|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Evo-Conti - Aktive indholdsstoffer: gestagen, østrogen |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for gestagen og methylprednisolon |
 |
Dosisjustering af methylprednisolon afhængig af efffekt/koncentrationsmålinger.
Lav dosis gestagen øger AUC for en enkelt dosis methylprednisolon
(iv) med ca. 35%, nedsætter clearance med ca. 35% og forlænger
halveringstiden med ca. 30%. Eliminationshastighedskonstanten for
methylprednisolon faldt med 25%, og eliminationen af kortisol
nedsættes med ca. 35%. Mekanismen er ukendt.
mulig
dokumenteret
kønshormoner, gestagen gestagen corticosteroider til systemisk brug, usammensatte betamethason, dexamethason, fludrocortison, hydrocortison, methylprednisolon, osilodrostat, prednisolon, prednison, triamcinolon Fem forskellige studier har vist en stigning i AUC og et fald i clearance for kortikosteroiderne
ved samtidig administration af prednison, prednisolon, methylprednisolon
og gestagen. Mekanismen er ukendt.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret andre studier eller kasuistikker omhandlende interaktion mellem corticosteroider til systemisk brug, usammensatte og kønshormoner, gestagen.
Litteraturgennemgang - Vis
Methylprednisolon og gestagen I et studie undersøges farmakokinetikken af methylprednisolon ved samtidig indgift af lav dosis p-piller hos 6 raske forsøgspersoner, Slayter KL, Ludwig EA et al, 1996. Der blev observeret følgende ændringer: AUC steg med 33% (fra 1443 til 2145 ng*timer/ml), clearance faldt med 33% (fra 0,447 til 0,298 l/timer/kg) og t1/2 blev forlænget med 30% (fra 1,72 til 2,20 timer). Eliminationshastighedskonstanten ke faldt med 25% (fra 0,413 til 0,310 timer-1). I studiet blev følgende dynamiske ændringer observeret: eliminationen af kortisol var nedsat, idet kc faldt med 35% (fra 0,276 til 0,180 timer-1). Desuden blev konstateret øget basophil supression og uændret T-hjælper celle respons.
Prednison/prednisolon og gestagen Ved samtidig indgift af lav dosis p-piller (150 µg desogestrel og 30 µg ethinylestradiol) og 20 mg prednisolon i 7 dage hos 40 patienter konstateres stigning i AUC for prednisolon på ca. 130% (fra 371 til 858 min*mikromol/l) i forhold til en sammenlignende kontrolgruppe, Seidegard J, Simonsson M et al, 2000. Plasmakoncentrationen af ethinylestradiol var ikke ændret i forhold til kontrolgruppen. Det gennemsnitlige kortisol niveau blev nedsat 80-90% ved samtidig indgift af prednisolon. Samtidig indgift af lavdosis p-piller (30-40 µg ethinylestradiol + 50-250 µg levonorgestrel) og 0,4 mg prednisolon pr. kg hos epilepsi patienter medførte en stigning i AUC for prednisolon på ca. 40% (fra 2,448 til 3,903 ng/ml*timer), fald i clearance på ca. 36% (fra 2,95 til 1,91 ml/min/kg) og en forlængelse af halveringstiden med 36% (fra 3,05 til 4,75 timer), Olivesi A, 1986a . Vd forblev statistisk signifikant uændret. Ved samtidig indgift af en enkelt dosis prednisolon/prednison oralt og iv. hos 10 raske forsøgspersoner i behandling med lav dosis p-piller observeres stigning i AUC for prednisolon med 56% (fra 188 til 428 mikrogram/ml/min) og stigning i AUC for ikke proteinbundet prednisolon på ca. 36% (fra 41 til 64 mikrogram/ml/min), Frey BM, Schaad HJ et al, 1984. Den totale clearance for prednisolon faldt med 55% (fra 2,9 til 1,6 ml/min/kg) og den renale clearance faldt med 50% (fra 0,8 til 0,4 ml/min/kg). Meffin PJ, Wing LM et al, 1984 viste efter indgift af en enkelt dosis prednisolon iv. fald i clearance for den frie fraktion af prednisolon på ca. 30% hos p-pille (østrogen-progestogen) brugere i forhold til en sammenlignende kontrolgruppe. I dette studie stiger Vd med en faktor 2 for den frie fraktion af prednisolon, mens Vd i steady-state er uændret.
Meffin PJ;Wing LM;Sallustio BC;Brooks PM, Br J Clin Pharmacol, 1984, 17:655-664; Alterations in prednisolone disposition as a result of oral contraceptive use and dose The disposition of total and free prednisolone has been studied in eight female subjects who used combined oestrogen-progestogen oral contraceptives and in eight female subjects who did not, each of whom received separate intravenous doses of 0.1 mg/kg (low) and 1.0 mg/kg (high) of prednisolone. Mean free prednisolone clearance was reduced congruent to 30% in oral contraceptive users compared to control subjects (P less than 0.001), the difference being greater for the low dose (39%) than for the high dose (24%). Pre-dose plasma cortisol concentrations were elevated two-fold (P less than 0.001) in oral contraceptive users compared to control subjects. These effects are consistent with a mechanism in which the competitive inhibition of free prednisolone clearance by cortisol contributes to the reduction of free prednisolone clearance by oral contraceptive use. Mean total prednisolone clearance and steady state distribution volume showed an approximate two-fold dose dependent increase consistent with a similar increase in plasma prednisolone free fraction (P less than 0.001). Free prednisolone clearance showed an 18% dose dependent decrease (P less than 0.001) but free steady-state distribution volume did not change with dose. At plasma prednisolone concentrations less than 400 ng/ml, prednisolone free fractions at any prednisolone concentration were greater after the low, than after the high dose. This effect is consistent with the displacement of prednisolone by cortisol from transcortin but not from albumin Seidegard J;Simonsson M;Edsbacker S, Clin Pharmacol Ther, 2000, 67:373-381; Effect of an oral contraceptive on the plasma levels of budesonide and prednisolone and the influence on plasma cortisol OBJECTIVE: To investigate whether the use of an oral contraceptive would influence plasma levels of budesonide (Entocort capsules) or prednisolone (plain tablets) during repeated oral administration of these glucocorticosteroids. Plasma concentrations of cortisol and ethinyl estradiol (INN, ethinylestradiol) were also compared. METHODS: Forty healthy women took part in this single-blind, randomized placebo-controlled study with two parallel groups, where a three-way crossover design was applied within groups. One group was taking an oral contraceptive (150 microg desogestrel and 30 microg ethinyl estradiol); the other group (control) was not. On seven consecutive mornings, oral doses of 4.5 mg budesonide, 20 mg prednisolone, or placebo were administered. There was a washout period of at least one menstrual cycle between administration periods. RESULTS: In the oral contraceptive users, the average plasma concentration of prednisolone was 131% higher than in the control group (P < .001), whereas the average plasma concentration of budesonide was only 22% higher (not significant). Mean plasma cortisol levels were suppressed by 90% and 82% with prednisolone and by 22% and 28% with budesonide in oral contraceptive users and the control subjects, respectively. The group difference was significant with prednisolone (P < .001) but not with budesonide. Ethinyl estradiol levels in plasma were not affected by administration of either glucocorticosteroid. CONCLUSION: No difference was found in plasma levels of budesonide or in cortisol suppression after administration of budesonide capsules in women taking the oral contraceptive and those who were not. The oral contraceptive users had much higher plasma levels of prednisolone and greater cortisol suppression. This result suggests that oral budesonide can be used with maintained safety in women using oral contraceptives Olivesi A, Biomed Pharmacother, 1986, a, 40:301-308; Modified elimination of prednisolone in epileptic patients on carbamazepine monotherapy, and in women using low-dose oral contraceptives The pharmacokinetics of prednisolone in serum after prednisolone-21-phosphate intravenous infusion was compared in 8 chronic epileptic patients on carbamazepine monotherapy for 2 to 12 months, in 5 healthy females having used low-dose oral contraceptives (30-40 micrograms ethinylestradiol + 50-250 micrograms levonorgestrel) for 7 to 24 months, and in 9 other healthy subjects (5 females not using oral contraceptives, and 4 males). Elimination half-lives were shorter in the patients than in the 9 healthy subjects (1.98 +/- 0.48 versus 2.73 +/- 0.76 h, mean +/- SD, 0.02 less than p less than 0.05), and total clearances higher (4.20 +/- 0.53 versus 2.96 +/- 0.54 ml X min-1 X kg-1, p less than 0.02), while the volumes of distribution did not differ significantly. Among the healthy subjects, the oral contraceptive group exhibited a longer elimination half-life, and a lower total clearance, than each of the other two groups, who gave similar results (respectively 4.75 +/- 1.27, 3.05 +/- 0.75, and 2.33 +/- 0.66 h, p less than or equal to 0.05; 1.91 +/- 0.57, 2.95 +/- 0.60, and 2.97 +/- 0.57 ml X min-1 X kg-1, p less than or equal to 0.05); the volumes of distribution were not significantly different. These findings suggest that long-term treatments by carbamazepine and by these low-dose oral contraceptives may respectively increase and decrease the therapeutic requirements of prednisolone Slayter KL;Ludwig EA;Lew KH;Middleton E Jr;Ferry JJ;Jusko WJ, Clin Pharmacol Ther, 1996, 59:312-321; Oral contraceptive effects on methylprednisolone pharmacokinetics and pharmacodynamics OBJECTIVE: Oral contraceptive (OC) steroids alter the disposition of numerous drugs, including corticosteroids. We investigated the pharmacokinetics and pharmacodynamics of methylprednisolone. METHODS: Twelve women (six women used OC steroids and six women did not) received intravenous methylprednisolone (0.6 mg/kg ideal body weight). Methylprednisolone disposition was assessed from plasma concentrations. Pharmacodynamic parameters measured were plasma cortisol, whole blood histamine (reflecting basophils), and blood helper T lymphocytes. RESULTS: Methylprednisolone clearance was significantly decreased in the women who used OC steroids (0.298 versus 0.447 L/hr/kg), resulting in a longer elimination half-life (2.20 versus 1.72 hours). With use of indirect response models, significant differences were observed with the cortisol and basophil responses. A larger value for the concentration that inhibits the zero-order production rate by 50% (0.37 versus 0.11 ng/ml) was observed in the women who used OC steroids for suppression of cortisol secretion, indicating less sensitivity to the suppressive effects of methylprednisolone. Greater net suppression of basophils was observed in the users of OC steroids (area under the response curve, 694 versus 401 ng x hr/ml). No differences were observed for helper T-cell responses. CONCLUSION: OC steroids appear to inhibit methylprednisolone metabolism. However, mixed changes in several responses occur, indicating that women can probably receive similar doses of methylprednisolone irrespective of OC steroid use Frey BM;Schaad HJ;Frey FJ, Eur J Clin Pharmacol, 1984, 26:505-511; Pharmacokinetic interaction of contraceptive steroids with prednisone and prednisolone The oestrogenic component of oral contraceptives affects the activity of liver enzymes and the concentrations of plasma proteins implicated in steroid metabolism and transport. The present study was designed to determine these effects on the kinetics of prednisone and prednisolone. After an oral dose of prednisone, women on oral contraceptive steroids (n = 10) had higher mean (+/- SD) area under the plasma concentration versus time curves of total (428 +/- 67 micrograms/ml/min vs 188 +/- 28 micrograms/ml/min, p less than 0.001) and unbound prednisolone (64 +/- 10 micrograms/ml/min vs 41 +/- 10 micrograms/ml/min, p less than 0.001) than women not taking oral contraceptive steroids (n = 10). The differences were attributable to a lower non-renal clearance of prednisolone and to a higher apparent systemic availability of the drug in contraceptive users than in the controls. The affinity of albumin and transcortin for prednisolone was lower in women on oral contraceptives than in controls (p less than 0.001). Thus, altered kinetics and protein binding may account for the known increase in glucocorticoid efficacy by oestrogens
|
|
|
|
|
|
|