Til forsiden
Forside
Begrebsforklaringer
Interaktionsdatabasen.dk
Hvem står bag
Dit ansvar
Spørgsmål og svar
Kontakt
Interaktionsoplysninger
  Du har søgt på følgende:
Foretag ny søgning Foretag ny søgning   
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin
  Interaktionsoplysninger for tenoxicam og warfarin
Kombinationen bør undgås. Se klasseeffekt.
Kombinationen bør undgås. Se klasseeffekt.
Rekommandation
Kombination af NSAID og coumariner bør undgås såfremt behandling med simple analgetika som paracetamol er en mulighed. Er kombinationen nødvendig bør forebyggende behandling med en protonpumpehæmmer iværksættes og INR bør monitoreres ved indledning og ophør af kombinationen.
Konklusion

Tenoxicam påvirker ikke serum warfarin koncentrationen eller INR status.

 

 NSAID påvirker reversibelt trombocytaggregeringen og forlænger blødningstiden. Ved kombination med NSAID er risikoen for gastrointestinal blødning 2-4 gange forøget i forhold til behandling med coumarin alene.

Klinisk betydning
udtalt
Dokumentationsgrad
dokumenteret
Stofgrupper
vitamin K antagonister, perorale
   phenprocoumon, warfarin
 
antiinflamm./antirheum. midler, non-steroide
   aceclofenac, celecoxib, dexibuprofen, dexketoprofen, diclofenac, diflunisal, etodolac, etoricoxib, flurbiprofen, ibuprofen, indometacin, ketoprofen, ketorolac, lornoxicam, meloxicam, nabumeton, naproxen, parecoxib, phenylbutazon, piroxicam, sulindac, tenoxicam, tiaprofensyre, tolfenamsyre, tolmetin
Klasseeffekt

Kombination af NSAID og coumariner bør undgås såfremt behandling med simple analgetika, som paracetamol, er en mulighed. Er kombinationen nødvendig, bør forebyggende behandling med en protonpumperhæmmer iværksættes, og INR bør monitoreres ved indledning og ophør af kombinationen. Coumariner og NSAID påvirker begge blodkoaguleringen men ved forskellige mekanismer.  

Coumariner hæmmer vitamin K-epoxid-reduktase, og NSAID hæmmer prostaglandinsyntesen, som reversibelt påvirker trombocytaggregeringen og forlænger blødningstiden. Fra store epidemiologiske studier er der god evidens for en klasseeffekt, idet NSAID som gruppe ved samtidig behandling med coumariner øger risikoen for blødning. Risikoen for gastrointestinal blødning er 2-4 gange øget i forhold til behandling med coumarin alene. Om end billedet er mindre klart, synes der at være en lignende risiko af næsten samme størrelsesorden for COX-2 hæmmere.

Nogle NSAID (diclofenac, ibuprofen, lornoxicam, meloxicam, naproxen og celecoxib) omsættes i lighed med coumariner af CYP2C9, og teoretisk kunne en kompetitiv hæmming føre til nedsat warfarin clearence. Indtil videre er en farmakokinetisk interaktion kun velbeskrevet for meloxicam og for phenylbutazon, som er en hæmmer af CYP2C9-enzymet. Interaktioner mellem phenprocounon og NSAID er undersøgt mindre godt, men interaktioner gældende for warfarin formodes også at gælde for phenprocoumon og vice versa.

Litteraturgennemgang - Vis
Referencer - Vis
 Lægemiddelstyrelsen · Axel Heides Gade 1 · 2300 Kbh S · Tlf. 44 88 95 95 · interaktion@dkma.dk