|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for pazopanib og warfarin |
|
Et studie viser at pazopanib ikke påvirker warfarins farmakokinetik.
ingen
dokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin proteinkinasehæmmere abemaciclib, acalabrutinib, afatinib, alpelisib, avapritinib, Axitinib, binimetinib, bosutinib, brigatinib, cabozantinib, capmatinib, ceritinib, cobimetinib, crizotinib, dabrafenib, dacomitinib, dasatinib, encorafenib, entrectinib, everolimus, gefitinib, gilteritinib, ibrutinib, imatinib, lapatinib, larotrectinib, lenvatinib, lorlatinib, midostaurin, neratinib, nilotinib, nintedanib, osimertinib, Palbociclib, pazopanib, ponatinib, pralsetinib, regorafenib, Ribociclib, ruxolitinib, selpercatinib, sorafenib, sunitinib, temsirolimus, tepotinib, trametinib, vandetanib, vemurafenib
Nogle patienter har oplevet stigninger i INR ved samtidig behandling med gefitinib eller vemurafenib og warfarin, hvilket muligvis skyldes gefitinibs hæmning af CYP3A4. Det er ligeledes, dog i begrænset omfang, dokumenteret, at bosutinib potenserer warfarins virkning. Et studie viser at pazopanib ikke influerer på warfarins farmakokinetik.
Et andet studie viste at coadministration af dabrafenib og warfarin medførte et fald i S- og R-warfarin AUC på hhv 37% og 33%, mens Cmax for S- og R-warfarin steg med hhv. 18% og 19%. Mekanismen menes at være dabrafenibs CYP2C9 inducerende effekt.
I SmPC angives det, at samtidig administration af pralsetinib og warfarin bør undgås, da pralsetinib kan ændre på eksponeringen af warfarin for CYP2C9 og CYP3A4, som den metaboliseres af.
I et studie fandt man, at AUC for warfarin steg med 54% ved samtidig administration af ceritinib. Dette menes at skyldes, at ceritinib er en svag hæmmer af CYP2C9.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere artikler omhandlende interaktioner mellem antikoagulantia, perorale og proteinkinasehæmmere, hvorfor en egentlig klasseeffekt ikke kan beskrives.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og bosutinib I et fase I studie Daud AI, Krishnamurthi SS et al, 2012), hvor man undersøgte bosutinib til behandlingen af solide tumorer, var man nødsaget til, efter de første 25 patienter, at eksludere patienter i warfarin-behandling, da man så forhøjet INR hos 2 ud af 3 patienter. I anden del af studiet reducerede man warfarin-dosis med 50% og dosis-justerede efter 14 dage. Der foreligger ikke yderligere oplysninger om patienternes INR-niveau ved denne fremgangsmåde. Chintakuntlawar AV, Finnes HD et al, 2014 beskriver case med 84-årig mand med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), som følgende udviklede kronisk myeloid leukæmi (CML). Patienten blev behandlet med bosutinib (nedsat dosis, 300 mg dgl.). Patienten var i øvrigt i behandling med allopurinol, aspirin, citalopram, diltiazem, digoxin, furosemid, lovastatin, metoprolol, mirtazapin, tamsulosin og warfarin. Samtidig stabil warfarin-behandling i 2 år. 2 uger efter opstart af bosutinib blev patienten indlagt med forhøjet INR, og hæmoptyse. Trombocyttallet var ikke påvirket. Man mistænkte interaktion mellem bosutinib og wafarin. Bosutinib blev seponeret og patienten bedredes og kunne udskrives. I den givne case kan ikke udelukkes en kompleks interaktion med patientens øvrige medicin (fx kunne bosutinibs P-glykoprotein hæmning medføre højere koncentrationer af diltiazem og lovastin, som kunne potensere warfarins virkning ved at hæmme CYP3A4 og CYP2C9). Warfarin og ceritinib: I et fase 1, multi-center, open-label, single sequence, cross over studie med 20 patienter, alle med ALK+ non-small cell lungecancer (metastatisk), fandt man, at samtidig administration af ceritinib og warfarin fik AUC for warfarin til at stige med 54%, mens Cmax ikke var påvirket. Mekanismen menes at være, at ceritinib er en svag hæmmer af CYP2C9, som netop metaboliserer warfarin. Hurtado FK, de Braud F et al, 2021
Warfarin og dabrafenib: Ifølge SPC for tafinlar (dabrafenib) viste et studie at administration af dabrafenib 150mg/2xdagligt og warfarin medførte et fald i S- og R-warfarin AUC på hhv 37% og 33%, mens Cmax for S- og R-warfarin steg med hhv. 18% og 19%. Mekanismen menes at være dabrafenibs CYP2C9 inducerende effekt. SPC for Tafinlar, 2013 Warfarin og gefitinib Et retrospektivt studie med patienter med non-small cell lungecancer i behandling med både warfarin og gefitinib på Kitasato universitetshospital i perioden 2002-2007 er udført, Arai S, Mitsufuji H et al, 2009. 12 patienter ud af 296 i gefitinibbehandling modtager samtidig warfarin. INR stigning ses hos 6 af de 12 patienter, hvoraf 2 patienter dog har levermetastaser, hvilket kan forklare INR stigningen. Warfarin og nilotinib I et randomiseret, single-blind, cross-over studie,Yin OQP, Gallagher N et al, 2011a, blev 24 raske forsøgsdeltagere randomiseret til en enkelt dosis warfarin 25 mg med enten en enkelt dosis nilotinib 800 mg eller placebo. Post dosis serum-koncentrationer af nilotinib og plasma-koncentrationer af S- og R-warfarin samt prothrombin (PT) og INR blev bestemt. Studiet viste ingen effekt af nilotinib på warfarins farmakokinetik eller farmakodynamik ved enkeltdosis administration. Warfarin og pazopanib: Et studie på 19 patienter undersøgte pazopanibs indflydelse på warfarins farmakokinetik. Kombinationen gav ikke anledning til ændringer i warfarins AUC eller Cmax Goh BC, Reddy NJ et al, 2010 Warfarin og pralsetinib: I SmPC for Gavreto angives det, at samtidig administration af pralsetinib og warfarin bør undgås, da pralsetinib kan ændre på eksponeringen af wafarin for CYP2C9 og CYP3A4, som den metaboliseres af. Der forekom blødninger hos 20,6 % af de 540 patienter, der havde fået pralsetinib, inklusive grad 3 hændelser hos 3,7 % af patienterne og én grad 4 eller dødelig (grad 5) hændelse. SmPC for Gavreto, 2022
Warfarin og vemurafenib Det angives i produktresumeet for vemurafenib, at kombinationen af de to præparater kan lede til øget warfarineksposition hos 20 %, SPC for Zelboraf, 2013a.
Warfarin og crizotinib En kasuistik beskriver en stigning i INR ved samtidig indgift af crizotinib og warfarin. En japansk kvinde på 74 år behandlet med warfarin 2 mg daglig blev sat i behandling med crizotinib for ikke-småcellet lungekræft. Inden indgift af crizotinib var patientens PT-INR 2.6. Efter 7 dages behandling med crizotinib var PT-INR steget til 3.65. Kubomura Y, Ise Y et al, 2017
Kubomura Y;Ise Y;Wako T;Katayama S;Noro R;Kubota K, Tomt indhold, 2017, 84:2017; A drug interaction between crizotinib and warfarin in non-small-cell lung cancer: A case report We report a case of increased prothrombin time-international normalized ratio (PT-INR) when crizotinib and warfarin were co-administered. A 74-year-old Japanese woman presented to the hospital with dyspnea, and was diagnosed with anaplastic lymphoma kinase (ALK)-positive non-small-cell lung cancer (NSCLC). Three years after surgical resection of the tumor, the patient started crizotinib because of the recurrence of NSCLC. She received 2 mg/day warfarin due to a medical history of cerebral infarction and chronic atrial fibrillation. Before crizotinib initiation, the patient's PT-INR was 2.60. After 7 days of daily doses of crizotinib, the patient's PT-INR increased to 3.65. This case report provides the first evidence of a drug interaction between crizotinib and warfarin. Copyright © 2017, Medical Association of Nippon Medical School. All rights reserved Goh BC;Reddy NJ;Dandamudi UB;Laubscher KH;Peckham T;Hodge JP;Suttle AB;Arumugham T;Xu Y;Xu CF;Lager J;Dar MM;Lewis LD, Clin Pharmacol Ther, 2010, 88:652-659; An evaluation of the drug interaction potential of pazopanib, an oral vascular endothelial growth factor receptor tyrosine kinase inhibitor, using a modified Cooperstown 5+1 cocktail in patients with advanced solid tumors Pazopanib, an oral inhibitor of vascular endothelial growth factor receptor, platelet-derived growth factor receptor, and c-kit kinases, inhibits multiple cytochrome P450 (CYP450) enzymes in vitro. This study in patients with advanced cancer evaluated the effect of pazopanib on CYP450 function by comparing the pharmacokinetics of CYP-specific probe drugs in the presence and absence of pazopanib. The probes used included midazolam (CYP3A specific), warfarin (CYP2C9 specific), omeprazole (CYP2C19 specific), caffeine (CYP1A2 specific), and dextromethorphan (CYP2D6 specific). The estimated ratios of the geometric means (90% confidence interval (CI)) for the area under the curve to the last measurable point (AUC(0-t)) for these probe drugs with/without pazopanib were as follows: midazolam, 1.35 (1.18-1.54); omeprazole, 0.81 (0.59-1.12); caffeine, 1.00 (0.77-1.30); and S-warfarin, 0.93 (0.84-1.03). The geometric least-squares (LS) mean ratio of urine dextromethorphan:dextrorphan ranged from 1.33 (0-4-h interval) to 1.64 (4-8-h interval). The data suggest that pazopanib is a weak inhibitor of CYP3A4 and CYP2D6 and has no effect on CYP1A2, CYP2C9, and CYP2C19 in patients with advanced cancer Chintakuntlawar AV;Finnes HD;Tefferi A;Pardanani A, Leuk Lymphoma, 2014, a; Drug-drug interaction between bosutinib and warfarin Hurtado FK;de Braud F;De Castro Carpeno J;de Miguel Luken MJ;Wang D;Scott J;Lau YY;McCulloch T;Mau-Sorensen M, Cancer Chemotherapy and Pharmacology, 2021, 87:475-486; Effect of ceritinib on the pharmacokinetics of coadministered CYP3A and 2C9 substrates: a phase I, multicenter, drug-drug interaction study in patients with ALK + advanced tumors Purpose: Ceritinib is an ALK receptor tyrosine kinase inhibitor approved as first- and second-line treatment in adult patients with ALK + metastatic non-small cell lung cancer (NSCLC). The study investigated the drug-drug interaction (DDI) potential of ceritinib when coadministered with midazolam and warfarin as probe substrates for CYP3A and CYP2C9 activity, respectively. Method(s): This was a phase I, multicenter, open-label, single sequence, crossover DDI study in 33 adult patients with ALK + NSCLC or other advanced tumors. A single dose of a cocktail consisting of midazolam and warfarin was administered with and without concomitant administration of ceritinib. The primary objective was to evaluate the pharmacokinetics of midazolam and warfarin. Secondary objectives included pharmacokinetics, safety, tolerability, overall response rate (ORR), and duration of response (DOR) of ceritinib 750 mg once daily. Result(s): Ceritinib inhibited CYP3A-mediated metabolism of midazolam, resulting in a markedly increased AUC (geometric mean ratio [90% confidence interval]) by 5.4-fold (4.6, 6.3). Ceritinib also led to an increase in the AUC of S-warfarin by 54% (36%, 75%). The pharmacokinetics and safety profile of ceritinib in this study are consistent with previous reports and no new safety signals were reported. Among the 19 patients with NSCLC, efficacy (ORR: 42.1% and DCR: 63.2%) was similar to that reported previously in studies of pretreated patients with ALK + NSCLC. Conclusion(s): Ceritinib is a strong CYP3A inhibitor and a weak CYP2C9 inhibitor. These findings should be reflected as actionable clinical recommendations in the prescribing information for ceritinib with regards to concomitant medications whose pharmacokinetics may be altered by ceritinib.Copyright © 2021, The Author(s). Arai S;Mitsufuji H;Nishii Y;Onoda S;Ryuge S;Wada M;Katono K;Iwasaki M;Takakura A;Otani S;Yamamoto M;Yanaihara T;Yokoba M;Kubota M;Katagiri M;Fukui T;Kobayashi H;Yanase N;Hataishi R;Masuda N, International Journal of Clinical Oncology, 2009, 14:332-336; Effect of gefitinib on warfarin antithrombotic activity Background: Despite the literature indicating adverse interactions between warfarin and cytotoxic agents, whether such an interaction occurs when warfarin and gefitinib are used concomitantly is unknown. We analyzed the prevalence of the concomitant use of warfarin and gefitinib, and the incidence of prothrombin time-international normalized ratio (PT-INR) alterations or adverse interactions in concomitant users of warfarin and gefitinib. Methods: We conducted a retrospective study of patients with non-small cell lung cancer treated at the Kitasato University Hospital who received concomitant warfarin and gefitinib between September 2002 and January 2007. Medical information, including the indication for warfarin use, warfarin dosing and dosing changes, and exposure to gefitinib were collected from computerized databases and medical records. Results: Twelve (4.1%) of 296 patients treated with gefi- tinib received warfarin. PT-INR elevation occurred in 6 patients (50.0%). Two (16.7%) of the 12 patients had liver metastases. Liver dysfunction was associated with PT-INR elevation (P = 0.0100). Conclusion: As there is a possibility of PT-INR abnormalities occurring during the concomitant use of gefitinib and warfarin, clinicians should be aware of this interaction. Because of the potentially severe consequences of this interaction, close monitoring of PT-INR and warfarin dose adjustment are recommended for patients receiving warfarin and gefitinib, especially during the first 2 weeks in the beginning of warfarin therapy. copyright 2009 Japan Society of Clinical Oncology Yin OQP;Gallagher N;Fischer D;Zhao L;Zhou W;Leroy E;Golor G;Schran H, Clin Drug Investig , 2011, a, 31:169-179; Effects of nilotinib on single-dose warfarin pharmacokinetics and pharmacodynamics: A Randomized, single-blind, two-period crossover study in healthy subjects Background and Objective: Nilotinib (Tasigna), a highly selective and potent BCR-ABL tyrosine kinase inhibitor, is approved for the treatment of chronic myeloid leukaemia in the chronic phase (CML-CP) and the accelerated phase (CML-AP) in patients resistant or intolerant to prior therapy, including imatinib. Nilotinib has shown competitive inhibition of cytochrome P450 enzyme (CYP) 2C9 in vitro, but its effect on CYP2C9 activity in humans is unknown. This study evaluated the effects of nilotinib on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin, a sensitive CYP2C9 substrate, in healthy subjects. Methods: Twenty-four subjects (six female, 18 male, aged 2165 years) were enrolled to receive a single oral dose of warfarin 25 mg with either a single oral dose of nilotinib 800mg or matching placebo (all administered 30 minutes after consumption of a high-fat meal) in a crossover design. Serial blood samples were collected post-dose for determining serum concentrations of nilotinib and plasma concentrations of S- and R-warfarin. Prothrombin time (PT) and international normalized ratio (INR) values were determined as pharmacodynamic measures of warfarin activity. CYP2C9 genotyping was performed in all subjects using TaqMan assay. Results: Sixteen subjects were identified as CYP2C9 extensive metabolizers (EMs) and eight as intermediate metabolizers (IMs). There were no CYP2C9 poor metabolizers. Pharmacokinetic parameters of S- and R-warfarin were similar between the two treatments (warfarin + nilotinib vs warfarin alone) in both theEM and the IM groups. The geometric mean ratios (90% CIs) for the maximum concentration in plasma (C <sub>max</sub>) and area under the concentrationtime curve from time zero to infinity (AUC<sub></sub>) of S-warfarin in plasma in all subjects were 0.98 (0.95, 1.02) and 1.03 (0.99, 1.07), respectively, and for R-warfarin 1.00 (0.96, 1.04) and 1.02 (0.99, 1.04), respectively. Mean ratios for the maximum observed value and AUC from time zero to the last sampling time for PT were 1.00 (0.96, 1.04) and 1.00 (0.98, 1.02), respectively, and for the maximum observed value for INR and the AUC from time zero to the last sampling time for INR were 1.00 (0.97, 1.03) and 1.00 (0.99, 1.01), respectively. Mean +/-SD serum nilotinib C<sub>max</sub> was 1872 +/- 560 ng/mL, which is comparable to steady-state C<sub>max</sub> in CML and gastrointestinal stromal tumour patients receiving twice-daily 400mg doses. Adverse events observed following either treatment were generally consistent with the known safety profiles of both drugs, and no new safety issues were observed. Conclusion: The study results demonstrate that nilotinib has no effect on singledose warfarin pharmacokinetics and pharmacodynamics. This implies that nilotinib is unlikely to inhibit CYP2C9 activity in human subjects. These findings suggest that warfarin and nilotinib may be used concurrently as needed. 2011 Adis Data Information BV. All rights reserved Daud AI;Krishnamurthi SS;Saleh MN;Gitlitz BJ;Borad MJ;Gold PJ;Chiorean EG;Springett GM;Abbas R;Agarwal S;Bardy-Bouxin N;Hsyu PH;Leip E;Turnbull K;Zacharchuk C;Messersmith WA, Clin Cancer Res, 2012, 18:1092-1100; Phase I study of bosutinib, a src/abl tyrosine kinase inhibitor, administered to patients with advanced solid tumors PURPOSE: Bosutinib, a potent ATP-competitive, quinolinecarbonitrile Src/Abl kinase inhibitor, was tested in this first-in-human phase I trial in patients with advanced solid tumor malignancies. Patients and Methods: This trial was conducted in 2 parts. In part 1 (dose escalation), increasing oral bosutinib doses were administered using a 3 + 3 design. In part 2 (dose expansion), approximately 30 patients each with refractory colorectal, pancreas, or non-small cell lung cancer were treated at the recommended phase II dose (RP2D). Primary efficacy endpoints for part 2 were median progression-free survival (colorectal and non-small cell lung) and median overall survival (pancreas). RESULTS: In part 1, dose-limiting toxicities of grade 3 diarrhea (two patients) and grade 3 rash occurred with bosutinib 600 mg/day and the maximum tolerated dose identified was 500 mg/day. However, the majority of patients treated with 500 mg/day had grade 2 or greater gastrointestinal toxicity, and 400 mg/day was identified as the RP2D. The most common bosutinib-related adverse events were nausea (60% patients), diarrhea (47%), vomiting (40%), fatigue (38%), and anorexia (36%). Bosutinib had a mean half-life of 19 to 20 hours at the RP2D. A partial response (breast) and unconfirmed complete response (pancreas) were observed; 8 of 112 evaluable patients had stable disease for 22 to 101 weeks. However, the primary efficacy endpoints for part 2 were not met. CONCLUSIONS: Bosutinib was generally well tolerated in patients with solid tumors, with the main toxicity being gastrointestinal. The RP2D was 400 mg/day orally. Further study of bosutinib is planned in combination regimens SPC for Gavreto, Produktresume, 2022; Roche Registration GmbH https://www.ema.europa.eu/en/documents/product-information/gavreto-epar-product-information_da.pdf SPC for Tafinlar, Produktresume, 2013, a; Tafinlar (dabrafenib), hårde kapsler SPC for Zelboraf, Produktresume, 2013, a; Zelboraf (vemurafenib), 240 mg filmovertrukne tabletter
|
|
|
|
|
|