|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for diltiazem og warfarin |
 |
Der formodes ingen klinisk relevant interaktion mellem diltiazem og warfarin. Dog kan der i sjældne tilfælde ses klinisk relevant interaktion med stigning i INR ved tillæg af diltiazem til warfarinbehandling (specielt hos langsomme omsætter i CYP2C9).
ringe
veldokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin calciumantagonister amlodipin, diltiazem, felodipin, isradipin, lacidipin, lercanidipin, nifedipin, nimodipin, nitrendipin, verapamil Diltiazem hæmmer signifikant clearance for en enkelt dosis R-warfarin (iv) med ca. 20 %. Ændringen vurderes dog ikke at have klinisk betydning. Felopdin og lercanidipin påvirker ikke warfarins farmakokinetik eller dynamik.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere referencer omhandlende interaktioner med perorale vitamin K-antagonister og calciumantagonister. Interaktioner som gælder for warfarin formodes også at gælde for phenprocoumon.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og diltiazem Ved samtidig indgift af en enkelt dosis warfarin (i.v) og flerdosis diltiazem (360 mg daglig) hos raske forsøgspersoner (Abernethy DR, Kaminsky LS et al, 1991) konstateres fald i den totale warfarin clearance på ca. 12 % (fra 3,60 til 3,19 ml/min). Clearance for den farmakologisk aktive isomer S-warfarin var signifikant uændret, mens clearance for den farmakologiske Den mindre aktive isomer R-warfarin faldt med ca. 20 % (fra 3,47 til 2,77 ml/min). AUC for prothrombintiden var uændret ved kombinationsbehandlingen, hvorfor den kliniske betydning af interaktionen er begrænset. Ved indgift af en enkelt dosis warfarin og flerdosis diltiazem (90 mg) daglig til 20 raske forsøgpersoner (Stoysich AM, Lucas BD et al, 1996) observeres ingen statistisk signifikante ændringer i warfarins kinetik og dynamik (INR). En ældre dame (Ylva Böttiger, 2008) i behandling med warfarin havde gennem længere tid haft et stabilt INR på 2,5-3. INR steg dog til 4 to uger efter behandling med diltiazem (180 mg dagligt) blev påbegyndt. Diltiazem hæmmer CYP3A4, som warfarin bl.a. metaboliseres via. Dette giver dog typisk ikke anledning til kliniske ændringer. Den klinisk relevante interaktion formodes i dette tilfælde at skyldes patientens var intermediært/langsom metaboliser i CYP2C9 (påvist ved bestemmelse af genotype), hvor hovedparten af warfarin normalt omsættes. I dette tilfælde stod CYP3A4 sandsynligvis for en større del af omsætningen af warfarin. Warfarin og felodipin I et overkrydsningsstudie med 12 raske mænd sat i behandling med warfarin, og som efterfølgende fik behandling med felodipin 10 mg daglig i 10 dage, observeres ingen statistisk signifikante ændringer i warfarins kinetik og dynamik (INR), Grind M, Murphy M et al, 1993. Warfarin og lercanidipin Samtidig administration af 20 mg lercanidipin til raske frivillige forsøgspersoner under faste ændrede ikke warfarins farmakokinetik, SPC for Zanidip, 2007. Stoysich AM;Lucas BD;Mohiuddin SM;Hilleman DE, Int J Clin Pharmacol Ther, 1996, 34:56-60; Further elucidation of pharmacokinetic interaction between diltiazem and warfarin Diltiazem and warfarin are both highly protein-bound providing the opportunity for a protein-binding displacement interaction to occur. Additionally, diltiazem has demonstrated the ability to inhibit the metabolic clearance of hepatically cleared drugs (e.g. warfarin). We evaluated these pharmacokinetic mechanisms for a potential interaction. A single warfarin 25 mg oral dose was given with and without oral diltiazem 30 mg 3 times daily to 20 healthy male volunteers in a randomized crossover design with a washout period of at least 6 days. Serial blood samples for INRs and free and total warfarin concentrations were obtained over 144 hours after each warfarin dose. Free fraction was extracted by equilibrium dialysis and free and total warfarin concentrations were analyzed by HPLC. Anticoagulation was assessed using AUC0-6,INR (days). Diltiazem was found not to potentiate anticoagulation by warfarin. Furthermore, warfarin protein binding displacement did not occur. Diltiazem inhibited both free and total warfarin clearance, though not statistically significant. Although slightly inhibiting metabolism of warfarin, based on warfarin clearance, diltiazem did not increase warfarin's anticoagulant effect making it an acceptable addition to therapy if required Ylva Böttiger, Lakartidningen, 2008, 105:373; Interagerar Cardizem och Waran? [Do Cardizem and Waran interact?] En äldre men vital kvinna med hypertoni, diabetes och förmaksflimmer hade länge ett stabilt INR på 2,5–3 med en warfarindos på 17,5 mg per vecka. Två veckor efter insättning av diltiazem, 180 mg dagligen, ökade hennes INR till 4,2 och var därefter svårinställt. Hon behandlas även med kandesartan, sotalol, insulin, B-vitamin och zopiklon. Grind M;Murphy M;Warrington S;Aberg J, Clin Pharmacol Ther, 1993, 54:381-387; Method for studying drug-warfarin interactions The potential effects of extended-release felodipine on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin were studied in a double-blind crossover study in 12 healthy men. Warfarin dosage was adjusted to achieve stable subtherapeutic anticoagulation. Subjects were then randomized to receive 2 weeks of treatment with 10 mg extended-release felodipine or placebo once daily, and warfarin dosage was adjusted if necessary to maintain stable international normalized ratio. The pharmacokinetics of R- and S-warfarin and the warfarin dose requirement did not differ importantly between periods of treatment with felodipine and placebo. The design of this study is suitable for general use in the identification of possible effects of other drugs on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin. A different approach is needed if there is any reason to expect that warfarin may alter the pharmacokinetics or pharmacodynamics of the test drug Abernethy DR;Kaminsky LS;Dickinson TH, J Pharmacol Exp Ther, 1991, 257:411-415; Selective inhibition of warfarin metabolism by diltiazem in humans Healthy men were administered i.v. racemic warfarin, S-warfarin or R-warfarin on two occasions, once in the drug-free state and once during concomitant administration of oral diltiazem 120 mg three times daily. Blood samples for determination of plasma warfarin and diltiazem concentrations, the prothrombin time and complete urine collections were obtained for determination of urinary excretion of dehydrowarfarin, 4'-hydroxywarfarin, 6-hydroxywarfarin, 7-hydroxywarfarin, 8-hydroxywarfarin and unchanged parent drug for 216 h after each dose. Concurrent diltiazem administration decreased total racemic warfarin clearance (+/- S.D.) [3.60 +/- 0.99 (control) versus 3.19 +/- 0.86 (diltiazem) ml/min; P less than .05]. Disposition of the more potent anticoagulant S-warfarin was not altered by diltiazem treatment. In contrast total clearance of R-warfarin was decreased [3.47 +/- 1.10 (control) versus 2.77 +/- 0.92 ml/min; P less than .05]. No change in the area under the prothrombin time versus time after warfarin administration curve was associated with diltiazem treatment for any warfarin trial. Inhibition of R-warfarin by diltiazem was regioselective for metabolites as determined by fractional clearance of urinary metabolites. R-6-hydroxywarfarin clearance (+/- S.E.) [29.5 +/- 7.2 (control) versus 15.7 +/- 2.8 ml/h; P less than 0.05] and R-8-hydroxywarfarin clearance [21.1 +/- 3.6 (control) versus 11.2 +/- 2.0 ml/h; P less than .05] were selectively decreased with no significant change in the urinary clearance of R-dehydro, R-4-hydroxy and R-7-hydroxywarfarin. Urinary clearance of unchanged R-warfarin was also decreased during diltiazem administration. Diltiazem inhibits warfarin disposition in humans in a stereospecific and regiospecific manner SPC for Zanidip, Tomt indhold, 2007; Zanidip (lercanidipin), filmovertrukne tabletter
|
|
|
|
|
|
|