|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for perikon og warfarin |
|
Da perikon behandling formodes primært at være selvbehandling og ikke foregår under lægelig kontrol bør kombinationen undgås. Såfremt behandlingen foregår under lægelig kontrol kan kombinationen anvendes under skærpet INR kontrol, herunder særligt ved opstart og ophør af perikonbehandling.
Perikon øger moderat warfarins clearance som følge af induktion af warfarins omsætning. Moderate fald i INR er rapporteret, dog er blødning og stigning i INR beskrevet kasuistisk.
moderat
dokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin perikum perikon
Perikon kan inducere omsætningen af warfarin i leveren, med moderat nedsat effekt af warfarin tilfølge.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret referencer omhandlende interaktioner med perikon og phenprocoumon. Interaktioner gældende for warfarin formodes også at gælde for phenprocoumon.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og perikon Studier I et ublindet randomiseret cross-over studie Jiang X, Williams KM et al, 2004 omhandlende 12 raske forsøgspersoner ses ved kombinationsbehandling med en enkelt dosis warfarin 25 mg og 3 gram perikon ekstrakt daglig i 14 dage følgende statistisk signifikante resultater: AUC for S-warfarin (mest potente isomer) faldt med 27% (fra 65,4 til 47,7 µg/ml/h), AUC for R-warfarin (mindre potente isomer) faldt med 25% (fra 120,9 til 91,1 µg/ml/h). t1/2 faldt med 21% (fra 31,7 til 25,1 h) for S-warfarin og 22% (fra 51,7 til 40,3 h). Total clearance steg med 26% (fra 198 til 270 ml/min) for S-warfarin, og 23% (fra 110 til 142 ml/min) for R-warfarin. Over perioden var der samlet et signifikant fald i INR værdier på ca 20%. Et farmakokinetisk-farmkodynamisk modeleringsstudie primært baseret på data fra overnævnte studie estimerende at S-warfarin clearence øges med 39% ved samtidig behandling med warfarin og perikon Jiang X, Blair EYL et al, 2006a Et prospektiv studie med 171 warfarin patienter som samtidig rapporterede deres anvendelse af naturmedicin viste at samtidig behandling med perikon var associeret med en øget risiko for selvrapporteret blødning (odds ratio 4.7, 95% KI 1.5-14.8) men ikke en øget risiko fra supraterapeutisk INR. Styrken i studiet er lille da kun fire patienter i perikon behandling rapporterede blødninger og resultatet tillægges derfor ikke stor vægt Shalansky S, Lynd L et al, 2007. Kasuistikker En kasuistik beskriver en 85-årig mandlig patient med hypertension, tidligere anterior myokardieinfarkt og atrieflimmer i behandling med 5 mg/d warfarin gennem et år, hvor INR ikke blev monitoreret. Efter behandling med perikon i en måned blev patienten indlagt med blødning fra øvre mavetarm-kanal og INR=6,2, hæmoglobin (Hb)=7,9 g/dl og hæmatokrit (htc)=23 %. Mekanisme: Normalt hæmmer perikon warfarins effekt ved at øge metabolismen via CYP450 systemet. I dette tilfælde har perikon dog øget effekten af warfarin og derfor resulteret i blødning, Oya Uygur Bayramicli et al, 2010 I 2 kasusistikker Ernst E, 1999b; Yue QY, Bergquist C et al, 2000 med i alt 8 patienter i kombinationsbehandling med warfarin og perikon observeres stigninger i INR og fald i serum warfarin koncentration. Mekanisme: Induktion af warfarins omsætning i leveren. Perikon er en kendt induktor CYP3A4 og inducerer formentlig også i mindre grad andre CYP enzymer. Supplerende litteratur: Wang Z, Gorski JC et al, 2001
Jiang X;Williams KM;Liauw WS;Ammit AJ;Roufogalis BD;Duke CC;Day RO;McLachlan AJ, Br J Clin Pharmacol, 2004, 57:592-599; Effect of St John's wort and ginseng on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin in healthy subjects AIM: The aim of this study was to investigate the effect of St John's wort and ginseng on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin. METHODS: This was an open-label, three-way crossover randomized study in 12 healthy male subjects, who received a single 25-mg dose of warfarin alone or after 14 days' pretreatment with St John's wort, or 7 days' pretreatment with ginseng. Dosing with St John's wort or ginseng was continued for 7 days after administration of the warfarin dose. Platelet aggregation, international normalized ratio (INR) of prothrombin time, warfarin enantiomer protein binding, warfarin enantiomer concentrations in plasma and S-7-hydroxywarfarin concentration in urine were measured. Statistical comparisons were made using anova and 90% confidence intervals are reported. RESULTS: INR and platelet aggregation were not affected by treatment with St John's wort or ginseng. The apparent clearances of S-warfarin after warfarin alone or with St John's wort or ginseng were, respectively, 198 +/- 38 ml min(-1), 270 +/- 44 ml min(-1) and 220 +/- 29 ml min(-1). The respective apparent clearances of R-warfarin were 110 +/- 25 ml min(-1), 142 +/- 29 ml min(-1) and 119 +/- 20 ml min(-1). The mean ratio and 90% confidence interval (CI) of apparent clearance for S-warfarin was 1.29 (1.16, 1.46) and for R-warfarin it was 1.23 (1.11, 1.37) when St John's wort was coadministered. The mean ratio and 90% CI of AUC(0-168) of INR was 0.79 (0.70, 0.95) when St John's wort was coadministered. St John's wort and ginseng did not affect the apparent volumes of distribution or protein binding of warfarin enantiomers. CONCLUSIONS: St John's wort significantly induced the apparent clearance of both S-warfarin and R-warfarin, which in turn resulted in a significant reduction in the pharmacological effect of rac-warfarin. Coadministration of warfarin with ginseng did not affect the pharmacokinetics or pharmacodynamics of either S-warfarin or R-warfarin Jiang X;Blair EYL;McLachlan AJ, J Clin Pharmacol, 2006, a, 46(11): 1370-1378-1378; Investigation of the effects of herbal medicines on warfarin response in healthy subjects: A population pharmacokinetic-pharmacodynamic modeling approach Systematic evidence regarding herb-drug interactions is lacking. This study investigated herb-drug interactions with warfarin. S-warfarin concentration and response (prothrombin complex activity) data from healthy subjects (n = 24) who received a single warfarin dose (25 mg) and either St John's wort, Asian ginseng, Ginkgo biloba, or ginger were analyzed using a population pharmacokinetic-pharmacodynamic modeling approach. The ratio of S-warfarin apparent clearance (CL/F) compared to control was 1.39 ± 0.06 and 1.14 ± 0.04 after St John's wort and Asian ginseng pretreatment, respectively. Other pharmacokinetic and pharmacodynamic parameters were unaffected. Coadministration of St John's wort significantly increased S-warfarin CL/F, whereas treatment with Asian ginseng produced only a moderate increase in CL/F. Ginkgo and ginger did not affect the pharmacokinetics of warfarin in healthy subjects. None of the herbs studied had a direct effect on warfarin pharmacodynamics. Studies in anticoagulated patients are warranted to assess the clinical significance of these herb-drug interactions. < copyright >2006 the American College of Clinical Pharmacology Shalansky S;Lynd L;Richardson K;Ingaszewski A;Kerr C, Pharmacotherapy, 2007, 27:1237-1247; Risk of warfarin-related bleeding events and supratherapeutic international normalized ratios associated with complementary and alternative medicine: a longitudinal analysis STUDY OBJECTIVE: To determine the risk of bleeding and supratherapeutic international normalized ratios (INRs) associated with use of complementary and alternative medicine (CAM) in patients receiving warfarin. DESIGN: Prospective, longitudinal study. SETTING: An acute care, academic and research hospital in Canada. PATIENTS: A total of 171 adults who were prescribed warfarin anticoagulation therapy for an expected duration of at least 4 months after enrollment. INTERVENTION: Patients were asked to complete a 16-week diary by recording bleeding events and exposure to factors previously reported to increase the risk of bleeding and supratherapeutic INRs, including CAM consumption. MEASUREMENTS AND MAIN RESULTS: Prescription, medical, and laboratory records were reviewed. Risk factors for bleeding events and supratherapeutic INR (at least 0.5 units above the target range) were evaluated longitudinally by using generalized estimating equation (GEE) modeling. Of the 171 patients completing a diary, 87 (51%) reported at least one bleeding event and 36 (21%) had a supratherapeutic INR. Seventy-three patients (43%) indicated they had used at least one CAM product previously reported to interact with warfarin. Warfarin use of less than 3 months' duration was the only statistically significant risk factor identified for supratherapeutic INR. The CAM therapies associated with an increased risk of self-reported bleeding included cayenne, ginger, willow bark, St. John's wort, and coenzyme Q(10). Use of more than one CAM while receiving warfarin was also a significant risk factor. Two CAMs were independently associated with an increased risk of self-reported bleeding: coenzyme Q(10) (odds ratio [OR] 3.69, 95% confidence interval [CI] 1.88-7.24) and ginger (OR 3.20, 95% CI 2.42-4.24). Other risk factors significantly associated with increased bleeding included high target INR (2.5-3.5), diarrhea, acetaminophen use, increased alcohol consumption, and increased age. CONCLUSIONS: The use of CAM by patients receiving warfarin is common, and consumption of coenzyme Q(10) or ginger appears to increase the risk of bleeding in this population Yue QY;Bergquist C;Gerden B, Lancet, 2000, 355:576-577; Safety of St John's wort (Hypericum perforatum) Since 1998 the MPA has received seven case reports of a reduced anticoagulant effect of warfarin- ie a decreased INR- associated with concomitant use of St. Johns`s wort. Most patients were stable on warfarin for some time before St. John`s wort was started. Although none of the patients developed thromboembolic complications, the decrease in INR was thought to be clinically significant.The INR returned to target values either after the warfarin dose was increased or St. John`s wort was withdrawn. The reduced effect of warfarin suggests and induction of cytochrome P450 2C9. Ernst E, Lancet, 1999, b, 354:2014-2016; Second thoughts about safety of St John's wort Meta-analysis and another comprehensive analysis strongly implied that hypericum extracts are associated with fewer adverse effects than synthetic antidepressants. However, their safety has recently been questioned. Several reports have raised the possibility of important interactions between hypericum extracts and various prescribed drugs. In all cases the patients were women, plasma concentrations of the concomitant medication were reduced, and all the comedications are metabolised by hepatic cytochrome P450 microsomal oxidase enzymes. Wang Z;Gorski JC;Hamman MA;Huang SM;Lesko LJ;Hall SD, Clin Pharmacol Ther, 2001, 70:317-326; The effects of St John's wort (Hypericum perforatum) on human cytochrome P450 activity BACKGROUND: St John´s wort (Hypericum perforatum) is a popular over-the-counter dietary supplement and herbal remedy that has been implicated in drug interactions with substrates of several cytochrome P450 (CYP) isozymes. The effect of St John´s wort on CYP activity in vivo was examined with a probe drug cocktail. METHODS: Twelve healthy subjects (5 female, 7 male) completed this 3-period, open-label, fixed schedule study. Tolbutamide (CYP2C9), caffeine (CYP1A2), dextromethorphan (CYP2D6), oral midazolam (intestinal wall and hepatic CYP3A), and intravenous midazolam (hepatic CYP3A) were administered before, with short-term St John´s wort dosing (900 mg), and after 2 weeks of intake (300 mg 3 times a day) to determine CYP activities. RESULTS: Short-term administration of St John´s wort had no effect on CYP activities. Long-term St John´s wort administration caused a significant (P <.05) increase in oral clearance of midazolam from 121.8 +/- 70.7 to 254.5 +/- 127.8 and a corresponding significant decline in oral bioavailability from 0.28 +/- 0.15 to 0.17 +/- 0.06. In contrast to the >50% decrease in the area under the plasma concentration-time curve (AUC) when midazolam was administered orally, long-term St John´s wort administration caused a 20% decrease in AUC when midazolam was given intravenously. There was no change in CYP1A2, CYP2C9, or CYP2D6 activities as a result of St John´s wort administration. CONCLUSION: Long-term St John´s wort administration resulted in a significant and selective induction of CYP3A activity in the intestinal wall. St John´s wort did not alter the CYP2C9, CYP1A2, or CYP2D6 activities. Reduced therapeutic efficacy of drugs metabolized by CYP3A should be anticipated during long-term administration of St John´s wort
|
|
|
|
|
|