|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Evo-Conti - Aktive indholdsstoffer: gestagen, østrogen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for gestagen og solifenacin |
|
Der er ud fra et farmakokinetisk synspunkt ikke fundet interaktion mellem solifenacinsuccinat og gestagen.
ingen
dokumenteret
kønshormoner, gestagen gestagen midler mod hyppig urinering og inkontinens darifenacin, fesoterodin, flavoxat, mirabegron, oxybutynin, solifenacin, tolterodin, trospiumchlorid
Et studie viste ikke en signifikant ændring i solifenacins kinetik ved samtidig indgift af levonorgestrel. Der er i litteraturen ikke lokaliseret andre studier eller kasuistikker omhandlende interaktion mellem midler mod hyppig urinering og inkontinens og kønshormoner, gestagen, hvorfor en klasseeffekt ikke kan beskrives.
Litteraturgennemgang - Vis
Solifenacinsuccinat og gestagen Ved samtidig indgift af 10 mg solifenacin daglig hos 24 raske forsøgspersoner i behandling med lavdosis perorale antikonceptiva Taekema-Roelvink MEJ, Swart PJ et al, 2005 observeres ingen statistisk signifikante ændringer i solifenacins kinetik. Niveauet af LH og FSH var ens både før og efter indgift af levonorgestrel, med eller uden solifenacin.
Malhotra B;Sachse R;Wood N, Eur J Clin Pharmacol, 2009, 65:551-560; Evaluation of drug-drug interactions with fesoterodine PURPOSE: To assess drug-drug interactions of fesoterodine with cytochrome P450 (CYP) 3A4 inhibitor (ketoconazole), inducer (rifampicin), and substrates (ethinylestradiol and levonorgestrel). METHODS: Effects of ketoconazole 200 mg twice daily and rifampicin 600 mg twice daily on fesoterodine 8 mg once daily were investigated in CYP2D6 extensive metabolizers (EMs) and poor metabolizers (PMs) based on 5-hydroxymethyl tolterodine (5-HMT) pharmacokinetics (principal active fesoterodine metabolite and CYP3A4 substrate). Effects of fesoterodine 8 mg versus placebo once daily on ethinylestradiol and levonorgestrel were investigated based on oral contraceptive pharmacokinetics and on pharmacodynamic effects on progesterone, luteinizing hormone, follicle-stimulating hormone, and estradiol plasma levels. RESULTS: Compared with fesoterodine alone, coadministration of fesoterodine with ketoconazole resulted in increases in mean 5-HMT maximum concentration in plasma (C(max); from 3.0 to 6.0 ng/mL in EMs and from 6.4 to 13.4 ng/mL in PMs) and mean area under the plasma concentration time curve (AUC; from 38.2 to 88.3 ng h/mL in EMs and 88.3 to 217.2 ng h/mL in PMs). Coadministration of festerodine with rifampicin resulted in decreases in mean 5-HMT C(max) (from 5.2 to 1.5 ng/mL in EMs and from 6.8 to 1.9 ng/mL in PMs) and mean AUC (from 62.4 to 14.4 ng h/mL in EMs and from 87.8 to 19.6 ng h/mL in PMs). Fesoterodine did not affect oral contraceptive pharmacokinetics or pharmacodynamics or the suppression of ovulation. CONCLUSIONS: Fesoterodine dosage should not exceed 4 mg once daily when taken concomitantly with potent CYP3A4 inhibitors. Coadministration of CYP3A4 inducers with fesoterodine may produce subtherapeutic 5-HMT exposures. No dose adjustment is necessary for concomitant use of fesoterodine with oral contraceptives Taekema-Roelvink MEJ;Swart PJ;Kuipers ME;Krauwinkel WJJ;Visser N;Smulders RA, Clin Ther, 2005, 27(9): 1403-1410-1410; Pharmacokinetic interaction of solifenacin with an oral contraceptive containing ethinyl estradiol and levonorgestrel in healthy women: A double-blind, placebo-controlled study Background: Solifenacin succinate (YM905; VesicareR, Astellas Pharma Inc., Tokyo, Japan) is a new once-daily, orally administered muscarinic receptor antagonist under investigation for the treatment of overactive bladder. Objective: The aim of this study was to evaluate the effect of solifenacin on the pharmacokinetic (PK) parameters of an oral contraceptive (OC) containing ethinyl estradiol (EE) and levonorgestrel (LNG). Methods: In a double-blind, placebo-controlled, 2-period, crossover study, 24 healthy, young, white women received a combined OC (EE 30 < mu >g + LNG 150 < mu >g) daily for two 21-day cycles, separated by a 7-day washout. On day 12 of each cycle, subjects began a 10-day regimen of solifenacin 10 mg QD, which is 2 times the suggested starting dose, or placebo. Subjects crossed over to the other treatment arm for the second cycle. Primary PK end points were C<inf>max</inf> and AUC from time 0 to 24 hours (AUC<inf>0-24h</inf>) for EE and LNG. Women ranged in age from 20 to 37 years and had a mean body weight of 64 kg, mean height of 167.4 cm, and mean body mass index of 23 kg/m<sup>2</sup>. Seven women had never smoked, while 5 were former smokers and 12 were regular smokers. Safety assessments included the nature, frequency, and severity of spontaneously reported or observed adverse events, vital signs, electrocardiogram, laboratory values, and physical examination. Results: Statistical analysis of AUC<inf>0-24h</inf>/product of baseline concentration and total blood sampling time, and C<inf>max</inf>/ baseline concentration ratios of solifenacin versus placebo for EE and LNG found the 90% CI to be within the predefined range of 0.8 to 1.25 (EE: 0.854-1.164 and 0.822-1.167; LNG: 0.920-1.125 and 0.910-1.139). The number of samples with non-quantifiable luteinizing hormone (LH) and folliclestimulating hormone (FSH) levels were comparable after administration of the OC with either solifenacin or placebo. The adverse event most frequently reported was dry mouth (solifenacin, n = 25 [9 mild, 13 moderate, and 3 severe] vs placebo, n = 1 [moderate]). There were no clinically relevant effects on vital signs, electrocardiogram, or laboratory parameters. Conclusions: A PK interaction between solifenacin and the OC containing EE and LNG was not found in this study. Solifenacin was not found to have altered suppression of LH or FSH. The drug was well tolerated in these healthy, young, white, adult female volunteers. Copyright < copyright > 2005 Excerpta Medica, Inc Skerjanec A, Clin Pharmacokinet, 2006, 45:325-350; The clinical pharmacokinetics of darifenacin Darifenacin hydrobromide is a selective muscarinic M(3) receptor antagonist that is indicated for use in treatment of overactive bladder disorder. Darifenacin was found to have a short terminal elimination half-life after intravenous and immediate-release oral dosage forms (3-4 hours) but this increased with a prolonged-release (PR) formulation (14-16 hours). The absolute bioavailability of darifenacin from 7.5 and 15 mg PR tablets was estimated to be 15.4% and 18.6%, respectively. With repeated once-daily oral administration of the PR formulation, peak plasma concentrations of darifenacin are achieved approximately 7 hours post-dose. After oral administration, darifenacin is well absorbed from the gastrointestinal tract and very little unchanged drug (<2%) is recovered in the faeces. Steady state is achieved after 6 days of once-daily administration of the PR formulation. As expected, values of peak plasma concentration (C(max)) and area under the plasma concentration-time curve are dose dependent, although the increase in plasma concentrations is proportionally greater than the increase in dose owing to saturation of presystemic metabolism. From intravenous administration, it has been established that darifenacin possesses a moderate-to-high hepatic extraction ratio, with high plasma clearance (36-52 L/h) and a volume of distribution (165-276L) that exceeds total body water. It is highly protein bound (98%), primarily to alpha(1)-acid glycoprotein. Darifenacin is subject to extensive hepatic metabolism, with 3% of unchanged drug excreted in urine and faeces. Metabolism is mediated by hepatic cytochrome P450 2D6 and 3A4, the main metabolic routes being monohydroxylation in the dihydrobenzfuran ring, dihydrobenzfuran ring opening, and N-dealkylation of the pyrrolidine nitrogen. Several possibly important drug-drug interactions have been identified with darifenacin, including ketoconazole, erythromycin and fluconazole, each of which increases darifenacin mean C(max) by 9.52-, 2.28- and 1.88-fold, respectively. When given with imipramine, darifenacin causes 1.6-fold higher plasma concentrations of the antidepressant and its major metabolite. Moderate hepatic impairment, but not renal insufficiency, has been shown to increase plasma concentrations of the drug. The pharmacokinetic profile of darifenacin is not affected by food Olsson B;Landgren BM, Clin Ther, 2001, 23:1876-1888; The effect of tolterodine on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of a combination oral contraceptive containing ethinyl estradiol and levonorgestrel BACKGROUND: Tolterodine is an antimuscarinic agent for the treatment of overactive bladder, a chronic condition that is particularly common in women. Given the prevalence pattern of overactive bladder and the widespread use of oral contraception, circumstances are likely to arise in which physicians may wish to prescribe tolterodine for patients already taking oral contraceptives. Based on a search of MEDLINE from 1990 to 2001, there have been no studies of whether concomitant use of these agents entails a risk of drug-drug interaction or conception. OBJECTIVE: This study investigated the effects of tolterodine on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of a low-dose combination oral contraceptive (ethinyl estradiol 30 microg/levonorgestrel 150 microg). METHODS: This was an open-label, randomized, 2-period crossover study in healthy women. Oral contraception was given for 21 days either alone or in combination with oral tolterodine 2 mg BID (on days 1-14) over two 28-day contraceptive cycles. Pharmacokinetic assessments were performed on day 14 based on plasma levels of ethinyl estradiol and levonorgestrel up to 24 hours after dosing and serum tolterodine levels at 1 to 3 hours after dosing. The potential for pharmacodynamic interaction was assessed in terms of the risk of failure of suppression of ovulation based on serum levels of estradiol and progesterone measured throughout each cycle. RESULTS: Twenty-four healthy women (age, 23-41 years [mean, 30 years]; height, 155-178 cm [mean, 167 cm]; body weight, 51-75 kg [mean, 64 kg]) participated in the study. There was no evidence of a pharmacokinetic interaction between tolterodine and the steroid hormones in the oral contraceptive used, nor did the oral contraceptive show any relevant pharmacokinetic interaction with tolterodine. Serum levels of estradiol and progesterone indicated suppression of ovulation in both treatment periods. CONCLUSION: In this selected population. coadministration of tolterodine did not affect the contraceptive efficacy of a low-dose combination oral contraceptive containing ethinyl estradiol and levonorgestrel
|
|
|
|
|
|