weeks following influenza vaccination Iorio A;Basileo M;Marcucci M;Guercini F;Camilloni B;Paccamiccio E;Vecchioli M;Iorio AM, Arch Intern Med, 2010, b, 170:609-616; Influenza vaccination and vitamin K antagonist treatment: a placebo-controlled, randomized, double-blind crossover study BACKGROUND: Among millions of persons vaccinated against influenza virus each year, many are older patients treated with several drugs, including vitamin K antagonists (VKAs), among which warfarin is the most commonly used. Due to high interpatient and intrapatient variability, the therapeutic dose of VKA has to be individualized by monitoring of international normalized ratio (INR) values. The objectives of this study were to evaluate variation in the INR and warfarin weekly dose variation after influenza vaccination administration and to follow up patients for related hemorrhagic and thrombotic events to evaluate the safety of the influenza vaccine and to assess the immunogenicity of the influenza vaccination in patients receiving VKAs. METHODS: One hundred four patients on a stable VKA regimen and with an indication for influenza vaccination were randomized to receive influenza vaccination and subsequent placebo administration, or vice versa. All patients were tested for coagulation variables, clinical events, and antibody response against vaccine components. RESULTS: Similar mean prothrombin times, expressed as the INR and VKA weekly dose, were found in patients after receiving vaccine or placebo. The absence of any vaccination effect on VKA treatment was confirmed using a linear mixed-effects model. The percentages of time that patients were in therapeutic range were 70.7% after receiving vaccine and 72.4% after receiving placebo (P = .57). There were no fatal or major bleeding events and 11 minor mucocutaneous hemorrhagic events. After vaccination, the percentage of seroprotected patients ranged from 92.0% to 100.0% depending on the vaccine antigen examined. CONCLUSIONS: Influenza vaccination had no significant effect on INR values or warfarin sodium weekly doses. Close monitoring of INR values is not required after influenza vaccination in patients on stable long-term VKA regimens. TRIAL REGISTRATION: clinicaltrials.gov Identifier: NCT00222638 Farrow PR;Nicholson KG, J Infect, 1984, 9:157-160; Lack of effect of influenza and pneumococcal vaccines on anticoagulation by warfarin The effects on anticoagulation of a purified trivalent sub-unit influenza vaccine and a 14-valent pneumococcal vaccine were investigated in a single-blind controlled study involving 69 well-stabilised warfarin recipients. There were no clinically or statistically significant alterations of anticoagulant control in vaccine recipients as compared with controls at 2, 7 and 21 days after vaccination. On the basis of these data, concern about warfarin-vaccine interaction should not deter practitioners from immunising warfarin recipients against influenza or infection with Streptococcus pneumoniae MacCallum P;Madhani M;Mt Isa S;Ashby D, Pharmacoepidemiol Drug Saf, 2007, 16:786-789; Lack of effect of influenza immunisation on anticoagulant control in patients on long-term warfarin PURPOSE: The effect of influenza vaccination on oral anticoagulant control is uncertain but important to establish since anticoagulants are widely used and most patients taking them are candidates for immunisation because of age or underlying cardiac disease. We therefore prospectively evaluated the effect of influenza vaccination on International Normalised Ratio (INR) control in patients on long-term warfarin. METHODS: We undertook a prospective audit of patients on long-term warfarin attending a single hospital anticoagulant clinic who reported receiving influenza vaccination within the 10 days prior to a clinic visit. We compared the stability of anticoagulant control in the 12 months prior to and 10 days after immunisation, restricting analysis to those patients whose warfarin dosage was unchanged before and after vaccination. RESULTS: Of 106 consecutive patients who reported receiving influenza vaccination within the 10 days prior to a clinic visit, results were evaluable in 78 because the dose of warfarin was unchanged before and after vaccination. Influenza immunisation had no apparent effect on anticoagulant control. No bleeding or thrombotic complications were reported. CONCLUSIONS: Our findings suggest that it is not necessary to routinely monitor the INR more closely after influenza vaccination Paliani U;Filippucci E;Gresele P, Haematologica, 2003, 88:599-600; Significant potentiation of anticoagulation by flu-vaccine during the season 2001-2002 Jackson ML;Nelson JC;Chen RT;Davis RL;Jackson LA, Pharmacoepidemiol Drug Saf, 2007, 16:790-796; Vaccines and changes in coagulation parameters in adults on chronic warfarin therapy: a cohort study PURPOSE: Warfarin is commonly used among patients who receive influenza, pneumococcal, and tetanus and diphtheria toxoid vaccines, and persons on warfarin therapy may also receive Hepatitis A vaccine. There has been concern that vaccinations could potentially alter coagulation parameters in patients on warfarin therapy. We sought to determine whether vaccinations are associated with changes in International Normalized Ratio (INR) in persons on long-term warfarin therapy. METHODS: We conducted a retrospective cohort study of 5167 members of Group Health, a health maintenance organization (HMO) in western Washington State, who were aged 18 years and older and who were on stable long-term warfarin therapy between 1 January 1992 and 31 December 2003. We made within-person comparisons between mean INR values in the 28 days after receipt of influenza, pneumococcal, tetanus, or hepatitis A vaccine versus mean INR values during other times. RESULTS: Receipt of influenza vaccine was not associated with a change in INR value (mean change, 0.01; 95% confidence interval (CI) -0.01 to 0.03); similar results were observed for pneumococcal (mean change 0.01; 95%CI -0.07 to 0.09), tetanus (mean change 0.03; 95%CI -0.03 to 0.10), and hepatitis A vaccines (mean change 0.03; 95%CI -0.10 to 0.14). CONCLUSIONS: Our results do not suggest that vaccinations lead to clinically significant alterations in coagulation measures among adults on chronic warfarin therapy
|
|
|
|
|
|