|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Evo-Conti - Aktive indholdsstoffer: gestagen, østrogen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for gestagen og telaprevir |
|
Det er uafklaret om telaprevir påvirker norethisterons farmakokinetik. Et interaktionsstudie med norethisteron og telaprevir raporterer nedsat AUC, Cmax og Cmin norethisteron på 11%, 15% og 6%. Mekanismen: ukendt. Et andet studie med raske kvinder fandt, at norethisterons farmakokinetik påvirkes ikke af telaprevir.
ringe
dokumenteret
kønshormoner, gestagen gestagen protease inhibitorer amprenavir, atazanavir, boceprevir, darunavir, fosamprenavir, indinavir, lopinavir, nelfinavir, ombitasvir, paritaprevir, ritonavir, saquinavir, telaprevir, tipranavir
Samlet betragtet har proteasehæmmerne stort potentiale for interaktion med
andre lægemidler. Der kan ikke beskrives en egentlig klasseffekt, men når
proteasehæmmere kombineres med kontraceptiva er det særligt risikoen for
kontraceptionssvigt man skal være opmærksom på.
Litteraturgennemgang - Vis
Gestagen og atazanavir/ritonavir Et åbent, ikke-randomiseret interaktionsstudie undersøger effekten af norethisteron 0,35mg i 21 dage i kombination med atazanavir/ritonavir hos 33 kvindelige HIV-patienter. Resultatet viste en 50% øgning i AUC for norethisteron. En foreslået mekanisme er en ændring i CYP3A4, som metaboliserer norethisteron.Det konkluderes at en 50% øgning af AUC ikke øger toksicitet og man anbefaler ikke en reduktion af norethisterons dosis, Atrio J, Stanczyk FZ et al, 2014a.
Gestagen og boceprevir
I interaktionsstudie med drospiron 3mg + ethinylestradiol 0,02mg dagligt og boceprevir 800mg X 3 sås en øgning i AUC og Cmax for drospiron på 99% og 57%. Mekanisme: boceprevirs inhibering af CYP3A, SPC for Victrelis, 2013. I interaktionsstudie med norethisteron 1mg + ethinylestradiol 0,035mg dagligt og boceprevir 800mg X 3 sås et fald i AUC og Cmax for norethisteron på 4% og 17%, SPC for Victrelis, 2013. Gestagen og darunavir/ritonavir Sekar VJ, Lefebvre E et al, 2008 undersøger, i et åbent, randomiseret cross-over studie hos 19 raske kvinder, effekten af darunavir i kombination med lav-dosis ritonavir (DRV/r) på steady-state farmakokinetikken for en peroral præventionsbehandling indeholdende ethinylestradiol (østrogen) og norethisteron (gestagen). I 1. session modtog kvinderne 35 µg ethinylestradiol og 1 mg norethisteron på dag 1-21. I 2. session modtog de det samme i kombination med DRV/r, 600mg/100mg to gange dagligt på dag 1-14, hvorefter de farmakokinetiske resultater blev målt. Ved samtidig administration af DRV/r, viste den systemiske steady state sig at falde, idet Cmin, Cmax og AUC24h faldt med hhv. 30, 10 og 14% for norethisteron. Interaktionen menes at skyldes, at ritonavir inducerer de enzymer som metaboliserer ethinylestradiol og norethisteron, dvs. CYP3A4 og glucuronosyl transferase, og der tilrådes anden antikonceptiv metode. I et andet åbent, ikke-randomiseret interaktionsstudie undersøger effekten af norethisteron 0,35mg i 21 dage i kombination med darunavir/ritonavir hos 33 kvindelige HIV-patienter. Resultatet viste en 50% øgning i AUC for norethisteron. En foreslået mekanisme er en ændring i CYP3A4, som metaboliserer norethisteron.Det konkluderes at en 50% øgning af AUC ikke øger toksicitet og man anbefaler ikke en reduktion af norethisterons dosis, Atrio J, Stanczyk FZ et al, 2014a. Gestagen og lopinavir/ritonavir I et studie med 30 kvindelige HIV-patienter med etonogestrel-implantat blev interaktion mellem dette og antiretroviral terapi undersøgt. 15 patienter modtog zidovudine/lamivudin + lopinavir/ritonavir i >3 måneder, mens de sidste 15 patienter ikke modtog antiviral behandling. Resultaterne viste øget etonogestrel AUC, Cmax og Cmin på hhv. 52%, 60,6% og 33,8% ved behandling der inkluderede lopinavir/ritonavir. Der blev ikke fundet luteal aktivitet i lopinavir/ritonavir-gruppen ved 6 måneders follow-up, Vieira CS, Bahamondes MV et al, 2014a. Mekanismen menes at være ændring i CYP3A4, som metaboliserer etonogestrel. Gestagen og telaprevir I interaktionsstudie med ethinylesthradiol, norethisteron og telaprevir er set nedsat AUC, Cmax og Cmin for norethisteron på 11%, 15% og 6%. Mekanismen er ukendt, SPC for Incivo, 2013. I et ikke-randomiseret open-label crossover studie fik raske kvinder steady-state telaprevir (750 mg hver 8. time) sammen med 0,035 mg norethindron og 0,5 mg ethinyl estradiol i 21 dage med efterfølgende 7-dages behandling med telaprevir alene. Ved at sammenligne med kontrolbehandlingen (kun med kønshormoner) fandt studiet ikke at telaprevir påvirker farmakokinetikken af norethindron, Garg V, Van HR et al, 2012.
Saquinavir og gestagen Hos 8 raske forsøgspersoner (Frohlich M, Burhenne J et al, 2004) konstateres efter indgift af en enkelt dosis af saquinavir og lav dosis p-piller (0.03 mg ethinylestradiol, 0.075 mg gestoden) ingen statistisk signifikante ændringer i saquinavirs kinetik. Supplerende litteratur: Chu JH, Gange SJ et al, 2005; Cohn SE, Park JG et al, 2007b; de Maat MM, Ekhart GC et al, 2003; Justesen US, Brosen K et al, 2000; Szoka PR og Edgren RA, 1988.
Justesen US;Brosen K;Pedersen C, Ugeskr Laeger, 2000, 162:4677-4681; [HIV protease inhibitors and interactions] The protease inhibitors are a new class of drugs for the treatment of HIV infection. Results of treatment have proved beneficial to HIV positive patients, resulting in slower disease progression to aids and death. However the potential of drug interactions is high because of the drug-transporting P-glycoprotein and cytochrome P450 3A4-mediated metabolism. Administration of protease inhibitors may result in increased or decreased concentrations of co-administered drugs, and the plasma concentration of protease inhibitors may be affected by other drugs. It is possible to take advantage of the interactions by combining two protease inhibitors. Attention is drawn to the protease inhibitors and their possible interactions because of the advantages and disadvantages this implies. It is possible to monitor interactions by measuring plasma concentrations of the protease inhibitors Cohn SE;Park JG;Watts DH;Stek A;Hitti J;Clax PA;Yu S;Lertora JJ, Clin Pharmacol Ther, 2007, b, 81:222-227; Depo-medroxyprogesterone in women on antiretroviral therapy: effective contraception and lack of clinically significant interactions We conducted an open-label, steady-state pharmacokinetic (PK) study of drug interactions among HIV-infected women treated with depo-medroxyprogesterone acetate (DMPA) while on nucleoside analogues plus nelfinavir (N=21), efavirenz (N=17), or nevirapine (N=16); or nucleosides only or no antiretroviral therapy as a control group (N=16). PK parameters were estimated using non-compartmental analysis, with between-group comparisons of medroxyprogesterone acetate (MPA) PKs and within-subject comparisons of ARV PKs before and 4 weeks after DMPA dosing. Plasma progesterone levels were measured at baseline and at 2, 4, 6, 8, 10, and 12 weeks after DMPA dosing. There were no significant changes in MPA area under the concentration curve, peak or trough concentrations, or apparent clearance in the nelfinavir, efavirenz, or nevirapine groups compared to the control group. Minor changes in nelfinavir and nevirapine drug exposure were seen after DMPA, but were not considered clinically significant. Suppression of ovulation was maintained de Maat MM;Ekhart GC;Huitema AD;Koks CH;Mulder JW;Beijnen JH, Clin Pharmacokinet, 2003, 42:223-282; Drug interactions between antiretroviral drugs and comedicated agents HIV-infected individuals usually receive a wide variety of drugs in addition to their antiretroviral drug regimen. Since both non-nucleoside reverse transcriptase inhibitors and protease inhibitors are extensively metabolised by the cytochrome P450 system, there is a considerable potential for pharmacokinetic drug interactions when they are administered concomitantly with other drugs metabolised via the same pathway. In addition, protease inhibitors are substrates as well as inhibitors of the drug transporter P-glycoprotein, which also can result in pharmacokinetic drug interactions. The nucleoside reverse transcriptase inhibitors are predominantly excreted by the renal system and may also give rise to interactions. This review will discuss the pharmacokinetics of the different classes of antiretroviral drugs and the mechanisms by which drug interactions can occur. Furthermore, a literature overview of drug interactions is given, including the following items when available: coadministered agent and dosage, type of study that is performed to study the drug interaction, the subjects involved and, if specified, the type of subjects (healthy volunteers, HIV-infected individuals, sex), antiretroviral drug(s) and dosage, interaction mechanism, the effect and if possible the magnitude of interaction, comments, advice on what to do when the interaction occurs or how to avoid it, and references. This discussion of the different mechanisms of drug interactions, and the accompanying overview of data, will assist in providing optimal care to HIV-infected patients Szoka PR;Edgren RA, Fertil Steril, 1988, 49:31S-38S; Drug interactions with oral contraceptives: compilation and analysis of an adverse experience report database Over 700 alleged OC/drug interactions were reported for antituberculous drugs, other antibiotics, anticonvulsants, antidepressants, and analgesics. Fewer than ten reports of OC/drug interactions were found involving antihistamines, thyroid hormone, vitamin C, antacids, ulcer medication, or diuretics. These may represent a set of OC/drug interaction problems that need to brought into medical awareness. Pregnancy is the first event reported when OCs appear to interact with another drug. However, menstrual disturbances are reported more often. BTB is the most frequently reported menstrual disturbance: it has been considered a warning signal that OC efficacy may be compromised. In such circumstances, contraceptive backup may be warranted. Reports of interference with OC efficacy have been most common for drugs used to treat tuberculosis, epilepsy, and depression, so patients and their physicians should be aware of potential problems. However, the average woman is more likely to encounter antibiotics, analgesics, and antihistamines, and current package inserts contain appropriate warnings. In recent years, prescriptions for low-estrogen OCs have outnumbered those for high-dose preparations. Many physicians became concerned that there was an increased risk of OC drug failure with the low-dose products. The database does not seem to suggest that this has happened. The dose of estrogen is not correlated with total adverse experience reports, time of appearances of the first adverse experience reports, or rate of reporting of the interactions. Likewise, reports of potential interactions with menstrual disturbances are not correlated with lower estrogen doses in OCs. There is, however, an association between low-estrogen OCs and recently reported pregnancies attributed to OC/drug interactions.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS) Vieira CS;Bahamondes MV;De Souza RM;Brito MB;Rocha Prandini TR;Amaral E;Bahamondes L;Duarte G;Quintana SM;Scaranari C;Ferriani RA, Journal of Acquired Immune Deficiency Syndromes, 2014, a, 66:2014; Effect of antiretroviral therapy including lopinavir/ritonavir or efavirenz on etonogestrel-releasing implant pharmacokinetics in HIV-positive women Objective:: Data on the interaction between the etonogestrel (ENG) implant and antiretroviral therapy are lacking. We evaluated the effect of 2 highly active antiretroviral therapy (HAART) regimens (1 including efavirenz and the other ritonavir-boosted lopinavir) on the pharmacokinetic (PK) parameters of an ENG-releasing implant in HIV-positive women. Design:: Prospective nonrandomized PK study. Methods:: Forty-five HIV-positive women who desired to use ENG implants were included: 15 had received zidovudine/lamivudine + lopinavir/ritonavir for >3 months (LPV/r-based HAART group), 15 had received zidovudine/lamivudine + efavirenz for >3 months (EFV-based HAART group), and 15 had not received HAART (non-HAART group). PK parameters were measured using ultra-performance liquid chromatography-mass spectrometry at baseline and 2, 4, 6, 8, 10, 12, 16, 20, and 24 weeks after implant placement. Results:: The EFV-based HAART regimen was associated with a reduction in the bioavailability of ENG, which showed decreases of 63.4%, 53.7%, and 70% in the area under the curve (AUC), maximum concentration (Cmax), and minimum concentration (Cmin) of ENG, respectively, compared with the non-HAART group. The LPV/r-based HAART regimen was associated with an increase in ENG bioavailability, which showed 52%, 60.6%, and 33.8% increases in the ENG AUC, Cmax, and Cmin, respectively, compared with the non-HAART group. Conclusions:: The coadministration of EFV decreased the bioavailability of ENG released from the implant, which could impair contraceptive efficacy. However, the coadministration of LPV/r increased the bioavailability of ENG released from the implant, which suggests that this antiretroviral combination does not impair the ENG implant efficacy. Copyright 2014 by Lippincott Williams & Wilkins Atrio J;Stanczyk FZ;Neely M;Cherala G;Kovacs A;Mishell DR, J Acquir Immune Defic Syndr, 2014, a, 65:72-77; Effect of protease inhibitors on steady-state pharmacokinetics of oral norethindrone contraception in hiv-infected women Objective: Pharmacokinetic interactions exist between combined oral contraceptives and protease inhibitors (PI). However, such information is lacking for progestin-only oral contraception. We sought to define the steady-state pharmacokinetic interaction between norethindrone (NET) and PI in HIV-infected women. Methods and Design: We conducted an open-label, prospective, nonrandomized trial to characterize the steady-state pharmacokinetics of serum NET in HIV-infected women receiving PI compared with a control group of HIV-infected women receiving other noninteracting drugs. After 21 days of 0.35 mg of NET ingestion once daily, serial serum samples were obtained at 0, 1, 2, 3, 4, 6, 8, 12, 24, 48, and 72 hours. The area under the curve between 0 and 72 hours after ingestion was calculated by trapezoidal approximation. Results: Thirty-five women were enrolled, 2 withdrew. Sixteen women in the PI group and 17 controls completed the study. NET half-life and maximum concentration were not significantly different between the 2 groups. Minimum concentration of NET was significantly higher in the PI group (P = 0.01). The ratio of the geometric mean NET area under the curve in the PI group compared with controls was 1.5 (90% confidence interval: 1.21 to 1.86). NET serum concentrations were significantly higher in HIV-infected women taking a PI compared with controls (P = 0.004). Conclusions: Coadministration of PI inhibits NET metabolism as shown by higher serum NET area under the curve levels, a surrogate marker for therapeutic contraceptive efficacy. This study supports the increased utilization of progestin-only pills in HIV-infected women receiving certain PI regimens. Copyright 2013 by Lippincott Williams & Wilkins Chu JH;Gange SJ;Anastos K;Minkoff H;Cejtin H;Bacon M;Levine A;Greenblatt RM, Am J Epidemiol , 2005, 161:881-890; Hormonal contraceptive use and the effectiveness of highly active antiretroviral therapy The role of hormonal contraceptive use in the effectiveness of highly active antiretroviral therapy (HAART) was examined among participants in the Women's Interagency HIV Study who were followed from HAART initiation to 2001. Propensity score selection was used to match 77 hormonal contraceptive users with 77 nonusers on age, race, and pre-HAART CD4-positive T-lymphocyte (CD4+ cell) count and viral load. The authors compared hormonal contraceptive users and nonusers with regard to the CD4+ cell count and viral load responses to HAART upon initiation. Proportional hazards analyses were used to assess the effect of hormonal contraceptive use on times to increases in CD4+ cell count of 50 cells/mm(3) and 100 cells/mm(3) and achievement of an undetectable viral load. There were no statistically significant differences in CD4+ cell counts and log viral load responses by hormone use after HAART initiation, except in log viral load at the third visit after initiation (p = 0.047). Time-dependent hormonal contraceptive use was not a statistically significant predictor of achieving increases in CD4+ cell count of 50 cells/mm(3) and 100 cells/mm(3) or an undetectable viral load (p = 0.517, p = 0.751, and p = 0.218, respectively) after HAART initiation. In conclusion, the authors did not find substantial evidence that use of hormonal contraceptives strongly affected responses to HAART SPC for Incivo, Produktresume, 2013; Incivo (telaprevir), filmovertrukne tabletter http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Information/human/002313/WC500115529.pdf Frohlich M;Burhenne J;Martin-Facklam M;Weiss J;von Wolff M;Strowitzki T;Walter-Sack I;Haefeli WE, Br J Clin Pharmacol, 2004, 57:244-252; Oral contraception does not alter single dose saquinavir pharmacokinetics in women AIMS: Women experience more adverse drug reactions (ADR) to antiretroviral therapy than men. This may be attributed to higher plasma concentrations of protease inhibitors due to pharmacokinetic interactions with hormonal preparations. Thus, in the present study we aimed to investigate the influence of oral contraceptives (OC) on the pharmacokinetics of the protease inhibitor saquinavir. METHODS: Saquinavir was administered in a hard gelatin capsule formulation (Invirase) to rule out confounding by pharmaceutical aids of the more frequently used soft gelatin capsule. After an overnight fast, eight healthy female participants ingested a single oral dose of 600 mg saquinavir immediately before and after the 19th dose of a combined, low dose OC (0.03 mg ethinylestradiol, 0.075 mg gestodene) in a prospective, fixed sequence study design. The first saquinavir application was scheduled on day 1, 2, or 3 of the individual menstrual cycle. Plasma concentrations of saquinavir and relative concentrations of its M2&M3-hydroxy metabolites were determined by LC/MS/MS for 48 h. RESULTS: Intake of OC resulted in a significant decrease in morning serum concentrations (before intake of OC, compared to day 19 of OC therapy) of 17beta-estradiol by -23.4 pg ml-1 (57%, 95%CI: -76% to -37.4%); progesterone by -0.25 ng ml-1 (33%, 95%CI: -45.3% to -21.5%); follicle-stimulating hormone by -4.06 U l-1 (82%, 95%CI: -96.5% to -67.7%); and luteinizing hormone by -3.49 U l-1 (74%, 95%CI: -93 to -54.6%). Conversely, sexual hormone binding globulin serum concentrations increased by 83.6 nmol l-1 (205%, 95%CI: 32.2% to 377%). Pharmacokinetic parameters of saquinavir (AUC, Cmax, tmax, t1/2, CLR) were not affected by OC, nor was the relative metabolic ratio of saquinavir/M2&M3-hydroxy saquinavir. Furthermore, there was no association of serum hormone concentrations or MDR1-polymorphisms (C3435T and G2677T) with pharmacokinetic parameters of saquinavir. CONCLUSIONS: There was no effect of OC on saquinavir pharmacokinetics. Thus, pharmacokinetic interactions of synthetic sexual steroids with saquinavir are not likely to account for the increased ADR to antiretroviral therapy seen in women Sekar VJ;Lefebvre E;Guzman SS;Felicione E;De PM;Vangeneugden T;Hoetelmans RM, Antivir Ther, 2008, 13:563-569; Pharmacokinetic interaction between ethinyl estradiol, norethindrone and darunavir with low-dose ritonavir in healthy women BACKGROUND: An open-label, randomized, crossover study was performed to investigate the effect of multiple doses of darunavir co-administered with low-dose ritonavir (DRV/r) on the steady-state pharmacokinetics of the oral contraceptives ethinyl estradiol (EE) and norethindrone (NE) (commercial name of the combined drug Ortho-Novum 1/35) in 19 HIV-negative healthy women. METHODS: In session 1, participants received 35 microg EE and 1.0 mg NE from days 1 to 21. In session 2, participants received the same oral contraceptive treatment as in session 1 on days 1 to 21 plus DRV/r (600 mg/100 mg twice daily) on days 1 to 14. Pharmacokinetic assessments were performed on day 14 for each session. RESULTS: Steady-state systemic exposure to EE and NE decreased when DRV/r was co-administered, based on the ratio of least square means of the minimum plasma concentration (Cmin), the maximum plasma concentration (Cmax), and the area under the curve (AUC24h) of EE (which decreased by 62%, 32% and 44%, respectively) and NE (which decreased by 30%, 10% and 14%, respectively) compared with administration of EE and NE alone. Five participants discontinued the study due to grade 2 cutaneous events, as required per protocol, during treatment with EE and NE in combination with DRV/r. There were no clinically relevant findings for laboratory and cardiovascular parameters. CONCLUSIONS: The pharmacokinetic interaction observed here is considered to be clinically relevant as EE concentrations are considerably reduced when DRV/r is co-administered with EE and NE. Alternative or additional contraceptive measures should be used when oestrogen-based contraceptives are co-administered with DRV/r Garg V;Van HR;Yang Y;Kauffman R;Smith F;Adda N, J Clin Pharmacol, 2012, 52:1574-1583; The pharmacokinetic interaction between an oral contraceptive containing ethinyl estradiol and norethindrone and the HCV protease inhibitor telaprevir BACKGROUND: Telaprevir is a hepatitis C virus protease inhibitor that is both a substrate and an inhibitor of CYP3A. STUDY DESIGN: The effect of steady-state telaprevir (administered 750 mg every 8 hours) on the steady-state pharmacokinetics of ethinyl estradiol (EE) and norethindrone (NE) was evaluated in 24 healthy women receiving oral contraceptives (OC) containing 0.5 mg NE and 0.035 mg EE for at least 3 months at the time of screening. This was a phase 1, open-label, single-center, nonrandomized study that included a cycle 1 (OC only for 21 days, followed by no OC for 7 days), cycle 2 (OC plus telaprevir for 21 days, followed by telaprevir alone for 7 days), and a follow-up period. RESULTS: When administration with or without telaprevir was compared, the least-squares mean ratios (90% confidence limits) for EE were 0.74 (0.68; 0.80) for C(max), 0.67 (0.63; 0.71) for C(min), and 0.72 (0.69; 0.75) for AUC; neither NE nor telaprevir exposure was affected. CONCLUSIONS: The efficacy of the OC may be compromised by the 26% to 33% reduction in EE exposure. Therefore, alternative methods of nonhormonal contraception should be used when hormonal contraceptives are coadministered with telaprevir and for up to 2 weeks following cessation of telaprevir SPC for Victrelis, Produktresume, 2013; Victrelis (boceprevir), 200 mg hårde kapsler
|
|
|
|
|
|