|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Pulmicort Turbohaler - Aktivt indholdsstof: budesonid |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for budesonid og ketoconazol |
|
Dosisreduktion af budesonid kan blive nødvendig afhængig af bivirkninger. Desuden anbefales maksimal forskydning af indtagelsestidspunkterne.
Et studie finder øget absorption af inhaleret budesonid ved kombination med ketoconazol. Der findes fald i AUC for plasma cortisol på 37%.
moderat
dokumenteret
antimycotica til systemisk brug clotrimazol, fluconazol, isavuconazol, itraconazol, ketoconazol, miconazol, posaconazol, voriconazol midler mod obstruktiv lungesygdom beclometason, budesonid, ciclosonid, fluticason, formoterol, mometason, salmeterolxinafoat
Azolerne hæmmer i varierende grad CYP3A4, hvor glukokortikoiderne metaboliseres i varierende grad. Ketoconazol, voriconazol, itraconazol og posaconazol er potente hæmmere, fluconazol hæmmer kun moderat CYP3A4. Der er derfor en teoretisk risiko for øget systemisk virkning af de inhalerede glukokortikoider ved kombination med azolerne. Studier/kasuistikker af itraconazol og budesonid/fluticason samt ketoconazol og budesonid bekræfter dette. Der er i et studie fundet interaktion mellem ketoconazol og fluticason, mens et andet studie fandt at der ingen interaktion var.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver azolers påvirkning af glukokortikoider til inhalation.
Litteraturgennemgang - Vis
Itraconazol og budesonid Hos 11 ud af 25 patienter (Skov M, Main KM et al, 2002) i behandling med itraconazol 400-600 mg dgl. og budesonid observeres nedsat adrenale funktion, hvorfor forsigtighed ved kombinationsbehandling med itraconazol og budesonid bør udvises. En case report af Bolland MJ, Bagg W et al, 2004 beskriver en 70 årig patient med astma, der blev indlagt med svampeinfektion. Ved indlæggelse fik patienten bla. 3 x 400 µg budesonid dgl. Hun blev behandlet med itraconazol 400 mg daglig i 8 uger, hvorefter patienten blev genindlagt med Cushings syndrom. Itraconazol og budesonid terapi blev stoppet og erstattet af 250 µg beclomethason 2 gange daglig. Hun fik endvidere voriconazole 200 mg 2 gange daglig i 3 måneder grundet tilbagefald af svampeinfektion. Forfatterne konkluderer at Cushing syndrom skyldes interaktion mellem itraconazol og budesonid. Casen bekræftes af yderligere 2 cases (De WE, Vanbesien J et al, 2003b), hvor en 4-årig dreng udvikler Cushing syndrom efter samtidig indgift af budesonid og itraconazol. Main KM, Skov M et al, 2002 beskriver en patient, der udvikler Cushings syndrom efter behandling med itraconazol 800 mg dgl i kombination med 1,6 mg budesonid dgl. Et prospektivt studie (Raaska K, Niemi M et al, 2002) af 10 raske forsøgspersoner i behandling med 200 mg itraconazol daglig viser efter inhalation af én dosis budesonid 1mg et øget systemisk exposure for budesonid. AUC for budesonid stiger med en faktor 4,2 og Cmax stiger med en faktor 1,6. Halveringstiden for budesonid blev forlænget med en faktor 3,7. Cortisol suppressionen efter inhalation af budesonid blev signifikant øget, idet AUC for plasma cortisol koncentrationen faldt med 43 % og cortisol koncentrationen faldt med 12 %. Mekanismen tilskrives hæmning af budesonids metabolisme via CYP3A4. En retrospektiv undersøgelse af patienter med binyrebarkinsufficiens og i behandling med itraconazol samt budesonid fandt udvikling af nyreinsufficiens 1-16 måneder efter påbegyndt kombinationsbehandling, formodentlig pga. en øgning i biotilgængelighed af fluticason. Daveluy A, Raignoux C et al, 2009a
Itraconazol og fluticason Ved samtidig indgift af 1 mg fluticason (inhalation) hos 17 lungetransplanterede patienter i behandling med itraconazol (Naef R, Schmid C et al, 2007b) observeres stigning i plasmakoncentrationen for fluticason med ca. en faktor 2. Mekanisme tilskrives hæmning af fluticasons omsætning i CYP3A4. 2 kasuistikker beskriver ligeledes udvikling af Cushings syndrom ved kombinationsbehandling af itraconazol 200 mg dgl. og inhaleret fluticason hos en patient med CF og en patient med astma, Parmar JS, Howell T et al, 2002;Woods DR, Arun CS et al, 2006. En retrospektiv undersøgelse af patienter med binyrebarkinsufficiens og i behandling med itraconazol og fluticason (0,5-1 mg /dag) fandt udvikling af Cushings syndrom og nyreinsufficiens1-16 måneder efter påbegyndt kombinationsbehandling, formodentlig pga. en øgning i biotilgængelighed af fluticason. Daveluy A, Raignoux C et al, 2009a
Itraconasol og fluticason/budesonid En kasuistik rapporterer om alvorlig adrenal supression og retarderet vækst hos en 13-årig drenge med CF efterfølgende tillæg af itraconasol (100 mg 2x dagligt mod Aspergillus infektion) til behandling med fluticason (næsespray: 125 μg 2x dagligt) og budesonid (næsespray: 100 μg 2x dagligt). Da itraconazol blev seponeret begyndt patienten at vokse igen. Mekanismen: itraconasol hæmmer CYP3A4-mederet omsætning af fluticason/budesonid, hvilket fører til øget koncentrationer af fluticason/budesonid og adrenal suppresion Albert BB, Jaksic M et al, 2015a.
Ketoconazol og budesonid Et studie af 16 forsøgspersoner finder 37 % fald i AUC(0-24) for cortisol, når ketoconazol 200 mg dgl. i 2 dage kombineres med en enkelt dosis 1 mg inhalation af budesonid. Cortisol sekretionen bruges som mål for, hvor meget budesonid der absorberes, Falcoz C et al. Eur Respir J (1997) 10 (suppl 25), 175S-176S. Ketoconazol og fluticason Et studie af 16 forsøgspersoner finder ingen effekt af ketoconazol 200 mg. dgl i 2 dage på absorptionen af fluticason. Plasma-cortisol-niveauet og cortisolsekretionen i urinen bruges som mål for absorptionen, Falcoz C et al. Eur Respir J (1997) 10 (suppl 25), 175S-176S. I et dobbelt-blinded randomiseret place-kontrolleret studie med raske forsøgspersoner modtag forsøgspersonerne ketoconazol 400mg el. placebo på dag 1-11, mens kombination af fluticasonfuroat/vilanteroltrifenatat 200µg/25µg blev administreret på dag 5-11. Resultaterne viste at AUC og Cmax for fluticason furoate steg med hhv 36% og 33%, mens AUC og Cmax for vilanteroltrifenat steg med hhv. 65% og 22% når administreret sammen med ketoconazol. Der sås dog ingen stigning i systemiske ß-agonist effekter. Mekanismen menes at være ketoconazols CYP3A4 hæmmende effekt.Kempsford R, Allen A et al, 2013a
Albert BB;Jaksic M;Ramirez J;Bors J;Carter P;Cutfield WS;Hofman PL, J Cyst Fibros , 2015, a, 14:e9-11; An unusual cause of growth failure in cystic fibrosis: A salutary reminder of the interaction between glucocorticoids and cytochrome P450 inhibiting medication A 12 (1/2) year old male with cystic fibrosis presented with growth failure after itraconazole was added to a treatment regimen including inhaled and intranasal glucocorticoids. Investigations showed severe adrenal suppression. This case demonstrates the potential for exogenous glucocorticoids to accumulate when their degradation is inhibited by a CYP3A4 inhibitor Bolland MJ;Bagg W;Thomas MG;Lucas JA;Ticehurst R;Black PN, Ann Pharmacother, 2004, 38:46-49; Cushing's syndrome due to interaction between inhaled corticosteroids and itraconazole OBJECTIVE: To report a case of an interaction between inhaled corticosteroids and itraconazole causing iatrogenic Cushing's syndrome and provide a review of the relevant literature. CASE SUMMARY: A 70-year-old white woman on long-term treatment with high-dose inhaled corticosteroids for asthma was diagnosed as having Scedosporium apiospermum infection of the skin and subcutaneous tissues. As a result, she was treated with itraconazole for 2 months. She subsequently developed Cushing's syndrome due to a probable cytochrome P450-mediated interaction between itraconazole and budesonide. She also had secondary adrenal insufficiency requiring prolonged treatment with replacement hydrocortisone. DISCUSSION: Budesonide is a potent glucocorticoid that is metabolized in the liver by the CYP3A4 isoenzyme to inactive metabolites. Itraconazole is a potent cytochrome P450 inhibitor. It can inhibit the metabolism of oral or inhaled corticosteroids, producing cortisol excess leading to Cushing's syndrome and adrenal insufficiency. An assessment of causality indicated a possible adverse interaction between itraconazole and budesonide. CONCLUSIONS: The combination of itraconazole and inhaled corticosteroids is increasingly being used to treat conditions such as allergic bronchopulmonary aspergillosis. Clinicians need to be aware of the potential for an interaction between such a combination Main KM;Skov M;Sillesen IB;Dige-Petersen H;Muller J;Koch C;Lanng S, Acta Paediatr , 2002, 91:1008-1011; Cushing's syndrome due to pharmacological interaction in a cystic fibrosis patient Treatment of allergic bronchopulmonary aspergillosis with itraconazole is becoming more widespread in chronic lung diseases. A considerable number of patients is concomitantly treated with topical or systemic glucocorticoids for anti-inflammatory effect. As azole compounds inhibit cytochrome P450 enzymes such as CYP3A isoforms, they may compromise the metabolic clearance of glucocorticoids, thereby causing serious adverse effects. A patient with cystic fibrosis is reported who developed iatrogenic Cushing's syndrome after long-term treatment with daily doses of 800 mg itraconazole and 1,600 microg budesonide. The patient experienced symptoms of striae, moon-face, increased facial hair growth, mood swings, headaches, weight gain, irregular menstruation despite oral contraceptives and increasing insulin requirement for diabetes mellitus. Endocrine investigations revealed total suppression of spontaneous and stimulated plasma cortisol and adrenocorticotropin. Discontinuation of both drugs led to an improvement in clinical symptoms and recovery of the pituitary-adrenal axis after 3 mo. CONCLUSION: This observation suggests that the metabolic clearance of buDesonide was compromised by itraconazole's inhibition of cytochrome P450 enzymes, especially the CYP3A isoforms, causing an elevation in systemic budesonide concentration. This provoked a complete suppression of the endogenous adrenal function, as well as iatrogenic Cushing's syndrome. Patients on combination therapy of itraconazole and budesonide inhalation should be monitored regularly for adrenal insufficiency. This may be the first indicator of increased systemic exogenous steroid concentration, before clinical signs of Cushing's syndrome emerge Woods DR;Arun CS;Corris PA;Perros P, BMJ, 2006, 332:469-470; Cushing's syndrome without excess cortisol Daveluy A;Raignoux C;Miremont-Salame G;Girodet P;Moore N;Haramburu F;Molimard M, Tomt indhold, 2009, a, 65:743-745; Drug interactions between inhaled corticosteroids and enzymatic inhibitors Skov M;Main KM;Sillesen IB;Muller J;Koch C;Lanng S, Eur Respir J, 2002, 20:127-133; Iatrogenic adrenal insufficiency as a side-effect of combined treatment of itraconazole and budesonide A recent case of iatrogenic Cushing's syndrome and complete suppression of the pituitary-adrenal-axis in a patient with cystic fibrosis (CF) and allergic bronchopulmonary aspergillosis treated with itraconazole as an antifungal agent, and budesonide as an anti-inflammatory agent led to a systematic assessment of this axis and gonadal function in all patients treated with itraconazole in the authors' CF centre. Itraconazole can inhibit CYP3A, thus interfering with synthesis of gluco- and mineralocorticoids, androgens and oestradiol as well as the metabolism of budesonide. The aim of this study was to evaluate adrenal and gonadal function in patients treated with itraconazole with or without budesonide. An adrenocorticotrophic hormone (ACTH) test (250 microg tetracosactid) was performed in 25 CF patients treated with both itraconazole and budesonide, and in 12 patients treated with itraconazole alone (six patients with CF and six with chronic granulomateous disease). Mineralocorticoid and gonadal steroid function were evaluated by measurements of plasma-renin, follicle stimulating hormone, luteinising hormone, progesterone, oestradiol, testosterone, serum-inhibin A and B. ACTH tests performed as part of a pretransplantation programme in an additional 30 CF patients were used as controls. Eleven of the 25 patients treated with both itraconazole and budesonide had adrenal insufficiency. None of the patients on itraconazole therapy alone nor the control CF patients had a pathological ACTH test. Mineralocorticoid and gonadal insufficiency was not observed in any of the patients. Only one patient with an initial pathological ACTH-test subsequently normalised, the other 10 patients improved but had not achieved normalised adrenal function 2-10 months after itraconazole treatment had been discontinued. Suppression of the adrenal glucocorticoid synthesis was observed in 11 of 25 cystic fibrosis patients treated with both itraconazole and budesonide. The pathogenesis is most likely an itraconazole caused increase in systemic budesonide concentration through a reduced/inhibited metabolism leading to inhibition of adrenocorticotrophic hormone secretion along with a direct inhibition of steroidogenesis. In patients treated with this combination, screening for adrenal insufficiency at regular intervals is suggested Blondin MC;Beauregard H;Serri O, Endocr Pract , 2013, 19:e138-e141; Iatrogenic Cushing syndrome in patients receiving inhaled budesonide and itraconazole or ritonavir: two cases and literature review OBJECTIVE: To present two cases of iatrogenic Cushing syndrome caused by the interaction of budesonide, an inhaled glucocorticoid, with ritonavir and itraconazole. METHODS: We present the clinical and biochemical data of two patients in whom diagnosis of Cushing syndrome was caused by this interaction. We also reviewed the pertinent literature and management options. RESULTS: A 71-year-old man was treated with inhaled budesonide for a chronic obstructive pulmonary disease and itraconazole for a pulmonary aspergillosis. The patient rapidly developed a typical Cushing syndrome complicated by bilateral avascular necrosis of the femoral heads. Serum 8:00 AM cortisol concentrations were suppressed at 0.76 and 0.83 mug/dL on two occasions. The patient died 4 days later of a massive myocardial infarction. The second case is a 46-year-old woman who was treated for several years with inhaled budesonide for asthma. She was put on ritonavir, a retroviral protease inhibitor, for the treatment of human immunodeficiency virus (HIV). In the following months, she developed typical signs of Cushing syndrome. Her morning serum cortisol concentration was 1.92 mug/dL. A cosyntropin stimulation test showed values of serum cortisol of <1.10, 2.65, and 5.36 mug/dL at 0, 30, and 60 minutes, respectively, confirming an adrenal insufficiency. Because the patient was unable to stop budesonide, she was advised to reduce the frequency of its administration and eventually taper the dose until cessation. CONCLUSION: Clinicians should be aware of the potential occurrence of iatrogenic Cushing syndrome and secondary adrenal insufficiency due to the association of inhaled corticosteroids with itraconazole or ritonavir Naef R;Schmid C;Hofer M;Minder S;Speich R;Boehler A, Tomt indhold, 2007, b, 74(4): 418-422-422; Itraconazole comedication increases systemic levels of inhaled fluticasone in lung transplant recipients Background: After lung transplantation (LTx), inhaled corticosteroids may be prescribed and at the same time prophylaxis against fungal infections with itraconazole is common. In our center, the addition of inhaled fluticasone propionate to systemic immunosuppression resulted in clinical Cushing's syndrome in 4 lung transplant recipients on itraconazole comedication. Objectives: The current study was undertaken to compare systemic levels of inhaled fluticasone in patients with and without concomitant itraconazole therapy. Methods: The single-center, prospective controlled study was performed in the LTx program in Zurich, Switzerland. Twenty stable recipients, 1-7 years after LTx, on a prednisone maintenance dose (5-7.5 mg/day) gave informed consent and were assigned to 2 groups: (A) without itraconazole comedication and (B) currently on itraconazole, being continued during the study period. The patients of both groups started inhalation of 1 mg fluticasone propionate twice daily for 14 days with a powder disc inhaler. Plasma fluticasone levels were measured before the start of the study and on day 14. Results: Fluticasone levels before starting the treatment were below the detection limit in all 17 patients (7 in group A and 10 in group B) adhering to the study protocol. Baseline characteristics (underlying disease, age at LTx, time since LTx, FEV<inf>1</inf>) were comparable between the 2 groups. On study day 14, plasma fluticasone levels had increased to detectable levels in all patients (A: 273 ± 124 pg/ml, B: 701 ± 131 pg/ml), i.e. to significantly higher (p = 0.038) concentrations in patients on itraconazole. Conclusions: Itraconazole comedication substantially increases systemic levels of inhaled fluticasone, most likely by inhibiting the cytochrome P450 3A4 enzyme system and thus the clearance of fluticasone. Accumulation of fluticasone can result in increased systemic effects and therefore comedication has to be taken into consideration when inhaled fluticasone is prescribed. Copyright < copyright > 2006 S. Karger AG Raaska K;Niemi M;Neuvonen M;Neuvonen PJ;Kivisto KT, Clin Pharmacol Ther, 2002, 72:362-369; Plasma concentrations of inhaled budesonide and its effects on plasma cortisol are increased by the cytochrome P4503A4 inhibitor itraconazole OBJECTIVE: Our objective was to examine the effects of itraconazole on the pharmacokinetics and cortisol-suppressant activity of budesonide administered by inhalation. METHODS: In a randomized, double-blind, 2-phase crossover study, 10 healthy subjects took 200 mg itraconazole or placebo orally once a day for 5 days. On day 5, 1 hour after the last dose of itraconazole or placebo, 1000 microg budesonide was administered by inhalation. Plasma budesonide and cortisol concentrations were measured up to 23 hours. RESULTS: Itraconazole increased the mean total area under the plasma concentration-time curve of inhaled budesonide 4.2-fold (range, 1.7-fold to 9.8-fold; P <.01) and the peak plasma concentration 1.6-fold (P <.01) compared with placebo. The mean terminal half-life of budesonide was prolonged from 1.6 to 6.2 hours (ie, 3.7-fold; range, 1.5-fold to 9.3-fold; P <.001) by itraconazole. The suppression of cortisol production after inhalation of budesonide was significantly increased by itraconazole as compared with placebo, as shown by a 43% reduction in the area under the plasma cortisol concentration-time curve from 0.5 to 10 hours (P <.001) and a 12% decrease in the cortisol concentration measured 23 hours after administration of budesonide, at 8 am (P <.05). CONCLUSIONS: Itraconazole markedly increased systemic exposure to inhaled budesonide, probably by inhibiting the cytochrome P4503A4-mediated metabolism of budesonide during both the first-pass and the elimination phases. This interaction resulted in enhanced systemic effects of budesonide, as shown by suppression of cortisol production. Long-term coadministration of budesonide and a potent CYP3A4 inhibitor may be associated with an increased risk of adverse effects of budesonide Parmar JS;Howell T;Kelly J;Bilton D, Thorax, 2002, 57:749-750; Profound adrenal suppression secondary to treatment with low dose inhaled steroids and itraconazole in allergic bronchopulmonary aspergillosis in cystic fibrosis The case history is presented of a patient with cystic fibrosis in whom the treatment of allergic bronchopulmonary aspergillosis with itraconazole produced an initial response but was complicated by profound adrenal shutdown and impairment of inhaled steroid clearance resulting in paradoxical Cushing's syndrome. The authors conclude that, while it is laudable to attempt to reduce the steroid burden in any patient, it is imperative that due vigilance is exercised when using a combination of agents which interact. If such a combination therapy is embarked upon, regular assessment of the pituitary adrenal axis is advisable De WE;Vanbesien J;De S;Malfroot A;De SJ, Eur J Pediatr, 2003, b, 162:488-489; Rapidly developing Cushing syndrome in a 4-year-old patient during combined treatment with itraconazole and inhaled budesonide A 4-year-old boy with cystic fibrosis developed hypertension, rapid weight gain and a moon face 2 weeks after starting a combined treatment of oral itraconazole and inhaled budesonide for a suspected allergic bronchopulmonary aspergillosis. Adrenal suppression was documented and found to persist 3 months after stopping this combined treatment. CONCLUSION: To the best of our knowledge, this is the first time that an iatrogenic Cushing syndrome in a young child with cystic fibrosis after such combined treatment is reported. The inhibition of cytochrome P4503A by intraconazole and a higher glucocorticoid tissue sensitivity is suggested as the underlying mechanism Kempsford R;Allen A;Bal J;Rubin D;Tombs L, Tomt indhold, 2013, a, 75:June; The effect of ketoconazole on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of inhaled fluticasone furoate and vilanterol trifenatate in healthy subjects Aim: To investigate the effects of the cytochrome P450 3A4 (CYP3A4) inhibitor ketoconazole on the pharmacokinetics (PK) and pharmacodynamics of fluticasone furoate (FF) and vilanterol trifenatate (VI). Methods: Two double-blind, randomized, placebo-controlled, two-way crossover studies in healthy subjects. In study 1, subjects received single doses of ketoconazole (400mg) or placebo on days 1-6, with a single dose of inhaled VI (25mug) on day 5. Pharmacodynamic and PK data were obtained up to 48h following the VI dose. In study 2, subjects received once daily ketoconazole (400mg) or placebo for 11 days, with FF/VI (200/25mug) for the final 7 days. Pharmacodynamic and PK data were obtained up to 48h following the day 11 dose. Results: In study 1, there was no effect of co-administration of ketoconazole and VI on pharmacodynamic or PK parameters. In study 2, co-administration of ketoconazole and FF/VI had no effect on 0-4h maximal heart rate or minimal blood potassium {treatment difference [90% confidence interval (CI)] -0.6 beatsmin<sup>-1</sup> (-5.8, 4.5) and 0.04mmoll<sup>-1</sup> (-0.03, 0.11), respectively}, whilst there was a 27% decrease in 24h weighted mean serum cortisol [treatment ratio (90% CI) 0.73 (0.62, 0.86)]. Co-administration of ketoconazole increased [percentage change (90% CI)] FF area under the curve (0-24) and maximal plasma concentration by 36% (16, 59) and 33% (12, 58), respectively, and VI area under the curve (0-t') and maximal plasma concentration by 65% (38, 97) and 22% (8, 38), respectively. Conclusion: Co-administration of FF/VI or VI with ketoconazole resulted in a less than twofold increase in systemic exposure to FF and VI. There was no increase in beta-agonist systemic pharmacodynamic effects, while serum cortisol was decreased by 27%. Co-administration of FF/VI with strong CYP3A4 inhibitors has the potential to increase systemic exposure to both fluticasone furoate and vilanterol, which could lead to an increase in the potential for adverse reactions. 2012 The British Pharmacological Society
|
|
|
|
|
|