Resultater for studier med kombinations-p-piller og warfarin/phenprocoumon er ikke entydige, men østrogen kan muligvis hæmme metabolismen af warfarin/phenprocomon og resultere i en moderat nedsat antikoagulerende effekt. Interaktioner som gælder for warfarin formodes også at gælde for phenprocoumon og vice versa.

Indikationer for behandling med perorale vitamin K antagonister er ofte kontraindikation for anvendelse af p-piller indeholdende østrogen.

Der er i litteraturen ikke lokaliseret andre studier eller kasuistikker omhandlende interaktion mellem kønshormoner, østrogen og vitamin K antagonister, perorale.

Phenprocoumon og østrogen

Hos 7 raske forsøgspersoner i behandling med p-piller konstateres efter indgift af en enkeltdosis phenprocoumon stigning i phenprocoumons clearence på ca. 25% (fra 1,6 til 2,0 ml/min/kg) og fald i phencourmons AUC på ca. 20% (fra 231 til 193 µg/ml*timer) i forhold til en sammenlignende kontrolgruppe, Monig H, Baese C et al, 1990. Mekanismen er ukendt. På grund af de begrænsede ændringer i phenprocoumon og artiklens forsøgsdesign (parallelgruppe) er den kliniske betydning af interaktionen uafklaret.

Warfarin og østrogen

I et farmakokinetisk studie, hvor et enkelt dosis warfarin 10 mg blev indgivet til 10 kvinder før og efter 3 ugers behandling med kombinations- p-piller (ethinylestradiol 35 mikrogram, norgestimat 180-250 mikrogram), observeredes ingen signikante ændringer i den gennemsnitlige warfarin-clearance, Shelepova T, Nafziger AN et al, 2005. Dog var der en stor variation, idet 5 kvinder havde en stigning i clearance, 3 et fald og 2 havde ubetydelige ændringer i clearance.

Warfarin og østrogen

En 33-årig kvinde i behandling med warfarin som følge af kunstig aortaklap var over en periode på ca. et år i behandling med tre forskellige hormonelle contraceptiva, Zingone MM, Guirguis AB et al, 2009. Som følge af risikoen for trombose blev behandling med kombinations-p-piller (ethinylestradiol 20 mikrogram og norethisteron 1 mg) skiftet til behandling med implantat med etonorgestrel. Efter 19 dage var INR faldet til 1,8, og en stigning i warfarin dosis fra 38,5 mg til 60 mg ugentligt (55 % øgning) var nødvendigt. Efter 10 måneder blev implantatet fjernet, og INR steg til 6,5, hvorefter warfarin-dosis blev reduceret til 55,5 mg ugentligt. Samtidig har patienten dog været i behandling med doxycyklin, som også kan interagere med warfarin. 2 måneder efter begyndte hun behandling med oral gestagen, norethisteron, og reduktion af warfarin-dosis til 53,5 mg var nødvendig. Norethisteron-behandling blev senere ophørt, uden at yderlige dosisjustering af warfarin var nødvendig. Forfatterne vurderede, at den mest oplagte mekanisme for en interaktion var ethinylestradiols hæmning af CYP1A2 og CYP2C19, som indgår i metabolisering af den mindre aktive R-isomer af warfarin.