|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for warfarin og selexipag |
|
I et studie med raske frivillige medførte selexipag (400 mikrogram to gange dagligt) ikke nogen forandringer i eksponeringen for S-warfarin eller R-warfarin efter en enkelt dosis af 20 mg warfarin. Selexipag påvirkede ikke warfarins virkning på INR.
ingen
dokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin blodplade-aggregationshæmmere excl. heparin abciximab, cangrelor, clopidogrel, dipyridamol, epoprostenol, eptifibatid, iloprost, prasugrel, selexipag, ticagrelor, treprostinil, vorapaxar
Der formodes ingen klinisk relevant farmakokinetisk interaktion mellem warfarin og clopidogrel. Warfarin og clopidogrel har en synergistisk effekt på koaguleringssystemet og ved samtidig behandling øges risikoen for blødning 2-3 gange. Behandling kan dog være nødvendig ved høj-risikopatienter. Den øgede blødningsrisiko kan ikke monitores med INR, da clopidogrel ikke påvirker koagulationsfaktorerne.
Et studie viste ingen farmakokinetisk interaktion mellem warfarin og treprostinil.
Ifølge produktresume for vorapaxar, er der ikke set farmakokinetiske eller farmakodynamiske interaktioner mellem warfarin og vorapaxar, men den kliniske erfaring er begrænset.
I et studie medførte selexipag ikke nogen forandringer i eksponeringen for S-warfarin eller R-warfarin efter en enkelt dosis af 20 mg warfarin. Selexipag påvirkede ikke warfarins farmakodynamiske virkning på INR. Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere referencer omhandlende interaktioner med warfarin/phenprocoumon og trombocytfunktionshæmmende midler.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og selexipag I et studie med raske frivillige medførte selexipag (400 mikrogram to gange dagligt) ikke nogen forandringer i eksponeringen for S-warfarin (CYP2C9-substrat) eller R-warfarin (CYP3A4-substrat) efter en enkelt dosis af 20 mg warfarin. Selexipag påvirkede ikke warfarins virkning på INR, SPC for Uptravi 2016.
Warfarin og Treprostinil Et randomiseret studie undersøgte effekten af kontinuerlig subkutan administration af treprostinil på en enkel dosis warfarin (25 mg). Studiet inkluderede 15 raske individer. Treprostinil dosis for dag 1 var 5ng/kg/min, hvilket blev øget til 10ng/kg/min for dag 2-9. På dag 3 blev en enkel oral dosis warfarin (25 mg) administreret. Ingen signifikante farmakokinetiske forskelle blev observeret for warfarin. Wade M, Hunt TL et al, 2003. Warfarin og clopidogrel Ved samtidig indgift af 75 mg clopidogrel hos 20 patienter Lidell C, Svedberg LE et al, 2003 i langtidsbehandling med warfarin konstateres ingen statistiske signifikante ændringer i patienternes INR og serum koncentrationen af R-og S-warfarin i forhold til en sammenlignende parallelgruppe (placebo). Der var ingen blødninger i clopidogrel gruppen. Selvom administration af 75 mg clopidogrel daglig ikke ændrede S-warfarins farmakokinetik eller INR hos patienter i langtidsbehandling med warfarin, øgede samtidig administration af clopidogrel og warfarin blødningsrisikoen på grund af uafhængig effekt på hæmostasen. SPC for Clopidogrel Actavis, 2013. En del studier har undersøgt forekomsten af blødning ved tostofs-terapi (ASA+clopidogrel) versus triple terapi (warfarin+, clopidogrel+ASA). Et systematisk review af 12 studier (de fleste retrospektive kohortstudier) fandt for 8 af studierne en 3-6 gange øget risiko for blødning ved tripleterapi i forhold til tostofs-terapi. 4 studier fandt ikke en øget risiko for blødning. Hermosillo AJ og Spinler SA, 2008. En metaanalyse af 3 kliniske undersøgelser af patienter med stent implantation som henholdvis fik triple (warfarin+, clopidogrel+ASA) eller tostofs-terapi ( clopidogrel+ASA) viste at triple terapi have større effekt mht. at forebygge kardiovaskulære komplikationer men viste samtidig en fordobling af forekomsten af alvorlige blødninger ved triple terapi i forhold til tostofs-terapi (odds ratio 2.12; 95% CI 1.05-4.29) .Zhao HJ, Zheng ZT et al, 2011. Et randomiseret studie inkluderede 2161 patienter med perifer atheroslerotisk sygdom som blev randomiseret til thrombocythæmmende behandling alene (ASA, ticlopidin eller clopidogrel) eller trombocythæmmende behandling i kombination med warfarin. Der var ingen forskel mht. til effekten af at forebygge kardiovaskulære komplikationer, men livstruende blødning forekom ca. 3 gange så hyppigt (4.0% vs. 1.2 %) i gruppen som var i kombinationsbehandling (relativ risiko, 3.41; 95% CI, 1.84 to 6.35) P<0.001). Clopidogrel brugere udgjorde 3-4 % i begge grupper. Der var ingen særskilt opgørelse for clopidgrel brugere. Anand S, Yusuf S et al, 2007. Warfarin og vorapaxar Ved samtidig administration af vorapaxar og warfarin sås ingen ændringer i farmakokinetikken eller farmakodynamikken for warfarin, men ifølge produktresumeet for vorapaxar er den kliniske erfaring begrænset, SPC for Zontivity, 2015b.
SPC for Uptravi;2016, Produktresume, 2016; Actelion Registration Ltd http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/003774/WC500207173.pdf Hermosillo AJ;Spinler SA, Ann Pharmacother, 2008, 42:790-805; Aspirin, clopidogrel, and warfarin: is the combination appropriate and effective or inappropriate and too dangerous? OBJECTIVE: To review the rationale, clinical practice guideline recommendations, and clinical trial data describing bleeding and clinical outcomes associated with the use of the combination of aspirin, a thienopyridine, and warfarin. DATA SOURCES: An English-language literature search was conducted using MEDLINE (1966-March 2008) and the search terms aspirin, clopidogrel, ticlopidine, thienopyridine, warfarin, antiplatelet, anticoagulant, myocardial infarction, atrial fibrillation, and percutaneous coronary intervention (PCI). Additional references were identified by reviewing reference citations of articles retrieved. STUDY SELECTION AND DATA EXTRACTION: Applicable data were extracted from published reports and studies that included either clinical outcomes or adverse events. DATA SYNTHESIS: Clinical guidelines recommend the combination of antiplatelets and anticoagulants based largely on writing committee consensus. To date, only one randomized clinical trial has evaluated the safety and efficacy of adding warfarin to dual antiplatelet therapy (ie, triple antithrombotic therapy). Other published data are from case series, observational studies, and case-controlled studies primarily of patients undergoing PCI with intracoronary stent placement. Four of 12 studies reported no increased risk of major bleeding events. In the other 8 studies, a 3- to 6-fold increase in bleeding events was reported with triple antithrombotic therapy. Ischemic events were reported in only 6 of the studies. Only 2 studies observed an additional benefit in the reduction of ischemic events, and 1 study reported worsened ischemic outcomes with the triple antithrombotic regimen compared with dual antithrombotic therapy. CONCLUSIONS: Available guidelines pertaining to the concomitant administration of aspirin, a thienopyridine, and warfarin are based on limited trial data and consensus judgment. Overall, selection of triple antithrombotic therapy for patients with vascular disease is considered a matter of clinical judgment for an individual patient based on the prescriber's perceived balance between the patient's risk for recurrent ischemic events, expected duration of treatment, and patient's risk for bleeding SPC for Clopidogrel Actavis, Tomt indhold, 2013; Clopidogrel Actavis, clopidogrel, filmovertrukne tabletter http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/View/Collection-96 Lidell C;Svedberg LE;Lindell P;Bandh S;Job B;Wallentin L, Thromb Haemost, 2003, 89:842-846; Clopidogrel and warfarin: absence of interaction in patients receiving long-term anticoagulant therapy for non-valvular atrial fibrillation The effect of concomitantly administered clopidogrel on anti-coagulation status was investigated in patients receiving long-term warfarin therapy. Forty-three patients with non-valvular atrial fibrillation who were receiving long-term warfarin and had a stable international normalized ratio (INR) between 2 and 3 were randomly assigned to clopidogrel 75 mg daily or placebo for 8 days (Days 1-8). INR (primary endpoint) and plasma levels of warfarin enantiomers (secondary endpoint) were evaluated at Days 3, 6, 9, 13 and 22. Mean INR remained extremely stable in the clopidogrel group, the maximum percentage change from baseline being 0.6% at Day 6. Plasma levels of R- and S-warfarin also remained very stable in those receiving clopidogrel. No serious adverse events, premature discontinuations of study drug or bleeding occurred with clopidogrel. In conclusion, the stable anticoagulation status of patients receiving long-term warfarin therapy is unaffected by concomitant administration of clopidogrel 75 mg daily Wade M;Hunt TL;Lai AA, J Cardiovasc Pharmacol, 2003, 41:908-915; Effect of continuous subcutaneous treprostinil therapy on the pharmacodynamics and pharmacokinetics of warfarin Treprostinil sodium was recently approved in the United States for continuous subcutaneous infusion in the treatment of pulmonary arterial hypertension (PAH). Anticoagulation with warfarin is recommended in PAH therapy. Given the likelihood for treprostinil and warfarin coadministration, a single-blind, controlled, crossover study was conducted to evaluate the effect of treprostinil infusion on the pharmacodynamics and pharmacokinetics of a single dose of warfarin. Area under the effect-time curve (AUEC(0-1)) and maximum effect over the entire sampling phase (E(max)) for warfarin INR were 219.58 and 2.071 with treprostinil and 218.93 and 2.041 with vehicle, respectively. Mean time to attain the peak concentration of R-enantiomer of warfarin (T(max)), half-life, and elimination rate constant (k(el)) were 1.9 hours, 51.688 hours, and 0.0137 per hour, respectively, in the presence of treprostinil and 1.5 hours, 52.579 hours, and 0.0137 per hour, respectively, in the presence of vehicle (control). Results were similar for the S-enantiomer. The 90% confidence intervals for warfarin INR and warfarin R- and S-enantiomer pharmacokinetic parameter (C(max) and AUC( infinity )) ratios were within 0.80-1.25, which was established as the no-effect criterion for treprostinil coadministration. No serious or severe adverse events, anticoagulation-related events, or clinically significant physical or laboratory findings were reported. These findings suggest that a clinically important interaction between treprostinil and warfarin during therapy is unlikely SPC for Zontivity, Produktresume, 2015, b; MSD Danmark ApS http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/002814/WC500183329.pdf Anand S;Yusuf S;Xie C;Pogue J;Eikelboom J;Budaj A;Sussex B;Liu L;Guzman R;Cina C;Crowell R;Keltai M;Gosselin G, N Engl J Med, 2007, 357:217-227; Oral anticoagulant and antiplatelet therapy and peripheral arterial disease BACKGROUND: Atherosclerotic peripheral arterial disease is associated with an increased risk of myocardial infarction, stroke, and death from cardiovascular causes. Antiplatelet drugs reduce this risk, but the role of oral anticoagulant agents in the prevention of cardiovascular complications in patients with peripheral arterial disease is unclear. METHODS: We assigned patients with peripheral arterial disease to combination therapy with an antiplatelet agent and an oral anticoagulant agent (target international normalized ratio [INR], 2.0 to 3.0) or to antiplatelet therapy alone. The first coprimary outcome was myocardial infarction, stroke, or death from cardiovascular causes; the second coprimary outcome was myocardial infarction, stroke, severe ischemia of the peripheral or coronary arteries leading to urgent intervention, or death from cardiovascular causes. RESULTS: A total of 2161 patients were randomly assigned to therapy. The mean follow-up time was 35 months. Myocardial infarction, stroke, or death from cardiovascular causes occurred in 132 of 1080 patients receiving combination therapy (12.2%) and in 144 of 1081 patients receiving antiplatelet therapy alone (13.3%) (relative risk, 0.92; 95% confidence interval [CI], 0.73 to 1.16; P=0.48). Myocardial infarction, stroke, severe ischemia, or death from cardiovascular causes occurred in 172 patients receiving combination therapy (15.9%) as compared with 188 patients receiving antiplatelet therapy alone (17.4%) (relative risk, 0.91; 95% CI, 0.74 to 1.12; P=0.37). Life-threatening bleeding occurred in 43 patients receiving combination therapy (4.0%) as compared with 13 patients receiving antiplatelet therapy alone (1.2%) (relative risk, 3.41; 95% CI, 1.84 to 6.35; P<0.001). CONCLUSIONS: In patients with peripheral arterial disease, the combination of an oral anticoagulant and antiplatelet therapy was not more effective than antiplatelet therapy alone in preventing major cardiovascular complications and was associated with an increase in life-threatening bleeding. (ClinicalTrials.gov number, NCT00125671 [ClinicalTrials.gov].) Zhao HJ;Zheng ZT;Wang ZH;Li SH;Zhang Y;Zhong M;Zhang W, Chest, 2011, 139:260-270; 'Triple therapy' rather than 'triple threat': a meta-analysis of the two antithrombotic regimens after stent implantation in patients receiving long-term oral anticoagulant treatment BACKGROUND: An increasing number of patients with an indication for long-term oral anticoagulation (OAC) have undergone percutaneous coronary intervention with stent implantation (PCI-s). However, the optimal antithrombotic treatment for these patients is currently unknown. The purpose of this study was to characterize the benefits and risks of triple antithrombotic therapy (combined aspirin, clopidogrel, and OAC) after stent implantation in patients under long-term OAC treatment compared with dual antiplatelet therapy (combined aspirin and clopidogrel). METHODS: The study consisted of clinical controlled trials with >/= 3 months of follow-up that compared triple antithrombotic therapy with dual antiplatelet therapy after stent implantation in patients undergoing long-term OAC treatment. RESULTS: Nine clinical trials included 1,996 participants. The meta-analysis was feasible because the grouping criterion was similar. The meta-analysis of the prevention of a major adverse cardiovascular event shows triple antithrombotic therapy to be more efficacious than dual antiplatelet therapy (OR, 0.60; 95% CI, 0.42-0.86; P = .005). There was a significant reduction in all-cause mortality with triple antithrombotic therapy compared with dual antiplatelet therapy. The meta-analysis of major bleeding in the first 6 months during follow-up shows significantly more events with triple antithrombotic therapy (OR, 2.12; 95% CI, 1.05-4.29; P = .04). CONCLUSIONS: Based on our analysis, triple antithrombotic therapy is substantially more efficacious in reducing the occurrence of cardiovascular events and mortality in PCI-s patients with an indication for long-term OAC, compared with dual antiplatelet therapy. Although triple therapy predisposes patients to an increased risk of bleeding, especially major bleeding, it is the better choice for patients with a low bleeding risk
|
|
|
|
|
|