|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for bezafibrat og warfarin |
|
Dosisjustering af warfarin kan blive nødvendig afhængig af INR. Hyppig kontrol af INR ved indledning og ophør af kombinationsbehandling
Enkelte kasuistikker tyder på at bezafibrat kan øge effekten af warfarin.
moderat
ringe dokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin lipidsænkende midler, fibrater bezafibrat, fenofibrat, gemfibrozil
Et studie med bezafibrat og phenprocoumon og kasuistikker med kombinationsbehandling med warfarin og henholdsvis gemfibrozil og bezafibrat tyder på at fibrater kan øge den antikoagulerende effekt af warfarin og øge risikoen for blødning. Mekanismen er muligvis en nedsat metabolisme af coumariner via en hæming af CYP2C9. I modsætning hertil viste et studie med raske forsøgspersoner en lille nedsat effekt af en enkelt dosis warfarin efter indgift af gemfibrozil. Dosisreduktion kan blive nødvendig afhængig af INR. Hyppig kontrol af INR ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Interaktioner som forekommer for warfarin formodes også at forekomme for phenprocoumon og vice versa.
Litteraturgennemgang - Vis
Gemfibrozil og warfarin Ved samtidig indgift af 1200 mg gemfibrozil daglig hos 10 raske forsøgspersoner (Lilja JJ, Backman JT et al, 2005a) observeres efter indgift af en enkelt dosis warfarin (10 mg) et fald i AUC for den aktive isomer S-warfarin på 11% (fra 19,9 til 17,6 mg/l/timer). AUC for den mindre aktive isomer R-warfarin faldt med 6% (fra 31,3 til 29,5 mg/l/timer). Der observeres ingen statistisk signifikante forskelle i t1/2 for både R- og S-warfarin. Der sås ingen ændringer i den antikoagulerende effekt. Mekanismen er ikke klarlagt.
To kasuistikker (Rindone JP og Keng HC, 1998, Ahmad S, 1990b) omhandlende i alt 2 personer i kombinationsbehandling med gemfibrozil og warfarin rapporterer om stigninger i patienternes INR -værdier efter henholdsvis 2 og 4 ugers kombinationsbehandling. En af patienterne (Rindone JP og Keng HC, 1998) udvikler INR på 43, hudblødninger og klager over blodig afføring, mens den anden patient (Ahmad S, 1990b) konstaterer forlængelse af menstruationscyklus i behandlingsperioden. Sidstnævnte blev problemet løst ved at halvere warfarin dosis. Mekanismen menes at være hæmning af CYP2C9 i leveren. En 62-årig mand er i behandling med warfarin (45 mg/uge) for atrieflimren (Dixon DL og Williams VG, 2009). I 9 måneder har hans INR været stabil (2-3), men ved et kontrolbesøg er den pludselig 5,8. Det viser sig, at patienten 3 uger tidligere er startet på gemfibrozil (600 mg 2 gange dagligt). Hans warfarin-dosis nedsættes til 35-37,5 mg/uge (22%), hvorefter INR falder inden for normalområdet igen. Gemfibrozil-behandlingen ophører pga. myalgi, hvorefter INR falder til under det terapeutiske niveau. Warfarin-dosis øges til 45 mg/uge og INR stiger da igen til terapeutisk niveau. Et kohortestudie undersøgte forekomsten af gastrointestinal blødning og intrakraniel blødning hos 236691 personer i konkomitant behandling med warfarin og et ud af otte lipidsænkende midler. Samtidig behandling med warfarin og gemfibrozil var associeret med 80% højere risiko for gastrointestinal blødning/intrakraniel blødning indenfor den første måned (aHR = 1,8 (1,4-2,4)). Mulig mekanisme er lipidsænkende midlers hæmning af warfarin-inaktiverende enzymer (CYP2C9, CYP3A og CYP1A2). Leonard CE, Brensinger CM et al, 2017
Bezafibrat og warfarin En kasuistik beskriver en kvinde i stabil warfarinbehandling, som efter få dage med fejlagtig dobbeltdosis af bezafibrat får en stigning i INR til 5,29, Beringer TR, 1997. Samme kasuistik beskriver en mand, som fik et fald i INR til 1,5, en uge efter at bezafibrate behandling var stoppet. Bezafibrat og phenprocoumon I et studie med 15 patienter med hyperlipidæmi, som var i stabil behandling med phenprocoumon, var det nødvendig at reducere dosis med 18% og 33% ved samtidig administration af henholdsvis 450 mg og 600 mg bezafibrat daglig. Mekanisme er ukendt, Zimmermann R, Ehlers W et al, 1978.
Lilja JJ;Backman JT;Neuvonen PJ, Br J Clin Pharmacol, 2005, a, 59:433-439; Effect of gemfibrozil on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of racemic warfarin in healthy subjects AIMS: Case reports suggest that gemfobrozil can increase the anticoagulant effect of warfarin. Because gemfibrozil inhibits CYP2C9 in vitro, we studied its effects on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of racemic warfarin. METHODS: In a randomized cross-over study, 10 healthy subjects ingested 600 mg gemfibrozil or placebo twice daily for 8 days. On day 3, they were administered a single dose of 10 mg racemic R-S-warfarin orally. The concentrations of R- and S-warfarin in plasma and thromboplastin time were monitored up to 168 h. RESULTS: Gemfibrozil decreased the mean (+/-SD) area under the plasma concentration-time curve [AUC((0-infinity))] of S-warfarin by 11%, from 19.9 +/- 5.2 mg l(-1) h to 17.6 +/- 4.7 mg l(-1) h (95% CI on the difference -3.7, -0.78; P < 0.01) and that of R-warfarin by 6% from 31.3 +/- 7.5 mg l(-1) h during the gemfibrozil phase to 29.5 +/- 6.9 mg l(-1) h during the placebo phase (95% CI -3.3, -0.33; P < 0.05). There were no significant differences in the elimination half-lives of S- or R-warfarin between the phases. Gemfibrozil did not alter the anticoagulant effect of warfarin. CONCLUSION: Unexpectedly, gemfibrozil slightly decreased the plasma concentrations of R- and S-warfarin. Displacement of warfarin from plasma albumin by gemfibrozil or its interference with the absorption of warfarin could explain the present findings. Usual therapeutic doses of gemfibrozil seem to have limited effects on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of single dose warfarin in healthy subjects Leonard CE;Brensinger CM;Bilker WB;Kimmel SE;Han X;Nam YH;Gagne JJ;Mangaali MJ;Hennessy S, Tomt indhold, 2017, 228:01; Gastrointestinal bleeding and intracranial hemorrhage in concomitant users of warfarin and antihyperlipidemics Background Drug interactions, particularly those involving warfarin, are a major clinical and public health problem. Minimizing serious bleeding caused by anticoagulants is a recent major focus of the United States (US) Department of Health and Human Services. This study quantified the risk of gastrointestinal bleeding (GIB) and intracranial hemorrhage (ICH) among concomitant users of warfarin and individual antihyperlipidemics. Methods The authors conducted a high-dimensional propensity score-adjusted cohort study of new concomitant users of warfarin and an antihyperlipidemic, among US Medicaid beneficiaries from five states during 1999-2011. Exposure was defined by concomitant use of warfarin plus one of eight antihyperlipidemics. The primary outcome measure was a composite of GIB/ICH within the first 30 days of concomitant use. As a secondary outcome measure, GIB/ICH was examined within the first 180 days of concomitant use. Results Among 236,691 persons newly-exposed to warfarin and an antihyperlipidemic, the crude incidence of GIB/ICH was 13.2 (95% confidence interval 12.7 to 13.8) per 100 person-years. Users were predominantly older, female, and Caucasian. Adjusted hazard ratios (aHRs) for warfarin and individual statins were consistent with no association. Warfarin + gemfibrozil was associated with an 80% increased risk of GIB/ICH within the first month of concomitant use (aHR = 1.8, 1.4 to 2.4). Warfarin + fenofibrate was associated with a similar increased risk (aHR = 1.8, 1.2 to 2.7), yet with an onset during the second month of concomitant use. Conclusions Among warfarin-treated persons, the use of fibrates-but not statins-increases the risk of hospital presentation for GIB/ICH. Copyright © 2016 Elsevier Ireland Ltd Ahmad S, Chest, 1990, b, 98:1041-1042; Gemfibrozil interaction with warfarin sodium (coumadin) Gemfibrozil has been marketed for the treatment of severe triglyceridemia. In man, gemfibrozil theraphy has been shown to inhibit peripheral lipolysis and to decrease the hepatic extraction of free fatty acids, thus reducing hepatic triglyceride production. Rindone JP;Keng HC, Chest, 1998, 114:641-642; Gemfibrozil-warfarin drug interaction resulting in profound hypoprothrombinemia The following describes a patient on a stable regimen of warfarin who developed severe hypoprothrombinemia and bleeding 4 weeks after starting gemfibrozil. Despite a warning by the manufacturer, only one report of this interaction has been published in the literature. This interaction may be overlooked by clinicians, which may result in a serious bleeding risk for patients on warfarin Dixon DL;Williams VG, Pharmacotherapy, 2009, 29:744-748; INteraction between Gemfibrozil and Warfarin: Case report and review of the literature Possible procoagulant effects can occur when lipid-lowering fibric acid derivatives, such as gemfibrozil and fenofibrate, are taken concomitantly with warfarin. Although there are several detailed reports of fenofibrate potentiating the anticoagulant effects of warfarin, few case reports have been published regarding an interaction between gemfibrozil and warfarin. We describe a 62-year-old man who was taking warfarin for paroxysmal atrial fibrillation and came to the anticoagulation clinic for a routine follow-up. For 9 months, the patient's international normalized ratio (INR) had been stable (target range 2.0-3.0) with warfarin 45 mg/week. At this clinic visit, however, his INR was supratherapeutic at 5.8; the only identified change in his drug therapy was the addition of gemfibrozil 600 mg twice/day, started 3 weeks earlier. The patient denied any changes in his dietary intake of vitamin K, alcohol use, or addition of nonprescription or herbal agents. Recent laboratory tests revealed no signs of thyroid abnormalities and only an insignificant elevation in his alanine aminotransferase level. His warfarin dose was decreased to 35-37.5 mg/week (a 22% reduction), and a therapeutic INR was maintained until gemfibrozil was later discontinued because of myalgia. After consecutive subtherapeutic INRs, his warfarin dose was increased to 45 mg/week and a therapeutic INR was maintained. Use of the Drug Interaction Probability Scale indicated that the likelihood of the gemfibrozil-warfarin interaction was probable. The exact mechanism of the proposed interactions between fibric acid derivatives and warfarin remains unknown but may be multifactorial through inhibition of cytochrome P450 isoenzymes, displacement from protein binding sites, or changes in coagulation factor synthesis. Regardless of the fibric acid derivative chosen, an empiric dosage reduction of 20% and close INR monitoring are warranted in patients receiving warfarin Zimmermann R;Ehlers W;Walter E;Hoffrichter A;Lang PD;Andrassy K;Schlierf G, Atherosclerosis, 1978, 29:477-485; The effect of bezafibrate on the fibrinolytic enzyme system and the drug interaction with racemic phenprocoumon The influence of a new hypolipidaemic agent, bezafibrate, on anticoagulant requirements and fibrinolysis was studied in 15 patients with hyperlipidaemia on long-term treatment with racemic phenprocoumon. Our results suggest a dose-dependent augmentation of the anticoagulant response to the coumarin drug. Treatment with bezafibrate at 450 and 600 mg daily required a reduction of the phenprocoumon dose by 18.5 and 33.5%, respectively. Correspondingly, the serum level of phenprocoumon decreased by 11.6 and 35.3%. No evidence for an altered drug elimination of racemic phenprocoumon could be found during treatment with bezafibrate. The results support the hypothesis that bezafibrate and analogous hypolipidaemic drugs enhance the response to oral anticoagulant drugs by increasing the affinity of the receptor site for coumarins or the rate of degradation of the vitamin-K-dependent clotting factors. The investigation of the fibrinolytic enzyme system demonstrated an increase of the fibrinolytic activity by enhancing the activity of the plasminogen activator. The lysis time for euglobulin clot was reduced significantly, plasma fibrinogen only moderately. The antiplasmin activity could not be altered substantially by a decrease of alpha1-antitrypsin and a slight increase of alpha2-macroglobulin. In contrast with the inhibition of platelet function the effect of bezafibrate on the fibrinolytic enzyme system showed no dose dependence Beringer TR, Postgrad Med J, 1997, 73:657-658; Warfarin potentiation with bezafibrate Two cases described in which lack of awareness of the potentiation of bezafibrate on warfarin was of clinical importance.
|
|
|
|
|
|