|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for aprepitant og warfarin |
|
Hyppig kontrol af warfarins antikoagulerende virkning (PT-INR) i de første mindst to uger og ved ophør af kombinationsbehandlingen. Ændring af warfarindosis kan blive nødvendigt.
Aprepitant kan forårsage et fald i INR ved samtidig behandling som følge af reduceret warfarin plasmakoncentration. Påvirkning af INR (både stigning og fald) er beskrevet både kasuistisk og i et studie. Effekten tilskrives, at aprepitant er en moderat inducer og inhibitor af CYP3A4, samt en inducer af CYP2C9; R-warfarin bliver metaboliseret af CYP3A4 og CYP1A2, mens S-warfarin metaboliseres af CYP2C9
moderat
dokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin Andre antiemetika aprepitant, fosaprepitant, Rolapitant , scopolamin
Aprepitant nedsætter effekten af warfarin pga. induktion af warfarins omsætning i CYP2C9. Reduktionen i effekten er beskeden. Ændringer i INR ved kombinationsbehandling er beskrevet kasuistisk.
I et studie fandt man at coadministration af aprepitant og warfarin førte til først en signifikant stigning, dernæst et signifikant fald i WSI sammenlignet med mono-terapi med warfarin. Effekten tilskrives, at aprepitant er en moderat inducer og inhibitor af CYP3A4, samt en inducer af CYP2C9; R-warfarin bliver metaboliseret af CYP3A4 og CYP1A2, mens S-warfarin metaboliseres af CYP2C9
Der er i litteraturen ikke fundet yderligere referencer omhandlende interaktion mellem vitamin K antagonister, perorale og antiemetika, andre, hvorfor en klasseeffekt ikke kan beskrives. Interaktioner gældende for warfarin formodes dog også at gælde for phenprocoumon.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og aprepitant I et kontrolleret studie med 22 raske forsøgspersoner i stabil behandling med warfarin (Depre M, Van HA et al, 2005) observeres efter 3 dages behandling med aprepitant ingen statistisk signifikante ændringer i warfarin plasmakoncentrationen. På dag 8, fem dage efter aprepitant behandling var ophørt, var dalværdien for den aktive isomer S-warfarin gennemsnitligt 34 % lavere og INR 11 % lavere end i placebogruppen. Mekanisme: induktion af warfarins omsætning i CYP2C9. I to patienter i stabil warfarinbehandling som fik kemoterapibehandling med irinotecan og cisplatin og samtidig antiemitisk behandling med aprepitant, steg INR ca 1.5 gang. Både cisplatin og apripitant blev foreslået som medvirkende årsag til interaktionen, Yano R, Kurokawa T et al, 2011.
En kasuistik beskriver fald i INR hos to patienter i warfarinbehandling samtidig med kemoterapi. Den ene en 60-årig mand, den anden en 47-årig kvinde. Hver gang aprepitant var inkluderet i en kemoterapi-cyklus, faldt INR til under 1,6. Hos den 60-årige patient var faldet forudgået af en kortvarig, forbigående stigning af INR, Ohno Y, Yamada M et al, 2014.
I et retrospektivt studie med 34 patienter, der alle tog warfarin fast, fandt man, at WSI (WSI=(mean value of PT-INR) / (Mean value of warfarin dose)) en uge før indledningen af co-administrationen var 0,51+/- 0,22 (n=34), en uge efter co-administrationens indledning var 0,74 +/-0,3 (n=30), to uger efter var den 0,38+/-0,15 (n=28) og tre uger efter var den 0,46+/-0,29 (n=24). Der var således en signifikant stigning i WSI en uge efter, og et signifikant fald to uger efter, co-administrationens indledning, sammenlignet med en uge før. Effekten tilskrives, at aprepitant er en moderat inducer og inhibitor af CYP3A4, samt en inducer af CYP2C9; R-warfarin bliver metaboliseret af CYP3A4 og CYP1A2, mens S-warfarin metaboliseres af CYP2C9. Takaki J, Ohno Y et al, 2016
Takaki J;Ohno Y;Yamada M;Yamaguchi Y;Hisaka A;Suzuki H, Tomt indhold, 2016, 39:May; Assessment of Drug-Drug Interaction between Warfarin and Aprepitant and Its Effects on PT-INR of Patients Receiving Anticancer Chemotherapy Aprepitant is a known inducer of CYP2C9, the main warfarin-metabolizing enzyme. Consequently, coadministration of these two drugs may result in reduction of the anticoagulation activity of warfarin. However, the nature and degree of time-dependent changes in prothrombin time international normalized ratio (PT-INR) after aprepitant and warfarin co-treatment in patients receiving anticancer chemotherapy has not been elucidated. We retrospectively examined the changes in warfarin dose, PT-INR, and warfarin sensitivity index (WSI; average of PT-INR value/average of daily warfarin dose) during four weeks, i.e., one week before and three weeks after aprepitant administration. The mean and standard deviation values of WSI for one week before and one, two, and three weeks after the beginning of aprepitant administration were 0.51+/-0.22 (1.00, n=34), 0.74+/-0.30 (1.53+/-0.59, n=30), 0.38+/-0.15 (0.82+/-0.22, n=28), and 0.46+/-0.29 (0.87+/-0.23, n=24), respectively. Values in parentheses represent relative changes versus WSI of one week before and number of subjects. Although the mean value of WSI significantly increased one week after aprepitant administration compared to that at one week before the administration, it in turn significantly decreased two weeks after compared to one week before (paired t-test, p<0.05 after Bonferoni correction). In patients taking warfarin, PT-INR should be carefully monitored for at least two weeks after the beginning of aprepitant administration because it may fluctuate with both aprepitant and chemotherapy during this period Depre M;Van HA;Oeyen M;De L;Laethem T;Rothenberg P;Petty KJ;Majumdar A;Crumley T;Panebianco D;Bergman A;De-Hoon JN, Eur J Clin Pharmacol, 2005, 61(5-6): 341-346-6; Effect of aprepitant on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin Objective: To examine the effect of aprepitant on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin. Aprepitant is a neurokinin-1 (NK <inf>1</inf>)-receptor antagonist developed as an antiemetic for chemotherapy-induced nausea and vomiting. Methods: This was a double-blind, placebo-controlled, randomized, two-period, parallel-group study. During period 1, warfarin was individually titrated to a stable prothrombin time (expressed as international normalized ratio, INR) from 1.3 to 1.8. Subsequently, the daily warfarin dose remained fixed for 10-12 days. During period 2, the warfarin dose was continued for 8 days, and on days 1-3 administered concomitantly with aprepitant (125 mg on day 1, and 80 mg on days 2 and 3) or placebo. At baseline (day -1 of period 2) and on day 3, warfarin pharmacokinetics was investigated. INR was monitored daily. During period 2, warfarin trough concentrations were determined daily. Results: The study was completed by 22 healthy volunteers (20 men, 2 women). On day 3, steady-state pharmacokinetics of warfarin enantiomers after aprepitant did not change, as assessed by warfarin AUC<inf>0-24h</inf> and C<inf>max</inf>. However, compared with placebo, trough S(-) warfarin concentrations decreased on days 5-8 (maximum decrease 34% on day 8, P < 0.01). The INR decreased after aprepitant with a mean maximum decrease on day 8 of 11% versus placebo (P = 0.011). Conclusion: These data are consistent with a significant induction of CYP2C9 metabolism of S(-) warfarin by aprepitant. Subsequently, in patients on chronic warfarin therapy, the clotting status should be monitored closely during the 2-week period, particularly at 7-10 days, following initiation of the 3-day regimen of aprepitant with each chemotherapy cycle. < copyright > Springer-Verlag 2005 Ohno Y;Yamada M;Yamaguchi R;Hisaka A;Suzuki H, Tomt indhold, 2014, a, 36:2014; Persistent drug interaction between aprepitant and warfarin in patients receiving anticancer chemotherapy Case We describe two cases in which treatment with aprepitant persistently altered antithrombotic control in patients receiving warfarin. A 60-year-old man received 5 weekly cycles of chemotherapy. Aprepitant was administered as a 3-day regimen from the second cycle of chemotherapy. In each of the chemotherapy cycles that included aprepitant, the therapeutic international normalized ratio (INR) decreased markedly to <1.6, and slowly recovered over several weeks. A 47-year-old woman was treated with 4 weekly cycles of chemotherapy. Aprepitant was administered as a 3-day regimen. On day 8 of the first cycle of chemotherapy, the patient's INR fell markedly to 1.1. Although warfarin dosage was steadily increased over the four subsequent cycles of chemotherapy, therapeutic target range was not recovered. INR gradually returned to normal during the 2 months after the final cycle of chemotherapy. Conclusion To our knowledge, this is the first case report to document the effects of aprepitant in cancer patients receiving anticoagulation therapy Yano R;Kurokawa T;Tsuyoshi H;Shinagawa A;Sawamura Y;Matsunaga A;Nakamura T;Yoshida Y;Yoneda M;Kotsuji F;Masada M, Ann Pharmacother, 2011, 45:e55; Transient elevation of international normalized ratio during Cisplatin-based chemotherapy in patients who are taking warfarin OBJECTIVE: To report 2 cases of a probable interaction between cisplatin and warfarin. CASE SUMMARY: Two cases of transient elevation of international normalized ratio (INR) during irinotecan (60 mg/m2 on days 1, 8, and 15) plus cisplatin (60 mg/m2 on day 1) chemotherapy with concomitant warfarin are presented. In both cases, warfarin dosages were stable at the therapeutic target range prior to initiation of chemotherapy. Granisetron hydrochloride (3 mg on days 1, 8, and 15) and dexamethasone (13.2 mg on day 1 and 6.6 mg on days 2, 3, 8, and 15) were used prior to irinotecan administration in both patients. In addition, aprepitant was administered to both patients for 3-5 days with cisplatin. One of these patients also received aprepitant with irinotecan on days 8 and 15. During chemotherapy, INR was transiently elevated almost 1.5-fold over baseline level on day 3. This variation did not occur in subsequent irinotecan cycles on days 8 and 15. The timing of these increases was similar in each of the cycles. DISCUSSION: Cisplatin was the common drug in the cases presented and therefore could be related to the INR elevations. To our knowledge, these are the first reports of an interaction between warfarin and irinotecan-cisplatin chemotherapy, but reports of a similar interaction with chemotherapy including platinum derivatives exist. Use of the Horn Drug Interaction Probability Scale indicated a probable interaction between warfarin and cisplatin. CONCLUSIONS: Cisplatin might affect the anticoagulation function of warfarin. Careful INR monitoring is necessary during antineoplastic chemotherapy with cisplatin in patients taking warfarin
|
|
|
|
|
|