|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Marevan - Aktivt indholdsstof: warfarin |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for tranebær og warfarin |
|
Samtidigt indtag af store mængder tranebærjuice bør undgås. Moderate mængde tranebærjuice påvirker næppe den antikoagulerende effekt men hyppig kontrol af INR tilrådes ved kendskab til indtag af tranebærjuice.
Kontrollede studier har ikke fundet evidens for, at tranebærjuice ændrer warfarins farmakokinetik og kun et ud af fem kontrollerede studier har vist en mindre stigning i INR ved kombinationsbehandling. Til gengæld er der kasuistiske rapporter om stigninger i INR ved samtidig behandling med warfarin og tranebærjuice, og enkelte kasuistikker rapporterer om alvorlige blødninger og død. Muligvis er interaktionen først og fremmest relateret til meget store indtag af tranebærjuice (>500 ml dagligt). Mekanismen er ikke fastlagt
udtalt
veldokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin tranebær tranebær
Kontrollerede studier tyder ikke på en på en klinisk betydende interaktion mellem tranebærjuice og warfarin. En del kasuistikker rapporterer om betydelig stigning i INR og alvorlige blødninger. Muligvis er interaktionen først og fremmest relateret til meget store indtag af tranebærjuice (>500 ml dagligt). Mekanismen er ikke fastlagt.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver phenprocoumons påvirkning af tranebærjuice. Interaktioner gældende for warfarin formodes dog også at gælde for phenprocoumon.
Litteraturgennemgang - Vis
Tranebær og warfarin Kasuistikker og case-serier: Hos en patient (Suvarna R, Pirmohamed M et al, 2003) i behandling med warfarin observeres efter indtag af en ikke defineret mængde tranebærjuice en stigning i patientens INR > 50. Patienten dør efter indlæggelse på hospitalet af en gastrointestinal og pericardiel blødning. Mekanismen er ukendt. 12 bivirkningsrapporter indrapporteret til de engelske myndigheder (Sylvan L og Justice NP, 2005) styrker mistanken om, at et regelmæssigt indtag af tranebær kan øge effekten af warfarin, visende sig ved stigninger i INR. En patient i stabil behandling med warfarin udviklede kraftig blødning og høj INR kort tid efter opstart af daglig indtag af tranebærjuice, Rindone JP og Murphy TW, 2006. Efter patienten stoppede med at indtage tranebærjuice, kunne sædvanlig behandling med warfarin genoptages. Hos en patient (Paeng CH, Sprague M et al, 2007a) rapporteres om stigninger i INR efter samtidig indgift af tranebærjuice og warfarin. En ældre mand (Griffiths AP, Beddall A et al, 2008) i stabil behandling med warfarin indtager gennem 2 uger tranebærjuice (300-400 ml dagligt), hvilket resulterede i fatale indre blødninger. Ved indlæggelsen blev INR målt til over 15. En 46-årig kvinde i stabil warfarinbehandling oplevede 2 episoder med INR-stigninger fra 2 til 4,6 efter indtagelse af tranebærjuice. 1400 ml dagligt i 2 dage og fra INR på ca 2 til 6,5 efter tranebærjuice ca. 1900 ml dagligt i 3-4 dage,Hamann GL, Campbell JD et al, 2011a. Hos en 75 årige mand i warfarin behandling (22.5 mg/uge) med stabil international normaliseret ratio (INR) på mellem 2 og 3. observeres ved kontrol at INR var steget til 4.8 efter indtagelse af tranebær sauce (113 g i en uge). 7 dage efter sidste indtagelse af tranebær sauce, faldt patientens INR igen til 2.2 (Mergenhagen KA og Sherman O, 2008). Indtagelse af 2 glas tranebær juice dagligt i en måned medførte INR på 5,5 hos en 64-årig mand i stabil behandling med warfarin . 2 uger efter stoppet indtag af tranebær juice men i fortsat behandling med warfarin var patientens INR faldet ned til 3,6. Roberts D og Flanagan P, 2011a. Kontrollerede studier: Et open-label randomiseret overkrydsningsstudie (Mohammed Abdul MI, Jiang X et al, 2008a) er udført med 12 raske mænd, som indtog en enkeltdosis 25 mg warfarin enten alene eller efter 14 dages behandling med tranebær (1 g tranebærkoncentrat 3 gange dagligt). Behandling med tranebær fortsatte 7 dage efter indtag af warfarin. Tranebær øgede AUC for INR/tid med ca. 30%. Tranebær ændrede ikke warfarins farmakokinetik. Mekanismen for interaktionen er ukendt. Et randomiseret, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret parallelgruppestudie er gennemført med 22 patienter i stabil warfarinbehandling, som blev randomiseret til at indtage tranebærjuice (240 ml dagligt) eller placebo-drik (240 ml dagligt) i 2 uger. INR samt AUC for R- og S-warfarin blev målt i de 2 uger samt i en uges follow-up. Der var ingen statistisk signifikante forskelle på de nævnte værdier hos gruppen af patienter, som indtog tranebærjuice og placebo-gruppen, Ansell J, McDonough M et al, 2009. Et kontrolleret studie med 10 raske personer, som fik 600 ml tranebærjuice i 10 dage og en enkeltdosis warfarin 10 mg på dag 5, sås ingen ændringer i warfarins kinetik ud over et lille fald (7%) i AUC for S-warfarin, Lilja JJ, Backman JT et al, 2007. Den antikoagulerende effekt var uændret. I et kontrolleret overkrydsningsforsøg med 7 patienter med atrieflimren i stabil warfarinbehandling sås ingen statistisk signifikante ændringer i INR efter indtagelse af 250 ml tranebærjuice dagligt i 7 dage, Li Z, Seeram NP et al, 2006. I et kontrolleret studie med 10 patienter i stabil warfarinbehandling, som fik 500 ml tranebærjuice dagligt i 7 dage sås ingen statistisk signifikante ændringer i prothrombintid på dag 2, 6 og 8, Mellen CK, Ford M et al, 2010. Supplerende litteratur: Pham DQ og Pham AQ, 2007b.Srinivas NR, 2013
Roberts D;Flanagan P, Home Healthc Nurse, 2011, a, 29:92-97; Case report: Cranberry juice and warfarin Li Z;Seeram NP;Carpenter CL;Thames G;Minutti C;Bowerman S, J Am Diet Assoc, 2006, 106:2057-2061; Cranberry does not affect prothrombin time in male subjects on warfarin There have been case reports suggesting that cranberry beverages may interact with warfarin. To date, no research study has been conducted to examine the potential interaction of cranberry and warfarin. The current study is a randomized, placebo-controlled, double-blind, crossover study to investigate the effect of cranberry juice on prothrombin time as assessed by the international normalized ratio (INR). Seven subjects with atrial fibrillation on a stable dose of warfarin for 3 months were randomized to consume 250 mL of cranberry juice for 7 days, then placebo for 7 days, or vice versa. The washout period was 7 days. The prothrombin time/INR was measured at baseline, and on days 2, 4, 7, 10, 14, 16, 18, 21, and 24. Data were analyzed by the Student t test for paired values. The baseline INR was 2.28+/-0.54 for the cranberry group and 2.13+/-0.50 for the placebo group. For all test points, the INR did not change significantly from baseline. At day 7 on cranberry juice, the INR was 2.23+/-0.53 for cranberry first group and 2.16+/-0.40 for placebo first group. The mean differences between the cranberry and placebo groups were not statistically significant. Our results suggest no significant interaction between the daily consumption of 250 mL cranberry juice and warfarin. When counseling patients on dietary changes necessary during warfarin treatment, it does not seem necessary to eliminate daily cranberry juice consumption at amounts of 250 mL, but the INR should be followed up closely Srinivas NR, Journal of Pharmaceutical Sciences, 2013, 16:2013; Cranberry juice ingestion and clinical drug-drug interaction potentials; review of case studies and perspectives Cranberry juice is a popular beverage with many health benefits. It has anthocyanins to supplement dietary needs. Based on in vitro evidence cranberry juice is an inhibitor of CYP enzymes and at higher amounts as potent as ketoconazole (CYP3A) and fluconazole (CYP2C9). There is, however, a discrepancy between in vitro and in vivo observations with respect to a number of substrates (cyclosporine, warfarin, flurbiprofen, tizanidine, diclofenac, amoxicillin, ceflacor); with the exception of a single report on midazolam, where there was a moderate increase in the AUC of midazolam in subjects pre-treated with cranberry juice. However, another study questions the clinical relevancy of in vivo pharmacokinetic interaction between cranberry juice and midazolam. The controversy may be due to a) under in vitro conditions all anthocyanin principles may be available to have a concerted effort in CYP inhibition; however, limited anthocyanin principles may be bioavailable with varying low levels in the in vivo studies; b) a faster clearance of the active anthocyanin principles under in vivo conditions may occur, leading to low threshold levels for CYP inhibition; c) efficient protein binding and/or rapid tissue uptake of the substrate may have precluded the drug availability to the enzymes in the in vivo studies. With respect to pharmacodynamic aspects, while the debate continues on the issue of an interaction between warfarin and cranberry juice, the summation of the pharmacodynamics data obtained in patients and healthy subjects from different prospectively designed and controlled clinical trials does not provide overwhelming support for the existence of a pharmacodynamic drug interaction for normal cranberry juice ingestion. However, it is apparent that consumption of large quantities of cranberry juice (about 1-2 L per day) or cranberry juice concentrates in supplements for an extended time period (>3-4 weeks) may temporally alter the effect of warfarin. Therefore, the total avoidance of cranberry juice by warfarin users may not be warranted by the published studies. However, in certain situations of higher intake of cranberry juice or concentrate there may be a need to monitor both warfarin doses and its effect Mellen CK;Ford M;Rindone JP, Br J Clin Pharmacol, 2010, 70:139-142; Effect of high-dose cranberry juice on the pharmacodynamics of warfarin in patients WHAT IS ALREADY KNOWN ABOUT THIS SUBJECT: Case reports suggest an association between cranberry juice and potentiation of warfarin. Studies using 240 ml of cranberry juice daily demonstrated no interaction. It is unknown if higher amounts of cranberry juice will interact with warfarin. WHAT THIS STUDY ADDS: Cranberry juice at 240 ml twice daily does not alter the pharmacodynamics of warfarin. AIM: To determine if high-dose cranberry juice (240 ml twice daily) alters the pharmacodynamic action of warfarin. METHODS: Ten male patients taking stable doses of warfarin were given cranberry juice at 240 ml twice daily for 7 days. Prothrombin times were drawn at baseline and days 2, 6 and 8 after administration of the juice. Prothrombin times were averaged for each day and mean times were compared from each study day to baseline using repeated measures ANOVA. RESULTS: There was no statistical difference between mean prothrombin time at baseline and any day tested during juice administration. CONCLUSIONS: Cranberry juice (240 ml twice daily for 1 week) did not alter the pharmacodynamics of warfarin in patients Lilja JJ;Backman JT;Neuvonen PJ, Clin Pharmacol Ther, 2007, 81:833-839; Effects of daily ingestion of cranberry juice on the pharmacokinetics of warfarin, tizanidine, and midazolam--probes of CYP2C9, CYP1A2, and CYP3A4 Case reports suggest that cranberry juice can increase the anticoagulant effect of warfarin. We investigated the effects of cranberry juice on R-S-warfarin, tizanidine, and midazolam; probes of CYP2C9, CYP1A2, and CYP3A4. Ten healthy volunteers took 200 ml cranberry juice or water t.i.d. for 10 days. On day 5, they ingested 10 mg racemic R-S-warfarin, 1 mg tizanidine, and 0.5 mg midazolam, with juice or water, followed by monitoring of drug concentrations and thromboplastin time. Cranberry juice did not increase the peak plasma concentration or area under concentration-time curve (AUC) of the probe drugs or their metabolites, but slightly decreased (7%; P=0.051) the AUC of S-warfarin. Cranberry juice did not change the anticoagulant effect of warfarin. Daily ingestion of cranberry juice does not inhibit the activities of CYP2C9, CYP1A2, or CYP3A4. A pharmacokinetic mechanism for the cranberry juice-warfarin interaction seems unlikely Mergenhagen KA;Sherman O, Am J Health Syst Pharm, 2008, 65:2113-2116; Elevated International Normalized Ratio after concurrent ingestion of cranberry sauce and warfarin PURPOSE: A case of increased International Normalized Ratio (INR) values in a patient receiving warfarin who consumed a large amount of cranberry sauce is reported. SUMMARY: A 75-year-old Caucasian man with atrial fibrillation was taking 22.5 mg of warfarin weekly for 10 months and had maintained stable INR values between 2 and 3. During a clinic visit one week after Thanksgiving, the patient's INR was 4.8. The patient was extensively questioned about any changes in his diet, medications, and health. The patient reported consuming approximately 113 g of cranberry sauce for seven consecutive days before the clinic visit. He reported no other diet or health changes. The patient denied alcohol consumption, had not taken nutritional supplements, and did not miss or double any medication doses during this time period. There were no dosing changes or discernible compliance issues in the 10 months preceding the change in INR. The patient's complete blood cell count and results of a chemistry panel and liver function tests were within normal limits. He did not have any bleeding or bruising. The only identifiable change was the addition of store-bought cranberry sauce to his diet. The patient's warfarin dose was held for two days. Subsequently, the patient resumed warfarin at a dosage of 20 mg per week. Seven days after the patient discontinued the cranberry sauce, his INR returned to 2.2 and remained stable over the next month. CONCLUSION: Consumption of cranberry sauce led to an increase in INR values in a patient receiving warfarin Griffiths AP;Beddall A;Pegler S, Journal of The Royal Society for the Promotion of Health, 2008, 128:324-326; Fatal haemopericardium and gastrointestinal haemorrhage due to possible interaction of cranberry juice with warfarin We report a case of fatal internal haemorrhage in an elderly man who consumed only cranberry juice for two weeks while maintaining his usual dosage of warfarin. We propose that naturally occurring compounds such as flavonoids, which are present in fruit juices, may increase the potency of warfarin by competing for the enzymes that normally inactivate warfarin. While traditionally regarded as foodstuffs, consumption of fruit juices should be considered when patients develop adverse drug reactions. copyright The Journal of The Royal Society for the Promotion of Health 2008 Paeng CH;Sprague M;Jackevicius CA, Clin Ther, 2007, a, 29:1730-1735; Interaction between warfarin and cranberry juice INTRODUCTION: Warfarin is commonly used to treat or prevent thromboembolic events. Cranberry juice has been suggested to have an interaction with warfarin. However, there have been few reported cases of warfarin-cranberry juice interaction. CASE SUMMARY: A 78-year-old, 86-kg man receiving warfarin at a total weekly dose of 45 mg for atrial fibrillation presented at the Bakersfield Healthcare Center of the VA Greater Los Angeles Healthcare System with an international normalized ratio (INR) of 6.45, having reported drinking a half gallon of cranberry/apple juice in the week prior to the elevated INR. After discontinuation of the cranberry juice, maintaining the warfarin dose for 5 days, and resuming the warfarin at a total weekly dose of 40 mg, the INR returned to the therapeutic range of 2 to 3. DISCUSSION: Possible warfarin-cranberry juice interactions have been reported in the literature. Case reports illustrate INR elevation associated with cranberry juice ingestion concomitantly with warfarin administration and may be associated with bleeding (eg, pericardial, gastrointestinal). In the present case report, cranberry juice was the most likely cause of the patient's elevated INR. The Naranjo probability scale score was 3, suggesting that there was a possible interaction between warfarin and cranberry juice, while the modified Naranjo scale score adapted for anticoagulants was 5, rating the interaction as probable. CONCLUSION: The combination of warfarin administration and cranberry juice ingestion appeared to be associated with an elevated INR without bleeding in this elderly patient. Copyright 2007 Excerpta Medica, Inc Pham DQ;Pham AQ, Am J Health Syst Pharm, 2007, b, 64(5): 490-494-494; Interaction potential between cranberry juice and warfarin Purpose. The interaction potential between warfarin and cranberry juice is discussed. Summary. Reports from the United Kingdom have raised concern over the interaction potential between cranberry juice and warfarin. Warfarin is the most commonly prescribed oral medication for anticoagulation therapy. Cranberry juice is a flavonoid, which has been shown to induce, inhibit, or act as a substrate for the biosynthesis of several cytochrome P-450 (CYP) isoenzymes. Specifically, cranberry juice may inhibit the activity of CYP2C9, the primary isoenzyme involved in the metabolism of S-warfarin. A search of the medical literature identified three peer-reviewed case reports and two peer-reviewed, prospective, randomized, placebo-controlled clinical trials using metabolic surrogates of warfarin (flurbiprofen and cyclosporine) that described possible interactions between cranberry juice and warfarin. Two case reports suggested that cranberry juice increased the International Normalized Ratio (INR) of patients taking warfarin, but neither clearly identified cranberry juice as the sole cause of INR elevation. One case report appeared to show a correlation between the effects of cranberry juice and warfarin metabolism. Both clinical trials indicated the lack of an interaction between cranberry juice and CYP isoenzymes 2C9 and 3A, both of which are necessary in warfarin metabolism. More studies are required to determine the potential interaction between cranberry juice and warfarin. Conclusion. The available data do not seem to show a clinically relevant interaction between cranberry juice and warfarin; however, patients taking warfarin with cranberry juice should be cautioned about the potential interaction and monitored closely for INR changes and signs and symptoms of bleeding. Copyright < copyright > 2007, American Society of Health-System Pharmacists, Inc. All rights reserved Mohammed Abdul MI;Jiang X;Williams KM;Day RO;Roufogalis BD;Liauw WS;Xu H;McLachlan AJ, British Journal of Pharmacology, 2008, a, 154:1691-1700; Pharmacodynamic interaction of warfarin with cranberry but not with garlic in healthy subjects Background and purpose: Patients commonly take complementary medicines in conjunction with warfarin yet evidence supporting the safety or the risk of a herb-drug interaction is lacking. The aim of this study was to investigate the possible impact of two commonly used herbal medicines, garlic and cranberry, on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin in healthy male subjects. Experimental approach: An open-label, three-treatment, randomized crossover clinical trial was undertaken and involved 12 healthy male subjects of known CYP2C9 and VKORC1 genotype. A single dose of 25 mg warfarin was administered alone or after 2 weeks of pretreatment with either garlic or cranberry. Warfarin enantiomer concentrations, INR, platelet aggregation and clotting factor activity were measured to assess pharmacokinetic and pharmacodynamic interactions between warfarin and herbal medicines. Key results: Cranberry significantly increased the area under the INR-time curve by 30% when administered with warfarin compared with treatment with warfarin alone. Cranberry did not alter S- or R-warfarin pharmacokinetics or plasma protein binding. Co-administration of garlic did not significantly alter warfarin pharmacokinetics or pharmacodynamics. Both herbal medicines showed some evidence of VKORC1 (not CYP2C9) genotype-dependent interactions with warfarin, which is worthy of further investigation. Conclusions and implications: Cranberry alters the pharmacodynamics of warfarin with the potential to increase its effects significantly. Co-administration of warfarin and cranberry requires careful monitoring. copyright 2008 Nature Publishing Group All rights reserved Suvarna R;Pirmohamed M;Henderson L, BMJ, 2003, 327:1454; Possible interaction between warfarin and cranberry juice Sylvan L;Justice NP, Am Fam Physician, 2005, 72:1000; Possible interaction between warfarin and cranberry juice Ansell J;McDonough M;Zhao Y;Harmatz JS;Greenblatt DJ, J Clin Pharmacol, 2009, 49:824-830; The absence of an interaction between warfarin and cranberry juice: A randomized, double-blind trial The question of potentiation of warfarin anticoagulation by cranberry juice (CJ) is a topic of biomedical importance. Anecdotal reports of CJ-warfarin interaction are largely unconfirmed in controlled studies. Thirty patients on stable warfarin anticoagulation (international normalized ratio [INR], 1.7-3.3) were randomized to receive 240 mL of CJ or 240 mL of placebo beverage, matched for color and taste, once daily for 2 weeks. The INR values and plasma levels of R- and S-warfarin were measured during the 2-week period and a 1-week follow-up period. The CJ and placebo groups (n = 14 and 16, respectively) did not differ significantly in mean plasma R- and S-warfarin concentrations. Eight patients (4 on CJ, 4 on placebo) developed minimally elevated INR (range, 3.38-4.52) during the treatment period. Mean INR differed significantly (P <.02) only on treatment day 12; at all other time points, the groups did not differ. Cranberry juice has no effect on plasma S- or R-warfarin plasma levels, excluding a pharmacokinetic interaction. A small though statistically significant pharmacodynamic enhancement of INR by CJ at a single time point is unlikely to be clinically important and may be a random change. Enhanced warfarin anticoagulation attributed to CJ in anecdotal reports may represent a chance temporal association. copyright 2009 the American College of Clinical Pharmacology Hamann GL;Campbell JD;George CM, Tomt indhold, 2011, a, 45:e17; Warfarin-cranberry juice interaction OBJECTIVE: To report a case of warfarin-cranberry juice interaction, which resulted in an international normalized ratio (INR) elevation on 2 separate occasions. CASE SUMMARY: A 46-year-old female was receiving a total weekly dose of 56 mg of warfarin. During the 4 months prior to the incident INR, her average INR was 2.0, with a range of 1.6-2.2, while taking the same weekly dose of warfarin. Her INR increased to 4.6 after drinking approximately 1.5 quarts (1420 mL) of cranberry juice cocktail daily for 2 days. Her INR 14 days later without cranberry juice cocktail consumption was 2.3. For the next 3 months, while taking warfarin 56 mg per week, her average INR was 2.1, with a range of 1.4-2.5. At a subsequent visit, after drinking approximately 2 quarts (1893 mL) of cranberry juice cocktail daily for 3-4 days, her INR had increased to 6.5. Her INR after holding warfarin for 3 days was 1.86. Her INR 7 days after resuming the weekly dose of warfarin 56 mg was 3.2. During both of the elevated INR episodes, no other factors were identified that would have resulted in an elevated INR, such as drug, herbal, disease, or other food interactions. An objective causality assessment revealed the interaction was highly probable. DISCUSSION: Warfarin is the most commonly used anticoagulant for chronic therapy. There have been several case reports of cranberry juice or cranberry sauce potentiating the effects of warfarin by elevating the INR; however, clinical trials evaluating this interaction have failed to demonstrate a significant effect on an INR. CONCLUSIONS: Our case report describes INR elevations in a patient previously stable on warfarin after ingestion of cranberry juice cocktail daily for several days. This elevation occurred on 2 separate occasions, which distinguishes our case from other published literature Rindone JP;Murphy TW, Am J Ther, 2006, 13(3): 283-284-284; Warfarin-cranberry juice interaction resulting in profound hypoprothrombinemia and bleeding Few published reports have suggested a substantial interaction between cranberry juice and warfarin, although a definite link could not be established. We encountered a patient taking stable doses of warfarin who developed major bleeding and high INR soon after starting daily cranberry juice. No other identifiable reasons for the high INR were apparent. The patient resumed his usual dose of warfarin after stopping the juice. This case suggests a definite relationship between cranberry juice and warfarin. < copyright > 2005 Lippincott Williams & Wilkins
|
|
|
|
|
|