|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for bumetanid og warfarin |
 |
Der er ud fra et farmakokinetisk synspunkt ikke fundet interaktion mellem bumetanid og warfarin
ingen
veldokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin diuretika, kaliumtabende bendroflumethiazid, bumetanid, chlorthiazid, clopamid, furosemid, hydrochlorthiazid, indapamid, kaliumchlorid, metolazonum, tolvaptan Bumetanid påvirker ikke kinetikken af en enkelt dosis warfarin hos raske forsøgspersoner. Furosemid har i studier heller ikke vist effekt på kinetik og dynamik af en enkelt dosis warfarin/phenprocoumon, omend en enkelt kasuistik antyder, at furosemid muligvis nedsætter effekten af warfarin.
I et studie er ikke fundet signifikant farmakokinetisk eller farmakodynamisk interaktion mellem warfarin og tolvaptan.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver warfarin/phenprocoumons påvirkning af kaliumtabende diurektika.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og bumetanid
Ved samtidig indgift af en enkelt dosis warfarin (0,8 mg/kg) og 1 mg bumetanid daglig (Nipper H, Kirby S et al, 1981) hos 10 raske forsøgspersoner observeres ingen statistisk signifikant forskel på serum-warfarin-koncentrationen i forhold til placebo. I et studie med 5 raske forsøgspersoner, som fik warfarin enkelt dosis, observeres efter bumetamid 2 mg daglig i 5 dage ingen signifikante statistiske ændringer i plasmakoncentrationen og halveringstiden for warfarin eller for protrombintiden, Nilsson CM, Horton ES et al, 1978.
Warfarin og furosemid I et studie med 6 raske forsøgspersoner, som fik warfarin enkelt dosis, observeres efter furosemid 80 mg daglig i 5 dage ingen signifikante statistiske ændringer i i plasmakoncentrationen og halveringstiden for warfarin eller for protrombintiden, Nilsson CM, Horton ES et al, 1978.
Hos en patient i behandling med warfarin og furosemid (Laizure SC, Madlock L et al, 1997) rapporteres om 28 % fald i INR. Flere forhold gør, at en reel sammenhæng er usikker, bl.a. misbrug af alkohol og kokain. Phenprocoumon og furosemid I et studie med 17 raske frivillige havde furosemid 80 mg daglig i 7 dage ingen effekt på farmakokinetikken af en enkelt dosis phenprocoumon, Monig H, Bohm M et al, 1990.
Warfarin og tolvaptan I et open-label, randomiseret, placebo-kontrolleret crossover studie med 21 raske forsøgspersoner blev warfarin 25 mg givet på dag 1 efterfulgt af 60 mg tolvaptan eller placebo en gang dagligt fra dag 20 til 32. På dag 23 og 37 fik begge grupper 25 mg warfarin og forsøget blev afsluttet på dag 47. Der var ingen signifikante ændringer i de farmakokinetiske eller farmakodynamiske parametre for hverken warfarin eller tolvaptan. Det blev derfor konkluderet, at de to stoffer kan indtages samtidig uden dosisjustering, Shoaf SE og Mallikaarjun S, 2012.
Laizure SC;Madlock L;Cyr M;Self T, Ther Drug Monit, 1997, 19:361-363; Decreased hypoprothrombinemic effect of warfarin associated with furosemide The authors describe a case of furosemide possibly inhibiting the hypoprothrombinemic effect of warfarin. The initiation of furosemide dosing in a patient receiving a stable dose of warfarin was associated with an 28% decrease in the international normalized ration (INR). Using normal volunteers, two previous controlled studies of an interaction between warfarin and chlorthalidone, and between warfarin and spironolactone, assert that volume depletion produced by forced diuresis results in the inhibition of warfarin's hypoprothrombinemia. Consistent with this hypothesis, the authors found that their patient's hematocrit (believed to reflect hydration status) correlated with the INR: r2 = 0.78, p < 0.05. This case provides further evidence suggesting that acute diuresis can decrease the hypoprothrombinemic effect of warfarin Shoaf SE;Mallikaarjun S, Tomt indhold, 2012, 1:April; Pharmacokinetic and Pharmacodynamic Interaction Between Tolvaptan and Warfarin in Healthy Subjects Purpose: Tolvaptan, a nonpeptide V2 receptor antagonist approved in Japan and in the United States, is likely to be co-administered with warfarin in patients with heart failure (HF). Therefore, the effect of tolvaptan on warfarin pharmacokinetics, pharmacodynamics, and protein binding was evaluated. Methods: An open-label, randomized, 2-period crossover trial was conducted involving healthy subjects (N = 24) administered 25 mg warfarin sodium on day 4 of a 13-day regimen of either 60 mg once daily tolvaptan or matching placebo. Blood samples were taken over 240 hours postdose for analysis of tolvaptan, R- and S-warfarin, and 7- and 10-hydroxywarfarin concentrations and for the measurement of activated partial thromboplastin time, prothrombin time, and international normalized ratio. Results: For S-warfarin, the geometric mean ratios (warfarin+tolvaptan/warfarin alone; 90% confidence interval) for maximum plasma concentration (C<sub>max</sub>) and area under the concentration-time curve from time 0 to infinity (AUC<sub></sub>) were 1.09 (1.05, 1.12) and 1.09 (1.04, 1.13), respectively. Corresponding ratios for R-warfarin were 1.06 (1.02, 1.09) and 1.05 (1.01, 1.11), respectively. No changes were observed in 7- or 10-hydroxywarfarin C<sub>max</sub> or AUC<sub></sub> values, prothrombin time, activated partial thromboplastin time, and international normalized ratio. The protein binding of racemic warfarin and tolvaptan was not significantly altered by the presence of the other compound. Conclusion: Warfarin doses do not need to be altered when co-administered with tolvaptan. The Author(s) 2012 Nipper H;Kirby S;Iber FL, J Clin Pharmacol, 1981, 21:654-656; The effect of bumetanide on the serum disappearance of warfarin sodium Ten normal subjects were given 0.8 mg/kg warfarin orally, and daily blood samples were taken for one week to test for prothrombin activity and warfarin levels, the latter determined specifically by a high-performance liquid chromatography method. Bumetanide at a dose of 1 mg/day was then administered for 14 days. A second dose of warfarin was given on the eighth day of bumetanide administration. The curves showing disappearance of warfarin from the blood were identical before and during bumetanide administration. The prothrombin times were similar in both studies. It is concluded that bumetanide does not influence anticoagulant activity or its duration when warfarin and bumetanide are given simultaneously Nilsson CM;Horton ES;Robinson DS, J Clin Pharmacol, 1978, 18:91-94; The effect of furosemide and bumetanide on warfarin metabolism and anticoagulant response In a study of 11 normal subjects who received either furosemide or bumetanide, response to warfarin was unaffected by either diuretic. The mean prothrombin times after a single oral dose of 50 mg warfarin were 18.8 +/- 0.7 sec before and 19.6 +/- 1.7 sec during furosemide administration, and 18.3 +/- 1.4 sec before and 19.7 +/- 1.3 sec during bumetanide administration. Mean plasma warfarin half-lives were 43.2 +/- 2.8 hr before and 37.8 +/- 1.7 hr during furosemide treatment and 39.9 +/- 9.5 hr before and 37.4 +/- 2.4 hr during bumetanide treatment. Hypoprothrombinemic responses, plasma warfarin concentrations, and warfarin half-lives were not significantly influenced by treatment with either diuretic. Both loop diuretics furosemide and bumetanide can be safely administered during warfarin anticoagulant therapy without risk of clinically significant interaction Monig H;Bohm M;Ohnhaus EE;Kirch W, Eur J Clin Pharmacol, 1990, 39:261-265; The effects of frusemide and probenecid on the pharmacokinetics of phenprocoumon We have studied the pharmacokinetics of phenprocoumon with and without co-administration of frusemide and probenecid in two groups of 17 healthy volunteers. Frusemide 40 mg b.i.d. for 7 days did not interact with phenprocoumon to a significant extent. Probenecid 500 mg q.i.d. for 7 days significantly accelerated the overall elimination of phenprocoumon, as indicated by a decrease in AUC from 295 to 157 micrograms.h.ml-1, and a reduction in the fraction of the dose excreted by the kidneys. The data are consistent with inhibition of the glucuronidation of phenprocoumon by probenecid. Its accelerated elimination may be a consequence of the increased formation of hydroxylated metabolites
|
|
|
|
|
|
|