|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for esomeprazol og warfarin |
|
Esomeprazol kan øge plasma koncentrationen af den mindre potente (R)-warfarin isomer med 13%.
ringe
dokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin protonpumpe-hæmmere esomeprazol, lansoprazol, omeprazol, pantoprazol, rabeprazol
Der er ikke observeret nogen statistisk signifikant interaktion mellem omeprazol / esomeprazol / pantoprazol og (S)-warfarin. Ved co-administration med esomeprazol og omeprazol måles en minimal - men signifikant øget plasmakoncentration af (R)-warfarin. Rabeprazol formodes ikke at interagere med warfarin. Effekten skyldes sandsynligvis esomeprazol-medieret kompetitiv inhibering af CYP2C19. I et kliniske studie med japanske patienter observeredes der øget INR ved samtidig behandling med warfrarin og lansoprazol. Mekanismen menes at være lansoprazols kompetitive inhibering af CYP2C19. Der er i litteraturen ikke lokaliseret prospektive undersøgelser/kasuistikker omhandlende interaktioner med phenprocoumon og mellem warfarin og lansoprazol / rabeprazol. Stoffernes evt. indbyrdes interaktion formodes dog at understøtte det allerede beskrevne.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og omeprazol Sutfin T, Balmer K et al, 1989a viser ingen signifikante ændringer af den aktive S-warfarins kinetik under kombinationsbehandling med warfarin og omeprazol. Derimod sås en signifikant stigning i den gennemsnitlige plasma koncentration af den mindre potente R-warfarin fra 490 +/- 69 ng/ml til 548 +/- 81 ng/ml. Dette svarer til en stigning i plasma koncentrationen af R-warfarin på 12%. Desuden sås også en lille, men statistisk signifikant fald i patienternes gennemsnitlige thrombotest værdier fra 21,1 % til 18,7%. Unge P, Svedberg LE et al, 1992a observerer ligeledes en 9,5% stigning i den gennemsnitlige plasma koncentration af R-warfarin fra 2457 nmol/l til 2691 nmol/l. Under forsøget observeredes ingen signifikante ændringer i prothrombin tiden. I en kasuistik, Ahmad S, 1991a, observeres stigning i patientens PT efter 2 ugers behandling med warfarin og omeprazol, samt hæmaturi og hudblødninger. I et randomiseret, dobbeltblindet, to-fase (placebo og omeprazol) cross-over studie (Uno T, Sugimoto K et al, 2008) deltog 17 personer, heraf 10 Extensive Metabolizers (EM) og 7 Poor Metabolizers (PM) for CYP2C19. Personerne fik 20 mg omeprazol dagligt eller placebo i 11 dage. På 7. dagen fik personerne 10 mg warfarin. Hos de omeprazol-behandlede i forhold til de placebo-behandlede steg AUC og t½ for R-warfarin hos EM, hvorimod AUC og t½ for R-warfarin hos PM, AUC og t½ for S-warfarin hos PM og EM forblev uændrede. Der var ingen forskel på INR AUC hos omeprazol-behandlede og placebo-behandlede. Warfarin og pantoprazol Der er i litteraturen fundet et prospektivt studie Duursema L, Muller FO et al, 1995 omhandlende patienter i behandling med warfarin og pantoprazol, hvor der ikke ses signifikante ændringer i warfarins kinetik ved kombinationsbehandling med warfarin og pantoprazol. Warfarin og esomeprazol Ved samtidig indgift af 40 mg esomeprazol (dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret randomiseret, overkrydsningsstudie Astra Zeneca, 2008) hos 27 patienter i warfarin behandling observeres en stigning i dal koncentrationen for R-warfarin på 13%, mens S-warfarin var uændret (den mest potente komponent). Mulige mekanisme: esomeprazol-medieret kompetitiv inhibering af CYP2C19. Studiet er også omtalt i Andersson T, Hassan-Alin M et al, 2001.
Warfarin og lansoprazol/rabeprazol I et klinisk studie med 82 japanske patienter, som fik warfarin i forbindelse med hjerte-operationer, blev patienterne randomiseret til behandling med lansoprazol (15 mg/døgn, n=41) eller rabeprazol (10 mg/døgn, n=41). Der sås et statistik signifikant (p<0.0001) højere gennemsnitligt INRmax hos de lansoprazol-behandlede (3.32 ± 0.99) i forhold til de rabeprazol-behandlede (2.29 ± 0.55). Desuden observeredes der blødning hos 10 patienter i behandling med lansoprazol/ warfarin, heraf var 8 slow metabolizers af CYP2C19 . Effekten skyldes sandsynligvis lansoprazol-medieret kompetitiv hæmning af CYP2C19. Rabeprazol menes ikke at påvirke aktiviteten af CYP2C19-enzymet Hata M, Shiono M et al, 2015.
Unge P;Svedberg LE;Nordgren A;Blom H;Andersson T;Lagerstrom PO;Idstrom JP, Br J Clin Pharmacol, 1992, a, 34:509-512; A study of the interaction of omeprazole and warfarin in anticoagulated patients 1. Thirty-five patients on continuous therapy with warfarin were given omeprazole 20 mg once daily and placebo each for 3 weeks according to a two-centre randomised double-blind cross-over design. 2. Blood samples were obtained once weekly during the run-in and follow-up periods as well as during the first 2 weeks of each treatment period, and twice during the last week of each treatment period. Plasma concentrations of R- and S-warfarin were measured by h.p.l.c. and the anticoagulant effect was assessed using the Trombotest. 3. Twenty-eight patients were evaluated. The mean plasma concentration of R-warfarin was increased by 9.5% during omeprazole treatment compared with placebo, while that of S- warfarin, the more active isomer, was unaffected. The coagulation time was not significantly changed (106 s during omeprazole and 98 s during placebo). Corresponding TT-values (Trombotest) were 8.8 and 9.9 (NS) Astra Zeneca, Br J Clin Pharmacol, 2008;1-4; An interaction study between H 199/18 and warfarin in warfarin-treated patients Andersson T;Hassan-Alin M;Hasselgren G;Rohss K, Clin Pharmacokinet, 2001, 40:523-537; Drug interaction studies with esomeprazole, the (S)-isomer of omeprazole Esomeprazole, the (S)-isomer of omeprazole, is the first proton pump inhibitor (PPI) developed as a single isomer for the treatment of patients with acid related diseases. Because of the extensive use of PPIs, the documentation of the potential for drug interactions with esomeprazole is of great importance. Altered absorption or metabolism are 2 of the major mechanisms for drug-drug interactions. Since intragastric pH will increase with esomeprazole treatment, it can be hypothesised that the absorption of drugs with pH-sensitive absorption (e.g. digoxin and ketoconazole) may be affected. Esomeprazole does not seem to have any potential to interact with drugs that are metabolised by cytochrome P450 (CYP) 1 A2, 2A6, 2C9, 2D6 or 2E1. In drug interaction studies with diazepam, phenytoin and (R)-warfarin, it was shown that esomeprazole has the potential to interact with CYP2C19. The slightly altered metabolism of cisapride was also suggested to be the result of inhibition of a minor metabolic pathway for cisapride mediated by CYP2C19. Esomeprazole did not interact with the CYP3A4 substrates clarithromycin (2 studies) or quinidine. Since the slightly increased area under the concentration-time curve (AUC) of cisapride could be explained as an inhibition of CYP2C19, the data on these 3 CYP3A4 substrates indicate that esomeprazole does not have the potential to inhibit this enzyme. The minor effects reported for diazepam, phenytoin, (R)-warfarin, and cisapride are unlikely to be of clinical relevance. Clarithromycin interacts with the metabolism of esomeprazole resulting in a doubling of the AUC of esomeprazole. The increased plasma concentrations of esomeprazole are unlikely to have any safety implications. It can be concluded that the potential for drug-drug interactions with esomeprazole is low, and similar to that reported for omeprazole Enderle C;Muller W;Grass U, BMC Gastroenterol, 2001, 1:2; Drug interaction: Omeprazole and Phenprocoumon BACKGROUND: Oral anticoagulants like the coumarin derivatives are characterised by a particularly narrow therapeutic range. Any interfering co-medication can pose a challenge to establishing a stable anticoagulant dosage regimen and thus present a serious risk for the patient. Here we describe two cases of patients on anticoagulant therapy that suggest possible drug interactions between phenprocoumon and the proton pump inhibitor omeprazole. RESULTS: In both patients, the International Normalised Ratio (INR) increased beyond the therapeutic range after they were given omeprazole for the treatment of gastrointestinal symptoms. The INR returned to therapeutic levels after the phenprocoumon dose was reduced (Case 1) and omeprazole discontinued (Case 2). CONCLUSIONS: The increased anticoagulant activity of phenprocoumon observed in the two described cases and the known interaction potential of omeprazole suggest that the clearance of phenprocoumon may have been reduced due to competitive inhibition of its degradation by omeprazole. Drug interactions may be one of the reasons for the difficulties encountered with some patients in establishing a stable anticoagulant therapy. Physicians should carefully review any concurrently used medication and if possible opt for drugs with a low interaction potential Hata M;Shiono M;Akiyama K;Sezai A;Wakui S;Kimura H;Sekino H, Thorac Cardiovasc Surg , 2015, 63:45-50; Incidence of drug interaction when using proton pump inhibitor and warfarin according to cytochrome P450 2C19 (CYP2C19) genotype in Japanese OBJECTIVES: The US Food and Drug Administration has suggested that proton pump inhibitors (PPIs) increase the international normalized ratio (INR) when used concomitantly with warfarin (WF) because of being metabolized by cytochrome P450 2C19 (CYP2C19). We assessed whether CYP2C19 genotypes and type of PPI accentuated the drug interaction. METHODS AND RESULTS: The study group was 82 patients who needed WF after surgery and had their CYP2C19 genotypes analyzed in advance. We randomly divided them into two groups: group I (n = 41) included patients who had lansoprazole 15 mg/day and group II (n = 41) included patients who had rabeprazole 10 mg/day. The dose of WF was controlled by the doctor in charge as a target INR of 1.6 to 2.6 during the 2 months after surgery. The maximum INR was significantly higher in group I (3.36 +/- 0.98) than in group II (2.29 +/- 0.55, p < 0.0001). The incidence of over-INR (> 3.5) was significantly higher in group I (15 cases) than in group II (2 cases, p = 0.0001). Several bleeding events complicated 10 patients in group I, but none in group II (p = 0.015). Logistic regression analysis revealed that over-INR (odds ratio [OR] 3.58, 95% confidence interval [CI]: 3.48-368.25, p < 0.0001), and pair of lansoprazole and CYP2C19 intermediate metabolizer (OR 2.39, 95% CI: 1.108-29.491, p = 0.0009) were independent predictors of bleeding events. CONCLUSION: If a patient has had the intermediate metabolizer CYP2C19 genotype and concomitant use of WF and a PPI after open heart surgery, lansoprazole intensifies the effects of WF and is associated with bleeding events Duursema L;Muller FO;Schall R;Middle MV;Hundt HK;Groenewoud G;Steinijans VW;Bliesath H, Br J Clin Pharmacol, 1995, 39:700-703; Lack of effect of pantoprazole on the pharmacodynamics and pharmacokinetics of warfarin Twenty-six healthy males took part in this double-blind, randomised, placebo-controlled, two-period, cross-over study. Pantoprazole (40 mg) (test) or placebo (reference) were administered once daily, for 8 days, with a 3 week washout period. A single oral dose of 25 mg warfarin sodium was co-administered with pantoprazole or placebo on Day 2 of each treatment period. The 90% confidence intervals for the 'test/reference' mean ratios of the excess AUC(0.168 h) of prothrombin time and AUC(0.168 h) of factor VII, and of Cmax, AUC and t1/2 of both R- and S-warfarin fell within the equivalence range of 80% to 125%. These results suggest that pantoprazole does not alter the pharmacokinetics or pharmacodynamics of warfarin Ahmad S, South Med J, 1991, a, 84:674-675; Omeprazole-warfarin interaction Kasuistik omhandlende patient i kombinationsbehandling med warfarin og omeprazol. Efter 2 ugers behandling oplever patienten hudblødninger og hematuri. PT findes 4 gange forhøjet. Sutfin T;Balmer K;Bostrom H;Eriksson S;Hoglund P;Paulsen O, Ther Drug Monit, 1989, a, 11:176-184; Stereoselective interaction of omeprazole with warfarin in healthy men The effect of concomitant treatment with omeprazole (20 mg/day) on the plasma concentration and anticoagulation effect of warfarin was studied in 21 young healthy men. An initial three weeks' treatment with warfarin alone was administered to determine the doses required for the subjects' vitamin K-dependent coagulation factors to fall within 10-20% of the normal range, as determined by the Trombotest. Omeprazole and placebo were then administered concomitantly with warfarin for 2 weeks each in a double-blind, randomized, crossover fashion. Plasma concentrations of (R)- and (S)-warfarin, and Trombotest values were measured daily on weekdays throughout the crossover period. Omeprazole had no apparent effect on the mean (S)-warfarin plasma concentration (379 ng/ml with, versus 387 ng/ml without, omeprazole), but caused a slight (12%) although statistically significant increase in the mean (R)-warfarin concentration from 490 to 548 ng/ml (95% confidence interval for difference of means: 28-88). The Trombotest values exhibited large inter- and intrasubject variability during both omeprazole and placebo treatment; however, there was a small, although statistically significant decrease in the mean value from 21.1% without to 18.7% with omeprazole treatment (95% CI for difference of means: - 4.6- -0.1). Those subjects with Trombotest values nearest the therapeutic range (5-15%) exhibited less change during omeprazole treatment, and no changes occurred that required a change in warfarin dosing. The interaction of omeprazole with warfarin was attributed to a stereoselective inhibition of the hepatic metabolism of the less potent (R)-warfarin enantiomer. The small effect of omeprazole on the anticoagulation activity of warfarin is not likely to be of clinical importance Uno T;Sugimoto K;Sugawara K;Tateishi T, Ther Drug Monit, 2008, 30:276-281; The role of cytochrome P2C19 in R-warfarin pharmacokinetics and its interaction with omeprazole Previous studies reported omeprazole to be an inhibitor of cytochrome P450 (CYP) 2C19 and suggested the pharmacokinetic interaction of omeprazole with R-warfarin. The aim of this study was to compare possible effects of omeprazole on the stereoselective pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin between CYP2C19 genotypes. Seventeen subjects, of whom 10 were homozygous extensive metabolizers (hmEMs) and seven were poor metabolizers (PMs) for CYP2C19, were enrolled in this randomized crossover study, and they ingested 20 mg omeprazole or placebo once daily for 11 days. On day 7, they administered a single dose of 10 mg racemic warfarin. The plasma concentrations of warfarin enantiomers and prothrombin time expressed as international normalized ratio were monitored up to 120 hours. During the placebo phase, area under the plasma concentration-time curve (AUC) and elimination half-life (t1/2) of R-warfarin in PMs was significantly greater than those in hmEMs (AUC[0-infinity], 42,938/34,613 ng h/mL [PM/hmEM], P = 0.004; t1/2, 48.8/40.8 hours [PM/hmEM], P = 0.013). Omeprazole treatment significantly increased the AUC(0-infinity) (41,387 ng h/mL, P = 0.004) and t1/2 (46.4 hours, P = 0.017) of R-warfarin in hmEMs to levels comparable to those in the PMs. There were no differences in S-warfarin pharmacokinetics between the CYP2C19 genotypes (AUC[0-infinity], 15,851/16,968 ng*h/mL [PM/hmEM]; t1/2, 22.7/25.4 h [PM/hmEM]), or between the two treatment phases (AUC[0-infinity], 14,756/18,166 ng h/mL [PM/hmEM]; t1/2, 27.0/25.4 hours [PM/hmEM] in the omeprazole phase) as well as anticoagulant effects. These results indicate that CYP2C19 activity was one of determinants on the R-warfarin disposition because the pharmacokinetics of warfarin enantiomers were different between the CYP2C19 genotypes and the omeprazole affected the R-warfarin pharmacokinetics of CYP2C19 in only hmEMs. However, the phamacodynamic effect of the interaction of warfarin with omeprazole would be of minor clinical significance
|
|
|
|
|
|