|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Evo-Conti - Aktive indholdsstoffer: gestagen, østrogen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for phenytoin og østrogen |
|
Phenytoin nedsætter plasma koncentrationen af østrogen med 50% pga. enzyminduktion. Anden form for antikonception bør anvendes som supplement under og en måned efter ophør med phenytoin.
udtalt
dokumenteret
Estrogener kombinationer med andre stoffer Bazedoxifenacetat, LACTOSEMONOHYDRAT, Tricalciumphosphat , østrogen fosphenytoin og phenytoin fosphenytoin, phenytoin
To studier og flere kasuistikker viser, at phenytoin forøger eliminationen af ethinylestradiol gennem enzyminduktion, og nedsætter derved plasmakoncentrationen. Ethinylestradiol kan derfor ved langvarig brug af phenytoin blive uvirksomt. Der er i litteraturen ikke lokaliseret andre studier eller kasuistikker omhandlende interaktion mellem fosphenytoin og phenytoin og kønshormoner, østrogen.
Litteraturgennemgang - Vis
Østrogen og phenytoin Prospektive/retrospektive undersøgelser Ved kombinationsbehandling med phenytoin og lavdosis p-piller hos 10 patienter, Crawford P, Chadwick DJ et al, 1990, sås fald i serum koncentrationen af ethinylestradiol på ca. 50% på grund af enzyminduktion, Janz D og Schmidt D, 1974,rapporterer om ca. 50% reduktion i ethinylestradiol ved kombination med phenytoin 200-300 mg dgl. Kasuistikker Back DJ, Grimmer SF et al, 1988 rapporterer om 25 cases med svigt af orale antikonceptiva ved kombination med phenytoin. Flere kasuistikker bekræfter ovenstående svigt i den antikonceptive behandling ved kombination med antiepileptika, Kenyon IE, 1972, Kovacs GT, Riddoch G et al, 1989. Suplerende litteratur: Bartoli A, Gatti G et al, 1997, Laine K, Tybring G et al, 2000, Kutt H, 1984, Kutt H og Louis S, 1972, Riva R, Albani F et al, 1996, Szoka PR og Edgren RA, 1988, Weaver K og Glasier A, 1999b, Winkler SR og Luer MS, 1998.
Bartoli A;Gatti G;Cipolla G;Barzaghi N;Veliz G;Fattore C;Mumford J;Perucca E, Epilepsia, 1997, 38:702-707; A double-blind, placebo-controlled study on the effect of vigabatrin on in vivo parameters of hepatic microsomal enzyme induction and on the kinetics of steroid oral contraceptives in healthy female volunteers PURPOSE: This study was conducted to determine whether vigabatrin affects in vivo indices of hepatic microsomal enzyme activity and the pharmacokinetics of steroid oral contraceptives in healthy subjects. METHODS: Under double-blind conditions, 13 female healthy volunteers received, in random order and with a washout interval of > or = 4 weeks, two oral 4-week treatments with vigabatrin (VGB) (maintenance dosage, 3,000 mg daily) and placebo, respectively. The clearance and half-life of antipyrine (a broad marker of drug oxidation capacity), the urinary excretion of 6-beta-hydroxycortisol (a selective marker of cytochrome CYP3A-mediated oxidation), and the activity of serum gamma- glutamyltransferase (a nonspecific index of microsomal enzyme activity) were determined after 3 weeks of each treatment. The single-dose kinetics of a combined oral contraceptive containing 30 micrograms ethinyl estradiol and 150 micrograms levonorgestrel were also determined after 3 weeks of treatment by specific radioimmunologic assays. RESULTS: VGB treatment had no influence on antipyrine clearance (28 +/- 5.6 vs. 30 +/- 4.5 ml/h/kg on placebo), antipyrine half-life (15.5 +/- 3.5 vs. 14.1 +/- 2.1 h), urinary 6-beta-hydroxycortisol excretion (488 +/- 164 vs. 470 +/- 228 nmol/ day), 6-beta- hydroxycortisol-to-cortisol concentration ratio (6.8 +/- 3.1 vs. 6.1 +/- 3.1) and serum gamma-glutamyltransferase activity (12 +/- 3 vs. 11 +/- 3 IU/L). No difference in pharmacokinetic parameters between VGB and placebo sessions were found for ethinyl estradiol (half-life, 12.5 +/- 3.2 vs. 13.9 +/- 3.2 h; AUC, 874 +/- 301 vs. 939 +/- 272 ng/ L/h) and levonorgestrel (half-life, 17.7 +/- 5.2 vs. 23.1 +/- 9.8 h; AUC, 27.5 +/- 9.6 vs. 30.0 +/- 12.0 micrograms/L/h). Two subjects, however, showed a 50 and a 39% reduction in ethinyl estradiol AUC during VGB treatment. CONCLUSIONS: At therapeutic dosages, VGB did not modify in vivo indices of hepatic microsomal enzyme activity and did not interfere significantly with the CYP3A-mediated metabolism of ethinyl estradiol and levonorgestrel. Based on these data, VGB is unlikely to affect consistently the efficacy of steroid oral contraceptives or interact pharmacokinetically with drugs that are eliminated mainly by oxidative pathways, particularly those involving cytochrome CYP3A Kutt H;Louis S, Drugs, 1972, 4:256-282; Anticonvulsant drugs. II. Clinical pharmacological and therapeutic aspects Summary: Generally, the efficacy of an anticonvulsant drug is a function of the intensity of the seizure process and the drug concentration in plasma and tissues. Because of the variability of the seizure process among individuals, a universally effective drug plasma level is not to be expected. Rather a 'desirable' plasma level range for each drug can be defined, the lower limits being those levels above which the majority of patients are well controlled, the upper limits being determined by the onset of drug intoxication. With the onset of administration of anticonvulsants in average doses, the maximum plasma levels and effect are reached only after several days or with some drugs, after several weeks of therapy. The lag time can be reduced with loading doses in the case of phenytoin or phenobarbitone (2 to 3 times the usual dose). For maintenance therapy phenytoin and phenobarbitone may be given in a single daily dose without marked fluctuations in the plasma levels. Some variations in the plasma levels relative to particular doses do occur, but in the majority of patients predictable ranges of plasma levels relative to doses can be defined. Marked deviations from these expected ranges are however, not infrequent. Low levels are most frequently caused by patients' failure to take the drug regularly. Rare causes for low plasma levels are malabsorption of the drug, or unusually rapid drug metabolism or elimination. High levels may be caused by ingestion of greater than the prescribed dose, by impaired drug metabolism or elimination (genetic or constitutional), or because of interactions with other drugs. Elevation of phenytoin plasma level to the toxic range has been caused by a number of drugs, most predictably with disulfiram, sulthiame and isoniazid. When the interfering drug cannot be discontinued, the phenytoin dosage must be reduced and a new dose titrated using the plasma level as the indicator. In the treatment of petit mal, the order of preference of drugs is based on efficacy and safety, with ethosuximide the drug of choice, followed in order by trimethadione, para-methadione, methsuximide and phensuximide. In grand mal and focal epilepsies, phenytoin and phenobarbitone are the best understood and successful drugs. Primidone is also very effective. Carbamazepine can be used as an alternative. A number of other agents are available for use in combination with the prime drugs in highly refractory cases, or alone when the major drugs are contra-indicated. ACTH, or if this fails, diazepam or nitrazepam, can be used to abolish seizures in infantile spasms. Diazepam is the drug of choice in status epilepticus; given intravenously in status grand mal, or intramuscularly or intravenously in status petit mal and status focal seizures. Adverse effects of anticonvulsants can be divided into three groups: those which are a result of intoxication and which are related to elevated plasma levels. These include nystagmus, sedation and unsteadiness, and are usually, but not inevitably, a consequence of overdosage. The second category includes the side-effects, which occur as by-products of the pharmacological action of the drugs when used in the usual doses and with plasma levels in the desirable range. They may be more severe with higher doses. Frequent among these are gum hypertrophy with phenytoin, photophobia with trimethadione and depression of folate with hydantoins and barbiturates. Idiosyncratic reactions comprise the third category of unwanted effects; these are unpredictable, are unrelated to dose or plasma level and presumably occur on an allergic basis. Most frequent are skin rashes, and most dangerous are blood dyscrasias. The dysmorphogenic effects, the effects on the pregnant mother and on the newborn are reviewed. Winkler SR;Luer MS, Surg Neurol, 1998, 49:449-452; Antiepileptic drug review: part 1 Szoka PR;Edgren RA, Fertil Steril, 1988, 49:31S-38S; Drug interactions with oral contraceptives: compilation and analysis of an adverse experience report database Over 700 alleged OC/drug interactions were reported for antituberculous drugs, other antibiotics, anticonvulsants, antidepressants, and analgesics. Fewer than ten reports of OC/drug interactions were found involving antihistamines, thyroid hormone, vitamin C, antacids, ulcer medication, or diuretics. These may represent a set of OC/drug interaction problems that need to brought into medical awareness. Pregnancy is the first event reported when OCs appear to interact with another drug. However, menstrual disturbances are reported more often. BTB is the most frequently reported menstrual disturbance: it has been considered a warning signal that OC efficacy may be compromised. In such circumstances, contraceptive backup may be warranted. Reports of interference with OC efficacy have been most common for drugs used to treat tuberculosis, epilepsy, and depression, so patients and their physicians should be aware of potential problems. However, the average woman is more likely to encounter antibiotics, analgesics, and antihistamines, and current package inserts contain appropriate warnings. In recent years, prescriptions for low-estrogen OCs have outnumbered those for high-dose preparations. Many physicians became concerned that there was an increased risk of OC drug failure with the low-dose products. The database does not seem to suggest that this has happened. The dose of estrogen is not correlated with total adverse experience reports, time of appearances of the first adverse experience reports, or rate of reporting of the interactions. Likewise, reports of potential interactions with menstrual disturbances are not correlated with lower estrogen doses in OCs. There is, however, an association between low-estrogen OCs and recently reported pregnancies attributed to OC/drug interactions.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS) Weaver K;Glasier A, Contraception, 1999, b, 59:71-78; Interaction between broad-spectrum antibiotics and the combined oral contraceptive pill. A literature review1 There is considerable variation in opinion about the importance of drug interactions between the combined oral contraceptive pill (COCP) and broad-spectrum antibiotics. Clinical practice varies widely, especially between doctors in Europe and those in the US. Rifampicin and griseofulvin induce hepatic enzymes and do appear to have a genuine interaction with the COCP, leading to reduced efficacy. The situation with the broad-spectrum antibiotics is less clear. There are relatively few prospective studies of the pharmacokinetics of concurrent COCP and antibiotic use and few, if any, demonstrate a convincing basis for any reduced contraceptive efficacy. There is evidence, however, that variable contraceptive steroid handling could make some women, at some times, more susceptible to COCP failure. Given the serious consequences of unwanted pregnancy, the cautious approach of using additional or alternative contraception during short courses of broad-spectrum antibiotics and the initial weeks of long-term antibiotic administration may be justified to safeguard the few unidentifiable women who may be at risk. Conflicting opinion and advice is potentially confusing to both professionals and patients, and instructions for additional precautions during and after concurrent COCP and antibiotic use are complicated. Many women are ignorant of, or confused about, the circumstances that can cause OC to fail. Health professionals who prescribe the COCP must continue to strive to educate women about the mode of action and about the times when there is the greatest danger of failure. Professionals who feel that concurrent antibiotic use represents a real threat to contraceptive efficacy of the COCP should be prepared to present the advice for additional contraceptive precautions in a simple and consistent way, backed up with written information and reinforced at regular intervals Kutt H, Epilepsia, 1984, 25 Suppl 2:118-131; Interactions between anticonvulsants and other commonly prescribed drugs Many drug interactions can be demonstrated, but only a few are so clinically significant that they necessitate adjusting drug dosages. The same drug combination may produce changes of variable extent or direction in different individuals. The reasons for this variability include genetic control of the rate and inducibility of drug metabolism, and environmental factors such as contact with chemicals. Among antimicrobial agents, chloramphenicol may cause accumulation of phenytoin (PHT) and phenobarbital (PB), and isoniazid may cause PHT, carbamazepine (CBZ), and primidone (PRM) to accumulate. Erythromycin may cause accumulation of CBZ. Among anti-ulcer agents, antacids may reduce PHT concentration while cimetidine may cause accumulation of PHT, CBZ, and diazepam (DZP). Salicylates displace strongly binding drugs such as PHT, DZP, or valproate (VPA) from the binding sites in plasma proteins, which may lead to some decline of the total plasma level with an increase in the unbound drug percentage. Conversely, anticonvulsants may influence the dosage requirements of oral anticoagulants by inducing their metabolism. Failures of oral contraceptives have been attributed to anticonvulsants in some patients. Probably the most predictable interaction that necessitates dosage adjustment is accumulation of PB caused by VPA. Intentional inhibition of PRM metabolism by nicotinamide serves as an example of attempts to utilize an interaction for improved therapeutic effect Janz D;Schmidt D, Lancet, 1974, 1:1113; Letter: Anti-epileptic drugs and failure of oral contraceptives Laine K;Tybring G;Bertilsson L, Clin Pharmacol Ther, 2000, 68:151-159; No sex-related differences but significant inhibition by oral contraceptives of CYP2C19 activity as measured by the probe drugs mephenytoin and omeprazole in healthy Swedish white subjects BACKGROUND: Although it is known that the use of oral contraceptives inhibits oxidative drug metabolism, there is little information regarding their effect on CYP2C19 activity. Moreover, earlier reports suggest that there may be differences in CYP2C19 activity between men and women. OBJECTIVE: We sought to assess the effect of sex and intake of oral contraceptives on CYP2C19 activity as measured by the probe drugs mephenytoin and omeprazole. METHODS: To determine CYP2C19 activity in white Swedish subjects, 644 subjects previously phenotyped with mephenytoin and 175 subjects phenotyped with omeprazole were investigated. The 8-hour urinary mephenytoin S/R ratio after ingestion of 100 mg mephenytoin and the plasma concentration ratio of omeprazole/hydroxyomeprazole at 3 hours after ingestion of 20 mg omeprazole were used as measures of CYP2C19 activity. Differences in these ratios and in their frequency distributions were then examined among women with and without oral contraceptives and men. In addition, nearly all subjects in the omeprazole group had been genotyped with regard to the CYP2C19*2 (ml) allele. Subjects homozygous for the CYP2C19*2 allele were excluded from the study. RESULTS: The median mephenytoin S/R ratio was 2.5-fold higher in the subgroup of women taking oral contraceptives compared with either women not taking oral contraceptives (P < .001) or men (P < .001). Similarly, the mean omeprazole/hydroxyomeprazole ratio was twice as high in the oral contraceptive group compared with women not taking oral contraceptives (P < .001) or men (P < .001). However, no differences were evident between women not taking oral contraceptives and men in either the mephenytoin group (P = .48) or the omeprazole group (P = .77). The oral contraceptive-induced inhibitory effect on CYP2C19 activity was similar between the CYP2C19*1/*1 and *1/*2 genotypes, and they were independent of age. CONCLUSIONS: Intake of oral contraceptives significantly inhibits CYP2C19 activity, but there is no true sex-related difference in CYP2C19 activity in healthy, white, Swedish subjects Riva R;Albani F;Contin M;Baruzzi A, Clin Pharmacokinet, 1996, 31:470-493; Pharmacokinetic interactions between antiepileptic drugs. Clinical considerations Antiepileptic drug interactions represent a common clinical problem which has been compounded by the introduction of many new compounds in recent years. Most pharmacokinetic interactions involve the modification of drug metabolism; the propensity of antiepileptic drugs to interact depends on their metabolic characteristics and action on drug metabolic enzymes. Phenobarbital, phenytoin, primidone and carbamazepine are potent inducers of cytochrome P450 (CYP), epoxide hydrolase and uridine diphosphate glucuronosyltransferase (UDPGT) enzyme systems; oxcarbazepine is a weak inducer of CYP enzymes, probably acting on a few specific isoforms only. All stimulate the rate of metabolism and the clearance of the drugs which are catabolised by the induced enzymes. Valproic acid (valproate sodium) inhibits to different extents many hepatic enzyme system activities involved in drug metabolism and is able to significantly displace drugs from plasma albumin. Felbamate is an inhibitor of some specific CYP isoforms and mitochondrial beta-oxidation, whereas it is a weak inducer of other enzyme systems. Topiramate is an inducer of specific CYP isoforms and an inhibitor of other isoforms. Ethosuximide, vigabatrin, lamotrigine, gabapentin and possibly zonisamide and tiagabine have no significant effect on hepatic drug metabolism. Apart from vigabatrin and gabapentin, which are mainly eliminated unchanged by the renal route, all other antiepileptic drugs are metabolised wholly or in part by hepatic enzymes and their disposition may be altered by metabolic changes. Some interactions are clinically unremarkable and some need only careful clinical monitoring, but others require prompt dosage adjustment. From a practical point of view, if valproic acid is added to lamotrigine or phenobarbital therapy, or if felbamate is added to phenobarbital, phenytoin or valproic acid therapy, a significant rise in plasma concentrations of the first drug is expected with a corresponding increase in clinical effects. In these cases a concomitant reduction of the dosage of the first drug is recommended to avoid toxicity. Conversely, if a strong inducer is added to carbamazepine, lamotrigine, valproic acid or ethosuximide monotherapy, a significant decrease in their plasma concentrations is expected within days or weeks, with a possible reduction in efficacy. In these cases a dosage increase of the first drug may be required Crawford P;Chadwick DJ;Martin C;Tjia J;Back DJ;Orme M, Br J Clin Pharmacol, 1990, 30:892-896; The interaction of phenytoin and carbamazepine with combined oral contraceptive steroids Patients taking oral contraceptive steroids (OCS) are known to suffer contraceptive failure while taking anticonvulsants such as phenobarbitone, phenytoin and carbamazepine. We have studied the single dose kinetics of ethinyloestradiol (EE2); 50 micrograms, and levonorgestrel (Ng); 250 micrograms in groups of women before and 8-12 weeks after starting therapy with phenytoin (n = 6) and carbamazepine (n = 4). The area under the plasma concentration-time curve (AUC) was measured over a 24 h period for each steroid and significant reductions were seen with both anticonvulsants. Phenytoin reduced the AUC for EE2 from 806 +/- 50 (mean +/- s.d.) to 411 +/- 132 pg ml-1 h (P less than 0.05) and for Ng from 33.6 +/- 7.8 to 19.5 +/- 3.8 ng ml-1 h (P less than 0.05). Carbamazepine reduced the AUC for EE2 from 1163 +/- 466 to 672 +/- 211 pg ml-1 h (P less than 0.05) and for Ng from 22.9 +/- 9.4 to 13.8 +/- 5.8 ng ml-1 h (P less than 0.05). These changes are compatible with the known enzyme inducing effects of phenytoin and carbamazepine. Patients taking these anticonvulsants will need to be given increased doses of OCS (equivalent to 50-100 micrograms EE2 daily) to achieve adequate contraceptive effects. Kenyon IE, Br Med J, 1972, 1:686-687; Unplanned pregnancy in an epileptic
|
|
|
|
|
|