|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for fiskeolie og warfarin |
|
Fiskeolier formodes at have en lille thrombocythæmmende effekt, men de bedste studier tyder ikke på kliniske relevante ændringer i blødningstid eller INR, eller på øget forekomst af blødning ved samtidig behandling med fiskeolie og warfarin. Enkelte kasuistikker har rapporteret om stigning i INR ved samtidig behandling.
uafklaret
veldokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin n-3 flerumættede fedtsyrer fiskeolie
Fiskeolier formodes at have en lille thrombocythæmmende effekt, men de bedste studier tyder ikke på kliniske relevante ændringer i blødningstid, INR eller øget forekomst af blødning ved samtidig behandling med fiskeolie og warfarin. Enkelte kasuistikker har rapporteret om stigning i INR ved samtidig behandling.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver phenprocoumons påvirkning af fiskeolie.
Interaktioner, som gælder for warfarin, formodes dog også at gælde for phenprocoumon.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og fiskeolie I et studie med 40 patienter, som indtog 4 g fiskeolie daglig var blødningstiden statistisk signifikant forlænget efter 4 ugers indtagelse fra 240 til 270 sek. 15 af patienter var samtidig i stabil behandling med warfarin. For denne gruppe var thrombotest tiden ændret fra 114 sek. til 90 sek. uden at warfarins dosis var blev ændret. Fiskeolie formodes at have en let thrombocythæmmende effekt som følge af en hæming af dannelsen af thromboxane A2, Smith P, Arnesen H et al, 1989. Et lille randomiseret studie undersøgte effekten af 4 ugers indtagelse af fiskeolie på INR-værdien hos 11 patienter i stabil warfarinbehandling. 3 patienter fik 3 g fiskeolie dagligt, 3 patienter fik 6 g dagligt og fem patienter fik placebo. Der var ingen statistisk forskel i INR mellem grupperne, Bender NK, Kraynak MA et al, 1998. I et randomiseret studie med 610 patienter, som fik enten fiskeolie 4 g dagligt eller placebo i 9 måneder var der ingen statistik signifikant forskel i blødningstiden mellem de 2 grupper, Eritsland J, Arnesen H et al, 1996. Alle patienterne var i antithrombotisk behandling enten med lav-dosis acetylsalicylsyre (ASA) eller warfarin. Der var ingen forskel i hyppigheden af blødning mellem de patienter, som fik fiskeolie og warfarin/ASA (N=143/174), og de patienter, som kun fik warfarin/ASA (N=148/145), idet der var henholdsvis 34 vs. 27 tilfælde af blødning (p=0,22). Hos en patient (Buckley MS, Goff AD et al, 2004) observeres stigning i INR fra 2,8 til 4,3 efter en måneds kombinationsbehandling med 2000 mg fiskeolie og 1,5 mg warfarin dagligt. En uge efter reduktion i dosis af fiskeolie faldt INR til 1,6. Hos en anden patient (Jalili M og Dehpour AR, 2007b) rapporteres om kraftige stigninger i INR efter to ugers tillæg af trazodon og fiskeolie til behandlingen.
Eritsland J;Arnesen H;Gronseth K;Fjeld NB;Abdelnoor M, Am J Cardiol, 1996, 77:31-36; Effect of dietary supplementation with n-3 fatty acids on coronary artery bypass graft patency Epidemiologic and experimental data suggest that a high dietary intake of long-chain polyunsaturated n-3 fatty acids may reduce the risk of atherothrombotic disease. In a randomized, controlled study, 610 patients undergoing coronary artery bypass grafting were assigned either to a fish oil group, receiving 4 g/day of fish oil concentrate, or to a control group. All patients received antithrombotic treatment, either aspirin or warfarin. Their diet and serum phospholipid fatty acid profiles were monitored. The primary end point was 1-year graft patency, which was assessed by angiography in 95% of patients. Vein graft occlusion rates per distal anastomoses were 27% in the fish oil group and 33% in the control group (odds ratio 0.77, 95% confidence interval, 0.60 to 0.99, p = 0.034). In the fish oil group, 43% of the patients had > or = 1 occluded vein graft(s) compared with 51% in the control group (odds ratio 0.72, 95% confidence interval, 0.51 to 1.01, p = 0.05). Moreover, in the entire patient group, there was a significant trend to fewer patients with vein graft occlusions with increasing relative change in serum phospholipid n-3 fatty acids during the study period (p for linear trend = 0.0037). Thus, in patients undergoing coronary artery bypass grafting, dietary supplementation with n-3 fatty acids reduced the incidence of vein graft occlusion, and an inverse relation between relative change in serum phospholipid n-3 fatty acids and vein graft occlusions was observed Bender NK;Kraynak MA;Chiquette E;Linn WD;Clark GM;Bussey HI, J Thromb Thrombolysis, 1998, 5:257-261; Effects of Marine Fish Oils on the Anticoagulation Status of Patients Receiving Chronic Warfarin Therapy The purpose of this placebo-controlled, randomized, double-blinded, parallel study was to determine the existence and magnitude of effect of various doses of fish oil supplements on International Normalized Ratio (INR) determinations in patients receiving chronic warfarin therapy. Patients from anticoagulation clinics from both the Brady Green Community Health Center and Audie L. Murphy Veterans Administration in San Antonio, Texas were enrolled in the study. The enrolled subjects included 5 males and 11 females, all of whom were receiving chronic warfarin therapy for indications requiring oral anticoagulation. All enrolled patients underwent a 4-week placebo monitoring period in which INRs were determined on a weekly basis. If the INRs were found to be stable, patients were randomized to receive a 4-week treatment period of either placebo capsules (n = 6), 3 grams of fish oil daily (n = 5), or 6 grams of fish oil daily (n = 5). Patients were followed on a twice-weekly basis for INR determinations and adverse reactions. Five patients were discontinued from the study due to noncompliance (2) and unstable INRs (3). There was no statistically significant difference in INRs between the placebo lead-in and treatment period within each group (P = 0.82). There was also no difference in INRs found between groups (P= 0.41). One bruising episode was reported, yet no major bleeding episodes were observed during the study. Fish oil supplementation in doses of 3-6 grams per day does not seem to create a statistically significant effect on the anticoagulation status of patients receiving chronic warfarin therapy Jalili M;Dehpour AR, Arch Med Res , 2007, b, 38:901-904; Extremely prolonged INR associated with warfarin in combination with both trazodone and omega-3 fatty acids We report the case of a 65-year-old Caucasian male who had been taking warfarin for 6 months after an episode of postoperative pulmonary thromboembolism (PTE). His medical history was otherwise insignificant. He received a prescription of trazodone and fish oil for not-very-well defined complaints. Two weeks after taking these medications, when he routinely checked his international normalized ratio (INR), he arrived at the Emergency Department (ED) with a test result showing an INR of 8.06. He was admitted for observation and all medications were discontinued. His INR returned to normal within 2 days. He was then restarted on his previous warfarin dose, while other drugs were not restarted. Two weeks later, his coagulation profile was within the desired therapeutic range. Coadministration of warfarin with omega-3 fatty acids can lead to additional anticoagulation. This can result from changes either in platelet aggregation or vitamin K-dependent coagulation factors. Trazodone also has interactions with warfarin through not well-understood mechanisms. Although drug interaction reference texts classify warfarin-trazodone interaction as late-onset and clinically insignificant, this has been questioned in other studies. This particular case illustrates a possible interaction between warfarin and these two medications Buckley MS;Goff AD;Knapp WE, Ann Pharmacother, 2004, 38:50-52; Fish oil interaction with warfarin OBJECTIVE: To report a case of elevated international normalized ratio (INR) in a patient taking fish oil and warfarin. CASE SUMMARY: A 67-year-old white woman had been taking warfarin for 1(1/2) years due to recurrent transient ischemic attacks. Her medical history included hypothyroidism, hyperlipidemia, osteopenia, hypertension, and coronary artery disease. She also experienced an inferior myocardial infarction in 1995 requiring angioplasty, surgical repair of her femoral artery in 1995, and hernia repair in 1996. This patient has her INR checked in the anticoagulation clinic and is followed monthly by the clinical pharmacist. Prior to the interaction, her INR was therapeutic for 5 months while she was taking warfarin 1.5 mg/d. The patient admitted to doubling her fish oil dose from 1000 to 2000 mg/d. Without dietary, lifestyle, or medication changes, the INR increased from 2.8 to 4.3 within 1 month. The INR decreased to 1.6 one week after subsequent fish oil reduction, necessitating a return to the original warfarin dosing regimen. DISCUSSION: Fish oil supplementation could have provided additional anticoagulation with warfarin therapy. Fish oil, an omega-3 polyunsaturated fatty acid, consists of eicosapentaenoic acid and docosahexaenoic acid. This fatty acid may affect platelet aggregation and/or vitamin K-dependent coagulation factors. Omega-3 fatty acids may lower thromboxane A(2) supplies within the platelet as well as decrease factor VII levels. Although controversial, this case report illustrates that fish oil can provide additive anticoagulant effects when given with warfarin. CONCLUSIONS: This case reveals a significant rise in INR after the dose of concomitant fish oil was doubled. Patients undergoing anticoagulation therapy with warfarin should be educated about and monitored for possible drug-herb interactions. Pharmacists can play a crucial role in identifying possible drug interactions by asking patients taking warfarin about herbal and other alternative medicine product use Smith P;Arnesen H;Opstad T;Dahl KH;Eritsland J, Thromb Res, 1989, 53:467-474; Influence of highly concentrated n-3 fatty acids on serum lipids and hemostatic variables in survivors of myocardial infarction receiving either oral anticoagulants or matching placebo Forty patients with previous myocardial infarction were given 4 capsules with 1 g concentrated fish oil preparation daily for 4 weeks. No special diet was applied. The supplementation was equivalent to 3.4 grams of eicosapentaenoic acid (EPA) and docosahexaenoic acid (DHA) daily. Twenty-two of the 40 subjects received concomitant treatment with long-term oral anticoagulants (OAC). The fatty acid composition of serum after the supplementation period showed a significant increase in the proportion of EPA and DHA, while arachidonic acid (AA) remained essentially constant. This resulted in a rise of the EPA/AA ratio from 0.59 to 1.49 (p less than 0.001), confirming satisfying absorption of the concentrate. Blood lipids showed an overall decrease of triglycerides (TG) by 25% (p = 0.02), while total cholesterol rose by 5% (p = 0.03) and HDL-cholesterol was unaffected. Blood glucose and the TG associated factors plasminogen activator inhibitor and factor VII-phospholipid complex revealed trends towards reduction. Ivy bleeding time showed a significant prolongation, the median increasing from 240 to 270 seconds. A significant increase of fibrinogen was seen, as was a decrease of clotting time in the combined prothrombin test in patients receiving concomitant OAC. Thus, given for 4 weeks, the investigated concentrate of n-3 fatty acids exerts not merely beneficial effects as far as the risk profile for atherosclerotic disease is concerned. The results also point towards interactions with OAC that may be of clinical relevance.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS)
|
|
|
|
|
|